Metoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10.

Relaterede dokumenter
Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Vurdering af risiko for smitte med virus ved badning i svømmebade og badevand

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen

Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger. Karsten Arnbjerg-Nielsen COWI A/S

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

Sekundavand og Sundhed

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Administrationsgrundlag for Badevand

Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand

Risikovurdering af indtrængning af spildevandspåvirket vand i ledningsnet

Risikoanalyse af fødevareba rne kontaminanter

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Nyt problemstof PCB. Lars Gunnarsen, SBi. John Christian Larsen Philipp Mayer Walter Sebastian. Den 17. november hos Teknologisk Institut

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Sundhed, leg og bevægelse

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Status: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut

- men er det farligt for mennesker?

Epidemiologiske associationsmål

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering)

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd

Kemiske parametre i drikkevand

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.

1 Indledning. Status og registrering

Risikovurdering for begyndere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning

Miljøudvalget MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt

Er der gift i vandet?

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Godkendelse August Elsegårde Camping

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

Thomas Feld Biologi

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hestehovedet, Nakskov. Ansvarlig myndighed:

BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lalandia, Rødby. Ansvarlig myndighed:

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Risikovurdering. Hvad er grundlaget. Dream Theater : A Dramatic Turn of Events

Introduktion til epidemiologi

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Vejledningen er udarbejdet af følgende medarbejdere fra den farmaceutiske industri og sygehusapoteker:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Stoense Havn, Stoense. Ansvarlig myndighed:

Epidemiologiske associationsmål

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande

Klimaforandring og svampe som meldug

Badevandsprofil Mariendal Strand

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut:

Emner. »Klassifikation efter DS/EN : Historisk Perspektiv. Gennemgang af metodik vha. eksempel

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Femø Havn. Ansvarlig myndighed:

Mikro-kursus i statistik 1. del Mikrokursus i biostatistik 1

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Badevandsprofil. Langø Strand

Epidemiologiske hyppighedsmål

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger

Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato:

og alvorligt problem i Da

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

Forsyning Helsingør Vand A/S

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Transkript:

Metoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10. april 2013

Kolera i København 1853 Population: 130.000 Antal tilfælde: 7.219 Antal døde: 4.737 Spredte sig til 24 byer med 1.951 dødsfald

Kolera in London 1854 London blev ramt at Kolera i 1854 John Snow gennemførte et epidemiologisk studium og identificerede drikkevandsbrønden i Broad St. som kilde til forurening. Ved at fjerne håndtaget på pumpen blev den videre udbredelse af kolera fra brønden stoppet.

Robert Kock og Koleraen i Hamborg/Altona 1892 I Hamborg anvendtes vand fra Elben 8500 (13%) døde I Altona andvendtes sandfiltreret vand Få døde Robert Kock havde opfundet kimtallet. Han anvendte det som indikator for vandkvalitet og foreslog en grænseværdi på 100 kim/ml.

Hvad kan vi lære af de gamle mikrobejægere? Vi må ikke lade successen få os til glemme risikoen. Risikoen kan kontrolleres, hvis den er kendt

Badevandsdirektivet gælder ikke for: Kvantitativ mikrobiel risikovurdering kan anvendes til at analysere risikoen i tilfælde, især hvor der ikke er lovgivningsmæssige krav til vandkvaliteten.

Hvad er kvantitativ mikrobiel risikovurdering? Indledning Formål Afgrænser Planlægning Data Lovgivning Detaljeringsgrad

Hvad er kvantitativ mikrobiel risikovurdering? Fare identifikation Identifikation og beskrivelse af mulige patogener og deres helbredseffekt Fare Karakterisering Information om virulens, værter, overlevelse etc. Dosis/ Respons Eksponering Risiko karakterisering Sandsynlighed for at blive inficeret (eller syg) som funktion af dosis Kilder, spredningsveje, eksponeringsveje (hud, lunger, mave). Bestemmelse af koncentrationer, frekvens, varighed, dosis. Størrelse af eksponeret population. Integration af eksponering og dosis/respons. Risiko = sandsynlighed for at blive syg alvoren af sygdommen. Begrænsninger og usikkerheder. Beslutning Er risikoen acceptabel?

Fra: Microbial Risk Assessment Guideline. USDA/FSIS/EPA 2012.

Eksempel: Rekreativt anvendelse af tagvand* Indledning Ingen patogener i tagvand. Risiko ved overførsel mellem mennesker. Svømning. Fareidentifikation og karakterisering Cryptosporidium. Modstandsdygtig. Dårlig mave. Dosis/respons funktion Eksponentiel: Pinf = 1 exp(-r dosis). 0,04 < r < 0,16 Eksponering 1 g fæces i bassin ved fækalt uheld (1/800). Hvert barn sluger mellem 10 og 100 ml ved svømning. 0,03% sandsynlighed for at 1 uheldigt barn er inficeret. Risikokarakterisering Sandsynlighed for infektion ved Montecarlo simulering. 100.000 iterationer Acceptabel risiko 1:10.000 *Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer. Naturstyrelsen 2011. J. Clauson-Kaas, A. Dalsgaard, F. Fotel, L.B. Thuesen og G. Heinecke.

Input til @Risk: 100.000 beregninger. Eksponering og dosis Volumen bassin 23550 L 10 m i diameter og 30 cm dybt Koncentration i fæces 10000000 Crypto/g Gennemsnitlig koncentration ved 1 g 425 Crypto/L 0,01 L Volumen indtaget 0,05 L Trekant fordeling 0,05 L 0,1 L Gennemsnitlig dosis 21 Crypto/barn Poisson fordelt Antal børn Homogen fordelt mellem 10 30 Dosis/respons Sandsylighed for infektion ved inficeret uheld Exponentiel r ligger mellem 0,04 Sandsylighed for "uheld" 0,00125 pr barn 0,16 Andel inficeret sommer 0,03 % Sandsynlighed for infektion ved uheld Sandsynlighed ved 1 bad pr bad Sandsynlighed ved 10 bade/år pr bad

Fordeling af dosis

Fordeling af sandsynlighed for infektion ved et fækalt uheld med inficeret barn.

Akkumuleret sandsynlighedstæthed for infektion ved et fækalt uheld med inficeret barn.

Akkumuleret sandsynlighedstæthed for infektion ved 10 bade

Hvilke faktorer bidrager til variationen?

Konklusioner Kvantitativ mikrobiel risikovurdering består af Fare identifikation og karakterisering Dosis/respons vurderinger Eksponerings vurderinger Risikokarakterisering Risikokarakterisering danner baggrund for beslutning Er især anvendelig, hvor der ikke er lovgivningsmæssige krav. Tagvand udgør ikke en signifikant risiko Smitte med Cryptosporidium mellem badene udgør en acceptabel risiko (under de angivne forudsætninger) Antallet af badene har stor indflydelse på risikoen.