15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes vi næsten til at sige. Her går jeg og samler sammen til min pension. Min datter er syg. Jeg plages at bekymringer for de unge og de gamle. Syrien er ved at gå til i indre oprør. Hundrede tusinder er på flugt. Og så skal jeg ikke bekymre mig! Vi høster da og samler i lade for at have forråd nok til i morgen og til næste år. Vi forsker i sygdomme, så vi kan redde mennesker fra lidelser og for tidlig død. Vi taler om at dyrke motion og spise sundt for at leve godt og længe. Er det da ikke bekymringer. Skal jeg ikke bekymre mig? Skal jeg bare leve som fuglen? 1
Hvad er det med markens blomster, så står i dag og i morgen kastes i ovnen? Og sorrig og glæde de vandrer virkelig til hobe Lykke og ulykke de gange virkelig på rad. Medgang og modgang råber til hinanden. Solskin og skyer de følges jo ad. Hvad er det for noget? Problemer er det nok af. Ja menneske! siger Jesus. Og alligevel siger han: Vær ikke bekymrede. For der er en anden måde at se det hele på. Hver dag har nok i sin plage! Og måske er nøglen til forståelsen lige her. Hver eneste dag skal du tage din plage alvorligt. Du skal netop i dag tage fat på det, som denne dag byder dig, Du kan ikke løse morgendagens problemer i dag. Du kan ikke gøre denne dag bedre ved at plage dig med morgendagens problemer. Lad os begynde med at tænke på, hvad bekymringer er. Hvis bekymringer er det, som i dag vil tage livet fra os, så kan vi tage fat. Det betyder ikke, at vi skal være lalleglade og nægte hinanden sorgens eksistens. Det er en fornærmelse mod et ulykkeligt menneske at sige, at det ikke skal være ulykkeligt. 2
Det gør bare ulykken sværere at bære. Ingen kunne komme i tanke om at sige til et barn: Jamen det gør slet ikke ondt, at du har slået dit knæ, så det bløder! Nej du trøster og siger: Ja, jeg kan sandelig godt se, at det gør ondt! Kom nu her og lad mig puste på dit knæ; så skal vi bagefter sætte plaster på! Vi skal aldrig bortforklare bekymringer. Bekymringer skal tages alvorligt. Bekymringer kræver respekt. Bekymringer er virkelig en levende del at det at være menneske. Det vil være helt forkert at bilde hinanden ind, at der ikke er grund til at være bekymrede for sygdom, pengemangel, flygtningeproblemer, og livsstilssygdomme. Men for der er et men! Livet er mere end maden. Legemet er mere end klæderne. I Guds Rige kan vi hente kræfter til at leve menneskeliv med dets glæde og sorg. I Guds Rige er der løfte om, at han vil give alt det andet i tilgift. Glæd jer altid i Herren, siger Paulus. Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. (Fil. 4, 4-7) Guds fred er ikke passiv nydelse og inaktiv veltilpashed. Guds fred er at samle det spredte, at hele det delte, at forene det splittede. 3
Derfor skal vi arbejde for dagen og vejen. Vi skal tage dagens opgaver på os. Vi skal høste og så. Vi skal sende hjælp til flygtninge. Vi skal tale vore kære til rette. Vi skal helbrede vore sygdomme. Vi skal stole på, at Gud vil sørge for os. At sørge for er noget andet end at bekymre sig. At tage sig af er noget andet end at sige: Du skal se, det går nok alligevel! Og så skal vi lære at leve nu. Lige som markens blomster. Se til dem! De arbejder ikke og spinder ikke. Nej, de gror lige der, hvor de har rod. Og de er smukke og klædt mere pragtfuldt end selv den fornemste konge, der pryder sig med dragter, som imponerer. Lad markens blomster tale til dig. Ikke om at fornægte livets problemer, men om at være til stede lige her og nu. Og øv dig så i at være glad for din glæde nu. Du skal ikke gøre som den unge pige, der fik besøg af sin elskede og mødte ham med ordene: Nu kommer du vel igen i morgen? Nej, gør som hende, der hilste sin elskede med ordene: Hvor er jeg glad for at se dig lige nu! Så gør du som markens blomster. De glæder dig også fordi de slet ikke har evne til at sige: Du skal se, det går nok over! 4
Og måske kan du ved at se på alt det smukke, som Gud har givet dig, komme til at tale med dig selv, og opdage, at når du først søger Guds Rige og hans retfærdighed, så får du alt det andet i tilgift på trods af alle dine problemer. For Gud ved, at du trænger til det længe før du beder om det. Det er det overvældende glædelige ved kristeligheden. O vidundertro! Du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand. Troen og Guds fred fører os fra dødningehjem til de levendes land. Derfor beder vi: Bo lavere hos du høj bårne gæst det huer dig bedst. Så skal vi glade føle, at de levendes lyst skabes i vort bryst. AMEN 5