BUSINESS CASE Omkostninger forbundet med arbejdsrelateret stress Stress er en stigende tendens på danske arbejdspladser og vil ifølge The World Health Organization (WHO) være en af de væsentligste kilder til sygefravær i 2020 1 2. Omkostningerne i forbindelse med en langtidssygemelding for en akademiskuddannet medarbejder løber op omkring 4 mio. kr. Ydermere vil det koste minimum 50.000 kr. at erstatte en sådan medarbejder 1. Ifølge WHO vil forebyggende indsatser med fokus på mental sundhed og robusthed have stor effekt på nedsættelse af sygefravær i forbindelse med stress 2. ÅRSAG TIL OMKOSTNINGER En megafonmåling for Politiken har vist at 48 % af de offentlige ansatte, samt 28 % af privatansatte føler sig stressede på arbejdspladsen 3. Derudover er 35.000 danskere hver dag sygemeldte på grund af stress og 140.000 fuldtidsstillinger rammes ligeledes hvert år af stress. Dette koster samfundet ca. 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død, og udgifter til behandling 1. Tallene er efterhånden så alvorlige, at det ifølge arbejdspsykolog og lektor på Center for klinisk hverdagspsykologi på Aalborg Universitet, Einar Baldursson, ligner en epidemi (2016) 3. Yderligere kan stress relateres til andre alvorlige sygdomme, som koster flere ressourcer både for individ, samfund og arbejdsplads: Koronar hjertesygdom: 58 % øget risiko for iskæmisk hjertetilfælde. Cancer: vækst i udviklingen og tilbagefald af eksisterende cancer. Depression: 5080 % af personer med første depression har oplevet stressfulde hændelser i de foregående 6 måneder. 4 STRESS I TAL 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag 1. 35.000 borgere er hver dag sygemeldt pga. stress 1. De årlige omkostninger for stress var i 2002 20.000 i EU15 5. 5060 % af tabte arbejdsdage er helt eller delvist relateret til arbejdsrelateret stress 1. Ca. en tredjedel af det samlede fravær i Danmark skyldes primært forhold i det psykiske arbejdsmiljø 1. Side 1 af 5
Stress resulterer hver dag i store omkostninger både i form af præsentisme og absentisme. Udover de økonomiske konsekvenser på arbejdspladsen, kan de personlige og private belastninger også medføre yderligere forværring både for den stressramte, men også for de nærmeste pårørende. Dette kan skabe smitteeffekt af stress og problemeskalering 5. MULIGHEDER FOR OPTIMERET SUNDHED Frem for den nuværende bagudskuende, sygdomshelbredende vinkel bør der interveneres meget tidligere for at fremme fysisk og mental sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse kan reducere stress, og VDOT Performance har formelsat hvordan dette håndteres. Det har længe været klart, at stress præsenteres individuelt, men skal løses i fællesskab 1. Derfor er en holistisk vinkel, med fokus på at fremme sundhed på arbejdspladsen, frem for blot at helbrede sygdom i entilen behandling, en nødvendig vej frem i kampen mod stress 6. Dette står i klar kontrast til de udbredte symptombehandlende sundhedsydelser, som er kortvarige, individuelle og afhængighedsgørende. Løsningen ligger i mellemrummet mellem sundhedsfremme og sygdomsbehandling. Ny forskning med fokus på hvordan mental sundhed gør os robuste og livsduelige illustrerer, at ved at udvikle og styrke en stabil mentaltilstand understøttes evnen til at håndtere ydre belastninger 7 8. Således kan et initiativ, som sætter fokus på fælles udvikling af mental sundhed, bruges som strategi og middel mod stress. Det er efterhånden stærkt illustreret, at mentaltræning så som mindfulness og meditation, styrker modstandsdygtighed overfor stress. Meget tyder på at evnen til at dedikere og fokusere sin opmærksomhed er en mental muskel der styrkes ved træning 9. VDOT Performance arbejder med udvikling af denne mentaltræning i et socialt miljø, med støtte fra kollegaer og ledelse. Mentaltræningen har vist sig nødvendig for at adoptere og fastholde nye og sunde vaner i arbejdspraksis 2. En redskabsbaseret tilgang med uddannelse og udvikling af mentale og fysiske handlekompetencer skaber grobund for medarbejdere i balance. Herved udvikler deltagerne sig til ambassadører for en stærk fælles sundhedskultur som kan bæres videre til øvrige kollegaer. Dette understøttes af forskning som viser at uddannelse i sundhed øger den generelle sundhed samt forebygger sygdom og psykiske lidelser 10. Studier viser at der er en klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og andelen med højt stressniveau 11. Derfor er highperformance virksomheder særligt udsatte for udvikling af stress. Der er i dag evidens for at udvikling af mental sundhed arbejder imod udvikling af stress 6 7 8. Derfor er mental sundhed omdrejningspunktet i et stresshåndteringsforløb med VDOT Performance, hvor der arbejdes med integration af viden og empowerment. Side 2 af 5
UDBYTTE VED STRESSHÅNDTERINGSFORLØB Virksomhedens udbytte ved implementering af et stresshåndteringsforløb med fokus på mental sundhed og trivsel kan måles både ved sygefravær og præsentisme blandt medarbejderne. Nedsat sygefravær og præsentisme reducerer overarbejde. Overarbejde bruges ofte som kompensation for fraværende medarbejdere, samt til at reducere omkostningerne til rekruttering og oplæring af nye medarbejdere. Ligeledes øger sundhedsforløbet kvalitet, kreativitet og produktivitet blandt medarbejderne. Tilstand Omkostning Positivt udbytte Absentisme Sygedage Mistet arbejdsfortjeneste Fraværsgodtgørelse Overarbejde til kolleger Forsikringsomkostninger Behandlingsomkostninger Vikaromkostninger Erstatning af syg medarbejder Omkostninger ved jobannonce Ekstra lønomkostninger Vikaromkostninger Manglende produktivitet Omkostninger ved overskredne/missede deadlines Præsentisme Risici ved præsentismerelaterede konflikter internt/eksternt Advokatbistand Erstatning Uheld i forbindelse hermed Omkostninger ved fravær Omkostninger til behandling Omkostninger til forsikring Øget godtgørelse til øvrige medarbejdere Stresshåndteringforløb Mental sundhed og robusthed Omkostning til strategisk stresshåndteringsforløb Øget livskvalitet og medarbejdertilfredshed Bedre helbred og velvære Øget arbejdsglæde Større medarbejderengagement Øget produktivitet Lavere sygefravær Reduceret ulighed i sundhed Attraktiv arbejdsplads à fastholdelse af medarbejdere og tiltrækning af nye Færre udgifter til sygefravær Færre udgifter til sundhedsforsikring Færre udgifter til vikaromkostninger Side 3 af 5
Rockwool fonden har i samarbejde med Dansk Industri vist, via en simpel beregning af de direkte omkostninger, hvad et sygefravær koster og bidrager med på bundlinjen ved at reducere dette 12. Eksemplet viser, at der kan tilføres 3 mio. til bundlinjen ved at reducere sygefraværet fra 6 % til 2 %. INVESTERINGSVURDERING OG KONKLUSION At sunde medarbejdere, der trives på arbejdspladsen betaler sig for virksomheden kan aflæses i virksomhedens regnskab. Et internationalt litteraturstudie viser, at man ved at investere 6 kr. i et sundhedsfremmeinitiativ på virksomheden, kan spare mellem 15 og 65 kr. på sygefraværet 13. Dermed er sundhedsfremmende initiativer en god investering. Ydermere viser resultater fra VDOT s interne erfaringer, at return of investment (ROI) for stresshåndteringsforløb med VDOT er yderst positiv, hvor investeringerne giver højere udbytte sammenlignet med investeringsomkostningerne. Sundhedsstyrelsens rapport 'Sundhed og Trivsel på Arbejdspladsen' 14, viser at holistiske sundhedsinterventioner med både individuel og gruppebaseret undervisning har størst effekt på medarbejdernes sundhed og produktivitet. Ligeledes, varierer arbejdspladser i køns, alders, uddannelses og funktionssammensætning, samt lokale normer og traditioner. Dette gør det svært at overføre såvel behov som indsatser og effekter imellem forskellige virksomheder og endog afdelinger inden for samme arbejdsplads En virksomheds sundheds/interventionsstrategi bør bygge på forundersøgelser på arbejdspladsen. Herefter kortlægger man medarbejdernes unikke behov og disse inddrages og sammenholdes med det udtrykte formål at udvikle et skræddersyet stresshåndteringsforløb til den specifikke arbejdsplads. INVESTERINGSVURDERING Reduktion i udgifter til sygefravær Reduktions i udgifter til produktionstab Øget produktivitet Positiv ROI Denne business case viser at sundhedsstrategiske tiltag på arbejdspladsen med fokus på medarbejdernes mentale sundhed og trivsel nedsætter sygefravær og præsentisme. Ligeledes reduceres produktionstab, hvilket alt i alt resulterer i et positivt udbytte på bundlinjen. Lad VDOT Performance udvikle din virksomheds sundhedsstrategi. Side 4 af 5
REFERENCER 1. Stressforeningen (2011). Stress i tal. Hentet d.16. maj 2016 fra http://www.stressforeningen.dk/omstress/faktaomstress/stressital 2. World Health Organisation (2013). Mental health action plan 20132020. WHO Document Production Services. 3. Politiken (2016). De nye tal er alvorlige sager det ligner en stressepidemi. Hentet d.16. maj 2016 fra http://politiken.dk/debat/ece3076277/denyetaleralvorligesagerdetlignerenstressepidemi/ 4. Sundhed.dk (2016). Psykologisk stress og fysisk sygdom. Hentet d. 16. maj 2016 fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdommeaaa/hjerneognerver/sygdomme/oevrigesygdomme/psykologiskstressogfysisksygdom/ 5. European Agency for Safety and Health at Work (2015). Workrelated stress: Nature and management. OSH WIKI Networking Knowledge. 6. Koushede V. (2015). For mental sundhed et nyt perspektiv, Statens institut for folkesundhed, SDU. 7. Koushede, V., Nielsen, L., Meilstrup, C. & Donovan, R. J. (2015). From rhetoric to action: Adapting the actbelongcommit mental health promotion programme to a danish context. International Journal of Mental Health Promotion 17 (1),s.2233. 8. Hammelsvang, S., Koushede, V. & Nielsen, L. (2016). Guide til selvhjælp. En kvalitativ undersøgelse af ABCguiden som brugbart redskab til mental sundhedsfremme. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 9. Fjorback, L. O., Rasmussen, B. H. & Prruss, T. (2013). Effect of mindfulness on symptoms of stress, anxiety and depression. Ugeskrift for Læger 175. 10. Courser, G.P. (2008). Challenges and opportunies for preventing depression in the workplace: A review of the evidence supporting workplace factors and interventions, JOEM 50 (4), s. 411427 11. Sundhedsstyrelsen (2014). Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Sundhedsstyrelsen 12. Job & Trivsel (u.å.). Hvad koster sygefraværet direkte og indirekte omkostninger. Hentet d.12. maj 2016 fra http://www.jobogtrivsel.dk/files/filer/hvad_koster_sygefravaeret.pdf 13. De Greff, M. et al. (2004). Making the case for workplace health promotion. European Network for Workplace Health Promotio, s. 35ff. 14. Sundhedsstyrelsen (2009). Sundhed og trivsel på arbejdspladsen Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden. Hentet d. 20. maj 216 fra https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/4e45b1b483914a7eb72c05ae2f8df8e8.ashx Side 5 af 5