Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet



Relaterede dokumenter
Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Notat vedr. KRAM-profilen

Del 2. KRAM-profil 31

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

DANSKERNES ALKOHOLVANER

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

- Profil. Albertslund Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Hjemmehjælp til ældre

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Ældre Sagen December 2014

Det siger FOAs medlemmer om sladder

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

4.4 Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Profil af den danske kiropraktorpatient

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Helbred og sygefravær

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

- Profil. Struer Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Folkepension Ældre Sagen september 2013

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

6 Sociale relationer

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

- Profil. Faaborg-Midtfyn Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Kapitel 3. Materiale og metode

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Hjemmehjælp til ældre

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Arbejdstid. 2. januar 2018

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Sygedagpenge Tema analyse Hvad kendetegner de årige med over 26 ugers varighed

Arbejdstempo, bemanding og stress

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Kapitel 2. Om KRAM-undersøgelsen

4.3 Brug af forebyggende ordninger

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Deltidsansættelser i Danmark

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Penge- og Pensionspanelet

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Velkommen til verdens højeste beskatning

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Arbejdsliv og privatliv

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

Transkript:

B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet blev helt eller delvist besvaret af i alt 76.484 personer, hvilket giver en samlet svarprocent på 14,2 % (tabel C.1). Heraf besvarede 48.065 personer helt eller delvist det supplerende kostspørgeskema. Tabel C.1 Antal inviterede, antal svarpersoner samt svarprocent i KRAM-undersøgelsen i KRAM-kommunerne Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er højere for kvinder (16,5 %) end for mænd (11,8 %). De 45-64-årige kvinder har den højeste svarprocent, mens de 18-24-årige mænd har den laveste. Blandt både mænd og kvinder stiger svarprocenten med alderen til og med aldersgruppen 45-64 år, hvorefter den falder (tabel C.2). 237 Tabel C.2 Antal inviterede, antal svarpersoner og svarprocent i KRAM-undersøgelsen fordelt på køn og alder

I tabel C.3 ses køns- og aldersfordelingen blandt svarpersonerne sammenholdt med henholdsvis de inviterede borgere i de 13 KRAM-kommuner og med befolkningen i Danmark som helhed. Af tabellen ses, at der er procentvis færre mænd blandt svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen i forhold til de inviterede borgere og den danske befolkning. Yderligere er der procentvis færre unge mænd og procentvis flere kvinder i aldersgruppen 45-64 år blandt svarpersonerne sammenlignet med både gruppen af inviterede i KRAM-kommunerne og den samlede voksne befolkning i Danmark. Figur C.1 viser aldersfordelingen blandt svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen for de 13 KRAMkommuner. Det fremgår, at der kommunerne i mellem er forskel på andelen af svarpersoner i de fire aldersgrupper. I Frederiksberg Kommune og Aalborg Kommune er der procentvis flere i de yngste aldersgrupper sammenlignet med de øvrige kommuner. Modsat er der i Brøndby, Guldborgsund, Sønderborg og Ærø kommuner procentvis flere svarpersoner i de ældste aldersgrupper. Disse forskelle i aldersfordelingen skal medtænkes, når resultaterne fra de enkelte KRAM-kommuner sammenlignes. Tabel C.3 Fordeling på køn og alder blandt henholdsvis svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen, alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne og i Danmark som helhed. Procent 238 Kost Rygning Alkohol Motion

B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Figur C.1 Aldersfordeling blandt svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen i KRAM-kommunerne. Procent 239 239 Fordeling på uddannelse blandt svarpersoner og alle inviterede borgere i KRAM-undersøgelsen fremgår af tabel C.4. Tabellen viser, at der er en underrepræsentation af svarpersoner med en grundskoleuddannelse som højest fuldførte ud- dannelse. Derimod er der en overrepræsentation af svarpersoner med en videregående uddannelse. Analysen er baseret på registeroplysninger og er foretaget af Danmarks Statistik. Tabel C.4 Fordeling på uddannelse blandt svarpersoner og alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne. Procent

Sammenlignes svarpersonerne selvrapporterede uddannelseslængde i KRAM-kommunerne, ses ligeledes store forskelle. I Frederiksberg Kommune og Hillerød Kommune har størstedelen af svarpersonerne 15 eller flere års uddannelse. I Sønderborg, Varde og Ærø kommuner ses den største andel svarpersoner med mindre end 10 års uddannelse (figur C.2). Disse forskelle i uddannelsefordelinger skal medtænkes, når resultaterne fra de enkelte KRAM-kommuner sammenlignes. Uddannelsesniveauet har betydning for vores sundhed, da personer med en lang uddannelse oftere har en sundere livsstil end personer med en kort uddannelse. Den klassifikation af uddannelse, der anvendes i rapporten, viser det samlede antal års uddannelse en person har gennemgået fra skolestart til afslutning af erhvervsuddannelsen. Dette mål svarer til ISCED International Standard Classification of Education. Figur C.2 Fordeling på kombineret skole- og erhvervsuddannelse blandt svarpersonerne i de 13 KRAMkommuner. Procent 240 Tabel C.5 Fordeling på indkomst og civilstand blandt svarpersoner i KRAM-undersøgelsen og alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne. Procent Kost Rygning Alkohol Motion

B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Der er forskel på årsindkomst og civilstand blandt svarpersonerne og gruppen af inviterede til spørgeskemaundersøgelsen i KRAM-kommunerne. Der ses en underrepræsentation af ugifte samt svarpersoner med en årsindkomst på mindre end 149.999 kr. Derimod ses en overrepræsentation af svarpersoner med en indkomst på mere end 250.000 kr. årligt (tabel C.5). Analysen er baseret på registeroplysninger og er foretaget af Danmarks Statistik. Deltagere i helbredsundersøgelsen ved KRAM-bussen I pilotundersøgelsen i Aalborg Kommune deltog 9,9 % af de inviterede borgere i helbredsundersøgelsen. Denne deltagelsesprocent blev opnået efter først at have sendt 3.500 invitationer ud, dernæst rykkere til dem, der ikke havde bestilt tid samt invitationer til yderligere 5.000 borgere. En rundringning til borgere, der ikke havde bestilt tid, gav særdeles brugbar viden vedrørende årsager til, at nogle borgere ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Eksempelvis: for lang afstand til undersøgelsesstedet, nylig helbredstjek hos egen læge eller orkede ikke at besvare det lange spørgeskema. På baggrund af disse erfaringer blev spørgeskemaet forkortet, og de efterfølgende kommuner blev opfordret til at have fokus på transport af de inviterede borgere til undersøgelsesstedet. Der var i de efterfølgende kommuner stor variation i borgernes ønske om at deltage. For hver kommune blev beslutningen om antal invitationer, der skulle udsendes, derfor baseret på et skøn alt efter geografiske og sociodemografiske forhold i kommunen, kommunens markedsføring, tilbud om hjælp til transport til undersøgelsen og lignende. Målet var at invitere så tilpas mange, at der ville blive fuldt booket og tilpas få til at alle, der modtog en invitation og ønskede at deltage, kunne deltage også selvom de måske først fik bestilt tid en uge eller to efter modtagelse af invitationen. Generelt var der et meget fint 241 241 Tabel C.6. Antal invitationer, tider og fremmødte deltagere samt det procentvise antal fremmødte i forhold til antal udsendte invitationer i KRAM-kommunerne.

242 fremmøde blandt de deltagere, der bestilte tid til helbredsundersøgelsen (cirka 5 % mødte ikke op til deres tid i KRAM-bussen). Af tabel C.6 ses antal udsendte invitationer, antal tider og antal fremmødte i kommunerne. Blandt de voksne borgere i de 13 kommuner blev i alt 180.103 personer inviteret til at deltage i helbredsundersøgelsen ved KRAM-bussen. Af disse blev i alt 18.065 personer undersøgt. Det vil sige en samlet deltagelsesprocent på 10,0 %. Deltagelsesprocenten i helbredsundersøgelsen er samlet set højere for kvinder (11,7 %) end for mænd (8,3 %). Ligesom ved spørgeskemaundersøgelsen er det de yngste mænd, der har den laveste deltagelsesprocent, og de 45-64-årige kvinder, der har den højeste deltagelsesprocent. Blandt både mænd og kvinder stiger deltagelsesprocenten med alderen til og med aldersgruppen 45-64 år, hvorefter den falder (tabel C.7). Deltagernes køns- og aldersfordeling, i forhold til de inviterede og hele befolkningen i Danmark, fremgår af tabel C.8. Af tabellen ses, at der er en overrepræsentation af kvinder, især de 45-64-årige, og en underrepræsentation af unge. Det gælder både i forhold til de inviterede til helbredsundersøgelsen og den danske befolkning som helhed. Figur C.3 viser aldersfordelingen blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen i de 13 KRAM-kommuner. I alle kommuner er især de 18-24-årige underrepræsenterede, og det fremgår, at der er forskel på andelen i de forskellige aldersgrupper i KRAM-kommunerne. I Frederiksberg Kommune og Aalborg Kommune er der procentvis flere i de to yngste aldersgrupper, mens der i Guldborgsund Kommune og Ærø Kommune er procentvis flere i den ældste aldersgruppe. Disse forskelle i aldersfordelinger skal medtænkes, når resultaterne fra de enkelte KRAM-kommuner sammenlignes. Tabel C.7 Deltagelse i helbredsundersøgelsen fordelt på køns- og aldersgrupper. Kost Rygning Alkohol Motion

B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Tabel C.8 Fordeling på køn og alder blandt henholdsvis deltagerne i helbredsundersøgelsen, alle inviterede til helbredundersøgelsen i KRAM-kommunerne og i Danmark som helhed. Procent 243 Figur C.3 Aldersfordeling blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen i KRAM-kommunerne. Procent 243

Tabel C.9 viser den højeste fuldførte uddannelse blandt deltagere og inviterede til helbredsundersøgelsen. Blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen er der procentvis flere med en videregående uddannelse sammenlignet med gruppen af inviterede til helbredsundersøgelsen. Modsat ses en underrepræsentation af personer med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse blandt deltagerne. Analysen er baseret på registeroplysninger og er foretaget af Danmarks Statistik. Procentvis flere af deltagerne i helbredsundersøgelsen i Frederiksberg Kommune og Hillerød Kommune har 15 eller flere års uddannelse sammenlignet med de øvrige kommuner. I Struer, Varde og Ærø kommuner er der procentvis flere med mindre end 10 års uddannelse sammenlignet med de øvrige KRAM-kommuner (figur C.4). Disse forskelle i uddannelsefordelingen skal medtænkes, når resultaterne fra de enkelte KRAM-kommuner sammenlignes. Tabel C.9 Fordeling på uddannelse blandt deltagere i helbredsundersøgelsen og alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne. Procent 244 Figur C.4 Fordeling på kombineret skole- og erhvervsuddannelse blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen i KRAM-kommunerne. Procent Kost Rygning Alkohol Motion

B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Der er ligeledes forskel på årsindkomst samt civilstand blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen sammenlignet med gruppen af inviterede til helbredsundersøgelsen. Der ses en overrepræsentation af svarpersoner med en indkomst på mere end 250.000 kr. årligt. Derimod ses en underrepræsentation af ugifte samt svarpersoner med en årsindkomst på mindre end 149.999 kr. (tabel C.10). Analysen er baseret på registeroplysninger og er foretaget af Danmarks Statistik. 245 Tabel C.10 Fordeling på indkomst og civilstand blandt deltagere i helbredsundersøgelsen og alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne. Procent 245

246 Kost Rygning Alkohol Motion