BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011

INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 6 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien... 7 3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING... 9 4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE 13 4.1 Hvem flytter til Syddjurs?... 13 4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen... 15 4.3 Hvad synes tilflytterne om Syddjurs?... 21 4.3.1 Baggrund for flytning og valg bosætningssted... 21 4.3.2 Tilfredshed med lokalområdet og kommunen... 26 4.3.3 Vurdering af kommunens attraktivitet... 29 4.4 Syddjurs image som bosætningssted... 31 4.5 Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune?... 37 5. DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG RISIKOFRAFLYTTERNE... 42 5.1 Hvad karakteriserer risikofraflytterne?... 42 5.2 Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune... 44 5.3 Boligpræferencer... 48 5.4 Pendlingsmønstre... 50 5.5 Geografiske forskelle på tværs af kommunen... 55 5.6 Input fra workshoppen... 58 6. APPENDIKS A DATAGRUNDLAG OG METODE... 61 6.1 Befolkningsundersøgelsen... 61 6.2 Tilflytterundersøgelse... 61 6.3 Imageundersøgelsen... 62 Rapport l April 2011 2

6.4 Registerundersøgelsen... 62 6.5 Workshop... 62 7. APPENDIKS B UDDYBENDE RESULTATER... 64 7.1 De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi... 64 7.2 Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter... 67 8. APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER... 71 Rapport l April 2011 3

1. INDLEDNING Syddjurs Kommune er overordnet set inde i positiv bosætningsmæssig udvikling, hvor antallet af indbyggere stiger, og hvor antallet af tilflyttere til kommunen overstiger antallet af fraflyttere. Syddjurs Kommune ønsker med en proaktiv og fremadrettet bosætningspolitik at understøtte og forstærke denne udvikling, så kommunen kan fastholde og udbygge sin position. Denne bosætningsanalyse udgør et input til arbejdet med at udvikle denne bosætningspolitik ved at bidrage med et solidt videngrundlag om bosætning i kommunen fra flere forskellige vinkler. Analysen kombinerer et eksternt og et internt perspektiv på bosætningen i kommunen og belyser en række forskellige parametre. Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er således gennemført 1 : En spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af borgerne i kommunen med henblik på at kortlægge befolkningens bosætningsmæssige præferencer. En spørgeskemaundersøgelse blandt nylige tilflyttere med henblik på at kortlægge baggrunden for valget af bosætningssted og modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet. En imageundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune, der er hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, med henblik på at kortlægge præferencer blandt potentielle tilflyttere og kommunens generelle bosætningsmæssige image og brand. Registerundersøgelser på data leveret af kommunen og Danmarks Statistik med henblik på at øge viden om flytte- og pendlingsmønstre samt en detaljeret kortlægning af befolkningen i kommunens 12 plandistrikter på demografiske og socioøkonomiske karakteristika. En workshop med lokale borgerrepræsentanter med henblik på at sikre lokal forankring og inddragelse. Denne rapport samler resultaterne fra disse undersøgelser og trækker en række konklusioner på tværs i en samlet analyse af bosætningen i kommunen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 2 gives en sammenfatning og konklusion på analysens hovedresultater. Her gives desuden en række overordnede anbefalinger, der kan guide det videre arbejde med at udforme en bosætningspolitik og -strategi for kommunen. I afsnit 3 redegøres overordnet for de to hovedspor i analysen, der fokuser på henholdsvis det eksterne og det interne niveau. I afsnit 4 foldes den eksterne analyse ud. Her ses dels nærmere på de personer, som flytter til Syddjurs Kommune. Desuden behandles Syddjurs image som bosætningsområde, og der er især fokus på segmentet af potentielle tilflyttere i Aarhus Kommune. Afsnit 5 indeholder analysen på det interne niveau. I dette afsnit fokuseres på kommunens befolkning og deres bosætningsmæssige præferencer. Desuden behandles pendlingsmønstre 1 For en nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode henviser til rapportens appendiks A side 41. Rapport l April 2011 4

og geografiske forskelle på tværs af kommunens plandistrikter. Segmentet, som særligt er i fokus her, er den del af befolkningen, som kan karakteriseres som risikofraflyttere. Rapportens centrale afsnit afsluttes med bokse med delkonklusioner, der fremdrager de vigtigste konklusioner på den givne delanalyse. I appendiks A redegøres mere deltaljeret for analysen datagrundlag og metode. Appendiks B indeholder en række mere detaljerede resultater af supplerende eller uddybende karakter. I appendiks C gives en oversigt over kommunens 12 plandistrikter, der anvendes som geografisk underopdeling af kommunen. Rapport l April 2011 5

