Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen

Relaterede dokumenter
Sådan ser danskerne på psykisk syge

Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

Psykisk sygdom og juletiden

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom

Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Medieundersøgelse. Om mediedækning og psykisk sygdom.

Ensomhed og sociale medier

UNGE-UNDERSØGELSE. Om unge og åbenhed om psykisk sygdom

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

HÅB URO FREMTID FORVENTNINGER STRESS FORVIRRING HJÆLP STØTTE HVORDAN HAR DU DET? KAMMERATER ENSOMHED SELVTILLID DEPRESSION KRAV

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Om kampagnen. Oversigt over kampagnens elementer og forløb. Om kampagnen

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Sundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Nu bliver det seriøst!

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Nordisk Psykiatritopmøde

Pårørende - reaktioner og gode råd

Aldersfordeling. Indledning. Data

Psykisk sygdom og musik

Kommunikation og samarbejde. Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet

Kærlighed er ikke nok. Sofie Münster

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra danskere

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Sæt fokus på afstigmatisering

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Eksempler på alternative leveregler

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Til dig, som er pårørende

Til dig, som er pårørende

Hvad er nu det for. En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger.

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Samtale om tab og livsmod til dig som har mistet

TEGLGÅRDEN BERETNING 2018

Information til unge om depression

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Er du sygemeldt på grund af stress?

Brugeren som samarbejdspartner

Informationskampagnen. for TOP. v. Anne Mette Billekop, projektleder på kampagnen, TOP-konference 18. nov. 2015

Kommunal/regionalpolitik

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Stress og tabu. 5. november 2018

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

NA-grupper og medicin

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

DANSKERNES VIDEN OM DEMENS

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

STRESS. En guide til stresshåndtering

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Transkript:

Pressemeddelelse, den 13. december Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen Julen kan være en svær tid at komme igennem, hvis man lider af en psykisk sygdom. Gensyn med familie, de mørke december-dage eller ensomhed kan ofte være hårdt at tackle, hvis man i forvejen er psykisk sårbar. Men danskerne vil gerne være der for hinanden. Det viser en ny undersøgelse fra landskampagnen EN AF OS. Her får du fem gode råd til, hvordan du bedst kan støtte dine nærmeste, der lider af psykisk sygdom i julen. Julen er for de fleste en hyggelig tid, man tilbringer sammen familien, men for mange med psykisk sygdom er det anderledes. Julen får mange til at føle sig alene og triste, og gensynet med familien er langt fra sjovt eller hyggeligt. I øjeblikket lider omkring en halv million danskere af en psykisk sygdom, og dem er der heldigvis godt nyt til. En helt ny undersøgelse gennemført af landskampagnen EN AF OS viser nemlig, at danskerne gerne vil være der for hinanden. Næsten ni ud af ti vil fx tage fat i deres nære ven og spørge, hvordan de bedst kan hjælpe vedkommende, hvis han eller hun har en psykisk sygdom. Og fire ud af fem vil søge information om vennens sygdom og dermed få flere redskaber og viden til at kunne hjælpe. December er ofte lig med usikkerhed og ubehag for psykiske syge. Tanker som: Hvordan bliver det at se min familie igen?, Kan jeg holde til alt den stress? eller Skal jeg sidde alene i julen? melder sig. Derfor er det vigtigt, at vi taler med hinanden. At så mange danskere i undersøgelsen er åbne over for at tage fat i deres venner med psykisk sygdom og være der for dem, er derfor en meget glædelig julebesked, siger Martin Lund, formand for landskampagnen EN AF OS. Psykisk syge skal kunne stole på dig Den glædelige nyhed udfordres dog af, at folk ikke ved, hvordan de skal tilbyde deres hjælp. Over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen svarer nemlig, at de er i tvivl om, hvordan de skal tale med den psykiske syge om sygdommen. På samme tid vil fire ud af fem lade vedkommende med psykisk sygdom selv beslutte, om de skal tale om sygdommen eller ej, mens ca. halvdelen er i tvivl om, hvorvidt man viser vedkommende respekt ved at lade personen være i de perioder, hvor han eller hun er ramt af sin psykiske sygdom. Lysten til at engagere sig og tale med den syge bliver desværre overskygget af tvivlen omkring, hvordan man bedst gør det. Det vigtigste er dog bare at sige, at man vil være der, og at vedkommende kan regne med én. Personen med psykisk sygdom skal nok sige fra, hvis det bliver for

meget, siger Martin Lund, formand for landskampagnen EN AF OS. Gode råd og værktøjer, når det kommer til psykisk sygdom: Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta. Vis tolerance og tålmodighed. Se personen og lad diagnosen i baggrunden. Vis interesse og spørg, om personen har brug for hjælp. Vær dig selv i mødet, og indrøm hvis det er svært i situationen. Om landskampagnen EN AF OS Landskampagnen EN AF OS vil over de næste fem år sætte fokus på afstigmatisering af psykisk sygdom. Det skal være lettere at have og leve med en psykisk sygdom og det skal være lettere at blive rask og komme sig efter en psykisk sygdom. Landskampagnen vil sætte fokus på det stigma, dvs. den negative kategorisering som skaber fordomme, der ofte er forbundet med psykisk sygdom. Det skal bl.a. ske ved, at danskerne får mere viden om psykisk sygdom og de fordomme bevidste eller ubevidste der hersker om psykisk sygdom. Håbet med kampagnen er derfor at bidrage til, at danskerne bliver mindre usikre, nervøse, forbeholdne og afstandstagne og i stedet mere åbne og imødekommende over for personer med psykisk sygdom. Læs mere om kampagnen på www.en-af-os.dk. Kontaktoplysninger om kampagnen EN AF OS: Martin Lund, formand for Landskampagnen EN AF OS, tlf. 45 11 20 02 Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS-sekretariatet, tlf. 35 47 57 47 eller tlf. 40 89 27 29 og jb@en-af-os.dk 2

Fakta om undersøgelsen Landskampagnen EN AF OS gennemførte i august 2011 en stor undersøgelse blandt 1208 danskere repræsentativt udvalgt danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Tabel 1 - Du vil helst undgå at tale med din nære ven om vedkommendes psykiske sygdom 1% (5) 12% (86) 50% (349) 30% (205) 7% (49) 100% Tabel 2 - Du vil som noget af det første søge information om den psykiske sygdom, din nære ven har 22 % (152) 59 % (407) 9 % (62) 1 % (7) 3

9 % (66) Tabel 3 - Du er i tvivl om, hvordan du skal tale med din nære ven om vedkommendes psykisk sygdom 6 % (42) 45 % (315) 32 % (222) 6 % (39) 11 % (74) Tabel 4 - Du vil lade din nære ven beslutte, om I skal tale om vedkommendes psykiske sygdom 16 % (109) 64 % (444) 14 % (98) 4

1 % (8) 5 % (33) Tabel 5 - Du er i tvivl om, om du viser din nære ven respekt, ved at lade vedkommende være i de perioder, han/hun er ramt af sin psykiske sygdom 4 % (28) 41 % (284) 31 % (214) 7 % (45) 17 % (121) 5