13903 Kontur 2009.indb 1 BILLUND KOMMUNE 2009 www.regionsyddanmark.dk/kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 09-12-2009 12:39:42
INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Regional Udvikling / Strategi & analyse Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhus antal og priser Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Kontur 2009 for Billund Kommune er udgivet af Region Syddanmark december 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2009
BOSÆTNING Billund skiller sig ud fra de øvrige kommuner i regionen ved at have flest arbejdspladser i forhold til indbyggertallet. Knap 40 procent af dem, der arbejder inden for kommunegrænsen, bor i en anden kommune. Langt den største gruppe, mere end hver tredje, pendler ind fra Vejle Kommune. Billund Kommune placerer sig også godt, når man ser på den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger. Andelen med høje bruttoindkomster, over 300.000 kr., er højere i kommunen end på regions- og landsplan. Mens der er mange arbejdspladser og høje indkomster, så er huspriserne i den lavere ende af skalaen i regionen. Samtidig viser befolkningsfremskrivningerne en stabil udvikling. Forventeligt kommer der en vækst i den ældre del af befolkningen i samme størrelse som på regions- og landsplan, men et større forventet fald i antallet af borgere under 65 frem til 2030 end i Syddamark og resten af landet. KONTUR 2009 Side 3
BOSÆTNING Sådan har befolkningen udviklet sig 2004-2008 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. Datakilde: CPR Sådan vil befolkningen udvikle sig 2009-2030 - aldersopdelt 0-24 år 25-64 år 65+ år Billund Region Syddanmark Hele landet -11% -12% 56% -4% -7% 59% -1% -5% 57% Befolkningsfremskrivning 2009-2030 Billund Region Syddanmark Hele landet 108 106 104 102 2009 = Indeks 100 Januar 2009: 26.235 indbyggere 100 98 2009 2014 2019 2024 2029 Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Side 4 KONTUR 2009
BOSÆTNING FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 Samlet tilflytning - fra nabokommuner - indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning - til nabokommuner - udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen 1998 2008 Udvikling 1998-2008 (pct.) 1.318 1.444 9,6 786 881 12,1 188 227 20,7 1.431 1.390-2,9 889 868-2,4 151 110-27,2-113 54-2.561 2.401-6,2 Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE 2006-2008 1700 1600 1500 1400 1300 2006 2007 2008 Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. KONTUR 2009 Side 5
BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? 80 60 40 20 Antal flytninger 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -20-40 -60-80 -100 Til Fra Netto Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Side 6 KONTUR 2009
BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Billund 2006-2008 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20-10 til -20-20 til -50 under -50 top 10 over TILfLYTNINger 2008 Fra Tilflyttere 2008 Andel af samtlige tilflyttere Vejle 229 18,8% Varde 133 10,9% Vejen 100 8,2% Esbjerg 66 5,4% Kolding 65 5,3% Århus 59 4,8% Ringkøbing-Skjern 52 4,3% Herning 51 4,2% Ikast-Brande 35 2,9% Sønderborg 30 2,5% TOp 10 over fraflytninger 2008 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008. Til Fraflyttere 2008 Andel af samtlige fraflyttere Vejle 180 14,1% Varde 155 12,1% Århus 101 7,9% Esbjerg 81 6,3% Kolding 70 5,5% Vejen 70 5,5% Herning 70 5,5% Ikast-Brande 46 3,6% Ringkøbing-Skjern 37 2,9% Odense 34 2,7% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? 400.000 kr. + -9 300.000-399.999 kr. -11 200.000-299.999 kr. 14 100.000-199.999 kr. -14 0-99.999 kr. -58 Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.. KONTUR 2009 Side 7
BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område Indkomst pr. indb. (kr.) Fanø 235.840 Vejle 222.986 Kolding 220.949 Middelfart 220.881 Billund 218.530 Fredericia 216.654 Varde 215.372 Kerteminde 214.669 Esbjerg 212.361 Haderslev 211.768 Aabenraa 209.171 Vejen 208.144 Assens 206.800 Svendborg 205.783 Faaborg-Midtfyn 205.578 Nyborg 205.576 Tønder 205.378 Nordfyns 204.806 Sønderborg 203.595 Odense 203.143 Ærø 197.926 Langeland 192.885 Region Syddanmark 210.654 Hele landet 222.283 INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2007 222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING I kommunen 2007 400.000+ kr. 300.000-399.999 kr. Billund Region Syddanmark Hele landet 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Side 8 KONTUR 2009
BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 1998 2008 Udvikling 1998-2008 Indpendling Udpendling Antal I procent af antal arbejdspladser Antal I procent af antal beskæftigede borgere 6.292 6.591 4,8% 34,3% 38,9% 4,7 pct.point 2.552 3.688 44,5% 17,5% 26,3% 8,8 pct.point Nettoindpendling Totalt antal 3.740 2.903 - Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. og CRT (SAM-K) Udvikling i pendling 1998-2008 10.000 8.000 Antal pendlere 6.000 4.000 2.000 0 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Indpendlere Udpendlere KONTUR 2009 Side 9
BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra Billund i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Fra Billund i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Fra Grindsted i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Fra Billund med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. Fra Billund med offentlig transport: 0-30 min. 30-60 min. Fra Grindsted med offentlig transport: 0-30 min. 30-60 min. Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 10 KONTUR 2009
BOSÆTNING Udpendling fra Billund 1998 og 2008 1.000 800 858 Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til. 647 Antal pendlere 600 400 200 404 496 236 351 335 187 114 302 og CRT (SAM-K) 0 Vejle Varde Esbjerg Kolding Ikast-Brande 1998 2008 Indpendling til Billund 1998 og 2008 Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor. 2.500 2462 2294 2.000 og CRT (SAM-K) Antal pendlere 1.500 1.000 1095 1152 500 435 533 465 450 298 327 1998 2008 0 Vejle Varde Vejen Esbjerg Kolding Arbejdspladser pr. 100 INDBYggere Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 100 til 183 80 til 100 43 til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune. KONTUR 2009 Side 11
BOSÆTNING Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense 13.310 Odense 13.946 Kolding 11.631 Kolding 13.306 Fredericia 11.478 Fredericia 11.632 Vejle 11.390 Vejle 15.435 Svendborg 11.311 Svendborg 13.343 Esbjerg 10.279 Bramming 9.446 Esbjerg 12.266 Ribe 11.296 Middelfart 10.258 Middelfart 11.038 Kerteminde 10.164 Kerteminde - Munkebo - Fanø 9.141 - - Nyborg 8.959 Nyborg 10.923 Sønderborg 8.643 Nordborg - Sønderborg 11.310 Assens 8.353 Assens 11.455 Faaborg-Midtfyn 8.117 Faaborg 9.877 Ringe 9.229 Haderslev 7.912 Haderslev 10.468 Vojens 7.293 Varde 7.614 Varde 11.186 Nordfyns 7.301 Bogense - Otterup - Vejen 7.221 Vejen 9.327 Aabenraa 7.140 Rødekro - Aabenraa 9.493 Billund 7.125 Billund - Grindsted 8.477 Ærø 6.929 Marstal 7.078 Ærøskøbing - Langeland 6.576 Rudkøbing 9.271 Tønder 6.060 Tønder 7.981 Region Syddanmark 9.433 - - Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2009
BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008-2. kvt. 2009 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009. Datakilde: Realkreditraadet Udvikling i huspriser 2007-2009 Område Vækst 2007 (pct.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Vækst 2008 (pct.) Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m 2 ). Vækst 2009 1.- 3. kvartal (pct.) 9,9 0,9-2,2 11,2 5,0-1,8 13,3 1,5-2,2 3,3-0,7-12,0 5,2-11,4 10,6 5,9-2,1 11,4 7,2-7,9 17,8-3,5 4,7 11,1 2,5-6,6 16,2 0,8 0,4 15,9 3,4-8,9 14,9 1,2-1,9 10,9 6,6-5,0 10,9-3,5-5,7 19,2 4,0-2,7 8,3 1,0 0,3 9,8 0,1 3,7 9,8 2,9 1,1 12,6 6,9 0,3 12,0 4,5-4,0 9,7 4,8-9,6 7,8 4,7 0,9 11,8 2,0-3,6 6,5-4,3-9,9 Datakilde: Realkreditraadet KONTUR 2009 Side 13
BOSÆTNING Livsstilsgrupper 35 30 Befolkningsandel i procent 25 20 15 10 5 0 Boligejere med overskud Komfort og hygge Livet på gården Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej Billund Region Syddanmark Danmark Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s Livsstilsgrupper hvad er det? Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/ livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Side 14 KONTUR 2009
TURISME TURISME Siden 2006 har Billund Kommune som turismedestination udviklet sig kraftigt. Derfor afspejler de seneste tilgængelige data fra 2006 ikke den aktuelle situation i Billund, men kan fungere som sammligningsgrundlag fremadrettet. I 2006 var det beregnede samlede antal turister lavere i Billund Kommune end på regions- og landsplan, når man sætter det i forhold til indbyggertallet. Dog var der væsentligt flere overnatninger i forhold til indbyggertallet på hoteller og vandrehjem i Billund Kommune end på regionsplan. Samtidig var det gennemsnitlige døgnforbrug for turister i kommunen højt. KONTUR 2009 Side 15
TURISME Antal overnatninger 2006 Overnatninger og endagsturister i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger i feriehuse i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger på hoteller, i alt feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i pr. 100 indbygger lystbådehavne Billund Region Syddanmark Hele landet 405.000 27.423.000 118.293.000 1.550 2.305 2.172 12.000 6.339.000 25.016.000 46 533 459 359.700 8.009.000 28.963.000 1.376 673 532 I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik., Visit Denmark og CRT (SAM-K) Hvor kommer Turisterne Fra? 18% Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande Beregnede tal for 2006. 24% 50% Datakilde: CRT (SAM-K) 8% Side 16 KONTUR 2009
TURISME Turisternes forbrug 2006 Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.) Forbrug i alt (mio. kr.) 718 422 980 397 892 611 385 381 986 673 468 396 354 811 402 259 747 1.112 490 414 717 596 293 272 1.016 547 755 1.404 596 624 383 1.169 365 880 406 1.248 695 113 806 1.307 369 108 354 758 529 14.501 582 72.687 Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006. Datakilde: Visit Denmark KONTUR 2009 Side 17
TURISME sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m 2 2008/09 (kr.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet 716-360 21.812 431-2.829 22.248 152-1.259 22.105 1.554 19.839 1.818 20.677 1.543 21.905 2.109 18.620 1.417 24.960 3.191 19.338 830-0 - 809-2.175 15.472 2.031 16.365 8.091 18.733 94-1.285 25.221 339 11.175 830 19.433 33.863 19.485 214.818 17.911 sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009. Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode. Gennemsnitlig m 2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler og Realkreditraadet Side 18 KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD Billund har en særlig styrkepostion inden for øvrige erhverv, hvor Lego er placeret. Da kommunen har mange arbejdspladser i forhold til indbyggertallet, så har Billund også styrkepositioner inden for andre erhvervsområder. Foruden øvrige erhverv, så gælder det for turisme, transport, møbler/beklædning, fødevarer, og bygge/bolig, at mere end 5 promille af landets arbejdspladser er placeret i kommunen. Til sammenligning udgør borgerne i Billund Kommune 4,8 promille af den samlede befolkning i landet. Den økonomiske betydning af øvrige erhverv er endnu større end den beskæftigelsesmæssige betydning. Øvrige erhverv leverer tillige en betydelig del af forklaringen på, at den gennemsnitlige vækst i produktivitet er højere i kommunen end på landsplan. Til gengæld har der, i modsætning til tendensen på landsplan, været et mindre fald i det samlede antal arbejdspladser i kommunen over en årrække. KONTUR 2009 Side 19
ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske KOMMUNEr 2008 Arbejdspladser i Kommunen Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) 17.320 (12.572) 77 (56) 16.924 (12.756) 123 (93) 62.356 (43.153) 101 (70) 1.130 (789) 64 (44) 28.529 (18.011) 107 (68) 22.557 (15.527) 82 (57) 26.713 (17.671) 90 (59) 12.973 (10.493) 103 (84) 51.923 (39.515) 110 (84) 5.397 (3.596) 75 (50) 17.676 (12.126) 88 (60) 11.240 (8.113) 70 (51) 12.370 (7.580) 73 (45) 102.300 (65.104) 102 (65) 25.881 (16.083) 82 (51) 37.944 (26.170) 95 (66) 19.330 (13.903) 92 (67) 24.127 (18.193) 93 (70) 20.628 (15.759) 93 (71) 56.441 (38.925) 100 (69) 2.624 (1.686) 76 (49) 30.313 (21.444) 95 (67) 606.696 (419.169) 95 (66) 2.857.565 (1.934.697) 96 (65) Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009 500 til 2.280 100 til 500 0 til 100 Datakilde: CVR Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser. arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2008 Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Billund) Beskæftigelse (Billund) Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen (%) 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Side 20 KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser indenfor 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser indenfor 60 min. fra den største by i kommunen 21.264 28.079 242.714 14.021 30.978 294.151 59.176 64.377 217.547 1.664 34.668 77.498 25.410 130.651 490.142 25.989 36.355 165.773 28.771 85.230 336.556 11.907 93.532 196.680 47.467 148.183 517.708 6.173 19.401 118.565 19.313 137.532 408.724 15.253 92.965 227.228 15.558 119.546 267.201 94.637 161.378 336.670 28.929 75.627 183.681 37.636 46.918 97.330 20.331 12.999 74.006 26.933 55.734 171.107 22.435 92.426 350.989 56.095 169.893 596.911 2.981 1.560 1.560 30.134 54.903 190.250 Hvad laver de 25-64 årige? Billund 5,5 77,1 1,2 12,1 4,2 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,4 73,5 1,8 11,9 7,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008. KONTUR 2009 Side 21
ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de 25-64 årige? procent 75 60 45 30 Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 15 0 Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Middelfart 331.393 Vejle 331.352 Kolding 329.931 Kerteminde 325.979 Fredericia 324.445 Fanø 324.256 Billund 323.962 Varde 321.792 Esbjerg 321.280 Haderslev 320.019 Aabenraa 318.551 Assens 318.046 Sønderborg 316.879 Vejen 314.973 Nyborg 314.193 Odense 314.098 Faaborg-Midtfyn 313.623 Svendborg 313.214 Tønder 312.665 Nordfyns 308.451 Langeland 292.154 Ærø 291.915 Region Syddanmark 317.417 Hele landet 333.599 INDKOMst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 22 KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 4.168 25% 12.756 75% Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder. Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt Postvæsen og transport El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering bearbejdet af e-statistik.dk 0 5 10 15 20 procent Billund Region Syddanmark Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder. Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 10 20 30 40 procent Billund Region Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2009 Side 23
ERHVERVSFORHOLD erhvervsspecialisering 2008 Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen. alisering 270809 Øvrige erhverv Turisme Transport Møbler/beklædning Fødevarer Bygge/bolig Medico/sundhed Energi/miljø 0,66 IT/kommunikation 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 procent Møbler/beklædning Bygge/bolig Turisme Energi/miljø Medico/sundhed Transport Offentlig sektor It/kommunikation Fødevarer Øvrige erhverv Alle brancher -30-15 0 15 30 45 Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. procent Billund Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2008 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Medico/sundhed Offentlig sektor Turisme Transport IT/kommunikation Fødevarer Øvrige erhverv Alle brancher -45-30 -15 0 15 30 procent Billund Hele landet Side 24 KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2008 Område Fødevarer Møbler Billund Primære erhverv 543 Fremstillingserhverv 172 Støtteerhverv 84 Serviceerhverv 655 Fremstillingserhverv 112 Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er: Serviceerhverv 97 Beklædning Fremstillingserhverv 79 Serviceerhverv 217 Turisme Serviceerhverv 676 Bygge/bolig Primær erhverv 28 Fremstillingserhverv 285 større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Støtteerhverv 2 Serviceerhverv 1.926 Fremstillingserhverv 56 Støtteerhverv 0 Serviceerhverv 286 Primær erhverv 0 Fremstillingserhverv 303 Serviceerhverv 1.466 Primære erhverv 35 Fremstillingserhverv 7 Serviceerhverv 108 Fremstillingserhverv 110 Serviceerhverv 258 Turisme og oplevelser 2.774 Fremstillingserhverv 1.009 Operationel service mm. 418 Rest 1.050 I alt 12.756 Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) KONTUR 2009 Side 25
ERHVERVSFORHOLD Økonomiske styrker og svagheder Vækst i produktivitet i kommunen. 2003-2007 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% It/kommunikation Øvrige erhverv Møbler/beklædning Energi/miljø Turisme Medico/sundhed Bygge/bolig Fødevarer 0 1 2 3 4 Økonomisk specialisering Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007): Høj Mellem Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen: Lille Middel Stor Lav Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007. bearbejdet af e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Eksport fordelt på varegrupper 2005 Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter. Datakilde: CRT (SAM-K) Billund Region Syddanmark Hele landet Tre største eksportgrupper Møbler og anden fremstillingsvirksomhed Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Kemisk- og plastindustrivarer Side 26 KONTUR 2009
ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder 2003-2006 12,5 10,0 Etableringsrate 7,5 5,0 2003 2004 2005 2006 År Billund Region Syddanmark Hele landet Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. bearbejdet af e-statistik.dk Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2009 Side 27
ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 6,0 5,0 Vejle Kolding Tønder Jobvækst (2002) - 2007 4,0 3,0 2,0 1,0 Nyborg Sønderborg Odense Fredericia Aabenraa Esbjerg Faaborg-Midtfyn Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Vejen Landsgennemsnit Varde Svendborg Langeland Assens Haderslev Fanø Ærø 0,0 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% Overlevelsesandel (2002) -2007 Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. bearbejdet af e-statistik.dk De nye virksomheders jobandel 4,0% 4,7% 5,3% 5,6% 5,7% 5,7% 5,8% 6,3% 7,2% 7,4% 7,6% 8,0% 8,1% 8,6% 8,8% 8,9% 9,0% 9,0% 9,7% 11,1% 11,8% 13,8% 7,5% 7,8% Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007. bearbejdet af e-statistik.dk Side 28 KONTUR 2009
