Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Transkript

1 + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret

2 + Mål for workshopen Præsentation af: Erfaringer fra Region Syd v. Anne Sophie Hensgen Viden fra forskningen v. Merete Labriola Drøftelse af: Fordele og ulemper af de forskellige indsatser Regionsfrihed

3 + De næste 5 kvarter er fordelt således 2 min. Mini survey 15 min. oplæg Hvad har Region syd gjort 2-5 minutters summe tid 15 min. oplæg Er videnskaben missionerende 30 min. drøftelse af de forskellige tros retninger 5 min. opsamling - Hvad kan jeg tage med mig? Hvem skal jeg på længer sigt omvende?

4 + Hvilken tro bekender du dig til? Mini survey Hvad er det der skal til for at reducerer sygefraværet? Pisk Gulerod

5 + Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

6 + Pisk Registrering af sygefravær Benchmarking Bonusordninger Begrænsning af sygedagpenge Hurtigt tilbage til arbejde

7 + Gulerod Motivation Arbejdsglæde Trivsel Respekt

8 + Pisk Presenteeism Dagligt går lige så mange syge på arbejde, som der er personer der har meldt sig syge:

9 + Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

10 + Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygefravær Sygenærvær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange Procent Procent

11 + Sygenærvær, risikofaktor for sygefravær? Sygenærvær de sidste 12 måneder var en risikofaktor for objektivt registreret sygefravær (>14 dage) i de efterfølgende 1½ år, korrigeret for sygefravær i foregående år. Risikoen for sygefravær >14 dage blev øget med 55% Risikoen for sygefravær >2 mdr. blev øget med 78% Hansen CD, Andersen JH. Sick at work--a risk factor for long-term sickness absence at a later date? J Epidemiol Community Health 2009 May;63(5): Claus D. Hansen, Johan H. Andersen. Going ill to work What personal circumstances, attitudes and work-related factors are associated with sickness presenteeism? Social Science & Medicine 2008;67:

12 + Mulige konsekvenser af pisk et eksempel fra England Medarbejdere med dårligt helbred, som ikke har sygefravær, har dobbelt så stor risiko for i løbet af de næste 10 år at få/dø af alvorlig hjerte-/karsygdom sammenlignet med kolleger med samme dårlige helbred, som har sygefravær i den anledning. Kivimäki et al.: Working While Ill as a Risk Factor for Serious Coronary Events: The Whitehall II Study. AJPH 2005.

13 + Pisk ift. TTA: En række studier viser, at for tidlig TTA øger risikoen for nye episoder med sygefravær. Fx: Baldwin, M. L., Johnson, W. G., & Butler, R. J. (1996). The error of using returns-to-work to measure the outcomes of health care. American Journal of Industrial Medicine, 29, Butler, R. J., Johnson, W. G., & Baldwin, M. L. (1995). Managing work disability: why first return to work is not a measure of success. Industrial and Labor Relations Review, 48,

14 + Forskning i TTA - I Næsten ingen TTA studier tager højde for bæredygtighed Dette er vigtigt i forhold til vurdering af al den evidens der er! Et eksempel: Norlund et al., 2009; Franche et al., 2005, Butler et al., 1995 i Krause & Lund, 2004

15 Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Forskning i tilbagevenden til arbejde Socialforvaltningen, Københavns Kommune Folketinget 25. april maj 2011

16 + Interventioner hvad kan man gøre? Reduktion af langtidssygefravær gennem fremme af tilbagevenden til arbejde (TTA)

17 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % Antal tilpasningsmuligheder

18 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - mænd % Antal tilpasningsmuligheder Socialforvaltningen, Københavns Kommune 6. maj 2011

19 + Pisk/gulerod Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden

20 + Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden

21 + Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden Arbejdstilpasning er en god ting, uanset diagnose

22 + Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden Arbejdstilpasning er en god ting, uanset diagnose Der mangler dog viden om interventioner der fremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær specifikt for personer med stressrelaterede sygdomme og dårligt mentalt helbred

23 + Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden Arbejdstilpasning er en god ting, uanset diagnose Der mangler dog viden om interventioner der fremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær specifikt for personer med stressrelaterede sygdomme og dårligt mentalt helbred Principper for opbygning/konstruktion kan overføres fra de bedste TTA bevægeapparatsinterventioner

24 + Forslag Identifikation af risikoprofiler for (forlænget) sygefravær Fokus på medarbejdere med kronisk sygdom Fokus på unge medarbejdere (< fx 25 år) Bæredygtig TTA forebyggelse af frafald efter TTA

25 + Forslag Unge medarbejdere fører stort i disciplinen sygefravær på mange offentlige arbejdspladser. Hvad ligger bag? Holdninger Arbejdsforhold Dårlig introduktion/realitetschok Hvad kan vi gøre? Interventioner Hvad opnår vi? At afsøge potentialet for at nedbringe sygefraværet ved at optimere forholdene for en gruppe på arbejdsmarkedet, som pr. definition har et højere sygefravær end gennemsnittet

26 + Bæredygtig TTA TTA og succesfuld TTA er ikke det samme Ansatte der er vendt tilbage efter 2+ ugers sygefravær, har en øget risiko for tilbagefald (=nyt sygefravær) i mindst 6 mdr. derefter (gennemsnit) Holdninger Arbejdsforhold Dårlig introduktion/realitetschok Hvad kan vi gøre? Fx: Inspireret af Horsens og Region Midt model: En opfølgning af tilbagevendte v. 1, 7 og 15 (fx) uger Brug af værktøj/viden til at identificere de personer ved TTA, som har øget risiko for tilbagefald Hvad opnår vi? At forebygge nyt sygefravær blandt en kendt højrisikopopulation, nemlig ansatte med tidligere sygefravær

27 + Sociale/politiske forholds indflydelse på sygefravær og tilbage til arbejdet Sociale ulighedsfaktorer Konjunkturer Medikalisering Medicinsk specialisering Økonomisk kompensation Medieindflydelse Herskende ideologier

28 Healthy organizations are not created by accident! Grawitch et al, 2006