Notat om bibliotekernes udvikling 1
1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største public service virksomhed. Bibliotekerne har en forpligtigelse i forhold til alle borgere i Furesø Kommune. Denne forpligtigelse handler ikke kun om åbenhed og tilgængelighed i bibliotekets rum, men i lige så stor grad om, at biblioteket rækker ud efter alle borgere på en måde, som gør det relevant og nærværende for den enkelte. Biblioteket har som institution i samfundet længe været truet på sin position som stedet med adgang til viden. Bogsamlingen, som i klassisk forstand var fundamentet for biblioteket, har ikke den betydning, som traditionelt var forbundet hermed. Digitaliseringen har gjort det nemt for alle at opnå lige adgang til viden. Nye brugervenlige platforme og simple søgesystemer har gjort det muligt for langt de fleste brugere selv at kunne gennemføre de mest almindelige søgninger. Hertil er der opstået kommercielle nettjenester og streamingtjenester, der er tilgængelige for langt de fleste borgere. Forlagene er begyndt at digitalisere eksisterende materiale i stor stil, og der vil sandsynligvis opstå flere forskellige tjenester i de kommende år. Mange borgere vil benytte disse tilbud som et supplement til bibliotekets ydelser i større eller mindre omfang. Liberaliseringen af bogmarkedet har også givet borgerne populære titler til langt billigere priser end før liberaliseringen. Udbredelse af netbutikker har også været med il at presse priserne på bogmarkedet, hvor særligt Amazon har været hurtig til at udnytte disse muligheder. Det gælder for såvel digitale som fysiske bøger. I biblioteksverdenen har det ofte været drøftet, om vi ville opleve paralleller til udviklingen på musikområdet som eksempelvis tjenesten Spotify. Det er der delte holdninger til, men udviklingen har ikke på nuværende tidspunkt gået så hurtigt som på musikområdet. Musikken er i grundvilkåret mere global, hvor bogen stadig er mere national og det giver mere træghed i markedsudviklingen. Samtidig er den fysiske bog en større del af oplevelsen for mange end det fysiske musikmedie har været. Der er en taktil oplevelse med bogen som fortsat rummer et væsentlige kvalitative element er for mange. Vi ser en fremtid, hvor der bliver et blandet forbrug af digitale og fysiske medier. Samlet set er der dog et fald i det samlede udlånstal, forstået på den måde, at det fysiske udlån falder, og det digitale stiger, men slet ikke nok til at opveje nedgangen på de fysiske materialer. Antallet af besøgende på bibliotekerne er til gengæld stigende, hvilket skyldes at bibliotekerne bliver brugt til en lang række øvrige services, arrangementer, m.v. Bibliotekerne har på landsplan været gennem en strukturrationalisering i forbindelse med kommunalreformen. Blandt andet har der været gennemført lukninger af mindre biblioteker og rationaliseringer i medarbejderstaben. På trods af disse nogle steder massive besparelser, er der ikke ændret væsentligt i måden biblioteket har indrettet sin virksomhed på. Alle de nye tiltag der er kommet er blevet bygget ovenpå den traditionelle biblioteksdrift. Uanset hvor man er i landet, har man indrettet bibliotekerne således, at der et vagthavende bibliotekarisk personale til at betjene borgere/lånere, der måtte komme med spørgsmål eller andet i forbindelse med udlånet. Altså i høj grad en "én til én" betjening, som har været tilgængelig i 2
