Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling"

Transkript

1 Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017

2 Kolofon Alternativ behandling. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens Institut for Folkesundhed, SDU Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Elektronisk udgave: Statens Institut for Folkesundhed Studiestræde København K Rapporten kan downloades fra 1

3 Alternativ behandling De primære formål med brug af alternativ behandling er forebyggelse af sygdom/øget velvære (1,2) samt behandling af milde symptomer (1). Desuden bruges alternativ behandling ofte som ét af flere behandlingstilbud i tilfælde af mere alvorlige symptomer og sygdomme og dermed som supplement til de behandlingstilbud, der gives i det etablerede sundhedsvæsen (1,2). I nærværende undersøgelse defineres alternativ behandling som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis har enkelte af de nuværende alternative behandlingsformer og tilbud i løbet af de seneste årtier vundet indpas i det konventionelle behandlingssystem, f.eks. akupunktur og zoneterapi (1,3). Endvidere blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til, og som derfor nu betragtes som en behandlingsform, der hører under det etablerede sundhedsvæsen. I denne temarapport belyses brugen af alternativ behandling ud fra selvrapporterede oplysninger fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt den voksne befolkning i Danmark på 16 år eller derover (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, SUSY). Brugen af alternativ behandling er siden SUSY i 1987 belyst via følgende spørgsmål: Har du nogensinde gjort brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og f.eks. benyttet nogle af følgende behandlere/behandlingsformer?. Svarmulighederne var: Ja, inden for det seneste år, Ja, tidligere og Nej til de behandlingsformer, der fremgår af tabel 1. Opgørelser for de enkelte behandlingsformer er i denne rapport præsenteret for perioden 2005 til For en uddybende beskrivelse af undersøgelsens materiale og metode, se (4). Det fremgår af tabel 1, at der samlet set har været en stigning i andelen, der nogensinde har brugt alternativ behandling (altså enten inden for det seneste år eller tidligere), fra 44,4 % i 2005 til 54,8 % i Stigningen ses primært mellem 2005 og I alt 27,5 % af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling inden for det seneste år (tabel 2). Dette svarer til, at knap 1,3 millioner voksne i Danmark har brugt én eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. De hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier og akupunktur. Af tabellen ses endvidere, at der er sket en stigning i brugen af henholdsvis massage, osteopati og andre manipulative terapier samt akupunktur fra 2005 til Stigningen ses dog primært i perioden 2005 til Fra 2005 til 2017 ses et jævnt fald i andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år. 2

4 Tabel 1. Brug af alternativ behandling nogensinde Procent Massage, osteopati og andre manipulative terapier 21,4 34,3 34,7 37,0 Akupunktur 16,0 24,0 25,6 28,8 Zoneterapi 20,7 23,8 21,4 20,4 Healing og/eller clairvoyance 6,0 8,2 8,2 8,6 Kranio-sakral terapi 3,1 6,1 6,7 7,7 Ernæringsterapi 2,4 6,8 6,4 6,3 Homøopati 3,5 5,5 5,9 5,6 Kinesiologi 3,5 4,2 4,4 4,1 Phytoterapi - 2,0 2,3 2,3 Biopati, naturopati 1,0 1,7 1,9 1,6 Bioresonans-terapi ,5 Andet 2,2 3,2 3,7 3,6 Har brugt én eller flere former for alternativ behandling 44,4 52,8 53,2 54,8 Tabel 2. Brug af alternativ inden for det seneste år Procent og antal i befolkningen Massage, osteopati og andre manipulative terapier Antal i befolkningen der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år (i 1.000) 13,0 18,8 18,6 19,7 930 Akupunktur 5,2 7,1 7,7 7,7 364 Zoneterapi 5,9 5,6 4,8 3,7 175 Healing og/eller clairvoyance 2,3 2,1 2,4 2,2 104 Kranio-sakral terapi 1,5 2,1 2,2 2,1 99 Ernæringsterapi 1,0 2,1 2,0 1,8 85 Homøopati 1,1 1,3 1,8 1,4 66 Kinesiologi 0,7 0,7 0,9 1,0 47 Phytoterapi - 0,6 1,0 0,8 38 Biopati, naturopati 0,3 0,3 0,5 0,5 24 Bioresonans-terapi ,2 9 Andet 0,9 1,1 1,4 1,3 61 Har brugt én eller flere former for alternativ behandling 22,0 26,3 27,0 27,

5 Det fremgår af figur 1, at andelen, der nogensinde har brugt én eller flere former for alternativ behandling, i alle aldersgrupper er større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt kvinder i aldersgrupperne år (74,9 %) og år (73,3 %). Kvinder har gennemgående prøvet flere forskellige former for alternative behandlingstilbud end mænd. Blandt de, der nogensinde har brugt alternativ behandling, er der således 64,5 % kvinder og 48,1 % mænd, der nogensinde har brugt mindst to forskellige alternative behandlingsformer (data ikke vist). Figur 1. Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år eller tidligere, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent Brugt seneste år Mænd Brugt tidligere % Brugt seneste år Kvinder Brugt tidligere I figur 2 ses andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i forskellige uddannelsesgrupper i perioden 1987 til Der er i perioden sket en markant stigning i andelen i alle uddannelsesgrupper. De største stigninger ses i grupperne med års eller 15 eller flere års uddannelse. I perioden 2010 til 2017 er andelen overordnet set uændret i grupperne med 12 eller færre års uddannelse. Figur 2. Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover) Aldersjusteret procent % <10 år år år 15 år

6 I de følgende opslagstabeller og -figurer gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der har brugt henholdsvis alternativ behandling, zoneterapi, akupunktur samt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. Referencer 1. Lønroth HL, Ekholm O. Alternativ behandling i Danmark brug, brugere og årsag til brug. Ugeskr Læger. 2006; 168: Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI, Kristensen PL, Gårn A, Nygaard M. Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Vejle: Region Syddanmark, Ekholm O, Kjøller M. Brugen af alternativ i Danmark. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2007; 6: Christensen AI, Jensen HAR, Ekholm O, Davidsen M. Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU,

7 Tabel 3. Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,0 0,28 (0,25;0,31) ,5 0,38 (0,35;0,42) ,5 0,64 (0,61;0,68) ,0 0,71 (0,67;0,75) ,3 0,91 (0,86;0,96) ,0 0,96 (0,90;1,02) ,5 1, Mænd år 15,8 0,47 (0,35;0,62) år 21,7 0,70 (0,55;0,89) år 29,9 1,07 (0,87;1,32) år 28,5 1, år 20,4 0,64 (0,53;0,79) år 14,6 0,43 (0,34;0,54) år 12,5 0,36 (0,27;0,48) 599 Alle mænd 21, Kvinder år 24,1 0,46 (0,37;0,57) år 36,8 0,85 (0,70;1,02) år 44,2 1,15 (0,96;1,37) år 40,8 1, år 34,9 0,78 (0,66;0,92) år 24,9 0,48 (0,40;0,57) år 21,2 0,39 (0,31;0,49) 671 Alle kvinder 33, Uddannelse Under uddannelse 20,2 940 Grundskole 17,7 0,59 (0,48;0,73) 943 Kort uddannelse 28,7 0,97 (0,87;1,09) Kort videregående uddannelse 34,1 1,19 (1,01;1,41) Mellemlang videregående uddannelse 32,3 1, Lang videregående uddannelse 28,8 0,85 (0,73;1,00) Anden uddannelse 21,4 0,71 (0,57;0,89) 649 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 33,7 1, Arbejdsløs 23,8 0,63 (0,45;0,89) 223 Førtidspensionist 27,9 0,76 (0,60;0,97) 367 Andre uden for arbejdsmarkedet 27,5 0,77 (0,61;0,98) 529 Efterlønsmodtager 24,5 312 Alderspensionist 18, Gift 28,9 1, Samlevende 30,8 1,03 (0,90;1,17) Enlig (separeret, skilt) 30,7 1,06 (0,90;1,24) 960 Enlig (enkestand) 22,7 1,08 (0,87;1,34) 715 Enlig (ugift) 22,2 0,74 (0,64;0,86) Dansk 28,0 1, Anden vestlig 29,5 1,03 (0,81;1,30) 420 Ikke-vestlig 19,4 0,53 (0,42;0,68) 503 Region Hovedstaden 28,5 1,05 (0,97;1,13) Sjælland 28,1 1,06 (0,96;1,16) Syddanmark 28,3 1,08 (0,99;1,17) Midtjylland 26,7 0,97 (0,90;1,06) Nordjylland 24,1 0,86 (0,77;0,97)

