Midt i statistikken Kommune 2016 Norddjurs mvig Ringkøbing Skjern Struer Herning Skive Viborg Silkeborg Ikast Brande Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Randers Aarhus Odder Syddjurs Samsø Region Midtjylland Regional Udvikling
Indhold Befolkningen. Befolkning 6. Uddannelse 9. Indkomst 12. Flyttemønstre 15. Beskæftigelse 20. Pendling 25. Arbejdsløshed 29 Erhvervslivet. Erhvervsstruktur 32. Iværksætteri 34. Fokuserede vækstområder 39 Kontakt: Regional-udvikling@ru.rm.dk Fotos: Niels Aage Skovbo og Region Midtjylland 2
Randers 3
57.661 Indbyggere Arbejdspladser 29.727 i tal Areal 793 kvadratkilometer Nettotilflytning -231 personer Arbejdsstyrken 32.404 4 Antal indbyggere er opgjort i 1. kvartal 2016. Det gælder ligeledes arbejdsstyrken, som er opgjort for 20-64 årige. Antal arbejdspladser omfatter både offentlige og private og er opgjort i 2013. Nettotilflytningen er opgjort i 2015 og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er opgjort efter bopælsområde og i 2013. Kommunens areal er opgjort i 2015. Kilde: Region Midtjylland, Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) Gennemsnitlig pendlingsafstand 20,7 km
Befolkningen 5
Befolkning Befolkningsudvikling fra 2010-2016 Samsø Lemvig Struer Skive Ringkøbing-Skjern Norddjurs Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Odder Herning Favrskov Silkeborg Viborg Randers Skanderborg Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet -7% -6% -4% -3% -2% 0% 0% 1% 1% 1% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 3% 4% Figuren viser den procentvise befolkningsudvikling i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2010-2016. Befolkningen er opgjort i 1. kvartal i 2010 og 2016. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 7% 8% Andel 20-64 årige i 2016 Samsø Struer Syddjurs Lemvig Ringkøbing-Skjern Odder Skanderborg Favrskov Hedensted Skive Ikast-Brande Norddjurs Silkeborg Viborg Herning Randers Horsens Aarhus Region Midtjylland Hele landet 51% 53% 53% 53% 54% 54% 55% 55% 55% 55% 55% 56% 56% 56% 56% 57% 57% 58% 58% 58% 65% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 20 og 64 år i kommunerne, i Region Midtjylland og i hele landet i 1. kvartal 2016. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 6
Befolkning Befolkningspyramide med fremskrivning til 2025 80+ år 2.517 3.581 70-79 år 4.718 6.280 60-69 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år 7.240 7.759 7.594 6.666 6.737 7.456 6.806 7.317 7.465 6.634 6.866 6.564 7.069 6.812 Figuren viser befolkningen 1. januar 2015 og 2025 fordelt på 10 års aldersgrupper. 2015 2025 Befolkningsfremskrivning 2015-2025 fordelt på aldersgrupper Udvikling i antal 2015-2025 Udvikling i procent 2015-2025 Region Midtjylland Hele landet 0-15 år -320-3% -1% -1% 16-24 år -336-5% -3% -4% 25-69 år -875-3% 1% 1% 70-79 år 1.562 33% 35% 28% 80+ år 1.064 42% 46% 45% I alt 1.095 2% 5% 4% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2015 til 2025, opgjort på fem aldersgrupper for kommunen, Region Midtjylland og hele landet. 7
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2035 110 108 106 104 102 100 98 96 94 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den fremskrevne befolkningsudvikling i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2015 til 2035. Indeks 2015 = 100. 8
Uddannelse Antal studerende opgjort efter bopæl i 2014 Grundskolen 7.818 Forberedende uddannelser mv. Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 62 1.569 1.495 Figuren viser antallet af studerende opgjort efter bopælskommune i 2014 og den igangværende uddannelsesaktivitet. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Korte videregående uddannelser 231 Mellemlange videregående uddannelser 1.537 Lange videregående uddannelser 119 Grundskolen 61% 57% Forberedende uddannelser mv. 0% 0% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser 2% 2% 12% 12% 12% 11% Figuren viser fordelingen af studerende i kommunen og i Region Midtjylland opgjort efter bopælskommune i 2014 og den igangværende uddannelsesaktivitet. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 1% 5% 12% 13% Region Midtjylland Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i 2015 Gymnasial Grundskolen Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 25% 4% 41% 5% 20% 5% Region Midtjylland 23% 5% 37% 6% 19% 9% Hele landet 25% 6% 35% 5% 19% 10% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højeste fuldførte uddannelse i 2015. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). 9
Uddannelse Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015 Figuren viser, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse). Profilmodellen 5 og 25 år efter 9. klasse i 2014 12% 12% 23% 23% 3% 3% 0% 0% 28% 28% 74% 74% 64% 63% 94% 93% 65% 66% 68% 68% 69% 69% 69% 69% 69% 69% 69% 71% 71% 72% 73% 74% 75% 75% 77% 69% 70% 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Med mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Region Midtjylland Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 5 og 25 år hos de unge, der påbegyndte 9. klasse i 2014. Tallene er baseret på den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Se appendiks side 46, for en kort beskrivelse af profilmodellens vigtigste antagelser. Kilde: Region Midtjylland og Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 10 Nationalt har man en række målsætninger for uddannelsesniveauet. 2015-målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå mindst en ungdomsuddannelse. 2020-målsætningen er, at 60 procent skal opnå en videregående uddannelse, og 25 procent skal opnå en lang videregående uddannelse. Ydermere skal målsætningen om, at 30 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, være opfyldt i 2025. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling
Uddannelse Frafaldsprocent for gymnasiale uddannelser i 2014 Skive Randers Lemvig Viborg Struer Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2014, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner for gymnasiale Legend uddannelser på Samsø. Kilde: Ministeriet for børn, KOMMUNE undervisning og ligestilling Frafald_gym_2014 Ikast-Brande Odder Horsens 0-8% Samsø Hedensted 9-12 % 13-16 % 17-20 % Frafaldsprocent for erhvervsfaglige uddannelser i 2014 Skive Randers Lemvig Viborg Struer Favrskov Herning Norddjurs Syddjurs Silkeborg Aarhus Skanderborg RingkøbingSkjern Ikast-Brande Horsens Odder Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i 2014, der påregnes at frafalde i løbet af uddannelsen. Tallene er modelberegnet. Der er ingen hovedinstitutioner for erhvervsuddannelser ilegend Syddjurs Kommune og på Samsø. Kilde: Ministeriet for børn, KOMMUNE undervisning og ligestilling Afbrudspct_erh_2014 0-15 % Samsø Hedensted 16-30 % 31-45 % 46-68 % 11
Indkomst Indkomstfordeling i kommunen i 2014 6% 7% 9% 9% 14% 16% 14% 16% 15% 14% 15% 14% 11% 13% 11% 14% 26% 23% 26% 23% 28% 25% 28% 24% 0-99.999 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000-399.999 kr. 400.000-499.999 kr. 500.000+ kr. Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Hele landet Figuren viser befolkningens fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 20-64 år i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Indkomst pr. indbygger i 2014 Lemvig Struer Skive Herning Viborg Silkeborg Randers Favrskov Aarhus Norddjurs Syddjurs Kortet viser den gennemsnitlige samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne i Region Midtjylland i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Midtjylland Danmarks Statistik Ringkøbing- Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder 259.000-275.000 kr. 275.001-295.000 kr. 12 Hedensted Samsø 295.001-315.000 kr. 315.001-326.000 kr.
Indkomst Gennemsnitlig indkomst pr. indbygger i 2014 Figuren viser den samlede indkomst i kroner pr. indbygger i kommunerne, i Region Midtjylland, på landsdel og hele landet i 2014. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. Gennemsnitlig personlig indkomst efter højeste fuldførte uddannelse i 2013 192.381 183.683 185.673 220.190 208.199 230.081 321.035 314.139 312.847 365.064 370.334 373.883 374.989 367.489 378.683 592.157 538.584 576.275 259.279 262.651 269.446 270.404 273.721 278.626 279.009 283.769 284.450 284.946 285.995 286.313 287.123 287.782 289.764 295.804 297.536 304.315 325.329 284.540 289.283 282.114 298.785 Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser inkl. bachelor Lange videregående uddannelser Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige indkomst i kroner (samlet indkomst) fordelt på uddannelsesniveau for borgere i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet i 2013. Se appendiks side 46, for en definition af samlet indkomst. 13
Indkomst Andel af befolkningen i lavindkomstgruppen i 2014 Skive Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing- Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Hedensted Odder Samsø 3-3,5 % 3,6-4,5 % 4,6-5,5 % 5,6-6 % Kortet viser andelen af kommunernes befolkning i alderen 30-64 årige, som tilhører lavindkomstgruppen i 2014. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet indkomst på under 100.000 kroner. Se appendiks side 46, for en definition af lavindkomstgruppen. 14
Flyttemønstre Antal flytninger 2007-2015 2007 2015 Pct. udvikling Tilflytninger 2.800 2.534-10% Indvandring 504 671 33% Samlet tilflytning 3.304 3.205-3% Fraflytninger 2.712 2.765 2% Udvandring 284 322 13% Samlet fraflytning 2.996 3.087 3% Nettotilflytning 308 118-62% Tabellen viser antal flytninger til og fra øvrige kommuner samt indvandring fra og udvandring til udlandet i 2007 og 2015. Nettotilflytning beregnes som tilflytning og indvandring minus fraflytning og udvandring. Udviklingen i antal flytninger 2007-2015 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2007 til 2015. Udviklingen viser antal flytninger mellem kommuner og medregner ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 15
Flyttemønstre Hvor kom tilflytterne fra i 2015? 330 297 265 228 218 Herning Struer Aarhus Ringkøbing-Skjern Lemvig Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra i 2015. Figuren indeholder ikke indvandring fra udlandet. Nettotilflytning i 2015 Aarhus 382 Horsens 306 Skanderborg 196 Randers 83 Norddjurs 59 Silkeborg 40 Odder 29 Herning 16 Samsø -11 Syddjurs -50 Viborg -70 Struer -86 Ikast-Brande -140 Hedensted -228-231 Skive -239 Lemvig -296 Favrskov -333 Ringkøbing-Skjern -373 Tabellen viser kommunernes nettotilflytning i 2015. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 16
