Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for 2004

Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for 2004 Ansvarshavende for redaktionen: Gitte Madsen og Lissi V. Karlsen

Årsberetning fra Det Veterinære Sundhedsråd for året 2004 1. udgave, 1. oplag, december 2006 Copyright: Det Veterinære Sundhedsråd Udgiver: Fødevarestyrelsen på vegne af Det Veterinære Sundhedsråd Elektronisk ISBN-13: 978-87-91716-79-9 Elektronisk ISBN-10: 87-91716-79-9 Denne årsberetning findes kun i elektronisk form. Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. + 45 33 95 60 00, fax + 45 33 95 60 01 Hjemmeside: www.foedevarestyrelsen.dk Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Styrelsen står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 3 fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevarestyrelsen har ca. 1.600 årsværk i regionerne og ca. 350 årsværk i Mørkhøj. Det Veterinære Sundhedsråd Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. + 45 33 95 60 00, fax + 45 33 95 60 01 Hjemmeside: www.dvs.foedevarestyrelsen.dk Det Veterinære Sundhedsråd: Det Veterinære Sundhedsråd er oprettet ved kongelig resolution af 8. juni 1851 og er et uafhængigt og uvildigt organ, som afgiver veterinærfaglige udtalelser i enkeltsager på begæring og om generelle forhold enten på begæring eller af egen drift. Rådets opgaver og beføjelser er fastlagt i lov om dyrlægegerning m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af den 9. juni 2004. Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer. Rådet nedsættes af ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender. Ministeren skal ved sammensætningen af Rådet så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til Rådet. Ministeren udpeger blandt Rådets medlemmer en formand og en næstformand. Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges Rådet af ministeren. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for Rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra Rådet, og i hvilke sager dette kan ske. Rådet skal på begæring af de før nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning. Endvidere afgiver Det Veterinære Sundhedsråd udtalelser om veterinærfaglige spørgsmål fra parter i borgerlige sager, hvorunder sådanne spørgsmål opstår. Rådet udarbejder en årsberetning, hvor hovedparten af de sager som er forelagt Rådet fremgår. 2

Indhold 1 Det Veterinære Sundhedsråd... 4 1.1 Rådets virksomhed... 4 1.2 Sager i Rådet 2004... 6 1.3 Kvalitetssikring af arbejdet i veterinærklinisk praksis... 7 2 Afgørelser i tidligere refererede sager... 9 3 Handelssager... 13 3.1 Handelssager vedrørende heste... 13 3.2 Handelssager vedrørende hunde og katte... 33 3.3 Handelssager vedrørende andre dyr... 43 4 Ansvarssager... 45 4.1 Ansvarssager vedrørende heste... 45 4.2 Ansvarssager vedrørende kvæg... 66 5 Dyreværnssager... 75 5.1 Dyreværnssager vedrørende heste... 75 5.2 Dyreværnssager vedrørende kvæg... 95 5.3 Dyreværnssager vedrørende svin... 170 5.4 Dyreværnssager vedrørende hunde og katte... 317 5.5 Dyreværnssager vedrørende får og geder... 348 5.6 Dyreværnssager vedrørende andre dyr... 352 5.7 Dyreværnssager vedrørende blandede besætninger... 366 6 Sager vedrørende dyrlægers virksomhed... 384 7 Høringer... 400 8 Andre sager... 406 9 Rådets generelle udtalelser... 417 Register... 423 3

1 Det Veterinære Sundhedsråd 1.1 Rådets virksomhed Det Veterinære Sundhedsråd er oprettet ved kongelig resolution af 8. juni 1851. Rådets opgaver og beføjelser er fastlagt i lov om dyrlægegerning m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af den 9. juni 2004. Medlemmer: Formand: Professor, dr. med., Ove Svendsen Næstformand: Fagdyrlæge, Ph.D., Carl Kortbæk Svendsen Professor, dr. med. vet., Torben Greve (udtrådt den 1. juni 2005) Professor, dr. med. vet., Eiliv Svalastoga Veterinærdirektør, dr. med. vet., dr. med. vet. h.c., Preben Willeberg (udtrådt den 1. maj 2005) Fagdyrlæge Svend Kargo Jensen Klinikchef, Ph.D., dip. ECEIM, Susanne Nautrup Olsen (tiltrådt den 1. juni 2005) Sekretariatet: Faglig sekretær: Dyrlæge Lissi Vestergaard Karlsen Juridisk sekretær: Fuldmægtig, cand. jur., Anders de la Cour Adresse: Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Tlf.: 33 95 60 00 Præparater og andet materiale til undersøgelse sendes efter aftale med den faglige sekretær til følgende adresse: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Laboratorium for Veterinær Patologi Bülowsvej 17 1870 Frederiksberg C 4

Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer. Rådet nedsættes af ministeren. Ministeren skal ved sammensætningen af Rådet så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til Rådet. Ministeren udpeger blandt Rådets medlemmer en formand og en næstformand. Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges Rådet af ministeren. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for Rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra Rådet, og i hvilke sager dette kan ske. Rådet skal på begæring af de før nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning. Endvidere afgiver Det Veterinære Sundhedsråd udtalelser om veterinærfaglige spørgsmål fra parter i borgerlige sager, hvorunder sådanne spørgsmål opstår. Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for Rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som Rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af. Lov om dyrlæger Bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd Vejledning om bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen VEJ nr 41 af 10/06/2005 5

1.2 Sager i Rådet 2004 Rådet har i beretningsåret 2004 behandlet 17 handelssager, 6 ansvarssager, 181 dyreværnssager, 10 sager vedrørende dyrlægers virksomhed, 11 andre sager, 14 høringer og 5 generelle udtalelser. I alt 244 sager. Handels-, ansvars- og dyreværnssager fordeler sig efter dyreart således: HESTE KVÆG FÅR OG GEDER SVIN HUNDE OG KATTE ANDRE DYR BLANDEDE BE- SÆTNINGER HANDELSSAGER ANSVARSSAGER DYREVÆRNSSAGER IALT 8 4 12 24-1 35 36 - - 3 3-1 94 94 8-20 28 1-8 9 - - 9 9 IALT 17 6 181 203 6

1.3 Kvalitetssikring af arbejdet i veterinærklinisk praksis Kvalitetssikring er aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Fundamentet i kvalitetssikring er dokumentation af, at de pågældende veterinære aktiviteter har fundet sted i overensstemmelse med nedskrevne standardprocedurer og manualer. Hvis en dokumentation af en veterinær aktivitet ikke foreligger, vil man kunne hævde, at den aldrig har fundet sted. Ved dokumentation af aktiviteten vil der kunne redegøres for, 1) hvem der gjorde det, 2) hvad der blev gjort, 3) hvordan blev det gjort, 4) hvornår blev det gjort, 5) hvor blev det gjort, 6) hvem tog beslutningerne og 7) hvem kendte til det. Det Veterinære Sundhedsråd beskrev i 2002 udfra en gennemgang af klagesager over dyrlæger, at der kunne påvises mangelfulde forhold vedrørende f. eks. 1) journalføring, 2) kommunikationen mellem dyrlæger, 3) kommunikationen med dyreejeren. Rådet præsenteres fortsat for journalmateriale, som mere har karakter af et simpelt afregningsbilag end en klinisk journal. Rådet skal derfor genindskærpe de hovedelementer, som en klinisk journal forventes at opfylde: At journalen har en sådan kvalitet, at sagen problemfrit kan overdrages til en kollega At journal udfærdiges over det materiale/dyr, som den enkelte dyrlæge har undersøgt At det af journalen fremgår, hvilke diagnoser, differentialdiagnoser, undersøgelser og behandlinger, der knytter sig til det undersøgte dyr/ materiale At journalen udformes således, at såvel patient som ejer entydigt kan identificeres At journalen angiver, hvilke instrukser der er meddelt ejer At journalen indeholder prognose for patientens helbredelse, eventuelle forslag til yderligere undersøgelser samt givne anbefalinger. For produktionsdyr skal henvises til gældende regler. Specielt i større praksis med flere dyrlæger, som kan have forskellige kompetencer, finder Rådet, at der er et ganske særligt behov for sikring af journalmaterialet samt kommunikationen såvel mellem de behandlende dyrlæger som klientellet. Herved kunne man eliminere mange diskussioner og forskellige udlægninger af et behandlingsforløb der afviger fra det optimale. Kvalitetssikring med beskrevne rutiner og dermed ensartethed i diagnostik og patientbehandling vil sikre patienterne og dermed klienterne en ensartet udrednings- og behandlingsplan, uafhængigt af hvilken dyrlæge, der i den pågældende praksis varetager opgaven. Rådet finder, at arbejdet med at 7