2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Syddjurs Kommune kan betragtes som en kombination af en urbaniseret baglandskommune til det østjyske bybælte og en landkommune 2. Netop nærheden til Aarhus Kommune udgør et fundamentalt vilkår, der i flere henseender har stor betydning for kommunen både i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. I en bosætningsmæssig optik står kommunen i dag i en relativt gunstig situation. Den generelle befolkningstilvækst er positiv, og der er både en opadgående trend i antallet af tilflyttere og en nedadgående trend i antallet af fraflyttere. Der var således i 2010 en nettotilflytning til kommunen på 186 personer. De forholdsvis små nettobevægelser dækker dog over en samlet bevægelse ud og ind på ca. 4.000 personer årligt, hvilket betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes for at fremme den positive bosætningsmæssige udvikling i Syddjurs Kommune. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen. Netop nærheden til Aarhus Kommune betyder, at Aarhus er hovedleverandør af nye tilflyttere til Syddjurs Kommune. Næsten halvdelen af kommunens tilflyttere kommer således fra Aarhus Kommune og alene i 2010 kom der næsten 1.000 nye borgere til Syddjurs Kommune fra Aarhus. Der er dog en geografisk forskel, således at mens de vestlige og sydlige dele af kommunen altovervejende trækker tilflyttere fra Aarhus, så trækker den nordøstlige del primært sine tilflyttere fra Norddjurs. Disse forskelle må naturligvis tænkes ind i strategien for de enkelte områder. Der er desuden den interessante forskel, at kommunens vestlige del i højere grad tiltrækker yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus. Det er således et centralt resultat, at kommunen i dag er relativt heterogen med hensyn til tilflytningsperspektiver. Hvis man ønsker at forstærke disse trends, må man altså tænke i, hvordan forskellige områder i kommunen tiltaler forskellige tilflyttersegmenter med forskellige forventninger og behov. Samtidig viser analysen, at aarhusianerne har et meget begrænset kendskab til Syddjurs Kommune. 8 ud af 10 aarhusianere siger således, at de slet ikke kender Syddjurs eller kun gør det i ringe grad. Samtidig er det sådan, at i jo højere grad man kender kommunen, jo mere attraktiv vurderes den. Dette viser samlet, at der er et meget stort potentiale i at øge kendskabet til Syddjurs herunder mulighederne for at bosætte sig der, og at et sådant øget kendskab i sig selv vil afføde en mere positiv vurdering af kommunen og derfor også må forventes at have en positiv effekt på tilflytningen. Den generelle vurdering af attraktivitet er i dag ganske blandet. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes som attraktive. Samtidig har aarhusianerne et billede af, at Syddjurs Kommune ligger langt ude på landet. Kommunikationen af muligheden for at komme tæt på de attraktive steder, uden at man behøver at komme langt ud på landet, er her central. 2 Landdistriktsprogrammet 2007 2013 kategoriserer Syddjurs Kommune som en landkommune. Her deles Danmark op i 4 kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Rapport l April 2011 6

Nærheden til Aarhus kan samtidig være en udfordring for bosætningen i Syddjurs Kommune. Risikofraflytterne, der kan være på vej væk fra kommunen, er netop i højere grad orienteret mod Aarhus. Syddjurs Kommune afgav således knap 750 borgere til Aarhus Kommune i 2010. Og blandt de tilflyttere, der overvejede en alternativ bosætningskommune, er Aarhus Kommune den største konkurrent. Aarhus Kommunes planer om en ny by (www.nye.dk) med op mod 15.000 indbyggere nord for Aarhus langs med Djurslandsmotorvejen vil givetvis skærpe denne konkurrence. Samtidig er det dog centralt, at risikofraflytterne i kommunen på mange måder ligner de potentielle tilflyttere i Aarhus på den måde, at det er unge (familier) som er klar til at flytte. Bosætningsstrategisk kan der således med fordel arbejdes på tiltag målrettet begge disse grupper. Hvis nærheden til Aarhus er det ene centrale parameter, der påvirker kommunens bosætning, er kommunens helt særegne natur det andet parameter, der må nævnes. Naturen er både for potentielle tilflyttere, tilflyttere og kommunens øvrige borgere i dag det klart mest attraktive ved kommunen. Det er ganske interessant, at også de tilflyttere, der placerer sig i den østlige del af kommunen, hvoraf mange pendler til Aarhus vægter naturen højt. Det er således ikke nødvendigvis kun dem, der flytter ud fx på Helgenæs, der vægter naturen. Dette indikerer, at naturen både kan være et attraktivt parameter for dem, som ønsker at bo midt i den, og for dem som ønsker et rekreativt bagland i relativ nærhed, men stadig ønsker at være tæt på Aarhus. Vender vi blikket mod det interne niveau, er det en generel konklusion at kommunens indbyggere er meget tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. Det gælder også tilflytterne, der især ser positivt på modtagelsen i lokalområdet. Kommunens modtagelse har de ikke det samme positive billede af. Der er således her et umiddelbart potentiale for at styrke fastholdelsen af tilflyttere ved at øge fokus på modtagelsen. Særligt udtalt for risikofraflytterne men også som et generelt resultat er det klart, at det parameter, som vurderes som kommunens største svaghed og det mindst attraktive, er, at folk anser det for meget besværligt at komme rundt i kommunen, eller til og fra kommunen, hvis man ikke har en bil. Indtrykket er, at der er langt til alt, og at den kollektive trafik er dårlig. Denne opfattelse er også meget udtalt blandt aarhusianerne, der ser netop denne barriere som det mindst attraktive ved kommunen. 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien Samlet set står Syddjurs Kommune således i en gunstig situation sammenlignet med mange andre kommuner, som udfordres af et vigende befolkningstal. En aktiv bosætningspolitik, der formår at udnytte de styrker og muligheder, som er særlige for Syddjurs Kommune, kan sikre at den positive trend i tiltrækningen af nye borgere fastholdes og udbygges. I det følgende gives en række anbefalinger til, hvordan det kan ske. Tilflytningen til kommunen er i dag heterogen, når vi sammenligner de forskellige geografiske områder. Hvis tilflytningen skal styrkes anbefales det, at bosætningsstrategien netop tager højde for denne heterogenitet og målretter sin indsats mod bestemte tilflytningsområder og målgruppesegmenter. De to parametre, som er afgørende for bosætning i kommunen er dels den unikke natur og nærheden til Aarhus. Analysens resultater giver anledning til to oplagte bosætningssegmenter, som kommunen kan målrette sin indsat imod. Der eksisterer primært et ungt segment, med personer der måske netop har stiftet familie, og som bor og arbejder i Aarhus. Disse personer vil hovedsageligt være potentielle tilflyttere til den sydvestlige del af kommunen, og for dem vil resten af kommunen udgøre et attraktivt, rekreativt bagland, som kan udnyttes i Rapport l April 2011 7

fritiden. Denne gruppe vil være tiltrukket af naturoplevelsen og kender måske allerede de attraktive muligheder i Syddjurs, men vægter samtidig nærheden til Aarhus højt. Samtidig eksisterer der et sekundært, ældre segment af potentielle tilflyttere, som i højere grad ønsker at flytte ud i umiddelbar nærhed af naturen fx i et sommerhus til helårsbeboelse el. Disse er knap så bundet af den umiddelbare nærhed til Aarhus. Ift. til denne gruppe handler det om at markedsføre muligheden for at realisere drømmen om den naturnære bolig, når nærheden til arbejdspladsen ikke længere er så vigtigt og børnene er flyttet hjemmefra. Kendskabet til Syddjurs Kommune er som nævnt meget lavt blandt aarhusianerne. På trods af dette hentes op mod 1.000 tilflyttere årligt i Aarhus. Der er således et stort tilflytningsmæssigt potentiale blot ved at øge kendskabet samtidig med at man naturligvis markedsfører sig direkte overfor de potentielle tilflyttersegmenter i Aarhus. Denne branding skal målrettes den enkelte målgruppe. Ift. den yngre målgruppe skal det kommunikeres, at Syddjurs Kommune giver mulighed for at være tæt på naturen og en række unikke rekreative muligheder samtidig med, at man ikke er langt ude på landet. Man skal således markedsføre mulighed for at være tæt på den attraktive natur i kommunen, som aarhusianerne kender, og samtidig at man kan bevare nærheden til storbyen. Ift. den ældre målgruppe vil det være oplagt at fokusere mere specifikt fx på personer med sommerhus i kommunen, som kan være potentielle helårs tilflyttere. Den kollektive trafik er det helt centrale tema, når blikket vendes mod det ikke attraktive i kommunen i dag. En bedre offentlig transport vil således ikke bare øge attraktiviteten for potentielle tilflyttere men også være med til at fastholde risikofraflytterne. Mens fokus helt klart bør være på kommunikationen af, at man godt kan flytte til Syddjurs uden at være langt ude på landet, så vil en styrkelse af den offentlige transport understøtte dette budskab. Dette kunne sammentænkes med et øget fokus på transport fra kommunens bosætningsmæssige centre og ud i de rekreative områder fx nationalparken. Dette ville styrke ideen om muligheden for bo bynært og samtidig udnytte kommunens rekreative bagland også uden at egen bil er en nødvendighed. Vendes blikket mod risikofraflytterne, så er det som nævnt en central konklusion, at dette segment i høj grad ligner de potentielle tilflyttere uden for kommunen. Dette giver muligheden for at sammentænke tiltag rettet mod det yngre potentielle tilflyttersegment i Aarhus med tiltag rettet mod den unge del af befolkningen, som overvejer at flytte væk. Ideen om at kunne bo bynært evt. uden at egen bil (eller 2) er nødvendig vil også appellere til denne gruppe. Det attraktive alternativ for en ung børnefamilie i Aarhus Kommune vil også være et attraktivt alternativt for de unge børnefamilier i kommunen, som måske alligevel ønsker at flytte i noget større og derfor overvejer at flytte fra kommunen. Rapport l April 2011 8

3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING Der er overordnet set to komplementære synsvinkler, når målet er at styrke bosætningen i kommunen. På den ene side kan tilflytningen styrkes ved at fokusere på at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. På den anden side kan fraflytningen begrænses ved at fokusere på at fastholde kommunens borgere. Der er naturligvis et tæt sammenspil mellem disse to, og mange strategier vil have begge som mål, men analytisk er der grund til at sondre mellem de to niveauer, da tilflytningsproblematikken opererer på et eksternt niveau, og fraflytningsproblematikken opererer på et internt niveau. Figur 3.1 viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune de fire år, som kommunen har eksisteret. Der er i dag 41.734 personer bosat i kommunen (Danmarks Statistik, 2011). Som det fremgår, dækker nettotilflytningen på henholdsvis 50 personer i 2009 og 186 personer i 2010 over en opadgående trend i tilflytningen og en svagt nedadgående trend i fraflytningen. Figur 3.1 Tilflytning og fraflytning 2007 til 2010. Antal personer pr. år 2500 2351 2156 2134 2005 2000 2185 2010 1955 1948 1500 1000 500 166 186 50-146 0 2007 2008 2009 2010 Nettotilflytning Fraflytning Tilflytning -500 Kilde: Danmarks Statistik 2011. Dette er et centralt resultat af flere grunde. For det første er det klart, at Syddjurs Kommune har gunstigt udgangspunkt i arbejdet med at fremme tilflytningen og begrænse fraflytningen. Man skal således ikke knække kurven, men kan arbejde med at forstærke de eksisterende tendenser. For det andet er det centralt, at forholdsvis små nettobevægelser dækker over en samlet bevægelse på omkring 4.000 personer årligt. Det betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes. Et centralt mål med denne analyse er at blive klogere på disse to grupper eller segmenter. Figur 3.2 opsummerer de to spor, som vil være gennemgående i analysen. Rapport l April 2011 9

Figur Bosætningsanalyse 3.2 Udpegning af fokussegmenter Syddjurs Kommune Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Analytisk udfordring Hvem er de? Hvad kan tiltrække dem? Hvem er de? Hvad kan fastholde dem? Det ene helt centrale segment, som vil indgå i de to dele af analysen er således potentielle tilflyttere. I imageundersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de på et tidspunkt kunne finde på at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Figur 3.3 viser svarfordelingen. De personer, som svarer Slet ikke sandsynligt betegner vi afvisere. De angiver selv, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dem, som svarer mellem 1 og 10, åbner derimod døren på klem, fordi de angiver, at der er en sandsynlighed for lille eller stor at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dette segment betegner vi potentielle tilflyttere. Rapport l April 2011 10

Figur 3.3 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Syddjurs Kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 40% Afvisere 30% Potentielle tilflyttere 20% 13% 11% 10% 5% 8% 10% 5% 2% 3% 2% 1% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011. Som det fremgår, er ca. 40 % af aarhusianerne afvisere, mens 60 % kan karakteriseres som potentielle tilflyttere. Tilsvarende viser Figur 3.4 borgerne i Syddjurs Kommunes svar på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at de flytter fra kommunen. De personer, som svarer, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen, betegner vi kernebeboere. Dem, der åbner døren på klem og angiver en sandsynlighed mellem 1 og 10, betegner vi risikofraflyttere. Figur 3.4 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt vil flytte fra Syddjurs Kommune til en anden kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 70% Kernebeboere 30% 20% Risikofraflyttere 10% 9% 4% 5% 3% 2% 1% 1% 2% 2% 3% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011. Som det fremgår, kan 70 % af indbyggerne i Syddjurs Kommune betegnes som kerneboere, som slet ikke ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen. Risikofraflytterne udgør således 30 %. I det følgende forfølges først det eksterne spor, der primært handler om tiltrækning af nye tilflyttere. Her fokuseres især på de potentielle tilflyttere og Syddjurs image. Dernæst forfølges det interne spor, der Rapport l April 2011 11

primært handler om fastholdelse. Her er risikofraflytterne i fokus. De to vinkler på bosætningen og de to identificerede segmenter udgør således et tilbagevendende fokuspunkt i analysen. Rapport l April 2011 12

4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE For at blive klogere på, hvem der kan påvirkes til at bosætte sig i Syddjurs Kommune, er det for det første interessant at se på tilflytningen til kommunen, som den ser ud i dag. Afsnit 4.1 til 4.3 behandler således tilflytterne til Syddjurs over de senere år. For det andet er det interessant at se nærmere på Syddjurs image uden for kommunen og de potentielle tilflytteres vurdering af kommunen, herunder barrierer og fordele ved at flytte dertil. Dette behandles i afsnit 4.4 og 4.5. 4.1 Hvem flytter til Syddjurs? Som vi har set, tiltrækker Syddjurs Kommune hvert år ca. 2.000 tilflyttere fra andre danske kommuner. Som det fremgår af figuren neden for, er 65 % af befolkningen i Syddjurs Kommune tilflyttere i den forstand, at de i løbet af deres liv er flyttet til Syddjurs Kommune. Heri medregnes også dem, som på et tidspunkt er flyttet fra kommunen og efterfølgende flyttet tilbage. Indfødte skal således i denne sammenhæng forstås som dem, der har boet i Syddjurs Kommune hele livet. Det betyder også, at børn af tilflyttere, som er født i Syddjurs Kommune, tæller som indfødte. Figur 4.1 Andelen af tilflyttere og indfødte 65% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tilflyttere Indfødte Kilde: Syddjurs Kommune 2011. Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer fra et bredt udsnit af danske kommuner, men de omkringliggende kommuner og især Aarhus Kommune er storleverandører. Faktisk har næsten en tredjedel af borgerne i Syddjurs Kommune i fortid i Aarhus Kommune. Tabel 4.1 viser fordelingen for samtlige tilflyttere i kommunen (alle år). Rapport l April 2011 13

Tabel 4.1 Tilflytternes fraflytningskommune Kommune Andel af tilflyttere Antal* 1 Aarhus 45,4 % 12.210 2 Norddjurs 11,9 % 3.205 3 Randers 5,1 % 1.367 4 Favrskov 3,6 % 974 5 Skanderborg 2,2 % 605 6 København 2,1 % 573 7 Aalborg 1,4 % 375 8 Viborg 1,4 % 366 9 Silkeborg 1,3 % 360 10 Horsens 0,9 % 249 Kilde: Syddjurs Kommune 2011. Note: * Personer i alt inkl. personer under 18. Hvem er det så, der vælger at rive teltpælene op og flytte til Syddjurs Kommune? For at undersøge dette, tegnes der i det følgende en profil af de nylige tilflyttere (den del af kommunens befolkning, som er flyttet til inden for de seneste 5 år), og denne gruppe sammenlignes med kommunens øvrige befolkning. Tabel 4.2 De nylige tilflytteres demografiske og socioøkonomiske profil Nylige tilflyttere Befolkning i øvrigt Kvinder/mænd* 49,5 % / 50,5 % 50,3 % / 49,7 % Gennemsnitsalder* 35 år 44 år Andel mellem 18 og 35 år* 36 % 11 % Andel gift (af 18+)* 43 % 61 % Andel i husstand med max 3 personer (af 18+)* 81 % 76 % Gennemsnitsindkomst (for 18+) ** kr. 264.346 kr. 290.220 Andel med videregående uddannelse (af 18+) ** 27 % 22 % Andel pensionister ** 10 % 24 % Beskæftigelsesfrekvens/Erhvervsfrekvens ** 69/74 77/80 Andel på kontanthjælp (af 18+) ** 3,5 % 1,6 % Kilde: Syddjurs Kommune 2011 og Danmarks Statistik 2008. Note: De nylige tilflyttere er defineret som personer, der er tilflyttet kommunen inden for de seneste fem år. * Tal fra 2011 ** Tal fra 2008. Som det fremgår, er tilflytterne yngre. Mere end hver tredje er således mellem 18 og 35 år mod kun godt 10 % i den øvrige befolkning. Færre er gift og flere bor i mindre husstande. Den yngre profil afspejler sig også i en lavere gennemsnitlig indkomst og lavere andel af pensionister. Tilflytterne har en lavere erhvervsfrekvens, hvilket skyldes, at flere er uddannelsessøgende. Den relativt lavere beskæftigelsesfrekvens, skyldes bl.a. at der eksisterer en større andel på kontakthjælp blandt tilflytterne. Det er dog stadig en meget lille del af tilflytterne. Rapport l April 2011 14

4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Der er således en ganske stor tilflytning til Syddjurs Kommune, men sker tilflytningen til hele kommunen eller er der særlige områder, som tiltrækker mange tilflyttere? Og hvor kommer de fra? Dette afsnit giver svar på disse spørgsmål ved at sammenligne kommunens 12 plandistrikter. Figur 4.2 viser hvordan de i alt 7.529 indbyggere i kommunen, som er flyttet til inden for de seneste fem år, fordeler sig på plandistrikterne. Figur 4.2 Antal nylige tilflyttere i de enkelte plandistrikter Ebeltoft 1591 Hornslet 1084 Rønde-Ugelbølle 941 Ryomgård-Pindstrup 752 Mols-Helgenæs Kolind 608 576 Ådalen Tirstrup-Balle 443 438 Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte 324 268 261 243 Kilde: Syddjurs Kommune 2011. 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 Som det fremgår, er det som forventeligt de folkerigeste distrikter, der også tager den største del af tilflytterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel de nylige tilflyttere udgør af den samlede befolkning i hver af kommunens plandistrikter og tager dermed højde for størrelsesforskellen på distrikterne. Rapport l April 2011 15

Figur 4.3 Andel nylige tilflyttere ift. den samlede befolkning Kommunen i alt Rønde-Ugelbølle Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Tirstrup-Balle Feldballe Kolind Ebeltoft Hornslet Ådalen Thorsager Mørke Mols-Helgenæs 18,1% 20,9% 19,9% 19,3% 19,0% 18,7% 18,3% 18,0% 17,8% 16,3% 16,0% 15,9% 15,8% Kilde: Syddjurs Kommune 2011. 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andelene ligger, som det fremgår, relativt ens med mellem 16 og 21 % nylige tilflyttere i hvert distrikt. Det er et centralt og interessant resultatet, at der således er tilflyttere til alle dele af kommunen, selvom det naturligvis er i de centre, hvor der i forvejen bor mange, at flest flytter til. Kaster vi imidlertid et nærmere blik på disse tilflyttere, ser vi, at der er forskel på, hvor de enkelte distrikter trækker deres tilflyttere fra. Aarhus Kommune udgør som nævnt hovedleverandøren af tilflyttere til kommunen, og dette gælder også for alle plandistrikterne med undtagelse af Tirstrup-Balle og Nimtofte, hvor Norddjurs Kommune leverer en større del af tilflytterne. Også Kolind og Ryomgård-Pindstrup henter ikke overraskende en stor den af deres tilflyttere i Norddjurs Kommune 3. 3 En detaljeret gennemgang af de vigtigste tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter findes i appendiks B (afsnit 7.2). Rapport l April 2011 16

Figur 4.4 Illustration af primære tilflytningsstrømme til kommunen Som illustreret på kortet oven for kan man således tegne en linje igennem kommunen, og Norddjurs udgør en vigtig tilflytningskommune for distrikterne nordøst for linjen, mens Aarhus Kommune udgør den altdominerende leverandør sydvest for linjen. Der således forskel på, hvor tilflytterne kommer fra, men hvad karakteriserer i øvrigt tilflytterne i de forskellige områder af kommunen? Der er først og fremmest en forholdsvis stor aldersmæssig spredning, når vi sammenligner de nylige tilflyttere i hvert plandistrikt. Figur 4.5 Gennemsnitsalderen blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Thorsager Rønde-Ugelbølle Feldballe Hornslet Nimtofte Kolind Ådalen Ryomgård-Pindstrup Mørke 34,8 37,7 33,2 33,0 32,8 32,5 32,4 30,8 30,2 29,5 29,2 41,5 40,9 Kilde: Syddjurs Kommune 2011. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Rapport l April 2011 17

Som det fremgår, er gennemsnitsalderen markant højere blandt de nylige tilflyttere i Ebeltoft, Mols- Helgenæs og til dels Tirstrup-Balle. Dette bekræftes desuden af Figur 4.6, der viser andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere. Figur 4.6 Andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Nimtofte Rønde-Ugelbølle Hornslet Thorsager Feldballe Kolind Ryomgård-Pindstrup Mørke Ådalen 7,9% 7,8% 6,7% 5,7% 5,7% 5,6% 5,2% 4,5% 10,2% 10,7% 12,6% 15,0% 18,2% Kilde: Danmarks Statistik, 2010. 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Igen er der en markant forskel på distrikternes tilflyttere. Ebeltoft, Mols-Helgenæs samt Tirstrup-Balle har de højeste andele af pensionister og den højeste gennemsnitsalder. Figur 4.7 Illustration af tilflytternes aldersprofil Yngre tilflyttere Ældre tilflyttere Som illustreret på kortet ovenfor tegner der sig således et billede af, at den sydøstlige del af kommune i højere grad trækker ældre tilflyttere, mens den vestlige del af kommunen trækker yngre tilflyttere. Rapport l April 2011 18

Ser vi på tilflytternes pendling, fremkommer endnu et interessant men dog også forventeligt resultat. Figur 4.8 viser andelen af de beskæftigede nylige tilflyttere, der arbejder inden for kommunegrænsen. Figur 4.8 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder inden for Syddjurs Kommune Kommunen i alt Ebeltoft Tirstrup-Balle Thorsager Mols-Helgenæs Feldballe Mørke Kolind Ådalen Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Rønde-Ugelbølle Hornslet 37,5% 40,9% 40,8% 38,8% 37,8% 36,2% 35,8% 35,7% 33,8% 30,1% 27,8% 49,2% 47,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, 2008. Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og 2007. Som det fremgår, er der en betydelig forskel mellem distrikternes tilflyttere. Mens knap halvdelen af tilflytterne i Ebeltoft arbejder inden for kommunen, gør det sig kun gældende for ca. 30 % i Hornslet og Rønde-Ugelbølle. Figur 4.9 viser den andel af de beskæftigede tilflyttere, der arbejder i Aarhus Kommune. Rapport l April 2011 19

Figur 4.9 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder i Aarhus Kommune Kommunen i alt Hornslet Rønde-Ugelbølle Mørke Thorsager Kolind Feldballe Ryomgård-Pindstrup Ådalen Mols-Helgenæs Nimtofte Tirstrup-Balle Ebeltoft 40,9% 48,2% 45,9% 43,2% 40,8% 39,7% 38,5% 38,0% 37,2% 36,9% 31,7% 29,1% 55,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, 2008. Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og 2007. Som det fremgår, ses den omvendte tendens. Der er således ikke overraskende en klar sammenhæng mellem distriktets geografiske placering og andelen af tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Mest overraskende er det, at Ådalen har den femte laveste andel tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Figur 4.10 Illustration af tilflytternes pendlingszoner i forhold til Aarhus B A B C Som illustreret på kortet kan man således inddele kommunen i en række pendlingszoner for tilflyttere. I A- zonen pendler en meget stor del af tilflytterne til Aarhus, mens en mindre del arbejder inden for kommunegrænsen. I B-zonen er de to andele omtrent lige store. I C-zonen pendler kun en lille del til Aarhus og en stor andel arbejder inden for kommunen. Rapport l April 2011 20