8 Køn og alder: I alt har 27,5 % af den voksne befolkning brugt alternativ behandling inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt kvinder i alderen år (44,2 %) og år (40,8 %). De mindste andele ses blandt mænd i de to ældste aldersgrupper samt blandt mænd i aldersgruppen år. Uddannelse: Der ses overordnet ingen tydelig sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det senest år. Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (17,7 %) og størst blandt personer med en kort videregående uddannelse (34,1 %). Erhvervsmæssig stilling: Der ses en højere forekomst af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, blandt beskæftigede (33,7 %) end blandt arbejdsløse (23,8 %), førtidspensionister (27,9 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (27,5 %). Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er lavest blandt enlige (ugifte). Etnisk baggrund: Der er en mindre andel, der oplyser, at de har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, blandt personer med ikke-vestlig baggrund (19,4 %) end blandt personer med dansk (28,0 %) eller anden vestlig (29,5 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en lavere forekomst af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i Region Nordjylland (24,1 %). Udvikling: Samlet set er andelen af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, steget fra 10,0 % i 1987 til 27,5 % i Stigningen ses dog primært i perioden 1987 til Der er sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper, men mønstret er noget usystematisk. Figur 3. Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år Procent Mænd % Kvinder 7

9 Tabel 4. Andel, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 1,58 (1,41;1,78) ,6 1,52 (1,35;1,71) ,8 1,31 (1,16;1,48) ,7 1, Mænd år 1,6 0,65 (0,29;1,48) år 0,7 0,26 (0,09;0,76) år 1,8 0,71 (0,36;1,39) år 2,5 1, år 3,3 1,33 (0,80;2,20) år 2,0 0,80 (0,44;1,44) år 1,8 0,72 (0,36;1,46) 598 Alle mænd 2, Kvinder år 2,7 0,38 (0,23;0,63) år 5,0 0,72 (0,49;1,06) år 6,7 0,98 (0,70;1,36) år 6,9 1, år 6,5 0,94 (0,69;1,29) år 5,2 0,74 (0,53;1,04) år 3,2 0,45 (0,28;0,73) 671 Alle kvinder 5, Uddannelse Under uddannelse 2,3 939 Grundskole 1,8 0,39 (0,24;0,66) 942 Kort uddannelse 4,0 0,87 (0,69;1,10) Kort videregående uddannelse 4,6 0,96 (0,68;1,36) Mellemlang videregående uddannelse 5,2 1, Lang videregående uddannelse 2,6 0,56 (0,39;0,82) Anden uddannelse 3,2 0,68 (0,42;1,09) 649 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 4,4 1, Arbejdsløs 3,8 0,90 (0,46;1,76) 223 Førtidspensionist 3,2 0,60 (0,34;1,04) 367 Andre uden for arbejdsmarkedet 3,8 0,79 (0,47;1,32) 529 Efterlønsmodtager 4,9 312 Alderspensionist 3, Gift 4,3 1, Samlevende 4,2 1,10 (0,84;1,43) Enlig (separeret, skilt) 4,0 0,82 (0,57;1,18) 959 Enlig (enkestand) 3,8 1,01 (0,64;1,61) 714 Enlig (ugift) 1,9 0,53 (0,36;0,79) Dansk 3,9 1, Anden vestlig 2,5 0,65 (0,39;1,10) 420 Ikke-vestlig 2,6 0,64 (0,37;1,12) 503 Region Hovedstaden 3,3 0,89 (0,75;1,06) Sjælland 3,4 0,88 (0,71;1,10) Syddanmark 4,9 1,35 (1,15;1,59) Midtjylland 3,5 0,96 (0,79;1,15) Nordjylland 3,5 0,99 (0,77;1,26)

10 Køn og alder: I alt oplyser 3,7 % af den voksne befolkning, at de har brugt zoneterapi inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt kvinder i alderen år. Uddannelse: Der ses overordnet ingen tydelig sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det senest år. De laveste forekomster ses blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau (1,8 %) og blandt personer med en lang videregående uddannelse (2,6 %). Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen nævneværdig forskel i forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, mellem grupperne. Samlivsstatus: Der er en lavere forekomst af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, varierer ikke nævneværdigt mellem personer med forskellig etnisk baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, større i Region Nordjylland (4,9 %). Udvikling: Samlet set er andelen af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, faldet jævnt fra 5,9 % i 2005 til 3,7 % i Blandt kvinder ses der et markant fald i perioden i de tre yngste aldersgrupper. Udviklingen i de øvrige aldersgrupper viser et noget usystematisk billede både blandt mænd og kvinder. Figur 4. Andel, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år Procent Mænd % Kvinder 9

11 Tabel 5. Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,2 0,65 (0,58;0,71) ,1 0,91 (0,83;1,00) ,7 1,00 (0,91;1,10) ,7 1, Mænd år 3,3 0,40 (0,23;0,67) år 4,6 0,56 (0,35;0,88) år 6,9 0,85 (0,59;1,23) år 8,0 1, år 6,0 0,74 (0,52;1,03) år 5,1 0,62 (0,43;0,89) år 3,7 0,45 (0,27;0,73) 598 Alle mænd 5, Kvinder år 6,6 0,47 (0,33;0,67) år 9,1 0,67 (0,50;0,90) år 11,0 0,83 (0,63;1,08) år 13,0 1, år 11,4 0,86 (0,67;1,10) år 8,1 0,59 (0,45;0,78) år 6,6 0,47 (0,33;0,67) 669 Alle kvinder 9, Uddannelse Under uddannelse 5,1 938 Grundskole 6,8 0,81 (0,59;1,12) 941 Kort uddannelse 7,9 0,91 (0,76;1,08) Kort videregående uddannelse 8,3 0,90 (0,69;1,17) Mellemlang videregående uddannelse 9,7 1, Lang videregående uddannelse 6,2 0,67 (0,52;0,87) Anden uddannelse 7,2 0,86 (0,62;1,21) 647 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 8,5 1, Arbejdsløs 5,2 0,62 (0,31;1,21) 223 Førtidspensionist 10,7 1,20 (0,84;1,70) 367 Andre uden for arbejdsmarkedet 11,4 1,43 (1,04;1,98) 529 Efterlønsmodtager 9,4 312 Alderspensionist 6, Gift 8,5 1, Samlevende 8,6 1,05 (0,87;1,28) Enlig (separeret, skilt) 8,2 0,91 (0,70;1,17) 958 Enlig (enkestand) 8,0 1,23 (0,87;1,72) 712 Enlig (ugift) 5,0 0,64 (0,49;0,84) Dansk 8,0 1, Anden vestlig 7,8 0,97 (0,66;1,43) 420 Ikke-vestlig 3,9 0,44 (0,28;0,71) 502 Region Hovedstaden 6,3 0,78 (0,69;0,89) Sjælland 7,8 0,98 (0,83;1,14) Syddanmark 8,8 1,14 (1,00;1,29) Midtjylland 8,3 1,07 (0,94;1,21) Nordjylland 8,3 1,08 (0,91;1,27)

12 Køn og alder: I alt 7,7 % af den voksne befolkning har brugt akupunktur inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt kvinder i alderen år, og de mindste andele ses blandt mænd i den yngste aldersgruppe (16-24 år) samt blandt mænd i den ældste aldersgruppe (75 år eller derover). Uddannelse: Der ses ingen klar sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år. Dog er forekomsten relativt lav blandt personer med en lang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Sammenlignet med beskæftigede er forekomsten af personer, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, højere blandt andre uden for arbejdsmarkedet. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (3,9 %) er der en mindre andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, sammenlignet med personer med dansk baggrund (8,0 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 7,8 %. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, mindre i Region Hovedstaden (6,3 %). Udvikling: Samlet set er andelen af personer, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, steget fra 5,2 % i 2005 til 7,7 % i Stigningen ses dog primært i perioden 2005 til Der er sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper, men på en lidt forskellig måde. Figur 5. Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år Procent Mænd % Kvinder 11

13 Tabel 6. Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,0 0,57 (0,54;0,62) ,8 0,90 (0,84;0,96) ,6 0,91 (0,85;0,97) ,7 1, Mænd år 11,4 0,46 (0,34;0,64) år 17,7 0,78 (0,60;1,01) år 25,5 1,24 (0,99;1,55) år 21,7 1, år 14,1 0,59 (0,47;0,74) år 8,8 0,35 (0,27;0,45) år 7,8 0,31 (0,22;0,43) 599 Alle mænd 16, Kvinder år 16,6 0,48 (0,38;0,61) år 26,3 0,87 (0,71;1,07) år 33,5 1,22 (1,01;1,48) år 29,1 1, år 23,8 0,76 (0,63;0,91) år 15,3 0,44 (0,36;0,54) år 12,0 0,33 (0,25;0,43) 669 Alle kvinder 23, Uddannelse Under uddannelse 13,9 939 Grundskole 9,2 0,46 (0,35;0,59) 942 Kort uddannelse 20,5 0,95 (0,84;1,08) Kort videregående uddannelse 27,1 1,31 (1,10;1,56) Mellemlang videregående uddannelse 23,5 1, Lang videregående uddannelse 23,0 0,95 (0,80;1,11) Anden uddannelse 13,8 0,64 (0,49;0,83) 649 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 26,3 1, Arbejdsløs 14,3 0,50 (0,34;0,74) 223 Førtidspensionist 14,9 0,51 (0,38;0,69) 367 Andre uden for arbejdsmarkedet 13,9 0,46 (0,35;0,61) 529 Efterlønsmodtager 17,1 312 Alderspensionist 11, Gift 21,1 1, Samlevende 23,0 0,98 (0,85;1,13) Enlig (separeret, skilt) 21,5 1,03 (0,86;1,23) 960 Enlig (enkestand) 13,7 1,03 (0,80;1,33) 713 Enlig (ugift) 15,1 0,65 (0,55;0,77) Dansk 20,1 1, Anden vestlig 19,8 0,92 (0,70;1,21) 420 Ikke-vestlig 14,1 0,55 (0,42;0,72) 502 Region Hovedstaden 21,5 1,14 (1,04;1,23) Sjælland 20,8 1,13 (1,02;1,26) Syddanmark 19,4 1,04 (0,95;1,14) Midtjylland 19,2 1,00 (0,91;1,10) Nordjylland 14,8 0,75 (0,65;0,85)

14 Køn og alder: I alt angiver 19,7 % af den voksne befolkning, at de har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. For både mænd og kvinder ses de største andele i aldersgruppen år. Uddannelse: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau (9,2 %) og størst blandt personer med en kort videregående uddannelse (27,1 %). Erhvervsmæssig stilling: Der ses en lavere forekomst af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, blandt arbejdsløse (14,3 %), førtidspensionister (14,9 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (13,9 %) end blandt beskæftigede (26,3 %). Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (14,1 %) er der en mindre andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, end blandt personer med dansk baggrund (20,1 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 19,8 %. Region: I forhold til landsgennemsnittet ses en større andel af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, i Region Hovedstaden (21,5 %) og Region Sjælland (20,8 %) og en mindre andel i Region Nordjylland (14,8 %). Udvikling: Samlet set er andelen af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative behandlinger inden for det seneste år, steget fra 13,0 % i 2005 til 19,7 % i Stigningen ses dog primært i perioden 2005 til Der er sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper, men på en lidt forskellig måde. Blandt kvinder i aldersgruppen år er andelen derimod uændret i perioden. Figur 6. Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative behandlinger inden for det seneste år Procent Mænd % Kvinder 13

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Læs mere

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn

Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Lyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012

Lyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012 Lyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012 Metode Feltperiode: 21.25. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Brugen af alternativ behandling i Danmark

Brugen af alternativ behandling i Danmark 74 SYGDOMSMØNSTER Brugen af alternativ behandling i Danmark Ola Ekholm & Mette Kjøller Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 Denne artikel, som tidligere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene

Læs mere

DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010

DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010 DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Brugen af alternativ behandling

Brugen af alternativ behandling Brugen af alternativ behandling i Danmark Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds og sygelighedsundersøgelse 2005 Ola Ekholm & Me

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Søvn

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Søvn Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Søvn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Søvn. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere