Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner Juni 1999 Klient Klients kontaktperson Kystinspektoratet Per Roed Jacobsen Projekt Projekt Nr. Luvsidetilsanding i Danmark 50385 Forfattere Dato Claus Pedersen Karsten Mangor Godkendt af 7. juni 1999 Karsten Mangor Rapport CLP/KM KM KM 7/6/99 Revision Beskrivelse Udført Kontrol Godk. Dato Nøgleord Klassifikation Danske havne Luvsidetilsandinger Klapning Åben Intern Tilhører klienten
i INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 1-1 2 OVERSIGT OVER LOKALITETER... 2-1 3 SJÆLLANDS NORDKYST... 3-1 4 ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM... 4-1 5 JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ... 5-1 6 JYLLANDS VESTKYST... 6-1 7 AKTUELLE TILTAG... 7-1 APPENDIX A: Klaptilladelser, Gilleleje Havn af 6. august 1990 og 22. december 1994
1-1 1 INTRODUKTION Efter aftale med Kystinspektoratet (KI) har Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en liste over lokaliteter, hvor DHI har været involveret i kystundersøgelser i forbindelse med konstruktioner, som griber ind i den lokale sedimentbalance. For hver lokalitet er kort angivet reference til DHI-rapport samt et resumé af sedimentbalance, transportkapaciteter, oprensningsmængder i sejlrender etc., hvor dette er tilgængeligt i rapporten. Der er ikke indført nogen egentlig bagatel-grænse for, hvad der er medtaget i listen. Hvis reelle/potentielle problemer har været af tilstrækkelig omfang til at afstedkomme et projekt, er de medtaget i listen. I de indre farvande er transportraterne generelt væsentligt lavere end for eksempel på Vestkysten, og dermed er tidsskalaen for potentielle morfologiske ændringer også væsentlig længere. Oversigten og gennemgangen er delt op i geografiske zoner. For fuldstændighedens skyld er også medtaget enkelte eksempler, hvor der er udført forundersøgelser til eventuelle konstruktioner, men hvor disse ikke er realiseret. Disse undersøgelser vil typisk indeholde et estimat af transportrater og en vurdering af evt. konstruktioners indflydelse.
2-1 2 OVERSIGT OVER LOKALITETER Efterfølgende findes en liste over de lokaliteter, der er registreret og kort omhandlet i de efterfølgende kapitler. Lokaliteterne er endvidere vist på oversigtskortet i Fig. 2.1. Fig 2.1 Oversigtskort med position af lokaliteterne indikeret.
2-2 Sjællands Nordkyst 1 Hundested Havn 2 Liseleje Bølgebryder 3 Tisvildeleje Bølgebryder 4 Rågeleje Bølgebryder 5 Gilleleje Havn 6 Hornbæk Havn 7 Helsingør Nordhavn Øvrige Sjælland, Lolland & Falster og Bornholm 8 Nivå Strandpark / Sletten Havn 9 Rungsted Havn 10 Vedbæk Havn 11 Charlottenlund Søbad 12 Hellerup Havn 13 Dragør Lystbådehavn 14 Avedøre Holme 15 Køge Bugt Strandpark 16 Køge Havn 17 Rødvig Havn 18 Gedser Havn 19 Rødby Havn 20 Stigsnæsværket 21 Korsør 22 Sprogø 23 Odden Færgehavn 24 Rønne Jyllands Østkyst, Fyn & Samsø 25 Risinge 26 Knudshoved Færgehavn 27 Mommark Skudehavn 28 Assens Sukkerfabrik 29 Ballen Havn 30 Århus Havn 31 Studstrupværket 32 Katholm 33 Grenaa Lystbådehavn 34 Frederikshavn Havn 35 Skagen Odde Jyllands Vestkyst 36 Gl. Skagen/Hirtshals Havn 37 Hanstholm Havn 38 Thorsminde 39 Grådyb
3-1 3 SJÆLLANDS NORDKYST Set i forhold til de indre danske farvande er Sjællands Nordkyst relativt udsat for bølgeaktivitet, og erosionsproblemerne er betydelige. Kystbeskyttelse strækker sig langt tilbage i tiden, og store dele af kysten fra Hundested til Helsingør er i dag beskyttet i mere eller mindre grad. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de større konstruktioners indflydelse på sedimenttransporten og kystens stabilitetsforhold. Udover disse større enkeltkonstruktioner er som nævnt store dele af kysten mellem Hundested og Helsingør beskyttet med forskellige konstruktioner varierende fra skræntfodsbeskyttelse over høfder til bølgebrydere i alle tænkelig kombinationer. Disse konstruktioners indflydelse på sedimentbudget og kystens generelle stabilitet er ikke medtaget i nærværende oversigt over enkeltkonstruktioner. 1. Hundested Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på Nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og 1984. Havnens historie strækker sig tilbage til 1860. Havnen var oprindelig bygget som en ø-havn, netop for at undgå sedimentation og læsideerosion. Ø-havnskonceptet virkede ikke efter hensigten, idet havnen led under sedimentation og tilsanding i området mellem havnen og land. Havnen blev således hurtigt landfast. Siden da er havnen udvidet adskillige gange. Trods udbygningerne har sedimentation altid været et gennemgående problem. På basis af pejleplaner er aflejringsmængden i et trekantsområde nord for havnen beregnet til 290.000 m 3 i perioden 1916 1942, altså gennemsnitligt ca. 11.000 m 3 per år. I en årrække frem til 1967 var der kun mindre sedimentationsproblemer, fordi det sand, der blev ført ud langs den nordlige ydermole ved nordlig storm, blev ført retur igen af den kraftige udadgående strøm i fjordmundingen efterfølgende stormen. Efter opførelse af ny færgehavn i 1967 syd for den oprindelige havn, har der måttet oprenses 8-10.000 m 3 i havneindsejlingen hvert andet år. Dette skyldes, at den omtalte nordlige strøm blev flyttet bort fra havnemundingen af den nye havn. 2. Liseleje Bølgebryder HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og Kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og 1984.
3-2 HSS for Hyllingebjerg-Liseleje Kystlaug: Samordnet kystbeskyttelse og pleje projektforslag, 1987. COWI/DHI/Hasløv & Kjærsgaard for Teknik & Miljø i Frederiksborg Amt: Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelsesprojekt, 1997. Liseleje-bølgebryderen blev anlagt i 1912, længde ca. 82 m parallelt med kystlinien plus en ca. 30 m forlængelse skråt ud fra kysten i den østlige ende, afstand fra oprindelige kystlinie ca. 75 m. For nylig gennemgribende repareret. Bølgebryderen blev opført som læmole for de lokale fiskere, men bølgebryderen blev hurtigt landfast, idet der dannedes en tombolo. Efter tombolodannelsen udvikledes en 200 til 300 m lang luvsidetilsanding, som de sidste mange år har været stabil. Øst for bølgebryderen udvikler læsideerosionen sig til stadighed. Der var således i 1967 tydelig erosion over en strækning af ca. 2,5 km øst for bølgebryderen. Størstedelen af denne erosion er dog nok falsk læsideerosion, idet dette område ikke er beskyttet og i øvrigt består af marine aflejringer. I foråret/sommeren 1999 er et større kystpleje- og kystbeskyttelsesprojekt på en strækning af ca. 4 km øst for Liseleje-bølgebryderen færdiggjort. Projektet består af en serie relativt store bølgebrydere, af samme størrelse som den oprindelige Liselejebølgebryder, af i alt 80.000 m 3 strandfodring samt en del nye skræntfodsbeskyttelser. 3. Tisvildeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill. 1994. HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og 1984. Tisvildeleje-bølgebryderen blev anlagt omkring 1905, længde ca. 75 m, afstand fra den daværende kystlinie ca. 80 m. Bølgebryderen har en langstrakt s-facon. Bølgebryderen blev forholdsvis hurtigt forbundet til kysten ved tombolodannelse og der har udviklet sig en luvsideaflejring på vestsiden over en strækning på ca. 300 m. Bølgebryderen er for nylig istandsat. Der er en tydelig læsideerosion over en forholdsvis kort strækning på østsiden. Udviklingen af læsideerosionen er dog til dels imødegået af en omfattende successiv udvidelse af kystbeskyttelse mod øst til en afstand af ca. 2,7 km fra bølgebryderen i form af kraftig skræntfodsbeskyttelse og høfdegrupper.
3-3 4. Rågeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill. 1994. HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og 1984. Der blev nogenlunde samtidigt bygget en bølgebryder ved Rågeleje med omtrent samme dimensioner og virkninger som beskrevet i Tisvildeleje; denne er dog ikke vedligeholdt og er i dag eroderet ned til ca. daglig vande. Den har dog stadig en stabiliserende virkning på kysten mod vest. 5. Gilleleje Havn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978. DHI (6454) for Gilleleje Havnelaug: Gilleleje Vesthavn. Kysttekniske Undersøgelser. Analyser af Nuværende og Fremtidige Sedimentbudgetter, 1991. Gilleleje Havns historie strækker sig tilbage til 1818 med opførelsen af en 60 m lang stenmole. Havnen er siden ombygget og tilbygget over mange omgange med den største udbygning foretaget i 1901. Netto transporten på lokaliteten er relativ stor for området, skønnet til 64.000 m 3 /år i østlig retning. Luvsidetilsandingen vest for havnen strækker sig over en forholdsvis kort afstand, kun ca. 500 m mod vest grundet meget skråt indfaldende bølger. Det totale volumen i luvsidetilsandingen er derfor relativt lille. De 500 m udstrækning af luvsidetilsandingen skal ses i forhold til en udstrækning af havnen af ca. 450 m fra den oprindelige kystlinie Stranden i tilsandingsområdet er præget af ral. Et skønnet gennemsnitligt sedimentbudget for området over de senere år er opgivet nedenfor: Tilført sediment fra vest Oprenses i havneindsejling Afgravning på veststrand, tværtab, afblæsning m.v. Materiale der passerer havnen 64.000 m 3 /år - 15.000 m 3 /år - 10.000 m 3 /år 39.000 m 3 /år Der foregår altså en væsentlig transport på revlesystemer forbi havnen. Den forholdsvis store sandmængde som passerer havnen aflejres i et revle/banke område øst for havnen over en strækning langs kysten af ca. 1 km, og kommer således kun kysten nedstrøms for dette område delvis tilgode. Kysten øst for bankeområdet lider således stadig af sandmangel.
