Vand betingelsen for liv Oaser 1.1 Libyen og vandet (1) Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Du skal hente oplysninger om Libyen i et atlas og på internettet. På dette kort skal du: skrive navnene på Libyens nabolande indtegne og skrive navnene på de to største byer Tripoli og Bengazi skrive navnet på det hav, som Libyen ligger ud til. Libyens grænse mod øst og syd er delvist rette linjer. Hvad ligger til grund for denne grænse C GEOGRAFI GYLDENDAL 6
Vand betingelsen for liv Oaser 1.1 Libyen og vandet (2) Bestem, bl.a. ved hjælp af hydrotermfiguren, i hvilken klimazone Libyen ligger, og hvad den Kufra, Libyen naturlige plantevækst er. grader C mm nedbør 350 300 250 Hvor mange i Libyen arbejder i primære, sekundære og tertiære erhverv 40 35 30 25 20 15 10 5 0 J F M A M J J A S O N D 200 150 100 50 0 Hvor stor en del af Libyens areal opdyrkes Det opdyrkede areal i Libyen er forholdsvis lille, og fødevarer købes i høj grad i udlandet. Foruden fødevarer importeres bl.a. maskiner, mens landet er helt afhængig af en enkelt eksportvare. Hvad eksporterer Libyen især, og hvad kan det betyde for et land, at det er dybt afhængig af en enkelt eksportvare C GEOGRAFI GYLDENDAL 7
Den blå planet Vand betingelsen for liv Vandets historie på Jorden 1.2 Jordens historie Formål: At få indblik i Jordens historie. Materialer: Lommeregner. Jordens historie er så lang, at det kan være svært at forstå. I denne opgave skal du tænke dig en tidslinje på 1000 m (1 km.), hvor Jorden blev dannet ved 0 m, og vi er ved 1000 meter i dag. I skemaet herunder er nogle af de vigtigste begivenheder i Jordens historie angivet. Du skal ud for hver begivenhed beregne, hvor langt ud af tidslinjen begivenhederne forekommer. Ca. antal år før i dag Begivenhed Jorden skabes 4.600.000.000 0m Vandet kommer til Jorden 4.000.000.000 130,43 m Det første liv 3.800.000.000 De første dyr og planter 600.000.000 Superkontinentet Pangæa 200.000.000 De første pattedyr 180.000.000 65.000.000 Dinosaurerne uddør Første menneskelige væsener Mennesket som vi kender det i dag. 4.000.000 40.000 2013 Jesu fødsel 0 I dag Antal meter hen af tidslinjen 1000,00 m Tidslinjen kan evt. laves, så den kun er 100 m lang og derefter kan den tegnes i skolegården. C GEOGRAFI GYLDENDAL 8
Vand på Jorden Vandets kredsløb 1.3 Det globale vands fordeling Formål: At få indblik i de store Nedbør over land 111.000 km 3 Atmosfæren 12.000 km 3 Nettotransport til land 41.000 km 3 mængder af vand på Jorden og transporten mellem de forskellige vandlagre. Materialer: Is 34.000.000 km3 Fordampning over land 70.000 km 3 Lommeregner. 3 Grundvand 8.200.000 km Tilstrømning fra vandløb til oceaer 39.000 km 3 Nedbør over oceaner 377.000 km 3 Fordampning fra oceaner 418.000 km 3 3 Tilstrømning af grundvand direkte til oceaner 2.000 km Oceaner 1.323.000.000 km 3 Figuren angiver fordelingen af vandet på Jorden. De blå tal angiver transport af vandet, mens de sorte tal angiver lagre Hvor mange liter vand er der i en km 3 Vand findes på Jorden i grundvandet, som is, som vanddamp i atmosfæren og som vand i oceanerne. Skriv disse fire vandlagre op efter størrelse med det største først. Beskriv med egne ord vandets kredsløb ud fra tegningen. Hvor mange km 3 vand fra havet falder som nedbør over land Nedbøren over land udgør 111.000 km 3. Hvor stor en procentdel af denne nedbør stammer fra fordampning fra landområderne Hvis temperaturen på Jorden også stiger i fremtiden, vil det betyde en ændring af de forskellige lagre. Beskriv, hvordan de forskellige vandlagre vil ændre sig. C GEOGRAFI GYLDENDAL 9