bibliotekets åbningstid. Mange steder er der som supplement kommet selvbetjente biblioteker uden for den almindelige åbningstid. I Furesø er der ikke i forbindelse med reformen valgt at nedlukke filialer, hvilket betyder, at biblioteket fortsat skal give biblioteksbetjening i tre huse. Når vi kopierer den traditionelle måde at drive bibliotek på, altså "én til én" i enhver skala, så bliver det en meget dyr løsning, idet der i Furesø Kommune er tre biblioteker, der skal bemandes efter denne model. Det bliver også en meget lidt målrettet drift, fordi vi i stor udstrækning har samme bemanding i samtlige åbningstimer, fordi vi ikke er store nok til at differentiere mere. Der kunne med fordel tænkes i at etablere flere timer med selvbetjening, så ressourcerne ikke er bundet i faste vagter. Det kan man gøre ved at samle organisationen ét sted og drive området i forskellige grader af selvbetjening og aktiviteter. De kulturelle oplevelser er i vækst, og bibliotekerne er også en del af denne oplevelsesøkonomi. At producere kulturelle oplevelser på biblioteksområdet kræver nytænkning af form og format. Der er en skarp konkurrencesituation med de øvrige kulturproducenter, og hvis ikke bibliotekerne tilbyder noget der er bedre eller noget som de andre ikke kan, vil det over tid blive et sted for en lille meget dedikeret målgruppe. Potentialet i at få aktiveret civilsamfundet/lokalsamfundet i biblioteksvirksomheden er der ikke så mange biblioteker der har lykkedes med i stor skala. Det er forventeligt at vores geografi i fremtiden i særlig grad vil have overskud af pensionister, som ser en frivillig indsats på biblioteket som en del af et nyt livsindhold i en tredje alder. 2. Fremtidens biblioteksdrift Det er vigtigt for bibliotekerne, at definere sit virke ud fra en nogle grundvilkår som: Biblioteket er en Public Service virksomhed Biblioteket skal skabe synlig værdi Bibliotekets ydelser skal tilpasses en reduceret økonomi Løsninger skal passe til konteksten Disse grundvilkår skal forstås som rammen om fremtidig biblioteksdrift. Derfor bliver de strategiske valg taget herfra, og i den kommende udvikling af biblioteksområdet vil der blive arbejdet ud fra disse 4 grundvilkår. 3
2.1 Fra vagtplan til aktivitetsplan I forhold til de udfordringer som Furesø bibliotekerne står overfor, er det en uomgængelig nødvendighed, at sætte en ny retning for driften af bibliotekerne. Ved at tage livtag med tanken om at biblioteksdrift i hovedtræk er at levere en én til én betjening på hvilket som helst tidspunkt i åbningstiden, kan vi frigøre ressourcer til at lave aktiviteter til flere, så det bliver muligt at nå flere borgere. Mentalt kan vi flytte fokus fra at formidle ved den personlige betjening i vagten til i højere grad at formidle til mere planlagte forløb og målgrupper. Ved at omlægge en væsentlig del af driften efter dette princip vil mange opleve at værdien stiger og for færre vil den falde. 2.2 Aktiviteter med særligt fokus på børn Et af de områder, hvor vi som bibliotek kan øge samfundsværdien er i forhold til at udvikle aktiviteter på børne- og ungeområdet. Vi har en formaliseret indgang i forhold til skoler, institutioner m.v. og det vil være nemt at nå mange børn ved at udbygge samarbejdet i institutionsstrukturen. Det kan være ved at rette indsatsen omkring: Fokus på læsning og de gode læsevaner Tilbud tilpasset trinmål/læringsmål Kampagner Etablering af rum der er målrettet læringssituationer Skoleklasser fra nær og fjern deltager i et undervisningsforløb om at rejse. Vi har skabt et kompetent og kreativt rum for læring hvor erfaringer og kompetencer er sat i spil. På tværs af litteratur, kunst og historie har vi skabt rammerne for et tæt samarbejde mellem kultur og skole og i fælleskab imødekommer vi skolereformens fordring til understøttende undervisning. Vi har bragt os selv i spil, vi har tænkt over og tænkt os selv på ny. Vi har leget med husets kvadratmeter, bragt hinandens forskelligheder og ligheder i spil. Skabt synergier, nye muligheder og høj synlighed. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø hvor kreativitet og innovation er i højsæde. 2.3 Aktiviteter i forhold til nye målgrupper Bibliotekets rolle bliver i fremtiden at række ud efter nye målgrupper. Der skal eksperimenteres med at finde metoder til at aktivere flere end dem, der flittigt besøger os i dag. Det skaber stor værdi for 4
samfundet, hvis vi kan bidrage til at flere bliver aktive læsere. Vi har i forbindelse med Danmark Læser allerede fået sat aktiviteter i gang der rækker ud over de traditionelle brugergrupper. Eksempler på sådanne aktiviteter kunne være: Bogkasser bragt til døren særligt fokus på de tidspressede blandt andet børnefamilier Festivals Event hvor bøger kobles til andre områder (Øl og bøger det virker for mænd) Læsning i ungeenheden i Jobcenteret 2.4 Fra servicering til aktivering af borgere Som nævnt har vi som bibliotek en forpligtigelse for alle borgere, og det er vigtigt, at vi differentierer vores tilbud/muligheder, så vi giver en relevant og vedkommende oplevelse. Vi vil gerne flytte fokus fra at servicere borgerne med ydelser de selv kan håndtere, ligesom vi gør på eksempelvis borgerserviceområdet. Vi skal arbejde med at få borgerne til at deltage aktivt i bibliotekets liv. Frivillige aktiveres eksempelvis til at Bogen Kommer som en bogven for borgere der ikke selv har mulighed for at besøge biblioteket Dem der kan selv, skal selv Frivillige bliver igangsættere af nye aktiviteter i og sammen med biblioteket Vi vil gerne medvirke til at sætte ressourcerne i civilsamfundet i spil. Furesø er ressourcestærk og rummer derfor et meget stort potentiale i forhold til at udvikle biblioteket i samspil med aktive borgere. 2.5 Biblioteksrummet - dedikeret ramme for aktiviteter og kommunikation Med flere aktiviteter og flere borger initierede aktiviteter vil biblioteket skulle indrettes, så det understøtter disse aktiviteter. Vi skal have mere differentiering ind i rummene, så der er en stærkere kodning af funktionen. Arbejdet med at udstille og formidle i rummet skal have en større plads og niveauet for udstilling m.v. skal løftes. Det er en stor værdi for mange at det er muligt at komme i biblioteket som det eneste sted som har en neutral grundstruktur. I bibliotekskredse kaldes det biblioteket som frirum, idet det er et sted der 5
ikke forventes noget af den enkelte. Vi ser værdien i at bevare et frirum, men vi ser det samtidigt som vigtigt, at der er mere kommunikation og inspiration i rummet. Lige såvel som der skal være en stærk kodning af biblioteksrummet, skal biblioteket også ud af rummet. Bøger skal opleves og formidles i nye sammenhænge og indgå som et bidrag i byrummet, i andre kommunale institutioner og i virksomheder. Der skal tænkes i synergier, og i utraditionelle koblinger. 2.6 Innovation som drivkraft Det bliver væsentligt at understøtte de innovative processer i udviklingen af biblioteket. Der skal findes nye løsninger på mange velfærdsområder og biblioteket skal også være aktiv part i at spille sig på banen som en samarbejdspartner i disse sammenhænge. Biblioteket har historisk set været præget af en stærk monokultur, og det har sat spor i forhold til den tænkning og selvforståelse der lever i bibliotekskulturen. Hvis biblioteket skal lykkedes med at ændre praksis, skal kulturen udfordres, og der skal andre fagområder bidrage med andre fortolkninger og forståelser af bibliotekets rolle og muligheder. Vi skal turde og sætte nye modeller og standarder for hvordan vi tænker og fortolker bibliotekets rolle og det kræver, at vi udfordrer os selv. Hvis vi retter fokus på det unikke i Furesøs DNA og tager udgangspunkt i det, vil vi kunne udvikle et bibliotek som bliver vedkommende og interessant for langt flere borgere end i dag. Traditionel biblioteksdrift Ny biblioteksdrift Vagtplan Én til Én Tilfældighed Tilgængelighed Service Fast rollefordeling Generalist Privatpraktiserende Produktion Aktivitetsplan Én til flere Målrettet Planlagt Aktivering af egne ressourcer Fokuseret energi Tydelig faglighed Fællesskabsorienteret Innovation 6