3-4 Der har inden for de sidste 10 år været store planer om udvidelse af Gilleleje havn, men disse planer er skrinlagt. DHI og Carl Bro rådgiver i øjeblikket kommunen/havnen vedrørende klapning af sand i området øst for havnen. Det største problem i denne sammenhæng er modstand fra grundejerne umiddelbart øst for havnen mod at få en bredere strand ud for deres grunde. 6. Hornbæk Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og 1984. DHI (5727) rapport for Dansk Geoteknik: Hornbæk Havn, Ny østmole. Notat vedrørende Sedimentationsforhold. 1987. DHI (7768) rapport for COWI: Hornbæk Havn, Vurdering af sedimentbalance. 1995. DHI (7575) rapport til Hornbæk Havneråd, vurdering af reparationsforslag for Vestre Ydermole, Hornbæk Havn, 1994 Hornbæk Havns historie strækker sig tilbage til 1820, hvor der blev opført en kort læmole. Grundet tilsanding bag denne blev havnen løbende udbygget med bl.a. læmole og en lang sandfanger. Tilsandingen vest for denne udviklede sig imidlertid stort set i takt med udbygningen, som blev tilendebragt i 1926. Trods den lange sandfanger, var der således en væsentlig transport af sand forbi denne. Dette sand aflejredes for størstedelens vedkommende i indsejlingsområdet, hvor der var læ for de fremherskende bølger. Sådan var situationen indtil 1987, hvor der blev opført en ny østmole, således at havnen fik en strømlinet facon med en relativt smal indsejling. Indtil 1987 blev der i gennemsnit oprenset ca. 15.000 m 3 per år. Efter opførelsen af den nye østmole reduceredes den gennemsnitlige oprensning til ca. 6.000 m 3 per år. I 1995 blev sandfangeren ombygget til en egentlig strømlinet ydermole. Tilsandingen ved Hornbæk havn har en længde af ca. 800 m og der er, i lighed med forholdene ved Gilleleje, et stort grundt aflejringsområde øst for havnen. Den årlige tilførsel til Hornbæk området er skønnet ved forskellige metoder, herunder ud fra beregnede erosionsmængder langs kysten og ved beregning af tilsandingsmængder ved sandfangeren i årene umiddelbart efter, at denne blev udbygget. Der er en del variationer i resultaterne, men det vurderes at den gennemsnitlige tilførsel til området er af størrelsesordenen 50.000 m 3 per år. Der har været afgravet en del sand fra veststranden. De afgravede mængder er opgjort til 7.000 m 3 per år for perioden 1978 til 92, men mængden steg til 14.000 m 3 per år i perioden 1993 til 95, men inden for de sidste par år er denne afgravning ophørt.
3-5 Der er inden for de seneste år tilført en del sand i form af strandfodring i henhold til projekt udført af COWI. Dette projekt indeholdt ligeledes installation af et kystdræn vest for havnen, men dette skønnes ikke at have nævneværdig indflydelse på sedimentbudgettet. For nærværende er sedimentbalancen ved Hornbæk havn, som følger: Tilføres 50.000 m 3 per år Oprenses 6.000 m 3 per år Overføres til kysten øst for havnen 6.000 m 3 per år Afblæsning, tværtab 5.000 m 3 per år Passerer havnen 45.000 m 3 per år 7. Helsingør Nordhavn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 0g 1984. Vandbygningsinstituttet (DHI): Rapport vedrørende Materialvandring på Lappegrunden. 1966. Helsingør Nordhavn er bygget i 2 primære faser i 1932-33 og 1972-74. Transportforholdene i området afviger fra den typiske littoraltransport grundet beliggenheden ved Øresunds munding. Strømforholdene på dybere vand spiller en væsentlig rolle og er ikke styret af bølgerne. En væsentlig del af sedimentet tilført området forlader kystzonen og aflejres på Lappegrunden og Blokhus grund. Det ligger uden for dette projekts rammer at beskrive dette i detaljer. I perioden 1935 43 blev luvsideaflejringen umiddelbart nordvest for Nordhavnen opmålt til 35 m. Kysten var rykket frem til en afstand op til 320 m fra havnen, men bortset fra området helt tæt på havnen var profilet på dybere vand forstejlet, så nettotilsandingen var lille. Dette forhold har ikke ændret sig nævneværdigt siden. Disse specielle aflejringsforhold formodes at skyldes de specielle strømforhold efter Nordhavnens bygning.