Flyttemønstre Hvor flyttede fraflytterne typisk hen i 2015? 385 365 264 205 174 Aarhus Herning Struer Ringkøbing-Skjern Aalborg Figuren viser de kommuner i landet, som kommunen afgiver flest fraflyttere til i 2015. Figuren indeholder ikke udvandring til udlandet. Flytninger fordelt på aldersintervaller i 2015 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning 0-9 år 188 189-1 10-19 år 316 323-7 20-29 år 1.239 1.480-241 30-39 år 332 315 17 40-49 år 184 194-10 50-59 år 154 134 20 60-69 år 73 79-6 70-79 år 30 38-8 80+ år 18 13 5 Tabellen viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2015 fordelt på aldersintervaller. Tabellen indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. 17
Flyttemønstre Flytninger fordelt på alder i 2015 250 200 150 100 50 0-50 -100-150 -200-250 -300 Nettotilflytning Tilflytning Fraflytning Figuren viser antal til- og fraflytninger i kommunen, samt nettotilflytningen i 2015 fordelt på alder. Figuren indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Kommunernes nettotilflytning for 16-24 årige i 2015 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for de 16-24 årige i 2015. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland Legend og Danmarks Statistik KOMMUNE Nettotillavaar 16-24 (-568) - (-420) (-419) - (-190) (-189) - 0 18 1-10.524
Flyttemønstre Kommunernes nettotilflytning for over 25 årige i 2015 Kortet viser nettotilflytningen til kommunerne for personer over 25 år i 2015. Nettotilflytningen defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning mellem kommuner. Indvandring fra og udvandring til udlandet er ikke medtaget. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Legend KOMMUNE Nettotilflythoej 25-100 (-6.519) - (-350) (-349) - 0 1-350 351-706 19
Beskæftigelse Antal arbejdspladser i 2013 Antal arbejdspladser Heraf private Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere (20-64 årige) Heraf private Hele landet 2.689.830 1.805.873 82 55 Region Midtjylland 612.540 421.183 82 57 Horsens 41.093 28.644 82 57 Herning 43.870 31.292 88 63 29.727 19.184 92 59 Lemvig 9.585 7.104 85 63 Struer 8.817 6.251 76 54 Syddjurs 14.127 10.235 63 45 Norddjurs 15.090 10.039 71 47 Favrskov 17.903 12.492 69 48 Odder 7.420 5.280 62 44 Randers 39.897 25.935 72 47 Silkeborg 38.972 27.857 78 55 Samsø 1.565 1.071 81 55 Skanderborg 24.356 17.539 76 55 Aarhus 180.550 118.100 86 56 Ikast-Brande 22.101 17.749 98 78 Ringkøbing-Skjern 28.111 21.755 91 70 Hedensted 19.262 14.829 76 59 Skive 21.663 14.562 83 56 Viborg 48.431 31.265 91 59 Tabellen viser antal arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 20-64 år i 2013. Opgørelsen vises også for de private arbejdspladser alene. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Andel beskæftigede 20-64 årige i kommunerne i 2013 69% 72% 72% 72% 73% 73% 74% 75% 75% 75% 76% 76% 76% 76% 77% 77% 74% 75% 73% 73% 80% 80% 81% 20 Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 20-64 år, der er i beskæftigelse opgjort ultimo november 2013.
Beskæftigelse Arbejdspladser pr. 100 indbyggere i 2013 Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 2064 årige i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Legend KOMMUNE Arbejdspladser_pr_100 41-60 61-80 81-100 101-161 Arbejdspladser i kommunen på sogne i 2013 Vinderup Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Legend SOGN Randers 13-500 501-1.000 Ulfborg 1.001-1.500 1.501-8.350 21
Beskæftigelse Udviklingen i antal arbejdspladser 2010-2013 Skanderborg Silkeborg Horsens Aarhus Ikast-Brande Odder Herning Favrskov Hedensted Viborg Skive Randers Syddjurs Lemvig Samsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Struer Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Hele landet -4,9% -5,9% -6,3% -6,8% -8,7% -0,5% -0,6% -0,8% -1,6% -1,6% -1,7% -1,8% -2,6% -0,7% -2,2% -0,4% 3,2% 1,3% 1,2% 0,8% 0,7% 0,1% 0,1% Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i perioden 2010 til 2013. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Beskæftigede med MVU og LVU 2013 Privat sektor Offentlig sektor 22 13% 11% 13% 9% 16% 12% 14% 16% 17% 15% 25% 11% 11% 15% 11% 10% 10% 14% 15% 16% 18% Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg Region Midtjylland Hele landet 47% 40% 41% 34% 40% 40% 35% 42% 44% 40% 49% 44% 40% 37% 39% 35% 32% 36% 42% 43% 43% Figuren viser, hvor stor en andel af de beskæftigede i de midtjyske kommuner i hhv. den private og den offentlige sektor i 2013, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den offentlige sektor omfatter staten, kommuner, regioner samt offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Beskæftigelse Arbejdspladser i privat og offentlig sektor i 2013 Hele landet 18% 19% 7% 5% 10% 65% 9% 67% Private Staten Regionen Kommuner Private Staten Regionen Kommuner Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013. De offentlige arbejdspladser er fordelt på stat, region og kommuner. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 2003-2013 Andel af 20-64 årige 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 arbejdsstyrke beskæftigelse Hele landet arbejdsstyrke Hele landet beskæftigelse Figuren viser udviklingen i andelen af 20-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige) fra 2003-2013. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er opgjort efter bopæl. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 23
Befolkning Indbyggernes socioøkonomiske status i 2013 3% 4% 10% 9% 3% 4% 5% 3% 5% 4% 76% 73% Andre udenfor arbejdsstyrken Tilbagetrækning Under uddannelse Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftigede Hele Landet Figuren viser de 20-64 åriges tilknytning til arbejdsmarkedet i 2013. Kategorien andre udenfor arbejdsstyrken dækker over personer, der ikke er i arbejde og ikke modtager nogen ydelse. Tilbagetrækning dækker folk på førtidspension, efterløn, fleksydelse og anden pension. Udviklingen i beskæftigede 2013-2023 1.671 Alle uddannelser -1.496 Ufaglærte, studenter mv. 1.303 Erhvervsfaglig uddannelse 348 Kort videregående uddannelse 988 Mellemlang videregående uddannelse 528 Lang videregående uddannelse 24 Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højeste fuldførte uddannelse fra 2013 til 2023. Figuren viser udviklingen for beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K og LINE)
Pendling Pendlingsmønstre i kommunen i 2003 og 2013 2003 2013 Vækst 2003-2013 Antal 8.315 9.423 13% Indpendling I procent af antal 27% 32% 4,6 pct.point arbejdspladser Antal 6.865 8.074 18% Udpendling I procent af antal 24% 28% 4,9 pct.point beskæftigede Nettoindpendling Totalt antal 1.450 1.349 - Tabellen viser antallet af indpendlere til kommunen, antallet af udpendlere fra kommunen samt nettoindpendlingen i 2003 og 2013. Desuden vises indpendlingen i procent af alle arbejdspladser i kommunen og udpendlingen i procent af alle beskæftigede med bopæl i kommunen. Indpendlere, der bor uden for landet, og udpendlere til udlandet indgår ikke. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Indpendling til kommunen i 2013 2.532 2.119 2.067 1.931 1.054 959 868 745 706 796 Struer Herning Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive 2008 2013 Figuren viser antal indpendlere i 2008 og i 2013 fra de kommuner, hvorfra indpendlingen er størst. Indpendlere fra udlandet indgår ikke. 25
Pendling Udpendling fra kommunen i 2013 1.888 1.800 1.755 1.481 1.361 1.177 746 602 574 590 Herning Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Skive 2008 2013 Figuren viser antal udpendlere i 2008 og i 2013 til de fem kommuner, hvortil udpendlingen er størst. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår ikke. Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde i 2013 16 16 17 16 16 15 17 16 16 16 18 18 19 19 18 19 19 19 20 20 20 20 21 21 21 21 22 22 22 22 22 23 23 23 20 24 24 18 17 18 18 22 21 21 20 28 2006 2013 26 Figuren viser den gennemsnitlige pendlingsafstand i kilometer i 2006 og i 2013 opgjort efter bopælsområde.
Pendling Antal personer og pendlingsafstand til arbejdspladsstedsområde i 2013 2.779 2.068 4.228 3.732 5.192 4.691 2.340 2.337 1.738 2.008 688 924 1.997 2.347 12.694 11.139 Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km 2007 2013 Figuren viser, hvor mange personer der pendler for at komme på arbejde i kommunen og hvor mange kilometer, de i givet fald pendler i 2013. Pendling fordelt på uddannelsesniveau i 2013 42% 40% 45% 40% 28% 32% 29% 32% 34% 32% 29% 22% Uden erhv. komp. udd Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser, der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere, der er udpendlere Figuren viser, hvor stor en andel af kommunernes arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt, hvor stor en andel af de beskæftigede med bopæl i kommunen (fordelt på uddannelsesniveau), der pendler ud af kommunen i 2013. Uddannelseskategorierne består af uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som dækker ufaglærte, studenter mv., erhvervsfaglige uddannelser, KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 27
Pendling Trængselskort for kommunen i 2015 Thisted Støvring Nykøbing M Aars Hobro Lemvig Skive Struer Viborg Randers Bjerringbro Hadsten Hammel Hinnerup Ringkøbing Herning Ikast Silkeborg Skanderborg Skjern Brande Grindsted Billund Legend KOMMUNE Trængsel 2015 60 min. udenfor morgenmyldretid 60 9-12 min. % i morgenmyldretid 30 13 - min. 16 % udenfor morgenmyldretid 30 17 - min. 20 % i morgenmyldretid 28 Kortet viser rejsetiden i bil på 30 og 60 minutter for spidsbelastningen i morgenmyldretiden (kl. 7.30-8.15) kontra aften/nat-køretiden (kl. 20.00 06.00) til kommunens største by. Beregninger er baseret på et bearbejdet GPS-datasæt fra 2015. Kilde: Region Midtjylland og Aalborg Universitet
Arbejdsløshed Udviklingen i fuldtidsledige fra 2007-2015 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige fra 1. måned 2007 til 11. måned i 2015 i kommunen. Udviklingen er sæsonkorrigeret. Danmarks Statistik bruger begrebet fuldtidsledige, der beregnes ved at omregne samtlige ledighedsberørtes ledighed til den tilsvarende fuldtidsvolumen (altså hvor mange fuldtidsledige de berørte lediges volumen svarer til). Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2007-2015 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hele landet Grafen viser udviklingen i fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 1. måned 2007 til 5. måned i 2015 i kommunen og i hele landet. 29
Arbejdsløshed Andel fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 2015 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Region Midtjylland Figuren viser antal fuldtidsledige fordelt efter a-kasse i 5. måned i 2015 i kommunen og i Region Midtjylland. Tallene er foreløbige. Langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fra 2009-2015 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Region Midtjylland 30 Grafen viser antal landtidsledige i procent af arbejdsstyrken fra 2. måned 2009 til 8. måned 2015 i kommunen og i Region Midtjylland. Langtidsledige defineres som ledighedsberørte personer, der vurderes at have været ledige i mindst 12 sammenhængende måneder.
Erhvervslivet 31
Erhvervsstruktur Kommunens erhvervsstruktur i 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5% 4% 8% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 17% 20% 24% Bygge og anlæg 8% 8% 8% Handel og transport mv. 33% 33% 34% Information og kommunikation 2% 4% 5% Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed 3% 3% 4% 2% 2% 2% 8% 6% 6% 7% 13% 14% Figuren viser de offentlige og private arbejdspladser i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet, fordelt på brancher i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Kultur, fritid og anden service 5% 4% 5% Region Midtjylland Hele landet Udviklingen i erhvervsstruktur fra 2010-2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Alle erhverv -13% -2% -4% -2% -2% -2% -3% -4% -2% -1% 0% 5% 1% 1% 1% 3% 2% 4% 2% 2% 0% 7% Hele landet 32 Figuren viser udviklingen i antal offentlige og private arbejdspladser i kommunen og i hele landet fordelt på brancher i 2010-2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K)
Erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2013 Erhvervsspecialisering Arbejdspladser grundet specialisering Arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.503 190 712 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4.665 136 1.230 Bygge og anlæg 1.617 97-50 Handel og transport mv. 6.568 92-609 Information og kommunikation 551 49-563 Finansiering og forsikring 540 62-328 Ejendomshandel og udlejning 378 77-115 Erhvervsservice 1.887 60-1.284 Offentlig administration, undervisning og sundhed 10.722 111 1.095 Kultur, fritid og anden service 1.242 93-87 Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i 2013. Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser, der er i branchen som følge af, at kommunen har en større eller mindre specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Produktivitet i 2013 kr 483.961 kr 531.133 kr 576.724 kr 578.974 kr 607.334 kr 615.856 kr 616.776 kr 632.829 kr 637.149 kr 639.405 kr 643.347 kr 647.861 kr 651.132 kr 668.460 kr 688.352 kr 688.501 kr 735.706 kr 897.242 kr 1.164.978 kr 679.438 kr 761.099 Figuren viser produktivitetsniveauet i den private sektor i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i 2012. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Figuren indeholder kun data for de private byerhverv. Se afsnittet omkring fokuserede vækstområder for en nærmere forklaring af, hvad dette har af betydning. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 33
Iværksætteri Antal nye virksomheder med ansatte og eksport i 2009 og 2013 2013 Antal nye virksomheder Pct. udvikling fra 2009 2013 Antal nye virksomheder med ansatte Pct. udvikling fra 2009 2013 Antal nye virksomheder med eksport Pct. udvikling fra 2009 Hele landet 18.510 15% 4.913 67% 1.443 46% Region Nordjylland 1.395-1% 409 37% 103 23% Region Syddanmark 3.128 7% 843 43% 236 33% Region Hovedstaden 7.811 23% 2.048 86% 712 61% Region Sjælland 2.498 18% 642 69% 126 34% Region Midtjylland 3.678 13% 971 67% 266 40% Horsens 236 12% 80 86% 24 140% Herning 221-7% 52 73% 9-40% 145 25% 35 94% 7 17% Lemvig 47 34% 12 50% 4 33% Struer 41-25% 14-7% 3 200% Syddjurs 132 16% 31 63% 9 13% Norddjurs 97 35% 25 56% 4-43% Favrskov 155 44% 34 62% 7 17% Odder 61 30% 15 275% 6 500% Randers 257 28% 69 73% 22 144% Silkeborg 262 2% 59 23% 21-5% Samsø 14-7% 2-60% - - Skanderborg 183 19% 48 92% 16 33% Aarhus 1.101 14% 299 61% 74 28% Ikast-Brande 107 26% 29 123% 11 57% Ringkøbing-Skjern 135-3% 27 42% 5-17% Hedensted 152 23% 44 175% 14 100% Skive 87-5% 20 33% 3 0% Viborg 245 7% 76 90% 27 200% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder, samt nyetablerede virksomheder med ansatte og eksport i de midtjyske kommuner, i regionerne og i hele landet i 2009 og i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Antal iværksættere i 2013 Figuren viser antallet af iværksættere i de midtjyske kommuner i 2013. 12 34 1.032 40 58 79 94 106 114 121 129 144 145 175 208 215 225 238 246 34
Iværksætteri Etableringsrate 2013 og overlevelsesgrad 2011-2013 74% 72% Etableringsrate under og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Viborg Horsens Etableringsrate og overlevelsesgrad over landsgennemsnittet Overlevelsesgrad 70% 68% 66% 64% Skive Struer Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Herning Norddjurs Odder Silkeborg Etableringsrate Syddjurs Hedensted Randers Skanderborg Favrskov Aarhus 62% Etableringsrate og Samsø Etableringsrate over og overlevelsesgrad under overlevelsesgrad under landsgennemsnittet landsgennemsnittet 60% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Figuren viser etableringsraten på X-aksen og overlevelsesraten på Y-aksen. Etableringsraten er antallet af nye virksomheder i 2013 i procent af det samlede antal virksomheder i 2013. Overlevelsesgraden angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2011, der stadig eksisterer i 2013. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Etableringsraten på brancher i 2011 og 2013 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning og sundhed Total 4% 4% 5% 6% 4% 5% 5% 2% 10% 5% 12% 2% 1% 13% 8% 8% 8% 3% 3% 10% 11% 5% 6% 6% 15% 18% 2011 2013 Figuren viser etableringsraten fordelt på brancher i kommunen i 2011 og 2013. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 35
Iværksætteri Overlevelsesgraden på brancher 2011-2013 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forskning Videnservice Kultur, fritid og anden service 0% 50% 45% 58% 78% 73% 74% 75% 100% Figuren viser overlevelsesgraden i kommunen. Overlevelsesgraden defineres som antal virksomheder etableret i 2011, som stadig eksisterer i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Ejendomshandel og udlejning 88% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning og sundhed Total 60% 67% 66% Andel nye virksomheder med henholdsvis ansatte og eksport i 2013 Andel nye virksomheder med eksport 12% 10% 8% 6% 4% Andel med beskæftigelse under og eksport over landsgennemsnittet Ikast-Brande Viborg Odder Horsens Skanderborg Hedensted Lemvig Randers Silkeborg Struer Syddjurs Aarhus Favrskov Norddjurs Ringkøbing-Skjern Herning Skive 2% Andel med beskæftigelse Andel med beskæftigelse og eksport under over og eksport under 0% landsgennemsnittet Samsø landsgennemsnittet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel nye virksomheder med beskæftigelse Andel med beskæftigelse og eksport over landsgennemsnittet 36 Figuren viser andelen af nyetablerede virksomheder, der har henholdsvis ansatte (X-aksen) og eksport (Y-aksen) i 2013. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og Region Midtjylland
Iværksætteri Nye virksomheders jobskabelse i 2011 og 2013 385 412 396 277 222 203 66 73 79 53 199 167 124 137 217 231 58 78 389 373 415 397 24 12 225 286 155 136 209 185 230 202 201 121 486 447 1.582 1.824 2011 2013 Figuren viser antallet af beskæftigede i kommunernes nyetablerede virksomheder i 2011 og i 2013. Iværksætteres uddannelsesbaggrund i 2011 og 2013 2011 2013 Pct. udvikling Grundskole 20 10-50% Almengymnasiale uddannelser 4 4 0% Erhvervsrettede uddannelser 50 64 28% Korte videregående uddannelser 12 7-42% Mellemlange og bachelor uddannelser 21 24 14% Lange videregående uddannelser 4 12 200% Forskeruddannelser 0 0 - Alle 113 129 14% Tabellen viser iværksætternes uddannelsesbaggrund i 2011 og i 2013 i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 37
Iværksætteri Iværksætternes aldersfordeling i 2013 Under 18 år 18-25 år 26-29 år 30-35 år 36-39 år 3 13 14 17 18 Figuren viser iværksætternes aldersfordeling i kommunen i 2013. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 40-49 år 36 50-59 år 19 60+ år 9 Iværksætternes branchekendskab i 2013 110 Figuren viser iværksætternes branchekendskab i 2013 i kommunen. Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 19 Ikke branchekendskab Branchekendskab 38
Fokuserede vækstområder Region Midtjylland har i forbindelse med vækst- og udviklingsstrategien udvalgt fire styrkepositioner, regionen vil have ekstra fokus på i de kommende år. Disse fire områder kaldes de fokuserede vækstområder og indeholder; Fødevarer, Smart industri, Energi og klima, samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. Se appendiks side 46, for en nærmere beskrivelse af de fokuserede vækstområder. Erhvervsspecialisering og produktivitet i 2013 5% Gns. årlig produktivitetsstigning 2010-2013 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% IKT Turisme Energi og klima Kreative erhverv Industri Fødevarer Gns. årlig produktivitetsstigning i kommunen Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan -6% Ingen specialisering Neutral Høj specialisering Gns. årlig produktivitetsudvikling på landsplan 2010-2013 Høj Mellem Negativ Antal beskæftigede i kommunen i 2013 Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen i 2013 og den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2010-2013 i den private sektor i kommunen, fordelt på fokuserede vækstområder. Inflationen er fratrukket den gennemsnitlige årlige produktivitet ved at bruge en generel deflator. Deflatoren er udregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten for 2013 i løbende priser med bruttoværditilvæksten for 2013 i faste 2010-priser. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte fokuserede vækstområder. Ligger området til højre for neutral på aksen, er vækstområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet på landsplan fra 2010-2013. På den lodrette akse vises den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet fra 2010-2013 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. årsværk). Størrelsen af boblerne viser vækstområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. Jo længere mod højre på X-aksen, des mere specialiseret er fokusområdet. Jo højere oppe på Y-aksen, des større årlig produktivitetsstigning i fokusområdet. Jo større boble, des flere arbejdspladser i fokusområdet. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) 39
Fødevarer Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Fremstillingsvirksomhed 932 24 564.593 1.057.211 45% Engroshandel m.m. 556 37 364.439 137.912 7% Detailhandel og restauration 406 78 151.620 5.452 1% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens fødevarevirksomheder i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens fødevareerhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 1.895 Virksomheder 139 Værditilvækst (tusinde kr.) 1.080.652 Eksport (tusinde kr.) 1.200.575 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens fødevarevirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Fødevarers andel af den samlede økonomi i 2013 27% 20% 12% 8% 7% 18% 9% 14% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport 40 Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i fødevareerhvervene udgør i forhold til andre erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Industri Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 892 17 533.846 1.036.167 46% Tekstil- og læderindustri 6 4 4.338 41 0% Træ- og papirindustri, trykkerier 360 19 206.375 190.705 29% Kemisk industri 34 3 20.659 1.020 2% Medicinalindustri - - - - - Plast-, glas- og betonindustri 492 11 436.352 675.176 50% Metalindustri 1.032 36 580.499 626.837 45% Elektronikindustri 8 4 4.616 634 5% Fremstilling af elektrisk udstyr - - - - - Maskinindustri 117 21 78.598 85.766 38% Transportmiddelindustri - - - - - Møbel- og anden industri 367 29 224.875 38.757 7% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens fremstillingsvirksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens industrierhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 3.308 Virksomheder 144 Værditilvækst (tusinde kr.) 2.090.158 Eksport (tusinde kr.) 2.655.103 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens fremstillingsvirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Industriens andel af den samlede økonomi i 2013 59% 34% 23% 34% 26% 38% 8% 7% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i industrien udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT 41
Energi og klima Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Primære erhverv - - - - - Fremstillingserhverv 501 20 248.370 152.365 22% Serviceerhverv 102 24 69.888 5.398 1% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens energi- og klimavirksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens energi- og klimaerhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 603 Virksomheder 44 Værditilvækst (tusinde kr.) 318.258 Eksport (tusinde kr.) 157.763 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens energi- og klimavirksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Energi og klimas andel af den samlede økonomi i 2013 19% 11% 6% 7% 2% 2% 5% 4% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport 42 Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i energiog klimaerhvervene udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Kreative erhverv Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Arkitektur 44 13 24.047-0% Design 3 15 2.881 777 7% Digitale visuelle industrier 56 43 48.034 892 1% Mode 251 46 166.516 113.558 19% Øvrige kreative erhverv 441 46 274.777 1.071.345 66% Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens kreative virksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens kreative erhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 795 Virksomheder 163 Værditilvækst (tusinde kr.) 516.255 Eksport (tusinde kr.) 1.186.572 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens kreative erhverv i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kreative erhvervs andel af den samlede økonomi i 2013 27% 14% 11% 8% 9% 8% 11% 9% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i kreative erhverv udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT 43
IKT Erhvervsstruktur i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) Antal virksomheder Værditilvækst (tusinde kr.) Eksport (tusinde kr.) Eksportandel Industri 5 3 2.421 583 8% Telekommunikation - - - - - IT-service 101 39 68.313 892 1% IT-engros - - - - - Tabellen viser antal arbejdspladser i årsværk, antal virksomheder, værditilvæksten og eksporten i kommunens IKT-virksomheder opdelt på underkategorier i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Manglende værdier kan skyldes diskretionering eller at kommunen ikke har virksomheder i underkategorien. Kilde: Region Midtjylland og CRT Kommunens IKT erhverv i 2013 Arbejdspladser (Årsværk) 122 Virksomheder 45 Værditilvækst (tusinde kr.) 80.403 Eksport (tusinde kr.) 1.475 Tabellen viser det samlede antal arbejdspladser i årsværk, virksomheder, værditilvækst og eksport i kommunens IKT-virksomheder i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT IKTs andel af den samlede økonomi i 2013 7% 6% 9% 4% 1% 3% 1% 0% Arbejdspladser (Årsværk) Virksomheder Værditilvækst Eksport Hele landet 44 Figuren viser, hvor meget arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport i IKT-erhvervene udgør i forhold til alle erhverv i kommunen og på landsplan i 2013. Kilde: Region Midtjylland og CRT
Turisme Turismeforbruget i 2013 Hele landet I alt (mio. kr.) 801 91.917 Kommerciel overnatning (mio. kr.) 449 44.584 Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende (mio. kr.) 351 47.333 Samlet udbud (mio. kr.) 46.384 4.789.131 Turismeandel af samlet udbud 2% 2% Tabellen viser turismeforbruget i kommunen og hele landet i 2013, fordelt på kommerciel og ikke-kommerciel overnatning. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i 2013 Hele landet Turismeskabt værditilvækst (mio. kr.) 504 53.559 Samlet værditilvækst i kommunen (mio. kr.) 15.466 1.625.586 Turismeandel af samlet værditilvækst (pct.) 3% 3% Turismeskabte årsværk 1.017 111.462 Samlet antal beskæftigede (Årsværk) 31.367 2.748.805 Turismeandel af samlet beskæftigelse (pct.) 3% 4% Tabellen viser værditilvækst og antal årsværk skabt af turismen i kommunen og hele landet i 2013. For en definition af værditilvækst se appendiks side 46. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Udlejning af feriehuse i 2014 Hele landet Feriehuse, antal 2.674 214.753 Feriehuse til udlejning (estimeret)* 923 39.944 Udlejningsuger til rådighed 35.979 1.557.818 Udlejede husuger 13.950 547.906 Kommerciel udlejningspct. 39% 35% Tabellen viser udlejningen af feriehuse i kommunen og hele landet i 2014. * Andelen af feriehuse, der anvendes til udlejning, er baseret på gennemsnittet for landsdelen fra Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner i 2014 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling 2010-2014 578 605 597 562 591 2% Hele landet 43.136 44.657 44.468 44.603 46.831 9% Tabellen viser udviklingen i antal overnatninger opgjort i tusinder i kommunen og hele landet fra 2010 til 2014. Kilde: Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013 45
Appendiks Definition af de fokuserede vækstområder Vækstforum og regionsrådet har udarbejdet en vækst- og udviklingsstrategi, der skal sætte retning for den regionale indsats for at blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Vækst- og udviklingsstrategien indeholder en række højt prioriterede vækstområder, som i de kommende år vil nyde særlig opmærksomhed i Region Midtjylland. Det gælder Fødevarer, Energi og klima, Smart industri samt Kreative erhverv, IKT og Turisme. De fokuserede vækstområder indeholder en række delområder, som er udspecificeret i det nedenstående. Nogle virksomheder kan indgå under flere fokuserede vækstområder. Virksomhedsdata stammer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv fra Danmarks Statistik, og er opgjort på virksomhedsniveau fremfor arbejdsstedsniveau. Fødevarer Det fokuserede vækstområde Fødevarer omfatter virksomheder indenfor forarbejdning, salg og distribution af fødevarer, samt restauration. Datagrundlaget indeholder ikke primære erhverv, derfor er produktion af fødevarer ikke medtaget. Smart industri Det fokuserede vækstområde Smart industri omfatter hele fremstillingssektoren dvs. føde-, drikke- og tobaksvareindustri, tekstil- og læderindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, kemisk industri, medicinalindustri, plast-, glasog betonindustri, metalindustri, elektronikindustri, fremstilling af elektronisk udstyr, maskinindustri, transportmiddelindustri, møbel- og anden industri. Energi og klima Det fokuserede vækstområde Energi og klima omfatter virksomheder indenfor indvinding af råstoffer, håndtering og behandling af affald, samt produktion af udstyr og rådgivning hertil. Datagrundlaget indeholder ikke områderne el-, gas-, fjernvarme-, og vandforsyning. Kreative erhverv I Region Midtjyllands vækst- og udviklingsstrategi behandles Kreative erhverv, IKT og Turisme som et samlet fokuseret vækstområde, men i denne publikation beskrives de som tre individuelle områder, da det giver mulighed for at vise antal arbejdspladser, virksomheder, værditilvækst og eksport som hvert område bidrager med. Kreative erhverv omfatter delområderne mode, digitale visuelle industrier, design, arkitektur samt øvrige kreative erhverv. Denne inddeling af de kreative erhverv er i overensstemmelse med rapporten»analyse af potentialer og vækstbarrierer for kreative erhverv i Region Midtjylland«, der kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Datagrundlaget for de kreative erhverv er ligeledes fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Det betyder, at kreative aktiviteter, kulturel virksomhed, sport og forlystelser ikke indgår i tallene. IKT Det fokuserede vækstområde IKT omfatter udvikling, produktion, salg og distribution af it og telekommunikation. 46
Turisme Det fokuserede vækstområde Turisme er beskrevet med data fra VisitDenmarks rapport»turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i 2013«. Analysen af turismens økonomiske betydning er baseret på en beregning af turisternes forbrug. Det beregnede forbrug omregnes til turismeafledte arbejdspladser og omsætning, både direkte i turismeerhverv, detailhandel og andre. Den forbrugsbaserede beregning har isoleret fokus på»turismeproduktet«dvs. i form af overnatninger, restaurantbesøg og dagligvarekøb mv. og den afledte økonomiske aktivitet som den turistspecifikke efterspørgsel skaber. Samlet indkomst Samlet indkomst består af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, brutto formueindkomst og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en disponibel indkomst på under 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. Profilmodellens antagelser Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Profilmodellen kan anvendes til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan man også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Værditilvækst Værditilvækst er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte, profit og kapitalomkostninger mv.
Midt i statistikken 2016 Norddjurs Randers Skive Syddjurs Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Herning Viborg Silkeborg Ikast Brande Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Aarhus Odder Samsø Le Region Midtjylland Regional Udvikling