Vand på Jorden Vandets kredsløb 1.4 Nedbør i Danmark Formål: At vise de forskellige nedbørsmængder i Danmark. Materialer: Atlas og internet. Beskriv, hvor i Danmark der falder mest nedbør, og hvor der falder mindst nedbør Forklar denne fordeling af nedbøren. Giv tre eksempler på byer, hvor der ikke falder meget nedbør. Giv tre eksempler på byer, hvor der falder meget nedbør. På DMI s hjemmeside er det i vejrarkivet muligt at finde eksempler på ekstrem nedbør. I hvilket år og i hvilken måned er der i Danmark faldet mest nedbør Hvor mange millimeter faldt der Hvem i Danmark er specielt afhængig af den rette mængde nedbør Begrund dit svar. C GEOGRAFI GYLDENDAL 10
Vand på Jorden Is 1.5 Gletsjere i verden Formål: At få indsigt i de mange områder i verden, hvor der findes gletsjere. Materialer: Kopiark 1.5 A, atlas og internet. Rundt om i verden findes is som isskjolde, iskapper og gletsjere. Ved polerne og i Grønland findes isskjolde, mens der i Island findes iskapper. Både ved isskjolde og iskapper findes gletsjere. Der findes gletsjere over hele verden, selv i Afrika. Nedenfor er angivet en tabel med nogle af verdens gletsjere. Find gletsjerne på nettet og udfyld tabellen. Gletsjernavn Franz - Josef Land Verdensdel Vatnajökull Kilimanjaro Brikdalsbreen Svartisen Pasterze Mount Blanc Gries San Quintin Severnaya Zemlya Godwin-Austen Gulkana Waldemarsbreen Marker de store iskapper på Arktis, Antarktis og Grønland på verdenskortet. Marker de 13 gletsjere fra skemaet på verdenskortet. Forklar, hvorfor der kan findes gletsjere i det tropiske område i Afrika. C GEOGRAFI GYLDENDAL 11
Vand på Jorden Is 1.5 A Verdenskort C GEOGRAFI GYLDENDAL 12
Vand på Jorden Oceanerne 1.6 Oceanerne på Jorden Formål: At få kendskab til nogle af verdens store havområder. Materialer: Atlas, kopiark 1.5 A. Jordens havområder inddeles i tre forskellige typer farvande: 1. oceaner 2. middelhave 3. randhave. Oceanernes udgangspunkt er havet rundt om Antarktis, og breder sig op mellem verdensdelene, fx Atlanterhavet. Middelhavene er mindre havområder der er adskilt fra oceanerne med smalle stræder, fx Middelhavet. Randhavene ligger langs med fastlandet og er adskilt fra oceanerne med øer eller halvøer, fx Det Sydkinesiske hav. Inddel de følgende havområder, i de tre forskellige typer, og marker dem på kortet, kopiark 1.5 A, med hver sin signatur eller farve. Husk at skrive navn på havene. Stillehavet Det Caribiske Hav Sortehavet Nordsøen Det Indiske Ocean Østersøen Det Japanske Hav Beringshavet Det Røde Hav Den Mexicanske Golf Den Persiske Bugt Østkinesiske Hav Barentshavet. Et fragtskib skal sejle fra Jakarta i Indonesien til Aarhus. Skibet sejler gennem Suez-kanalen. Hvilke fem store havområder kommer skibet igennem C GEOGRAFI GYLDENDAL 13