4-1 4 ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM Det øvrige Sjælland (udover Sjællands Nordkyst) er generelt relativt beskyttet mod bølger på grund af farvandenes begrænsede udstrækning, og transportraterne er følgelig langt mindre. Tidsskalaen og størrelsesordenen for erosion/aflejring er således anderledes, men eventuelle problemer associeret hermed ikke nødvendigvis ubetydelige. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 8. Nivå Strandpark / Sletten Havn DHI (77-843) for Karlebo Kommune: Nivå Strandpark, Kystteknisk Rapport. Slutrapport. 1979. Netto sedimenttransporten er nordgående og i middel skønnet til 8.000 m 3 /år umiddelbart syd for Nivå bugt. Den gennemsnitlige tilsanding af sejlrenden til Sletten Havn er beregnet til ca. 7.000 m 3 /år. Den oprensede mængde er ukendt. 9. Rungsted Havn DHI (5640) for Hørsholm Kommune: Rungsted Sydstrand. Kysttekniske Undersøgelser. 1986. HS&S, Ib Andersen Juul Møller, DHI (7018) for Hørsholm Kommune: Rungsted Badestrand. Projektforslag. 1993. Nettotransporten af sediment ved Rungsted Havn er nordgående og skønnet til ca. 3.000 m 3 /år, fordelt på ca. 1.500 m 3 /år sydgående og ca. 4.500 m 3 /år nordgående. Luvsideaflejringen syd for Rungsted havn fra havnens opførelse i 1973 til 1986 udgjorde ca. 15.000 m 3. Luvsidetilsandingen foregår hovedsagelig på revlen et stykke fra kysten, hvilket skal ses i sammenhæng med transportens sammenhæng med vandstanden, hvor den nordgående transport primært foregår på revler ved lavvande. Dette har ført til delvis afsnøring af et lavvandet område i hjørnet syd for havnen. I området øst for havnen langs østmolen har tilsandingen været større med reduktion i vanddybderne på 1 1½ m. Den yderste revle har udviklet sig op langs østmolen. Aflejringen her er estimeret til 25.000 m 3 i perioden 1973 til 86. Sedimentationen i sejlrenden er steget efterhånden som revlen voksede op langs østmolen og begyndte at føde sejlrenden med sediment. Oprensning startede med små 1000 m 3 /år i 1978 og var steget til ca. 3000 m 3 /år i 1986.
4-2 10. Vedbæk Havn DHI (5760) for Søllerød Kommune: Vedbæk Havn. Lokalplan 32, Kysttekniske Undersøgelser 1987. Netto sedimenttransporten er i middel skønnet til 4.000 m 3 /år i nordgående retning. Ca. 1.500 m 3 /år aflejres syd for havnen, mens resten passerer uden om havnen og giver anledning til revledannelse og tilsanding ved havneindsejlingen. Den oprensede mængde er ukendt. 11. Charlottenlund Søbad DHI (7314) for Charlottenlund Søbad: Kystteknisk analyse af aflejringsforhold for sand og tang, samt forslag til afhjælpende foranstaltninger. 1994. Søbaddet ligger på vanddybder fra ca. 1 til 2,5 m og består af en nord- og en sydmole udført som stenkastningsmoler samt en række pælebroer. Den bagvedliggende kyst er tildels beskyttet af spunsvægge af træ med foranliggende stenkastninger. Bunden er generelt sandet, og fra ca. 1-1,5 m vanddybde og udefter til ca. 5 m vanddybde findes ålegræs. Søbadet har givet anledning til nogen sedimentation, specielt mellem nordmolen og land samt i bassinet mellem molerne. I perioden 1985 1994 er tilsandingen vurderet til 6.500 m 3, hvortil kommer en skønnet oprenset mængde på 1200 m 3. Ca. 75% af det tilførte materiale påregnes at stamme nordfra. 12. Hellerup Havn DHI (76-783) for Københavns Havnevæsen og Gentofte Kommune: Færgehavn Nord udbygningens indflydelse på aflejringsforholdene ved Hellerup Havn. 1977. Hellerup havn er tildels afskærmet for bølger fra sydlige og sydøstlige retninger af Tuborg Havn og Færgehavn Nord. Dette resulterer i en netto sydgående sedimenttransport. Materialeomsætningen i kystzonen er vurderet til ikke at overskride 5.000 6.000 m 3 /år. Kysten nord for Hellerup Havn er for en stor dels vedkommende beskyttet af lodrette parallelværker, visse steder suppleret med mindre høfder. Her findes ofte en smal stenet strand med aflejringer af skaller og tang. Umiddelbart nord for Hellerup Havn
4-3 findes en relativt kort luvside aflejring op mod Hellerup Havns nordmole. Hellerup Havn ligger indbygget i kysten, og nordmolens orientering følger tildels kysten og rager således ikke langt ud på tværs af kysten. Lævirkningen og den blokerende effekt af molen er derfor begrænset. Stranden er vokset ud langs nordmolen, og sedimentet passerer molen og aflejres tildels i havnens sejlrende. Sejlrenden ind til Hellerup Havn er 2,5 m dyb og 110 m bred. I perioden 1972 til 1976 varierede den årlige oprensningsmængde mellem 1.000 og 5.000 m 3 med et gennemsnit omkring 4.000 m 3 /år. Kysten syd for Hellerup Havn er beskyttet af lodrette parallelværker. Effekten på tilsandingen af sejlrenden ved forøget skyggevirkning for bølger som en følge af udbygning af Færgehavn Nord er vurderet. 13. Dragør Lystbådehavn DHI (78-926) for Dragør Kommune: Tilsandingsproblemer i sejlrenden til Dragør Lystbådehavn. 1979. Dragør Lystbådehavn ligger klemt inde mellem Fortet og Færgehavnen. Det samlede anlæg omfattende Fortet, Lystbådehavnen og Færgehavnen ligger fremskudt ud i Øresund, og der foregår en væsentlig drejning af kysten. Dette bevirker, at den bølgegenererede transportkapacitet, som er estimeret til 5.000 m 3 /år i NE-gående retning ud for Fortet er faldende nordpå. Strømforholdene i området er komplicerede, og der foregår en væsentlig strømgenereret transport på flakket ud for Lystbådehavnen. Denne er skønnet til ca. 5.000 m 3 /år i sydlig retning. Kystområdet sydvest for Fortet er præget af skiftende sandbanker (sandklapper) med en betydelig transport og omlejring. Området har historisk været under opfyldning, og baseret på historisk information er aflejringen der har ført til udbygning af strandområdet i perioden 1900 til 1972 skønnet til 180.000 m 3, hvortil skal lægges aflejringen som er gået til opbygning af banker, etc. Der foregår en væsentlig transport på de lave vanddybder op langs Fortets østside, og en del af denne transport opfanges i sejlrenden til lystbådehavnen. Oprensningsmængden fra sejlrenden var i 1978 3.000 m 3, men skønnes at være større i gennemsnit. 14. Avedøre Holme DHI (5014) for Elkraft: Avedøre Holme. Sedimenttransport. 1982.
4-4 DHI (5120/1) for Elkraft: Revurdering af kysttekniske forhold for kraftværk på Avedøre Holme. 1983. Avedøre Holme blev bygget ud i et revlesystem og blokerede den langsgående transport, hvorved der opstod et luvside tilsandingsområde øst for det inddæmmede område. Dette område er sidenhen inddraget i Køge Bugt Strandpark anlægget, og Brøndby Havn er nu placeret op mod Avedøre Holme. 15. Køge Bugt Strandpark DHI (73-619) for I/S Køge Bugt Strandpark: Køge Bugt, Bølgerefraktion. 1974. DHI udførte bølgesimuleringer og andre kysttekniske analyser i forbindelse med planlægningen af Køge Bugt Strandpark. Bygningen af strandparken pågik i perioden 1975 til 1980. Dette medførte omfattende ændringer af de lokale kysttekniske forhold i projektområdet i form af opbygning af nye strande på de eksisterende barriereøer samt bygning af lystbådehavne og større høfder, men det store anlæg er så veltilpasset i den naturlige morfologi i området, at der ikke er forekommet negative følgevirkninger for nabostrækningerne. 16. Køge Havn DHI (7139) for Elkraft: Køge Havn og Askeplads. Kystteknisk vurdering. 1993. DHI (77-850) og HSS for Køge og Vallø Kommuner: Kystplanlægning, Basisrapport, 2 bind. 1979. Køge Havn er udbygget til så dybt vand, at den blokerer hele den kystnære transport af sediment. Køge Havn og Køge Lystbådehavn nord herfor ligger i bunden af Køge Bugt, hvor kystens orientering drejer skarpt. Dette fører til, at netto langstransporten af sediment, som syd for Køge Havn er estimeret til 5.000 m 3 /år i nordgående retning, falder til praktisk taget nul nord for havnen. Havnens blokering af langstransporten giver således ikke anledning til erosionsproblemer nord for havnen. Sejlrenden er praktisk taget fri for sedimentation, men der pågår luvsidetilsanding over et stort område syd for havnen. Denne tilsanding foregår ved opgrunding snarere end ved kystlinieudrykning. 17. Rødvig Havn
4-5 DHI (50-186) for Sigurd Brandt: Rødvig Fiskerihavn. Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering. 1998. Havnens historie strækker sig tilbage til 1859-60, hvor det der i dag er lystbådehavnen blev anlagt. I 1943 indviedes fiskerihavnen i tilknytning til den nuværende lystbådehavn, og i 1974 blev fiskerihavnen udvidet. Havnen har givet anledning til nogen læ-effekt umiddelbart vest for havnen, hvor kysten meget tæt på havnen, dog lokalt, er rykket frem. Længere mod syd er der tegn på erosion. Havnen har reduceret en sydvestlig transport af sand ind i Bugten sydvest for Rødvig. Den østlige mole ligger i forlængelse af kysten nord for havnen, og luvsidetilsandingen er begrænset, hvilket skyldes høfder langs kysten nord for havnen. Der oprenses i størrelsesordenen 1000 m 3 /år fra indsejlingen til havnen. 18. Gedser Havn DHI (7709) for DSB Bane: Gedser Havn. Sedimentundersøgelser. 1996. Gedser Havn strækker sig tilbage før 1887, med udbygning af den nuværende vestmole i 1953. Havnen er beliggende på det sydvestlige hjørne af den nordsydgående Gedser halvø. Havnen ligger ud til Kroghage Dyb, der løber langs kysten fra Kroghage Pynt 400 m vest fra havnen til Gedser Odde 3 km sydøst for Gedser Havn og fortsætter videre mod sydøst langs Gedser Landrev. Strømmen i Kroghage Dyb, specielt i den vestlige ende ved havnen, kan være ganske kraftig. Der findes en luvsideaflejring øst for havnen, som strækker sig 300-400 m mod sydøst. Aflejringen består af blandet sand og ral. Kysten længere mod øst er delvist beskyttet af varierende konstruktioner. Baseret på sammenligninger af kort og luftfotos er aflejringsmængden tæt på havnen, som kan registreres som kystfremrykning, skønnet til ca. 600 m 3 /år. Hertil kommer aflejring på dybere vand langs østmolen, som baseret på pejleplaner er skønnet til 260 m 3 /år i perioden 1972-95. Hertil kommer tab til afblæsning, tab til dybt vand, sandindvinding etc., så det samlede tilførte volumen skønnes til 1.300 m 3 /år i perioden 1972-95. Der pågår en væsentlig oprensning i havnebassiner og sejlrende, men dette sediment antages primært at blive tilført fra vest med den kraftige strøm i Kroghage Dyb, og kan således ikke tilskrives normale, bølgedrevne kystprocesser. Tilførslen af sediment til havnebassiner og sejlrender via de bølgedrevne processer fra øst skønnes til ca. 1000 m 3 /år i forhold til årlige oprensningsmængder på ca. 4.000 m 3 i havnebassiner og 20.000 m 3 i et reservoir beliggende i den vestlige side af Rødsand Rende umiddelbart syd for havneindsejlingen. 19. Rødby Havn
4-6 DHI (98-5346) for COWI/Lahmeyer: Impact West of the Darss Sill from the Permanent Structure: Phase II, Coastal Morphology: Baseline Study, Model Set-up and Coastal Impact. 1998. Undersøgelser i forbindelse med landtilslutning af en fast forbindelse inkluderer en gennemgang af forholdene omkring Rødby Havn. Transporten på Lollands sydvest vendte kyst er netto østgående, og dette har medført en luvside aflejring vest for Rødby Havn og generel mangel på sand øst for havnen. I perioden 1977-78 til 1993 er der noteret oprensninger i sejlrende og sand reservoir på i alt 348.000 m 3, svarende til 22.000 m 3 /år i gennemsnit. Under antagelse af at luvsideaflejringen er stabil, kan dette tages som et estimat på nettotransporten fra vest. 20. Stigsnæsværket DHI (5893) for ELKRAFT: Stigsnæsværket. Kysttekniske undersøgelser. 1989. DHI (98-5428) for COWI: Stigsnæs Innovators. Havn ved Stigsnæs, The Baltic Gate. Teknisk Notat. 1998. Stigsnæsværket er, som navnet indikerer, placeret på Stigsnæs, det sydvestlige hjørne af Sjælland. Værket omfatter adskillige store kystanlæg, herunder oliepier, kulhavn, askedepot og moler i forbindelse med kølevandsindtag. Syd for værket og grænsende op til det ligger Kuwait Petroleums raffinaderi med oliepier, og ca. 300 m mod nord ligger en færgehavn. Opførelsen af anlæggene blev påbegyndt i 1961. Raffinaderiet dækker et område på næsset, hvor kystorienteringen ændres radikalt fra at være SSØ - NNW i den nordlige del til næsten Ø - W i den sydlige del. Før opførelsen af anlæggene medførte dette med de fremherskende bølgeforhold i området en netto nordgående transport i den nordlige del og en netto østgående transport i den sydlige del af området, med deraf følgende erosion af næsset. Størstedelen af kysten ud for anlæggene er i dag beskyttet, og transporten forbi anlæggene i kystzonen er blokeret. Sydøst for anlæggene, hvor kystbeskyttelsen ophører, har kunnet konstateres en forøget erosion. Dette kan tilskrives beskyttelsen af de tidligere eroderende klinter og den heraf manglende tilførsel af materiale til kystzonen ud for raffinaderiet. Nord for Stigsnæsværket og op mod færgehavnen var transporten oprindelig nordgående, og der var dannet en lille luvsideaflejring syd for færgehavnen. Opførelsen af Stigsnæsværkets kølevandsindtag har givet læ for de sydlige og sydvestlige bølger og har bevirket, at nettotransportretningen er vendt, så sandet mellem kølevandsindtaget og færgehavnen nu transporteres ned mod
4-7 kølevandsindtaget. Her fanges det i en bugt dannet af indfatningen til kølevandsindtaget. 21. Korsør DHI (6467)for Korsør Kommune: Korsør Have Ny Servicehavn, Hydrauliske Undersøgelser, Dec. 1990 DHI (6812) for Korsør Kommune: Korsør Havn Ny Vesthavn, Indvirkning på bølgeuro ved Lystbådehavnen, vanskifte til Noret og kystudvikling syd for havnen, Marts 1992 I forbindelse med ovennævnte projekter for udvidelser af Korsør Havn udførte DHI kysttekniske analyser, herunder bl.a. historiske studier af kystudviklingen på syd for Korsør Havn. Havnen over de sidste ca. 100 år udbygget fra at være en lille havn omkring indsejlingen til Noret til den nuværende udstrækning. Havnen er således over denne periode gradvist udbygget til at dække hele den oprindelige VNV-vendte 800 m lange kyststrækning, som strakte sig fra indsejlingen til Noret til pynten ved Blinde Badstue. De hjørner der i forbindelse med disse udbygninger opstod SSV for de forskellige havneudbygninger, samlede en del sand, af hvilket en del nok tidligere ville være blevet transporteret ned langs kysten syd for havnen. Desuden har den oprindelige VNV-vendte kyststrækning, som nu er dækket af havnen og Marinaen, været under erosion, hvorved den har leveret en del sand til kysten syd for havnen. Denne sandtilførsel eksisterer ikke længere. Af ovennævnte to årsager, har udbygningen af havnen medført en forøget erosion af kysten fra Blinde Badstue og mod SØ, men der er som ovenfor nævnt ikke tale om en traditionel luvsidetilsanding. Havnen samler ikke i dag sand, idet bygningen af Marinaen engang før 1984 har elimineret det hjørne, som før dennes bygning samlede sand. 22. Sprogø I forbindelse med anlægningen af Storebæltsforbindelsen blev der udført omfattende kystanlæg på Sprogø. Af den oprindelige kyst er der således kun en del af sydkysten tilbage i sin naturtilstand. På sydkysten, SV for Fyrbakken, blev opført en lille servicehavn. Sydkysten har ralstrand med østgående transport. Der dannede sig hurtigt en luvsidetilsanding vest for havnen, og der opstod læsideerosion øst for denne. Foden af Fyrbakken blev beskyttet med en lav stenkastning. Østrevet blev beskyttet mod bølgepåvirkning fra nordlige retninger grundet vejrampen til Østbroen, hvorfor det tidligere lige rev begyndte at dreje mod nord. Denne drejning vil sandsynligvis fortsætte, indtil lagunen mellem rampen og revet er afsnøret. 23. Odden Færgehavn DHI har ikke udført officielle undersøgelser for Odden Færgehavn hvad angår tilsanding og sedimentation, men ud fra DHI s generelle kendskab til området, herunder en inspektion af luvsidetilsandingen i foråret 1999, kan det anføres, at der
4-8 er en luvsidetilsanding på 30-40.000 m 3, hvilket har udviklet sig siden havnen blev bygget sidst i 1960-erne. Der er ingen bypass af sand. 24. Rønne Reference: DHI (6548) for Rønne Kommune: Kystteknisk Vurdering vedr. Opfyldning vest for Rønne Havn Generelt har Rønne medført erosion syd for havnen og aflejring nord for havnen. Specielt har en udbygningen af lystbådehavnen på den nordlige side af havnen i 1989 medført en større aflejring i det læområde langs kysten, som er dannet p.g.a. den frembyggede mole, som udvidelsen af lystbådehavnen hovedsagelig bestod af. Aflejringsmængderne er ikke kvantificeret.
5-1 5 JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ I forhold til Jyllands Vestkyst er Jyllands Østkyst og Fyn langt mindre udsat for bølgepåvirkning, og sedimenttransportraterne er generelt langt mindre. Den nordlige del af den Jyske østkyst, nord for Djursland, er dog relativt eksponeret for bølger fra Kattegat, medens kysterne længere mod syd er mere beskyttede. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 25. Risinge DHI (78-592) for Elsam: Pladsundersøgelse Katholm/Risinge. Kysttekniske Forhold. 1978. I forbindelse med pladsundersøgelser for et potentielt kraftværk er de kysttekniske forhold ved Risinge Hoved (sydøst for Kerteminde) evalueret. Grundet bølgelæ i Kerteminde Bugt forårsaget af Fyns Hoved ændres bølgeforholdene, og dermed sedimenttransport forholdene langs kysten. Analyser har vist, at nettotransporten er nordvestgående nord for Risinge Hoved og sydøstgående syd for Risinge Hoved, d.v.s. Risinge Hoved udgør et nulpunkt for nettotransporten. Transporten i hver retning antages at være lille, hvilket betyder, at den morfologiske effekt af eventuelle konstruktioner i området vil være lille. Den nordvestgående transport nord for, henholdsvis sydøstgående transport syd for Risinge Hoved antages ikke at overstige 1000 m 3 /år inden for en afstand af 3 km fra Risinge Hoved. Syd for Kerteminde Havn ses en luvsidetilsanding. 26. Knudshoved Færgehavn DHI (5202) for DSB: Jernbanefærgefart Korsør-Knudshoved. Knudshoved Færgehavn. Forslag til undersøgelser vedr. strandfodring nord for havnen og strømforhold i havneindsejlingen. 1984. I forbindelse med udvidelsen af Knudshoved færgehavn blev betingelserne for etablering af en ny fremskudt sandstrand nord for en ny nordre mole undersøgt. Dette indebar en beskrivelse af de eksisterende forhold. Nord for Nyborg Strand er kysten under nedbrydning, omend denne nedbrydning er begrænset af kystsikringsanlæg. Transporten er hæmmet af kystsikringsanlæg, men
5-2 nettotransporten af sediment er sydgående. Fra Nyborg Strand og sydpå drejer kysten ud i en orientering, der stort set er i ligevægt med det gennemsnitlige bølgeklima, så nettotransporten her er lille. Transporten er blokeret ved færgehavnen, men bortset fra en begrænset luvsideaflejring de nærmeste få hundrede meter fra havnen har kystens fremrykning været ubetydelig. Dette tyder på en meget begrænset tilførsel af sediment i kystzonen fra området nord for Nyborg Strand, hvilket bl.a. skyldes den etablerede kystbeskyttelse. Den fremskudte sandstrand blev etableret nogle år senere i forbindelse med etableringen af rampeanlægget for Vestbroen nord for havnen. 27. Mommark Skudehavn DHI (5915) for COWIconsult A/S Svendborg: Mommark Skudehavn. Vurdering af Hydrauliske Aspekter ved Havneudbygning. 1988. Mommark er beliggende på den sydlige del af Als s østkyst og udsat for bølger fra nord-nordvestlige over nordøstlige til sydøstlige retninger. Den oprindelige Mommark Havn blev bygget i 1922, og nærværende beskrevne undersøgelse i 1988 blev udført i forbindelse med en påtænkt udvidelse af havnen med en skudehavn. På basis af en inspektion af kysten samt analyse af luftfotos og tilgængelige informationer vedr. den eksisterende havn blev sedimenttransportforholdene og den potentielle indflydelse af en udvidelse med skudehavnen vurderet. Transporten blev vurderet til at være overvejende nordgående og af størrelsesordenen 6.500 m 3 /år netto. Den oprindelige havn gav anledning til nogen tilsanding, og den samlede oprensning i havneindsejlingen i perioden 1922-1965 er skønnet til 90.000 m 3. Der blev i 1933 opført en mole (sandfanger) syd for havnemundingen, og denne blev forlænget i 1947. Forlængelsen blev dog atter fjernet i 1947. Der fandt desuden en vis aflejring sted syd for havnen med en begrænset kystfremrykning til følge. Meget af tranporten er imidlertid foregået på revler til og forbi havnemundingen, og dette har begrænset størrelsen af luvsideaflejringen. Udbygningen af havnen vil strække sig ud til 5 m vanddybde og blokere størstedelen af den nordgående transport med forøget aflejring syd for havnen til følge. Det vides ikke, om den planlagte skudehavn blev bygget. 28. Assens Sukkerfabrik