Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn

Relaterede dokumenter
Iagttagelser af naturfagsundervisning

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Skive 23/ Hvad får børn ud af at være i naturen?

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim.

UDESKOLE HAR MANGE FORDELE

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Forskning i Haver til Maver

Referenceliste. 70 Fakta om friluftslivet

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole

UDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Spilbaseret innovation

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?

Integration i naturen

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD Telefon:

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

FORMIDLINGSKONFERENCE

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Center for Børn og Natur

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Forskning i udeskole

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Didaktik i børnehaven

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution.

Masterkurser i Friluftsliv

Tal om børns anvendelse af naturen

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER

Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Viden om friluftslivs effekter på sundhed

Transkript:

Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Titel og emne Læreprocesser i naturen knyttet til pædagogers arbejde med børn i alderen 0 6 år år. Formål og forskningsspørgsmål Aktionsforskningsprojektet skal undersøge god praksis for naturformidling rettet mod mindre børn. Friluftsrådet, som financierer 400 arbejdstimer, har udvalgt eksemplariske institutioner på baggrund af rapporteringer til projekt grønne spirer og kendskab til institutioner fra kurser og konferencer. Efter aftale med Andreas Rasch- Christensen kan jeg disponere over 400 program timer til projektet i perioden 2012/2013 (time til time aftale med Friluftsrådet) Formålet med forskningsprojektet er gennem et aktionsforsknings baseret design, at undersøge institutioners arbejde med både direkte formidling af naturfænomener, organisering af pædagoger og børns samvær i naturen og indirekte ikke kommunikeret formidling gennem de komplekse samværsformer institutionslivet baseres på. I projektet arbejdes med at reflektere og diskuter praksis sammen med pædagoger fra de udvalgte institutioner for at udvikle italesætte og eksplicitere praksis. Forskningsspørgsmål: Hvordan kan pædagogisk arbejde med læreprocesser i det fri i børnehave og vuggestue støtte børns viden om naturen, emotionelle præferencer for naturen samt understøtte barnets alsidige udvikling? Hvordan kan pædagogisk arbejde i naturnære kontekster med børn i alderen 0-6 år, begrundes teoretisk gennem lærings- og erkendelsesteoretiske positioner og hvordan kan disse positioner inddrages i udvikling af praksis i de udvalgte institutioner? Projektet skal afsluttes med en publikation udgivet af Friluftsrådet der diskuterer god praksis indenfor pædagogisk arbejde i naturen med børn i alderen 0-6 år. Baggrund for projektet. Projektet bygger på Nordisk forskning om formidling af naturen og sammenholdes med international forskning indenfor området: Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser Ph.d. arbejder der bygges videre på: Bentsen, P. (2010): Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools. PhD thesis. Faculty of Life Sciences. University Of Copenhagen. Fjørtoft, I ( 2000): Landscape as playscape learning effects from playing in a natural environment on motor development in children. Doctoral dissertation. Oslo: Norwegian University of Sport and Physical Education. Fredrika Mårtensson (2004): Landskapet i leken. En studie av utomhuslek på förskolegården. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Hyldested, T.(2007): Når læreren tager skolen ud af skolen. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. 1

Häfner, P. (2002): Natur- und Waldkindergärten in Deutschland - eine Alternative zum Regelkindergarten in der vorschulischen Erziehung. Ph.d. afhandling fra Heidelberg Universitet Kruse, S. (2002): Naturoplevelsernes didaktik. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kylin, M. (2004): Från koja til plan. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Sandseter, E, B,H (2010): Scaryfunny. A Qualitative Study of Risky Play Among Preschool Children. Thesis for the degree of Philosophiae Doctor. Trondheim, May 2010 Tordson, B. (2002): Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensjoner I norsk friluftsliv på 1900- tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen. Oslo: The Norwegian University of Sports and Physical Education. (Doktorafhandling) Østergaard, L, D. (2005): Ph.d. afhandling. Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Hvordan kan børn stimuleres til at anvende metoder i deres leg, som kan hjælpe dem med at erhverve viden om naturen og dens fænomener? Emdrup :Danmarks Pædagogiske Universitet. Andet centralt litteratur: (se litteraturliste nedenfor) Relevans: Pædagogisk arbejde i naturen er vægtet højt blandt lærere og pædagoger. Der findes ca. 500 børnehaver/vuggestuer der interesserer sig særligt for pædagogisk arbejde i naturen. (Kilde: Skov og Naturstyrelsen 2003 &Vagn Hansen 2005). Udeskole er et ret udbredt fænomen i indskoleingen (Bentsen 2010) Formidling af naturforhold indgår som en del af faget VNT i pædagoguddannelsen. Undersøgelsen bygger videre på arbejde der undersøger pædagogers didaktiske overvejelser (Ejbye- Ernst 2004,2005, 2008,2009, 2010, 2011). Hensigten med aktionsforskningsarbejdet er at indgå i en tæt dialog med feltet for at implementere, bearbejde og diskutere forskning sammenholdt med praksis. Rapporten/ publikationen udgivet af Friluftsrådet kan blive vigtig i forhold til diskurssætning indenfor området. Teoretiske og empiriske forankring I projektet arbejdes der kvalitativt med afsæt i fænomenologisk hermeneutisk tradition. Erkendelsesmæssigt trækkes på realistisk socialkonstruktivisme og filosofisk på en pragmatisk forståelse af den gode praksis. Metodisk videreudvikles SOPHOS metoden, (Second order fænemonological observation scheme) beskrevet af ph.d. Helle K. Hansen (2005); Metoden består i, at pædagoger kommenterer film, som omhandler dagligdagen i de deltagende institutioner. Efterfølgende analyserer forskeren de optagelser, der laves med deltagernes kommentarer. I arbejdet vil der desuden arbejdes med interviews med børn i naturen, observationer og semistrukturerede interviews med pædagoger. 2

Da arbejdet baseres på aktionslæring er indsamling af empiri og analyse en sammenhængende del af aktionslæring efter flg forståelse: Fem faser i aktionslæring: Formulering af en naturformidlings- didaktisk problemstilling (projektets spørgsmål) Iværksættelse af aktioner i institutionerne Observation af aktionerne / dokumentation af praksis De didaktiske reflekterende samtaler Bearbejdning af erfaringer / ny aktion (Frøkjær & Broström 2012) Empirisk arbejde og bearbejdning af empiri vil være en fortløbende proces over to forløb med interventioner. Arbejdsplan Foråret 2012 kontakt med tre institutioner og første empiri indsamling frem til august 2012. Bearbejdningsmøder med institutionerne i efteråret 2012. Anden aktion i efterår/ vinter 2012/2013 Foråret 2013 Bearbejdning af anden aktion Sammenskrivning af projekt efteråret 2013. Projektet diskuteres internt i programmerne naturfagsdidaktik (Martin Sillasen) og Outdoor pædagogik (Karen Barfod) Projektet diskuteres eksternt med forskere fra KU- Life og DPU (Erik Mygind og Stig Broström) Forventede resultater og spredning af forskningsresultater Projektet udgives af Friluftsrådet og beskrives i en artikel i et tidsskrift. Publikationen fra friluftsrådet vil være rettet mod professionsuddannelserne. Litteraturliste: Bakke, H., Moen, K, H. (2005): Gjør natur- og filuftsbarnehager barn friskere. I Lysklett, O, B. (2005): Ute hele dagen. Trondheim: Dronning Mauds Minne Høgskole for førskolelæreutdanning. Andersen, A, M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., Sørensen, H., Østergaard, L, D.(2004): Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. I: Schnack, K. (red)(2004): Didaktik på kryds og tværs. Emdrup: Danmarks Pædagogisk Universitets Forlag. Bae, B. (2004): Dialoger mellem førskolerærer og barn. Oslo: HiO- rapport 2004 nr. 25. Dahlgren, L, O.(2007): Om boklig bildning och sinnlig erfarenhet. In Dahlgren, L, O., Sjölander, S., Strid, J, P., Szczepanski, A. (2007): Utomhuspedgogik som kunskapskälla. Lund: Studenterlitteratur. Dahlgren, L, O., Szczepanski, A. (2004): Rum för Lärande några reflexioner om utomhusdidfaktikkens särart. In Lundegård, I., Wickman, P., Wohlin, A. (2004): Utomhusdidaktik. Lund: Studenterlitteratur. Dewey, J. (1902): Barnet og læreplanen. In Illeris (red) (2000): Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag. Dewey, J. (1938): Erfaring og opdragelse. København: Hans Reitzels Forlag. Dewey, J. (2005): Demokrati og uddannelse. Århus: Klim. Ejbye-Ernst Niels (2004): Pædagogisk arbejde i naturen med fokus på børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Emdrup: Speciale ved almen pædagogik DPU. 3

Ejbye-Ernst, N (2008 a): Er der pædagogik i andre af uddannelsens fagområder. I Tuft, K., Aabro,C.(red) (2008): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer. Ejbye-Ernst, N (2008):Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver. Center for Anvendt Naturfagsdidaktik (projektrapport) Ejbye-Ernst, N (2009a ): Formidling af natur i det pædagogiske arbejde. I Mors, N & Mørch, S, I. (red)(2009): Pædagog i en mangfoldig verden. Århus: Academica. Ejbye-Ernst, N (2009b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet. Afsluttende projektrapport http://natursamarbejdet.dk/kvali/ Ejbye-Ernst, N (2010 a): Hvad lærer børn fra naturbørnehaver om natur? I Elmose, S. (red)(2010): Naturfagsdidaktik i anvendelse. Århus: VIA Systime. Ejbye-Ernst, N (2010 b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet en beretning fra et udviklingsprojekt. I Pedersen, P. Foged, B. (red)(2010): Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Viborg: VIA Systime. Ejbye-Ernst, Niels (2005): Brug af uderummet i skolefritidsordningen og i indskolingen. Udeundervisning og ude-sfo. Undersøgelse for CVUalpha. Se evt. www.udeskole.dk under forskning Grahn, P. & U.K. Stigsdotter (2003): Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening, Vol.2, 1:1-18. Grahn, P. (2007): Barnet och naturen. In Dahlgren, L, O., Sjölander,S., Strid,J,P., Szczepanski, A. (red) (2007): Utomhuspedagogik som kunskapskälla. Lindkjöbing: Studentlitteratur. Grahn, P., Mårtensen, F., Lindblad, B., Nielsson, P., Ekman, A. (1997): Ute på dagis. Movium Stad & Land nr.145. Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Halldén, G. (2011): Barndomens skogar. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Jensen, E, L.(2011): Humanekologiska perspektiv på barns naturkontakt. In: Mårtensson, F., Jensen, E, L., Söderström, M., Öhman,J. (2011): Den nyttiga utevistelsen. Natur Vårds Verket: Rapport 6407. Januar 2011 Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989): The Experience of Nature. Cambridge: Cambridge University Press. Kaplan, R., Kaplan. S. & Ryan. (1998): With people in mind: Design and management of everyday nature. Island Press, Washington D.C. Kjær, R. (2010): Pragmatisk pædagogik. Århus: Klim. Klafki, W. (1983): Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. København: Nyt Nordisk Forlag. Klafki, W. (2001): Dannelsesteori og didaktik. Århus: Klim Knight, S. (2009): Forest Schools and outdoor Learning in the early years. London: SAGE Publications Inc. Louv, R (2008): Last Child in the Woods. North Carolina: Algonquin Books of Chapel Hill. Nicol, R. & Higgins, P. (2008): Outdoor Education: In the Environment or Part of the Environment? in Becker, P. & Schirp, J.(2008): Other ways of learning. Marburg: 2008 bsj Marburg Nicol, R. (2003): Outdoor Education: Research Topic or Universal Value? Part Three. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning Vol 3 (1) 11-28, 2003. Paludan Kirsten (2000): Videnskaben, verden og vi. Om naturvidenskab og hverdagstænkning. Århus: Århus universitetsforlag 2000. Paludan Kirsten (2004): Skole natur og fantasi. Århus: Århus Universitetsforlag. Szczepanski, A. (2008): Handlingsburen Kundskap. Linköpings Universitet Utbildningsvetenskap. 4

Waite, S. (red) (2011): Learning outside the classroom: from birth to eleven. London: Sage Änggård. E (2009a): Skogen som lekplats. Nordic Educational Research. Nr. 2 2009. Änggård. E (2009b): Naturen som klasserum, hem och sagovärld. In Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Vagn-Hansen, P (2005): Sundhed miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. Hansen, H, K. (2005): Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv en Ph.d. afhandling fra forskerskolen i livslang læring. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Frøkjær, T. Broström, S (2012): Science didaktik i Hillerød. Pædagoger og børn i aktiv læring Aktionslæring i 12 vuggestuer og børnehaver i 2011-2012 Resume/overblik Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Gennem aktionsforskningsinspireret design undersøges og påvirkes særlige eksemplariske institutioners praksis for pragmatisk at arbejde mod større refleksivitet indenfor projektets genstandsfelt. Institutionerne er udvalgt af Friluftsrådet på baggrund af skriftlige rapporter og direkte kontakt og er efter Friluftsrådets vurdering nogle af de bedste indenfor projektets felt. Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser rettet mod børn i alderen 0-6 år. 5