16. januar 2015 Relevante områder og emner vedrørende revisionsvirksomheder og godkendte revisorer Erhvervsstyrelsen er sekretariat for Revisortilsynet, hvis opgave er at kontrollere, om revisionsvirksomheder og revisorer lever op til revisorlovens krav om uafhængighed og kvalitet, når de foretager revision eller afgiver erklæringer med sikkerhed i øvrigt. Revisortilsynet har den 14. november 2014 offentliggjort den seneste Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2013. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk Erhvervsstyrelsen ønsker med dette notat at omtale områder og emner, der ved indarbejdelse i revisionsvirksomhedernes kvalitetsstyringssystemer, procedurer og paradigmer i bredere forstand kan medvirke til at styrke kvaliteten af det udførte arbejde. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET De fleste revisionsvirksomheder har nu etableret og implementeret et kvalitetsstyringssystem. For særlig de mindre revisionsvirksomheder er der stadig en udfordring i at få anvendt kvalitetsstyringssystemet i tilstrækkelig grad. På enkeltsagsniveau konstateres der fortsat relativt mangle fejl og mangler, som hovedsagligt er indenfor segmentet af små og mellemstore virksomheder. Det er værd at være opmærksomme på, at fejl og mangler i en erklæringsopgave ikke er ensbetydende med at det regnskab, som der er afgivet erklæring om, er fejlbehæftet. Et notat som dette fremhæver relevante områder og emner vedrørende revisionsvirksomheder og godkendte revisorer, der kan give et forkert indtryk af kvaliteten af revisionsarbejdet, idet der ikke omtales alle de gode kvaliteter og positive tiltag, der er gennemført i revisionsfirmaerne og i det udførte revisionsarbejde. Med dette notat ønsker Erhvervsstyrelsen bredt at adressere generelle områder og emner, som ikke bare i Danmark men også i det internationale tilsynsarbejde fremhæves som områder med plads til forbedring.
2/10 Informationerne i dette notat er ikke alene baseret på observationer fra Revisortilsynets kvalitetskontrol 2013, men inddrager observationer/trends fra fora, som Erhvervsstyrelsen deltager i nationalt såvel som internationalt. Revisionsvirksomhedernes kvalitetsstyringssystemer For at sikre, at der er god kvalitet i revision er det afgørende, at revisionsvirksomhederne har etableret, implementeret og anvendt kvalitetsstyringssystemer, der er overensstemmende med ISQC 1 1, ISA 220 2 og revisorlovens 28. Det er vigtigt, at kvalitetsstyringssystemet løbende opdateres med ændringer i lovgivning, revisionsstandarder og kendelser fra Revisornævnet eller responsumsager. Relevante paradigmer skal afpasses til om, revisionsvirksomheden udfører erklæringsarbejde alene for mindre og mellemstore klienter eller, om der tillige betjenes klienter omfattet af revisorlovens 21, stk. 3 (PIE virksomheder). I en undersøgelse, som International Forum of Independent Audit Regulators offentligjorde i april 2014 3, var en af de tre hyppigst forekommende fejl, at regnskaber for PIE virksomheder, som revisor havde erklæret sig om, var utilstrækkelige, fejlbehæftede og/eller manglede væsentlige noter. Det er ikke revisor, der udarbejder regnskabet, men det er revisors ansvar at modificere påtegningen jf. bestemmelserne i Erklæringsbekendtgørelsen. Det er blandt andet på denne baggrund vigtigt, at revisor udfordrer ledelsens anvendelse af korrekte årsregnskabschecklister ved aflæggelse af årsregnskaber. Det er i offentlighedens interesse, at der er tillid til finansielle data. Finansielle data er vigtigt element i en lang række beslutningsprocesser for et effektivt marked, hvorfor det er vigtigt, at revisors kommunikation overfor omverdenen erklæringen på regnskaber er udformet korrekt. Intern overvågning (egen kontrol) Revisionsvirksomheder skal etablere en overvågningsproces, der er udformet med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at politikkerne og procedurerne vedrørende kvalitetsstyringssystemet er relevante, passende og fungerer effektivt. Processen skal: a) omfatte en løbende overvejelse og vurdering af firmaets kvalitetsstyringssystem, herunder en periodisk efterfølgende kontrol af mindst én afsluttet opgave for hver opgaveansvarlig partner b) kræve, at ansvaret for overvågningsprocessen pålægges en eller flere partnere eller andre personer, der har tilstrækkelig og egnet erfaring og autoritet i firmaet til at påtage sig dette ansvar, og 1 Kvalitetsstyring i firmaer, som udfører revision og review af regnskaber, andre erklæringer med sikkerhed og beslægtede opgaver. 2 Kvalitetsstyring ved revision af regnskaber. 3 https://www.ifiar.org/ifiar-global-survey-of-inspection-findings.aspx
3/10 c) kræve, at de, der udfører opgaven eller kvalitetssikringsgennemgangen på opgaven ikke deltager i efterfølgende kontrol af opgaverne. Hvor det at tilrettelægge og gennemføre intern overvågning for de fleste revisionsvirksomheder ikke giver anledning til problemer, kan der være forhold, som gør det mere problematisk for de mindre revisionsvirksomheder at få tilrettelagt den fornødne og effektive interne overvågning. I Revisortilsynets Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2013 er den hyppigst forekommende fejl på virksomhedsniveauet, at revisionsvirksomheder mangler at få udført en passende intern overvågning. En virksomhed med et begrænset antal medarbejdere kan vælge at bruge en kvalificeret ekstern person eller et andet firma til at udføre efterfølgende kontrol af opgaven og andre overvågningsprocedurer. Det kan i den forbindelse anbefales, at der mellem mindre virksomheder etableres et ERFA samarbejde. Hvis en kvalitetssikringskontrollant vælges ud fra ERFA samarbejdet bør der udarbejdes en skriftlig aftale, der forholder sig til tavshedspligt m.v. samt særlige forhold for børsnoterede virksomheder omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Formålet med intern overvågning er at kontrollere kvalitetsniveauet ved udførelse af erklæringsarbejde. Ved kvalitetskontrol er resultatet af gennemgangen af enkeltsager med til at vurdere om revisionsvirksomhederne kvalitetsstyringssystemer er implementeret og anvendt. Den interne overvågning kan i en løbende proces på samme måde være et middel til at vurdere revisionsvirksomhedernes kvalitetsstyringssystemer og medvirke til vedligeholdelse i form af opdateringer og tilpasninger. For at intern overvågning effektivt kan medvirke til at styrke kvalitet er det vigtigt, at de enkelte revisionsvirksomheder bl.a. udarbejder årsagsanalyser på baggrund af resultaterne af intern overvågning. Det er endvidere vigtigt, at årsagsanalyserne omsættes til egentlige handlingsplaner for opnåelse af god kvalitet af den udførte revision. Erhvervsstyrelsen har blandt andet i internationalt sammenhæng set en udvikling mod, at handlingsplaner gøres mere konkrete dels i relation til at fastsætte interne frister for gennemførelse af de enkelte tiltag til forbedringer og dels for at sikre, at handlingsplanernes elementer er relevante til at afhjælpe de fundne fejl og mangler bedst muligt. Handlingsplanerne kan indeholde sanktioner overfor revisorer, der afgiver erklæringer med sikkerhed. Sanktionerne kan blandt andet være krav om genbesøg, kvalitetssikringsgennemgang af anden partner forinden påtegning og økonomiske sanktioner i form af reduktion af partnervederlag. Fra udlandet ses en trend mod, at der ved fastsættelse og fordeling af partnervederlag ikke alene tages hensyn til indtjening og evne til at skabe nye kunder; men tillige indgår fradrag for dårlig kvalitet respektive honorering for god kvalitet.
4/10 Uafhængighed Ved erklæringsafgivelse med sikkerhed er det i offentlighedens interesse, og derfor et krav, at medlemmer af et opgaveteam samt ansvarlig og underskrivende partner er uafhængige af revisionsklienterne. Det er vigtigt, at revisionsvirksomhederne har indført og anvender tilstrækkelige procedurer for uafhængighed til sikring af, at blandt andet familiære og økonomiske relationer samt såkaldt krydsende revision undgås. Det er et krav, at overvejelser om uafhængighed dokumenteres. Når der er tale om erklæringsafgivelse med sikkerhed for klienter omfattet af revisorlovens 21, stk. 3 (PIE virksomheder), er der skærpede uafhængighedsregler, som blandt andet betyder, at en række andre ydelser end revision ikke må udføres. For andre ydelser end revision, hvor overvejelser om uafhængighed har været væsentlige for påtagelsen af opgaven, dokumenteres overvejelserne og eventuel konsultationer herom. Der henvises til revisorlovens 24, uafhængighedsbekendtgørelsen, uafhængighedsvejledningen samt Retningslinjer for revisors etiske adfærd del B afsnit 290 og 291. Retningslinjerne er udarbejdet med baggrund i det af IESBA udarbejdede Code of Ethics. Erhvervsstyrelsen er gennem deltagelse i European Audit Inspection Group (EAIG) opmærksomme på den kritik, der fra flere sider er rettet mod de sikkerhedsforanstaltninger (Safeguards), der er indeholdt i retningslinjerne. I IESBA s arbejdsplan for 2014 til 2018 indgår overvejelser om at undersøge om sikkerhedsforanstaltninger (Safe guards) er tilstrækkelige, effektive og klare. Der er fra flere revisionsvirksomheder og tilsynsmyndigheden side et ønske om at reglerne bliver mere objektive. Ved revision af PIE virksomheder gælder der rotationsregler for underskrivende partnere. Det er vigtigt, at revisionsvirksomhederne har procedurer, som sikrer overholdelse af disse rotationsregler, herunder i afkølingsperioden. Såfremt en tidligere underskrivende partner har kundekontakt i afkølingsperioden udskyder det tidspunktet for, hvornår afkølingsperioden ophører for den pågældende partner. Samling af revisionsdokumentation Efter revisionsstandarderne skal revisionsfirmaer etablere politikker og procedurer for rettidig afslutning af samling af revisionsarkiver. Revisor skal samle revisionsdokumentationen i et revisionsarkiv og afslutte den administrative proces med at samle det endelige revisionsarkiv rettidigt efter datoen på revisors erklæring. En passende tidsfrist for at afslutte samlingen af det endelige revisionsarkiv er jf. ISA 230 4 normalt ikke mere end 60 dage. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de 60 dage efter datoen for revisors erklæringsafgivelse ikke omfatter ud- 4 Revisionsdokumentation.
5/10 førelse af nye revisionshandlinger; men hvor ændringer i revisionsdokumentationen af administrativ karakter kan foretages. Dette kan eksempelvis være: sletning eller kassation af erstattet dokumentation sortering, samling og krydshenvisning af arbejdspapirer kvittering på afslutningstjeklister, som vedrører processen for samling af det endelige revisionsarkiv dokumentation for revisionsbevis, som revisor har opnået, drøftet og afstemt med de relevante medlemmer på opgaveteamet før dateringen af revisors erklæring. For revisionsvirksomheder, der anvender elektroniske systemer til dokumentation af revisionsopgaverne, er det teknisk muligt at sikre, at revisionsdokumentationen låses 60 dage efter revisors afgivelse af erklæring. Dette er med til at sikre, at revisionsdokumentation på væsentlige områder ikke er udarbejdet, og/eller er gennemgået af underskrivende revisor efter, der er afgivet erklæring. For PIE revisionsvirksomheder, hvor kvalitetskontrollen er udført af Erhvervsstyrelsen har udtagelsen af enkeltsager til kvalitetskontrol for 2013 og 2014 været meddelt 2 uger før opstarten af kontrollen. Dette er med baggrund i praktiske forhold omkring tilrettelæggelse af kontrollen, hvor en del PIE revisionsvirksomheder dels har mange underskrivende partnere og dels har mange kontorsteder. Fremover vil kvalitetskontrol af enkeltsager for de PIE revisionsvirksomheder, der ikke har dokumenteret, at de kan låse revisionsdokumentationen, blive meddelt umiddelbart forinden opstarten af gennemgangen af de udvalgte sager. Det understreges, at revisors erklæring ikke må dateres før den dato, hvor revisor har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, som revisor kan basere sin konklusion om regnskabet på, herunder bevis for, at: a) alle bestanddele, der udgør regnskabet, herunder tilhørende noter, er udarbejdet, og b) personer med den anerkendte bemyndigelse har udtalt, at de har påtaget sig ansvaret for regnskabet. Revisor kan ikke påtegne og datere sin erklæring før ledelsen daterer og påtegner regnskabet. Kvalitetssikringsgennemgang Revisionsvirksomheder skal etablere politikker og procedurer, der ved relevante opgaver kræver en kvalitetssikringsgennemgang, der giver en objektiv bedømmelse af de betydelige vurderinger, som opgaveteamet har foretaget, og af de konklusioner, det er kommet frem til ved udformningen af erklæringen. Sådanne politikker og procedurer skal: a) kræve en kvalitetssikringsgennemgang af alle revisioner af børsnoterede virksomheder b) fastsætte kriterier, som alle andre revisioner og review af historiske finansielle oplysninger, andre erklæringsopgaver med sikkerhed samt
6/10 beslægtede opgaver skal vurderes ud fra for at fastslå, om der skal udføres kvalitetssikringsgennemgang af opgaven, og c) kræve kvalitetssikringsgennemgang af alle opgaver, der opfylder kriterier, der er etableret i overensstemmelse med (b). Kvalitetssikringsgennemgang skal omfatte børsnoterede virksomheder, men kan med fordel tillige omfatte eksempelvis finansielle virksomheder, og virksomheder med risici udover sædvanlige branchemæssige risici og/eller en forhøjet revisionsmæssig risiko. Forholdet om kvalitetssikringsgennemgang vedrører primært revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse efter revisorlovens 21, stk. 3, men de fleste revisionsvirksomheder har sædvanligvis klienter, hvor der med fordel kunne etableres kvalitetssikringsgennemgang, uanset at de tilhører årsregnskabslovens klasse B og C. Kvalitetssikringsgennemgang skal udføres af personer med de nødvendige kompetencer og må ikke være en del af opgaveteamet. Det er vigtigt, at kvalitetssikringsgennemgangen tilrettelægges tidsmæssigt, så opgaveteamet og den ansvarlige underskrivende revisor kan indrette revisionen herefter. Involveringen af en kvalitetssikringskontrollant kan med fordel ske på planlægningstidspunktet, således at revisionsmål, handlinger og risikovurderinger afstemmes med opgaveteamet og får fokuseret på konkrete væsentlig forhold. Den tidlige involvering kan eksempelvis medvirke til at få drøftet indikatorer på going concern (fortsat drift) problemstillinger. Kvalitetssikringskontrollantens involvering dokumenteres blandt andet ved tidsregistrering og notater om gennemgangen. Revisor og enkeltsager For at sikre god kvalitet i revision er det afgørende, at revisionsvirksomhederne har etableret, implementeret og anvendt kvalitetsstyringssystemer. Men det er den enkelte revisor, der som offentlighedens tillidsrepræsentant, afgiver erklæring på de enkelte regnskaber, og derfor er ansvarlig for kvaliteten i hver enkelt erklæringsopgave med sikkerhed. Erhvervsstyrelsen mødes ofte af et synspunkt om, at dårlig kvalitet i revision, fejl i erklæringer, overtrædelse af revisorlovgivning m.v. som hovedregel er af mindre betydning i SMV segmentet end det er for de store PIE virksomheder. Det er muligt, at erstatningsansvar som følge heraf er begrænset, men udover et eventuelt disciplinært ansvar har dårlig kvalitet indflydelse på revisorernes omdømme og den nødvendige tillid til finansielle data, hvorom revisor afgiver erklæring. Målet om kvalitet i revision skal derfor forstås bredt og ikke kun rettet mod erklæringer for større klienters regnskaber. Erhvervsstyrelsen deltager i møder i European Audit Inspection Group (EAIG), hvor tilsynsmyndigheder for de fleste europæiske lande er repræsenteret. Her er
7/10 det konstateret, at de hyppigst forekommende fejl og mangler ved revision sker indenfor områderne: Koncernrevision, professionel skepsis og skønsmæssige poster, going concern samt test af kontroller og valg af revisionsstrategi (kontrol- og/eller substansbaseret). Det er i al væsentlighed de samme områder, der i Danmark findes væsentlige fejl og mangler ved. Koncernrevision Koncernrevisor har ansvar for styringen, tilsynet med og udførelsen af koncernrevisionsopgaven i overensstemmelse med faglige standarder og relevante krav i lovgivning og øvrig regulering, samt ansvaret for om den afgivne revisor erklæring er passende efter omstændighederne. Koncernrevisor skal fastslå om det med rimelighed kan forventes, at der kan opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for konsolideringsprocessen og komponenternes finansielle information til at danne grundlag for koncernrevisionskonklusionen. Til dette formål skal koncernopgaveteamet opnå en forståelse af koncernen og dens komponenter og deres omgivelser, der er tilstrækkelig til at identificere komponenter, der sandsynligvis er betydelige komponenter. Når komponentrevisor udfører arbejde vedrørende sådanne komponenters finansielle information, skal koncernrevisor vurdere, hvorvidt det vil være muligt for koncernopgaveteamet at involvere sig i disse komponentrevisorers arbejde i det omfang, det er nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Koncernrevisor er ofte fokuseret på koncernrevisionen og overser, når revisor eller andre revisorer fra samme netværksfirma er revisorer for eksempelvis dattervirksomheder i samme koncern, at revisionen af dattervirksomhederne skal foretages med udgangspunkt i vurderinger af en række forhold på såkaldt stand alone basis. Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen ser ofte eksempler på væsentlige koncernmellemværender, -udlån og garantistillelser/kautioner, hvor der ikke i revisionsdokumentationen foreligger stillingtagen til de omhandlede transaktioner, herunder udfordringer til ledelsens udøvede vurderinger. I modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, skal revisionsprotokollen indeholde en omtale af revisionen af koncernregnskabet. Professionel skepsis (regnskabsmæssige skøn) Revisor opnår og udvikler med udgangspunkt i sin uddannelse, erhvervserfaring samt løbende opdatering af viden m.v. den professionelle skepsis, der er nødvendig for at udfordre eksempelvis de regnskabsmæssige skøn ledelsen foretager i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Revisionsstandarderne beskriver professionel skepsis som en holdning, der omfatter en kritisk indstilling, at være opmærksom på forhold, der kan indikere mulig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, og en kritisk vurdering af revisionsbevis. Regnskabsmæssige skøn vedrører eksempelvis: Dagsværdier af ejendomme, værdiansættelse af skatteaktiver, nedskrivningstests, ukurans vurderinger ved-
8/10 rørende varelagre, hensættelser til tab på tilgodehavender, udfald af anlagte retssager mod den reviderede virksomhed osv. Erhvervsstyrelsen ser ofte revisionsdokumentation, hvor der mangler revisionsbevis. Det kan være dokumentation i form af lagerlister med markeringer af forskellige udtagne stikprøver. Det kan være en nedskrivningstest eller eksempelvis en ledelses vurderinger af udfald af retssager og det kan være debitorlister med angivelse af nedskrivninger for mulige tab. Men ofte mangler revisionsbevis i form af revisors grundlag for konklusioner om rimeligheden i de regnskabsmæssige skøn og de hertil knyttede oplysninger, der medfører betydelige risici. Det kan endvidere være indikatorer på en eventuel manglende neutralitet hos ledelsen. For at opnå egnet revisionsbevis er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at professionel skepsis kan dokumenteres og tilstrækkeligt revisionsbevis opnås ved at dokumentere stillingtagen til eksempelvis: 1. Hvem har revisor talt med? 2. Hvad har revisor spurgt om? 3. Hvad var svaret? 4. Hvordan har revisor udfordret svaret? 5. Hvad var grundlaget for revisors konklusion? Going concern (fortsat drift) Det er revisors ansvar at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at den daglige ledelses anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, samt at konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed. Hvor der foreligger begivenheder eller forhold, der kan rejse tvivl om forudsætningen for fortsat drift skal revisor overveje modifikation af erklæringen på regnskabet, herunder udformningen af konklusionen, jf. Erklæringsvejledningen m.v. Det er væsentligt at understrege vigtigheden af, at revisor udøver professionel skepsis ved udfordring af ledelsens skøn over begivenheder eller forhold, der kan rejse tvivl om forudsætningen for fortsat drift. Hvor forudsætningen for fortsat drift eksempelvis er betinget af finansieringstilsagn fra en hovedaktionær bør revisor stille krav til formen og dokumentationen af tilsagnet. Erhvervsstyrelsen ser ofte utilstrækkelig dokumentation og revisionsbevis for udførte arbejdshandlinger omkring begivenheder efter balancedagen og op til erklæringstidspunktet samt vurderinger af going concern. Planlægning og udførelse af revisionen Fastlæggelse af revisionsstrategi, væsentlige områder og poster ud fra en risikovurdering og væsentlighedsniveau skal dokumenteres på den enkelte sag.
9/10 Uanset at manglende eller ufuldstændig dokumentation oftere ses på de mindre sager, er det Erhvervsstyrelsens indtryk, at der for større engagementer er plads til forbedring. Dette gælder særligt vurderinger af, om der skal anvendes en substansbaseret og/eller en kontrolbaseret tilgang til revisionen. Mængden og kompleksiteten af data i den reviderede virksomhed taler for, at der anvendes en kontrolbaseret revisionsstrategi. Det er Erhvervsstyrelsens indtryk, at der anvendes substansrevision i flere revisioner af virksomheder, hvor datamængden naturligt tilsiger, at et bedre revisionsbevis kunne opnås ved en kontrolbaseret revisionsstrategi. En kontrolbaseret revisionsstrategi stiller naturligvis større krav til test af kontroller. Fra deltagelsen i International Forum of Independent Audit Regulators (IFIAR) fremgår i den seneste undersøgelse fra 2014, at den anden mest forekommende fejl og mangel er test af kontroller. Det er endvidere Erhvervsstyrelsens indtryk, at der i flere revisioner med fordel kunne indhentes systemerklæringer, jf. ISAE 3402 5 til understøtning af den anlagte revisionsstrategi. Hvor der indhentes systemerklæring er det dog vigtigt at en sådan ikke kan stå alene, men skal suppleres med revisors stillingtagen og konklusion (revisionsbevis). Ved anvendelse af kontrolbaseret revision stiller det i højere grad krav om udfordring/test af interne kontroller, IT kontroller systemerklæringer osv. Revisionsbevisets tilstrækkelighed og egnethed er indbyrdes forbundne. Tilstrækkelighed er målestokken for mængden af revisionsbevis. Mængden af det nødvendige revisionsbevis er påvirket af revisors vurdering af risikoen for fejlinformation (jo større risiko, desto mere revisionsbevis er der formentlig behov for) samt af kvaliteten af det opnåede revisionsbevis (jo bedre kvalitet, desto mindre mængde er formentlig nødvendig). Opnåelse af yderligere revisionsbevis kompenserer dog ikke nødvendigvis for bevisets dårlige kvalitet. Det er op til revisors faglige vurdering, hvorvidt der er opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau, som gør det muligt for revisor at drage rimelige konklusioner, der kan danne grundlag for revisionskonklusionen. Afsluttende bemærkninger Ved anvendelse af paradigmer og standardformater for regnskabsudarbejdelse for mindre og mellemstore virksomheder er der en iboende risiko for, at standardafsnit ikke tilpasses/afspejler den konkrete virksomheds aktiviteter. Dette indebærer, at den beskrevne regnskabspraksis ikke svarer til den anvendte regnskabspraksis. 5 Erklæringsopgaver med sikkerhed om kontroller hos en serviceleverandør.
10/10 Revisors erklæring med sikkerhed på et regnskab, er revisors eneste offentligt tilgængelige meddelelsesmiddel. Dette forhold underbygger nødvendigheden af, at udformningen af erklæringen er korrekt. Erhvervsstyrelsen har i flere tilfælde set erklæringer med forbehold for going concern, hvor revisors konklusion i erklæringen ikke har været modificeret. Dette er en væsentlig fejl på samme måde som, hvis et forbehold rettelig skulle være en supplerende oplysning (eller omvendt).