Planen tager form. Kommissorium for Furesø Kommuneplan 2010 Indhold 0.0 Indledning 1.0 Formål for Kommuneplan 2.0 Udgangspunktet 2.1 Planlovens krav til proces og indhold 2.2. Kommuneplanen i relation til planstrategien 3.0 Temaer 4.0 Målgrupper og borgerinddragelse 5.0 Proces og organisering af arbejdet 6.0 Produktet 7.0 Miljøvurdering af kommuneplanen 8.0 Resourcer Oversigt over milepæle Indledning Alle landets kommuner skal være omfattet af en kommuneplan. Kommuneplanen er den samlende plan for kommunens udvikling der dækker hele kommunens område. Planen udstikker rammer for de næste 12 år og skal revideres hvert fjerde år. Furesø Kommune vedtog sin Plan- og Agenda 21 strategi i januar 2008. Kommuneplanen skal angive, hvordan målene i Planstrategien kan realiseres konkret og handlingsorienteret. I Planstrategien blev det bl.a. besluttet at udarbejde en hel ny kommuneplan. 2.0 Formål med Kommuneplanen Udgangspunktet for kommuneplanen er en forventning om at have en plan klar i udgangen af 2009. Planen vil rumme mange nye emner og omfatte en ny sammenlagt kommune. Formålet med kommuneplanen er at få udarbejdes én sammenhængende plan for Furesø Kommune, der skal være styrende for Furesø Kommunes udvikling og som skal indeholde retningslinier for den fysiske planlægning. Kommuneplanen skal være et aktivt værktøj for det politiske og administrative niveau samt være en indgang til borgere mfl. til at se, i hvilken retning kommunen ønskes udviklet. 1
For at opfylde formålet skal vi : tage udgangspunkt i planstrategiens visioner, strategier og mål for kommuneplanen forsyne hovedstrukturen med nye mål for udvikling og handlinger inden for strategiens temaer ajourføre forudsætninger ( Fk i tal) gennemføre uddybende analyser og strukturplaner. Det vurderes, at der er behov for at udarbejde baggrundsmateriale med uddybende analyser af særlige problematikker, og at disse skal politisk behandles inden kommuneplanes struktur, retningslinier og rammer for området kan fastlægges. omsætte politiske visioner til konkrete handlinger.planen skal indeholde forslag til konkrete handlinger inden for planens temaer, der belyser hvilke tiltag der skal sættes i værk for at nå planens mål. Tiltagene kan fx omfatte igangsættelse af andre plantyper sektorplaner, processor eller igangsættelse af konkrete byggeprojekter. Tiltagene skal vurderes ifht prioritering på kort og på lang sigt. Det foreslås, at byrådet årligt vedtager en prioritering af de handlingerne der er beskrevet i kommuneplanen. indeholde beskrivelser, der udgør det kvalitative grundlag for kommuneplanens rammer. Beskrivelserne i kommuneplanen tager udgangspunkt i de to foreliggende kommuneplaners bydele, landsbyer og landområder. implementere Agenda 21-strategiens indhold for kommuneplanen samordne de to kommuners rammebestemmelser implementere kommuneplantillæggene fra de to kommuner ajourføre emnerne i hovedstrukturen og indholdet af hovedstrukturen og rammerne i forhold til ændringer i lovgivninge gennemgå og revidere rammerne med henblik på at skabe entydige og klare rammer, der afspejler hvad der er forudsætning, hvad der er plan, hvad der er serviceoplysning implementere retningslinier fra Regionplan 2005 og retningslinier fra Finderplan 2007 der erstatter Regionplan 2005 2.0 Udgangspunktet Planloven udgør sammen med en række andre forhold, udgangspunktet for den kommende kommuneplan. Udgangspunktet har betydning for valg af mål og metode for udarbejdelse af planen. Planloven definerer krav til planens indhold og grundlæggende krav til borgerinddragelse. Byrådet skal definere, hvordan planen skal laves og hvilke emner der skal prioriteres. 2.1 Planlovens krav til proces og indhold Proces 2
Loven fastlægger ikke hvornår der skal foreligge en kommuneplan, men det vurderes som hensigtsmæssigt, at der foreligger et nyt samlet plandokument der omfatter alle de emner som kommunen har pligt til at planlægge for med udgangen af 2009. Det vurderes også som hensigtsmæssigt at kommuneplanens indhold er på plads inden valget i sidste halvdel af 2009. Indhold Kommuneplanen skal gennemføres for en ny kommune og med nye emner, der tidligere var indeholdt i regionplanerne. Planloven er tilsvarende ændret og de nye emner i kommuneplanen er angivet i et såkaldt kommuneplankatalog i planloven. Den nye kommuneplan kommer til at fungere som grundlag og ramme for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og administration af en række sektorlove, fx miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinier for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Planen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Hovedstruktur 3
I hovedstrukturen vises på kort og i tekst byrådets overordnede mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen giver et overblik over planens indhold og kan være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold. Retningslinier Kommuneplanens retningslinier er en konkretisering af hovedstrukturens mål. Der skal være retningslinier for alle de emner, der fremgår af kommuneplankataloget. Retningslinierne kan have meget forskellig karakter. De kan udpege arealtyper med særlige beskyttelsesinteresser,fx særlige naturområder, de kan angive principper for administration af landzonebestemmelserne, eller fastsætte lokaliseringsprincipper for serviceforsyning i kommunens byer. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for følgende forhold: 1. Byzoner og sommerhusområder 2. Forskellige byformål-boliger, erhverv, offentlige institutioner, service, byomdannelsesområder m.v. 3. Detailhandelsstruktur 4. Trafikanlæg 5. Tekniske anlæg 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 7. VVM-anlæg 8. Støjbelastede arealer 9. Fritidsformål 10. Jordbrugsmæssige interesser 11. Skovrejsningsområder 12. Lavbundsarealer 13. Naturbeskyttellsesinteresserne 14. Kulturhistoriske bevaringsværdier 15. Landskabelige bevaringsværdier 16. Geologiske bevaringsværdier 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystnærhedszonen 18. Realisering af beslutninger efter 3. Kommuneplanen kan også indeholde retningslinjer for andre forhold der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder eksempelvis beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder. Rammer for indholdet af lokalplaner 4
Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, områder for blandede byfunktioner, bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelse eller bymiljøer, byfornyelsen i eksisterende bysamfund, byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkeltbutikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker placering af arealer til butiksformål og omfanget af bebyggelse til butiksformål, institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, trafikbetjening overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål, byomdannelsesområder og sommerhusområder anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Redegørelse Kommuneplanen skal desuden ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration. Redegørelsen skal omfatte planens sammenhæng med den statslige trafikplan og til trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Redegørelsen skal endvidere redegøre for beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove. 2.2. Kommuneplanen i relation til planstrategien Plan- og Agenda 21-strategi 2008 er byrådets vision for kommunens udvikling. Kommuneplanen skal tage udgangspunkt i og udmønte beslutninger truffet i Plan- og Agenda 21- strategien, og den skal omsætte planstrategiens visionen til handling. 5
3.0 Temaer Kommuneplanens opbygning vil tage udgangspunkt i de seks temaer der er i planstrategien. Temaerne er følgende : Overordnede mål, Byer og centre, By- og boligudvikling, Erhverv,Veje, stier og trafik, Natur og landskab. Ud over planstrategien seks tema-afsnit som vi har valgt at fokusere særligt på, vil der være andre temaer som fx omfatter børn, unge og ældre, forsyning og placering af større tekniske anlæg, mfl. Agenda 21 strategi-stof skal indarbejdes under de enkelte temaer. Centrale spørgsmål der skal afklares De centrale spørgsmål der skal afklares falder i tre kategorier: spørgsmål der er afledt af lovgivningen, spørgsmål der er afledt af strategien og spørgsmål der er kommet frem under debatten om strategien. Planstrategien indeholder et ønske om at planlægge for en længere tidsperiode end de 12 år som loven åbner mulighed for. Kommuneplanens hovedstruktur vil indeholde mulighed for en byudvikling i Farum nord, der har regional betydning og som der derfor skal fastsættes en rækkefølgeplan for. Det skal afklares hvordan og i hvor mange etaper der skal ske en byudvikling i Farum nord. Kommuneplanens rammedel skal indeholde bestemmelser om rækkefølgen for og omfanget af udbygningen. Rækkefølgeplanen skal sikre, at udbygningen sker fra den eksisterende by og udad, og at arealerne i hovedstrukturens perspektivdel ikke inddrages til byformål i planperioden. Andre spørgsmål der skal afklares I procesforløbet med Plan- og Agenda 21- strategien har der i høringsperioden rejst sig spørgsmål der skal uddybes i kommuneplanen. I omsætningen af planstrategiens vision til konkrete kommuneplanrammer, vil der være behov for drøftelse af en række spørgsmål. Det foreslås at der på baggrund af spørgsmålene udarbejdes oplæg der drøftes på temamøder med PLU og Byrådet. Når vi overtager retningslinierne for det åbne land, der er fastlagt i Regionplan 2005, kan det være vi skal justere nogen af retningslinierne fx ifht bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser og arealer der er udlagt til fritidsformål. Vi skal udvikle kommuneplanens rammer, så kommuneplanen kan bruges til et godt redskab i landzoneadministrationen af det åbne land. 4.0 Målgrupper og borgerinddragelse Planlovens krav til borgerinddragelse Planloven fastlægger minimumsregler for borgerinddragelse og offentlig debat i forbindelse med kommuneplan. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen.forslag skal 6
offentliggøres og debatteres i mindst 8 uger inden endelig vedtagelse. Både forslag og vedtagne planer offentliggøres på kommunens hjemmeside, i lokale aviser og i PlansystemDK. Plan- og Agenda 21- strategiens mål for borgerinddragelse Af Plan- og Agenda 21- strategiens vision, strategi og mål for borgerinddragelse fremgår det, at kommuneplan skal udarbejdes i dialog med borgere og interesseorganisationer. 5.0 Proces og organisering af arbejdet Processen omkring udarbejdelse af plandokumentet er inddelt i følgende faser: Fase 1 -Politisk godkendelse af kommisorium for planen. Tilrettelæggelse af processen, opstart og bemanding af arbejdsgruppe og udpegning af kontaktpersoner. Fase 2 -Indsamling af data og analyse af data, samt udarbejdelse af baggrundsmateriale. De eksisterende plandata skal gennemgås og data verificeres. Der skal skabes et overblik over hvilke oplysninger der skal tilvejebringes. I denne del af fasen vil det være nødvendigt at inddrage andre forvaltninger og sektorer til fremskaffelse af data. Møder med MC Roskilde og nabokommuner skal ligge i denne fase. Inden for særlige emner vil der være behov for udarbejdelse af et baggrundsmateriale der forudsætter politisk behandling. Fase 3 -Udarbejdelse af kommuneplanforslag og miljøvurdering. Skrive og afklaringsfase.der skal i løbet af perioden udarbejdes tekst, kort og billedmateriale. Planen skal miljøvurderes. Arbejdsgruppen er ansvarlig for udarbejdelse af planen og for at få tilvejebragt indput fra andre fagforvaltninger via kontaktpersoner I løbet af fase tre afholdes politisk behandling af temaer der indgår i planen.temaerne behandles på PLU møder i hhv august, oktober og december 2008. Det foreslås endvidere, at Byrådet deltager i en workshop om et eller flere temaer i kommuneplanen med deltagelse af fagfolk og embedsmænd. Temaet kan være boligpolitik og by- og boligudbygning. Efter afholdelse af temadrøftelser i Plu sker redigerings og evaluering af indhold. Fase 4-Offentlig høring Forslaget til Kommuneplan sendes i offentlig høring i minimum 8 uger. Fase 5-Tilretning af planforslag Planen tilrettes på baggrund af bemærkninger indkommet i høringsperioden. I tilfælde af større ændringer, skal forslaget til fornyet høring blandt dem, der er berørt af planændringen. Fase 6- Endelig politisk beslutning Planen indstilles til endelig politisk behandling i Panudvalg, økonomiudvalg og Byråd. Efter vedtagelsen sendes den vedtagne plan til en række myndigheder og andre interessenter samt indsigere til planen. 7
5.1 Organisering af arbejdet Politisk niveau Byrådet har det overordnede ansvar for kommuneplanen. Byrådet skal godkende den endelige plan og det skal godkende forslaget til planen inden det sendes i høring. Inden Byrådet vedtager forslaget, skal Planudvalget have grundige drøftelser ( -3 temamøder der eksempelvis kan handle om strukturplan for Stavnsholdtkilen, Strukturplan for Farum erhvervsområde og udvikling af nye boligområder i Farum Nord. ) af indholdet af planen. Kommuneplanarbejdet er forankret i Forvaltningen for Planlægning. Organiering af arbejdet foreslås at omfatte tre niveauer : Styregruppe, arbejdsgruppe og kontaktpersoner. Arbejdet med kommuneplanen forudsætter bistand fra andre forvaltninger, herunder Børn og unge, Beskæftigelse og erhverv, Idræt og fritid, Kultur, Plan og byg, Social og sundhed og Teknisk forvaltning. Organisationsdiagram for Furesø Kommuneplan 2009 Politisk niveau /Furesø Byråd/Økonomiudvalg/ PLU Styregruppe: Plandirektør, Planchef Plankonsulent Arbejdsgruppe 2 byplanarkitekter, 1 tekniker Sparringsgruppe Planchef og plankonsulent Kontaktpersoner Nøglepersoner i fagforvaltningerne Styregruppe Den overordnede styring af arbejdet foretages af en styregruppe der består af plandirektør, planchef og plankonsulent. Styregruppen skal koordinerer planen ifht det potitiske niveau og direktionen. Styregruppen skal følge op på fremdriften i planen, træffe de overordnede beslutninger i projektet 8
og disponere de nødvendige resourcer til arbejdsgruppen. Styregruppen skal sikre koordination til andre relevante funktioner og projekter i kommunen.i styregruppen er plandirektøren projektansvarlig. Arbejdet med kommuneplanen forudsætter en involvering af personer fra andre fagforvaltninger. Styregruppen skal sikre, at der via chefniveau sikres relevante kontaktpersoner i de øvrige forvaltninger. Arbejdsgruppe samt sparringspartnere Under styregruppen placeres en arbejdsgruppen skal bestå af to byplanlæggere og en tekniker fra Forvaltningen fra Planlægning. Arbejdsgruppen er skrivere og redaktører af planen. Derudover nedsættes en sparringsgruppe af planchef og plankonsulent. Sparringsgruppen kan inddrages løbende under udarbejdelse af planen. Kommunikationsafdelingen vil blive særligt inddraget i udarbejdelse og formidling af planen. Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, der beskriver de primære og sekundære målgrupper for arbejdet, og hvilke kommunikations og inddragelsesformer der skal anvendes hvornår. Kontaktpersoner Det foreslåst der udpeges kontaktpersoner i de øvrige forvaltninger til at levere oplysninger og materiale til arbejdsgruppen. Inddragelse af de andre forvaltninger sker som bidragsydere og høringspartnere. Inddragelse af andre forvaltninger skal sikre at der sker en intern tværfaglig koordination og at planen bliver kendt i organisationen. I Teknisk Forvaltning er der fx behov for kontaktpersoner indenfor temaerne Vandplan, Natura 2000 planer, Natura 2000 skovplaner og Regional råstofplan. Vejforbindelser, naturområder og landskaber stopper ikke ved kommunegrænsen. Endelig skal der i løbet af processen tages kontakt til nabokommunerne for at sikre en sammenhæng og koordinering af planer og for at sikre regionale hensyn. Der skal holdes bilaterale møder med hhv Allerød, Rudersdal, Ballerup,evt Gladsaxe, Egedal og Herlev Kommune.Planlægningen af det kommunale bymønster, en detailhandelsstruktur og tekniske anlæg mv. er afhængig af udviklingen i nabokommunen. Der skal tages kontakt til MC Roskilde og kommunen skal have tilknyttet en kontaktperson til Kommuneplanen fra MC Roskilde til sparing og kvalitetssikring. 6.0 Produktet Det er målet at planen bliver så kort, sammenhængende og letforståelig som muligt, samt at planen også udgives i en fuldt digital interaktiv, netbaseret version. Planen skal være god at slå op i. At planen skal være kort betyder, at det er et vigtigt mål at planen har et begrænset omfang, ikke indeholder gentagelser og at planen så vidt muligt ikke indeholder oplysninger, der kan søges andre 9
steder. Det skal overvejes om der bliver behov for en folder eller lignende der fortæller om kommuneplanen. Det er et mål at planen kan bruges interaktivt på nettet, dvs at borgere og brugere kan søge via link i planen fx fra rammer til struktur til lokalplaner. Kommunen skal fremover indmelde sin kommuneplan i det fælles plansystem -Plansystem DK. Det foreslås, at disponere planen så strategiens temaopslag kan genkendes i kommuneplanen, og at rammerne for lokalplanlægningen er knyttet til hvert tema afsnit. Her er desuden beskrivelse af de handlinger som skal sættes i gang for at nå kommuneplanens mål. Kommuneplanen i relation til andre planer Landsplandirektivet Fingerplan 2007 og dele af Regionplan 2005 fastlægger retningslinier for kommunens udvikling og udgør det overordnede grundlag for kommuneplan, lokalplaner og landzoneadministration. Indtil der foreligger en ny kommuneplan, gælder regionplan 2005s retningslinier som et landsplan direktiv. Kommuneplanen må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, samt en række andre statslige planer herunder en Vandplan og en Natura 2000-plan, en Natura 2000-skovplan og en råstofplan. Derudover er der en statslig Trafikplan for jernbanetrafik og opfølgning på regeringens detailhandelsudvalg. Det er et krav i loven, at kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanen forholder sig til bl.a. disse overordnede forudsætninger. Kommuneplanen må ikke stride mod loven om detailhandel og Regionplan 2005s regler om detailhandel. 10
Planen kommer til at indeholde en række principielle ændringer ifht de to nuværende kommuneplaner, idet planen skal: 7.0 Miljøvurdering af kommuneplanen Kommuneplanen skal i henhold til Planlovens 7, stk 2 miljøvurderes. Efter loven er det den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelse af planen, at tage stilling til, om planen er omfattet af loven, og i givet fald at gennemføre en miljøvurdering. Miljøvurderinger skal efter loven kun indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et planhierakiet planen befinder sig. 8.0 Resourcer Det vurderes at kommuneplanen kan tilvejebringes med interne resourcer i form af 2-3 medarbejdere i Forvaltningen for Plan og Byg. Dog vil afholdelse af en eventuel temadag om et tema i kommuneplanen med deltagelse af politikere, fagfolk og embedsmænd, skulle bistås med eksterne rådgivere. Til køb af konsulentbistand såfremt der er behov for det, til digital kommuneplan, til diverse konsulentydelser samt trykning af kommuneplanen ialt : 2008: 50.000 kr. 2009: 400.000 kr. Milepæle Maj 2008 August 2008 Oktober 2008 November 2008 December 2008 Februar 2009 Marts - maj 2009 Juni -september 2009 Oktober- 2009 Vedtagelse af kommisorium i PLU Temadrøftelse i PLU om kommuneplanen Temadrøftelse i PLU om kommuneplanen Temadrøftelse i PLU om kommuneplanen samt eventuel temadrøftelse i Byrådet om planen. Arbejdsgruppens 1. udkast behandles i PLU Forslag til Kommuneplan vedtages Kommuneplanforslag i høring Kommuneplanen justeres og vedtages Kommuneplanen trykkes og offentliggøres 11