Vand på Jorden Overfladestrømme i havet 1.7 Verdens store havstrømme Formål: At sætte fokus på verdens store havstrømme og deres sammenhæng med det primære vindsystem. Materialer: Atlas. De store strømme i oceanerne indgår i et kompliceret samspil. De er dels drevet af oceanernes kolde hjerte, men også af de store vindsystemer på Jorden. Mange steder er denne sammenhæng tydelig. Se evt. kortet side 18 i grundbogen. Hvilken fremherskende vind er med til at drive følgende havstrømme 1. Humboltstrømmen: 2. Golfstrømmen: 3. Vestenvindsdriften: 4. Sydlige ækvatorialstrøm: 5. Nordlige ækvatorialstrøm: De store havstrømme har stor indflydelse på klimaet. Denne hydrotermfigur er fra Thorshavn på Færøerne. Beskriv ud fra hydrotermfiguren, hvordan klimaet på Færøerne er bestemt af Golfstrømmen (Den Nordatlantiske Strøm). Færøerne grader C mm nedbør 350 300 250 40 35 30 25 20 15 10 5 0 J F MAM J J A S O ND 200 150 100 50 0 C GEOGRAFI GYLDENDAL 14
Vand som landskabsformer Nipflod 1.8 Tidevand Formål: At få indsigt i tidevandets udbredelse omkring Danmark. Materialer: Internet. Brug DMI s hjemmeside til at finde oplysninger om tidevand. Beskriv, hvordan tidevandet dannes. Hvor er den højeste og laveste vandstand lige nu Hvor mange steder i Danmark måles tidevandet Undersøg tidevandet ved de forskellige målestationer. Hvilken station har det største tidevand i morgen og det mindste Giv en beskrivelse af tidevandet i Danmark. Hvor er tidevandet højest lavest Find en tabel over tidevandet i Danmark. Udvælg en station, der er tæt på, hvor du bor. Find den 31. december sidste år. Hvornår var der højvande Hvornår var der lavvande Alle vandstandstidspunkter er angivet ud fra DVR 90. Forklar, hvad DVR 90 er. C GEOGRAFI GYLDENDAL 15
Vand og levevilkår Nedbørens fordeling 1.9 Nedbørens globale fordeling Formål: At få et indblik i den store variation i den globale nedbørsfordeling. Materialer: Atlas. Kortet på side 27 i grundbogen viser, hvordan nedbøren er fordelt i verden. Der er meget store forskelle på mængden af nedbør. I Danmark får vi i gennemsnit 712 mm om året. Vi fik mest i 1999, hvor vi fik 905 mm, mens den mindste mængde nedbør var i 1947, hvor vi kun fik 464 mm. Nævn 10 byer i verden, hvor der falder mindre end 250 mm nedbør om året. Nævn 10 byer i verden, hvor der falder mere end 2000 mm nedbør om året. Specielt i områderne omkring ækvator fx i Amazonområdet falder der meget nedbør. Er der her hovedsageligt tale om stigningsregn, frontnedbør eller konvektionsnedbør I Namibia i Sydvestafrika falder der ikke ret meget nedbør. Forklar ud fra et kort i et atlas over de globale havstrømme hvorfor der er meget tørt i Namibia Omkring Indien og Bangladesh falder der meget nedbør. Forklar, ved hjælp af to kort i et atlas over Lufttryk og vinde i januar og juli, om det hovedsageligt er om sommeren eller om vinteren nedbøren falder. Beskriv, hvordan disse store nedbørsmængder dannes C GEOGRAFI GYLDENDAL 16
Vand og levevilkår Nedbørens fordeling 1.10 Nedbørens verdensrekorder Formål: At placere verdens mest nedbørsrige lokationer i verden. Materialer: Atlas, internet og kopiark 1.5 A. Tabellen herunder viser en top 10 over de steder i verden, hvor der falder mest nedbør. Desuden er rekorden fra Danmark taget med for sammenligningens skyld. Placering Lokalitet Land Antal mm 1 Cherrapunjee 12.649 2 Mawsynram 11.872 3 Waialeale 11.455 4 Debundscha 10.277 5 Quibdo 8.989 6 Bellenden Ker Range 8636 7 Andagoya 7.137 8 Henderson Lake 6.502 9 Kikori 5.926 10 Tavoy 5.451 - Danmark 905 Hvilke lande stammer de forskellige målestationer fra Udfyld tabellen. Indtegn så præcist som muligt de 10 målestationer på kopiark 1.5 A. Sammenlign nedbøren ved de 10 stationer med kortet på side 28 i grundbogen. Passer tabellen og kortet sammen Begrund dit svar. C GEOGRAFI GYLDENDAL 17