UDDANNELSE Der er udsigt til, at de unge, der gennemfører 9. klasse i kommunen, ender med at blive mindst lige så godt uddannet som i resten af landet. Desværre viser tallene også, at mange af dem, der får en mellemlang eller lang videregående uddannelse flytter væk, mens færre højtuddannede flytter til. Samtidig er godt og vel 40 procent af tilflytterne ufaglærte. Dermed bytter man højtuddannede for ufaglærte. Ser man på alle dem, der bor eller arbejder i kommunen, så er der betydelig forskel i uddannelsesniveauet afhængigt af, om man kigger på borgerne eller på dem, der arbejder i kommunen. Andelen af højtuddannede beskæftigede på private arbejdspladser er på niveau med regionsgennemsnittet, mens andelen af højtudannede borgere er blandt de laveste i regionen. KONTUR 2009 Side 29
UDDANNELSE Grundskole Gym. udd. Erhvervs udd. KVU MVU LVU I alt - pct. Billund 30,5 4,7 44,3 6,5 11,5 2,6 100 Region Syddanmark 26,3 4,7 41,3 6,4 16,6 4,7 100 Hele landet 24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8,1 100 Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Uddannelsesfordeling i Kommunen 2008 100% 80% 60% Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% 0% 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Uddannelsesfordeling i hele landet 2008 100% 80% 60% Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% 0% 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper. Side 30 KONTUR 2009
UDDANNELSE Udvikling 1998-2008 i antal borgere med: Middelfart Nyborg Vejle Kolding Odense Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Aabenraa Billund Fanø Tønder Langeland Ærø Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Aabenraa Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Odense Fanø Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Odense Kolding Vejle Fredericia 13,9 13,8 12,3 9,9 36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4 43,6 41,8 41,7 6,6 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 procent -0,9-1,6 0,0 3,4 2,7 8,2 8,1 8,1 7,3 7,1 6,0 10,0 9,9 9,9 9,6 12,5 15,0 14,9 14,3 13,8 48,4 17,2 17,1-3 0 3 6 9 12 15 18 procent -34,0-26,4-25,6-24,9-24,3-24,2-23,3-22,6-21,9-21,6-21,2-21,0-20,9-20,6-20,5-20,0-19,9-19,7-18,0-17,8-17,1-15,0-40 -35-30 -25-20 -15-10 -5 0 procent MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct. erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct. Uden erhvervs- KOMpetencegivende uddannelse Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct. De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse. KONTUR 2009 Side 31
UDDANNELSE borgere med MVU eller LVU 2008 24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct. Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 31,2% 32,1% 32,2% 34,4% 36,0% 36,5% 37,2% 37,5% 37,8% 37,9% 38,0% 39,0% 39,1% 40,1% 40,1% 42,9% 43,5% 43,8% 44,0% 44,1% 44,7% 45,5% 41,2% 42,2% 6,4% 6,5% 6,9% 7,1% 7,5% 8,1% 8,2% 8,2% 8,3% 8,3% 8,6% 8,8% 9,2% 9,8% 10,1% 10,3% 10,4% 10,5% 10,9% 11,5% 12,9% 12,9% 9,9% 14,5% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. Side 32 KONTUR 2009
UDDANNELSE Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Billund Kommune og var bosat i kommunen i 2005 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Billund Kommune, men var bosat i Billund i 2005 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Billund Kommune, men ikke var bosat i Billund i 2005 Ikke-erhvervskomp. udd. Erh.-udd. + KVU MVU + LVU I alt - pct. Samlet antal Fortsat i kommunen Tilflyttere Fraflyttere 28,7 43,9 23,0 62,4 37,8 40,7 8,9 18,4 36,3 100 100 100 157 98 226 Datakilde: TrendEduc Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetencegivende uddannelse 14% 16% 80% 76% 7% 8% Erhvervsfaglig: Videregående udd: 33% 31% 47% 45% Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse 19% 20% 81% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer: 40% 37% 53% 52% 12% 10% Grundskole 100% 100% Billund Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009 Side 33
APPENDIKS livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport både individuelle discipliner og holdsport. Side 34 KONTUR 2009
APPENDIKS ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2009 Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle