Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte
Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations- og netværksarbejde i et ligeværdigt samspil med mennesker, der har behov for særlig støtte. Tænkningen Tænkningen Åben Dialog opstod i Finland i starten af 1990 erne og er også kendt som Vestlaplands-modellen. Åben Dialog er udviklet af psykolog Jaakko Seikkula fra Vestlapland i Finland i samarbejde med psykiater Tom Andersen fra Tromsø i Norge. Modellen har vundet stor anerkendelse verden over på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed og sine resultater. Centrale elementer er, hvordan vi møder hinanden som mennesker, og hvordan vi er medskabere af hinandens liv og sociale kontekster. Åben Dialog tager udgangspunkt i følgende syv principper: Umiddelbar hjælp i krisesituationer Det sociale netværks perspektiv i løsningerne Fleksibilitet og bevægelighed De professionelles ansvar Sikring af kontinuitet i arbejdet Tolerance i forhold til usikkerheden Dialogorientering som samtaleform De syv grundprincipper er omdrejningspunkt for kursusforløbet. Målgrupper Kurset henvender sig til medarbejdere, der gennem deres job er i samspil med unge, f.eks. studievejledere, mentorer, kontaktlærere, SPSlærere, ungevejledere og medarbejdere i job og beskæftigelse. Det er en fordel, at flere fra arbejdspladsen deltager på samme hold, da refleksion indgår som et væsentligt element i arbejdet med de unge. Mål På kurset betones relationen mellem den unge og dennes sociale system, og den unge mødes ud fra et individ-, gruppe- og netværksperspektiv. Efter endt kursusforløb vil man have erfaring med at forklare og beskrive Åben Dialog og kunne deltage i en samtale som del af et professionelt netværk i overensstemmelse med principperne i Åben Dialog. Deltagerne vil kunne tilegne sig færdigheder i samtale og arbejde med unge, som mistrives. Deltagerne får viden om og øvelse i, hvordan man kan komme i dialog med unge med psykiske problemer og mistrivsel. Målene med kurset er, at deltagerne: får øget fokus på at inddrage de unges netværk som ressource tidligt i samarbejdet intensiverer en refleksiv praksis både i samarbejdet med de unge og deres pårørende og i samarbejdet med kolleger inddrager de unge med henblik på, at de tager ansvar for eget liv sammen med de unge udvikler nye for ståelses- og handlestrategier for at håndtere eget liv bliver opmærksomme på betydningen af åben refleksion
Indhold I kursusforløbet inddrages begreberne ungdom og ungdomskultur med fokus på unges opvækstvilkår og identitetsdannelse og tegn på psykosociale problemer og psykisk sårbarhed. Det kan f.eks. komme til udtryk som tilpasningsvanskeligheder, skoleproblemer, tristhed, sorg, selvskade, selvmordstanker, spiseforstyrrelser, uengageret adfærd og kriminalitet. Åben Dialog kurset lægger vægt på at se hinandens ressourcer og bidrage til at skabe en uformel relation, så samarbejdet mellem ung og voksen opleves lærerigt, trygt og ligeværdigt. Intentionen er, at den unge mestrer og fastholder motivationen for at gøre sin uddannelse færdig. Kurset opdeles i fire moduler, hvoraf de to første vil være som internat. Kurset formidles gennem teoretiske oplæg, erfaringsudveksling og øvelser. DAG 1 (internat): Hvad er Åben Dialog På dette modul bliver du introduceret til tænkning og grundprincipper i Åben Dialog. Vi ser på den historiske og teoretiske udvikling af Åben Dialog og har blandt andet fokus på værdier, etik, relationsarbejde, egne fortællinger, erfaringer, refleksioner, sansning, forforståelse, holdning, dannelse og tolkning. DAG 2 (internat): Dialog og kommunikative anslag De centrale temaer i dette modul er kommunikation, anerkendelse af og åbenhed for den andens tænkning og refleksionens betydning for gennemsigtighed tænke åbent, netværke, sprogets betydning i dialogen og det at lære at tolerere usikkerhed. DAG 3: Netværkssamtalens kraft Her arbejdes med relations- og netværksarbejde, samarbejdet mellem ung og vejleder, anvendelse af åbne samtaler og reflekterende processer både individuelt og i netværk. DAG 4: At netværke og samskabe I det sidste modul arbejder vi med relations- og netværksarbejde, metoder inden for netværksarbejde og netværksarbejde i mødet med personer og familier. Som afslutning på hver undervisningsdag vil vi sammen vurdere, om der er elementer fra dagen, som skal medtænkes til næste undervisningsdag.
Vejledningsmøder i netværksgruppen med underviser To gange á fire timer Vejledningsmøderne holdes lokalt, og herudover mødes netværksgruppen efter behov. Netværksgrupperne er på fire til seks deltagere. Der tilstræbes en geografisk sammensætning. Åben Dialog en del af Projekt trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne Kursustilbuddet Åben Dialog relations- og netværksarbejde i relation til unge er et af indsatsområderne under Projekt trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne 2013-2016. Projektets formål er at øge den mentale trivsel blandt unge på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark. Projektet lægger vægt på at kompetenceløfte lokalt, så unge kan fastholdes i deres normalliv så tæt på skolen som muligt. Projektets grundidé er, at fællesskaber, netværk og relationer skal være bærende elementer. For at deltage i kurset skal du have arbejdsplads i Region Syddanmarks område. Læs mere Du kan læse mere om Projekt trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne og andre tilbud på: www.syddanskuddannelsesaftale.dk/ unge-med-mistrivsel Du er også velkommen til at kontakte projektleder Marianne Lauritzen, marianne.lauritzen@rsyd, tlf. 76 63 13 28.
Praktiske oplysninger HOLD 6 Dag 1-2: 28.-29. januar 2016 (internat) Dag 3: 13. april 2016 Dag 4: 19. maj 2016 Tilmeldingsfrist: 2. december 2015 STED (alle tre datoer): Hornstrup Kursuscenter, Vejle HOLD 7 Dag 1-2: 24.- 25. febr. 2016 (internat) Dag 3: 15. april 2016 Dag 4: 2. juni 2016 Tilmeldingsfrist: 2. december 2015 STED (alle tre datoer): Hornstrup Kursuscenter, Vejle Tilmelding https://rsd.plan2learn.dk/kursusvalg. aspx?id=35589 Betaling Deltagelse i forløbet er gratis. Kurset betales af Region Syddanmark. Spørgsmål Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Holm Kristensen, HR medarbejder Personaleudvikling, Region Syddanmark, RHK@rsyd.dk, tlf. 76 63 18 04 / 29 20 18 04
Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 13925 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 08.2015