PROJEKT Bliv vandlærer Formål: At formidle viden om vand. Materialer: Computer og evt. materialer til praktisk forsøg. I har gennem dette emne lært meget om vand på Jorden. I skal nu prøve at videregive denne viden. I skal i klassen inddeles i grupper af højst tre. Hver gruppe skal forberede et lille undervisningsforløb. I skal undervise en 4. klasse i natur/teknik i emnet Vand. Forløbet skal tænkes at strække sig over 2-3 timer. I skal lave: en Power Point, som gennemgår de vigtigste begreber om vand et lille praktisk forsøg, som kan vise en eller flere af vandets egenskaber to eller tre opgaver som klassen kan arbejde med. Når I har forberedt forløbet, skal I prøve det af på jeres kammerater i klassen. Hvis det er muligt, skal forløbet selvfølgelig prøves i virkeligheden i fx en 4. klasse. C GEOGRAFI GYLDENDAL 18
Prøv dig selv Kan du huske Hvad består vand af Hvordan opstår frostsprængninger Hvad er grundvandsspejlet Hvad er fastlandssoklen Hvilken forskel er der på nip- og springflod I hvilken del af Danmark er tidevandsforskellen størst C GEOGRAFI GYLDENDAL 19
Prøv dig selv Forstår du Hvilke to processer driver de store havstrømme Det siges, at mængden af vand i oceanerne er konstant. Hvorfor er det ikke givet i fremtiden Hvis isen på Nordpolen smelter, vil det ikke have den store indflydelse på det globale havniveau. Hvorfor ikke Hvordan skabes tidevand C GEOGRAFI GYLDENDAL 20
Prøv dig selv Udfordring Beskriv, hvordan Colorado-floden har skabt Grand Canyon i USA Nordmanden Thor Heyerdahl sejlede i sin tid over Stillehavet på en tømmerflåde. Hvilke kræfter drev flåden Dybgravene i oceanerne er de dybeste steder i havet. Forklar, hvordan disse dybgrave er dannet C GEOGRAFI GYLDENDAL 21
Blandede opgaver Hvad betyder det, at vanddamp fortættes Jordens inddeles i fire overordnede sfærer. Hvad hedder disse sfærer Hvilke to lande ligger omkring Det Døde Hav Vand findes på Jorden i tre tilstandsformer. Hvad hedder de tre tilstandsformer Hvor hurtig kan en gletsjer flyde Hvad er grundvand Atmosfæren består bl.a. af nitrogen (N 2 ), oxygen (O 2 ) og carbondioxid (CO 2 ). Hvor stor en procentdel udgør CO 2 Hvad kan grunden være til, at vejrfænomenerne på Jorden bliver mere og mere ekstreme C GEOGRAFI GYLDENDAL 22
Tip 15 Spørgsmål Svar 1 Svar 2 Svar 3 1. Atacamaørkenen ligger i Sydamerika Nordamerika Afrika 2. Grønland er dækket af en iskappe et isskjold en gletsjer 3. Saltindholdet i Det Døde Hav er ca. 3,2 % 12,6 % 31,5 % 4. 1 liter is vejer ca. 1051 g 1000 g 917 g 5. Gennemsnitsdybden i oceanerne er 216 m 3790 m 1620 m 6. Færøernes lune klima skyldes Grønlandsstrømmen Golfstrømmen Humboltstrømmen 7. En dal formet af vand er V-formet U-formet vandret 8. Mellem to højvander er der ca. 6 timer 12 timer 24 timer 9. Et andet ord for massefylde er salinitet upwelling densitet 10. For at sejle ind til Esbjerg skal man gennem Juvredyb Knudedyb Grådyb 11. Den store nedbørsmængde i Cherrapunjee skyldes stigningsregn konvektionsnedbør frontnedbør 12. De største mængder nedbør på Jorden falder i det polare område det tempererede område troperne 13. Det højeste tidevand kaldes flod nipflod springflod 14. Hvis al is på Jorden smelter, vil havene stige ca. 7 m 70 m 17 m 15. Skyer er dannet af brakvand ferskvand saltvand C GEOGRAFI GYLDENDAL 23