fastlægge procedurer og udarbejde proceduremanualer vil være et gunstigt tiltag på vejen mod etablering af kvalitetssikring og dermed et kvalitetsløft af arbejdet i den veterinære kliniske praksis. Det er Rådets opfattelse, af disse manualer dels vil sikre et mere ensartet udrednings- og behandlingsforløb, dels vil sikre klienten entydig information og samtidig vil sikre en nyligt ansat dyrlæge i praksis klare retningsliner for arbejdet. Også behandlingen af eventuelle klagesager mod praksis vil lettes. Hesten er stadig i lovens forstand et produktionsdyr, og det kan undre Rådet, at mange hestepraktiserende dyrlæger fortsat ikke erkender dette, men undlader at microchippe og registrere hesten, når den behandles med pharmaca, hvor loven fordrer dette, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler. Ikke blot er dette en ulovlig handling, men miskrediterer i høj grad dyrlægen, idet det i en eventuel retssag ofte vil blive fremlagt, også selvom det ikke er det centrale veterinærfaglige element. Rådet ser ofte, at manglende chipning og efterfølgende registrering giver anledning til spørgsmål om dyrlægens omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udøvelse af sin gerning al almindelighed. Det er efter Rådets opfattelse udtryk for manglende professionalisme, som let kan undgås ved at man inkluderer dette i en standard procedure, hvor man selvfølgelig husker skriftligt at informere og selv opbevarer en kopi af ejerens forståelse af konsekvenserne, nemlig at slagteværdien for altid er tabt. Rådet finder, at også specialpraktiserende dyrlæger indenfor familie- og hobbydyrsområdet må leve op til samfundets krav og kunne dokumentere den faglige indsats, som klientellet betaler for, på en kvalificeret måde. Det Veterinære Sundhedsråd d. 30. december 2006 8

2 Afgørelser i tidligere refererede sager 0621-16.01 Vedrørende: Erstatningskrav mod dyrlæge, som undersøgte hest ved en handelsundersøgelse uden at opdage, at hesten led af spat. Side 32 i Årsberetningen 2001. Retten fandt ikke, at sagsøgeren dokumenterede en tilstrækkelig sammenhæng mellem spatten og de lidelser, der førte til at hesten måtte aflives, og retten frifandt derved sagsøgte. Sagsøgeren tilpligtiger sagsøgtes sagsomkostninger. 069-8.01 Vedrørende: Anmodning fra Fødevaredirektoratet om en udtalelse omkring injektioner givet af dyrepassere i zoologiske haver. Side 188 i Årsberetningen 2001. Fødevaredirektoratet lagde Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse til grund og fandt, at dyr i zoologiske haver kan betragtes som en besætning, hvorfor reglerne i 7 a, stk. 4 vedrørende voksent kvæg med sundhedsrådgivningsaftaler vil kunne anvendelse. 0634-42.01 Vedrørende: Hundeejer aflivede sin hund med skud fra en hjemmelavet kanon, ammunitionen var 2 kanonslag, luftbøssehagl og en våd klud. Side 139 i Årsberetningen 2001. Tiltalte blev straffet med en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd. 0638-24.01 Vedrørende: I en blandet besætning var der dyreværnsmæssige kritisable forhold. Side 173 i Årsberetningen 2001. Tiltalte blev ved byretten idømt fængsel i 40 dage, som blev udsat og ville bortfalde efter en prøvetid på 1 år på vilkår af, 1) at tiltalte ikke begik strafbart forhold i prøvetiden, 2) at tiltalte inden for en længstetid på 6 måneder, udførte ulønnet samfundstjeneste på 60 timer og 3) at tiltalte skulle være under kriminalforsorgens tilsyn i prøvetiden. Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i produktionsøjemed i 5 år. 0638-28.02 Vedrørende: I en blandet besætning var der flere dyreværnsmæssigt kritisable forhold. Side 233 i Årsberetningen 2002. Sagen blev henlagt på grund af tiltaltes død. 9

2002-20-057-00011 Vedrørende: Vanrøgt af svin, køer og mink. Side 225 i Årsberetningen 2002. Tiltalte straffes med fængsel i 40 dage, men straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholdte følgende betingelse: 1) Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i 2 år fra dommens dato. Tiltalte blev for bestandigt frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr. Tiltalte betalte 12.000 kr. af sagens omkostninger. 2003-20-03-00018 Vedrørende: Dyrlæge havde lavet en forsikringsundersøgelse, der nok berettigede til hestens forsikring, men beklageligvis havde hesten to store hovledsmus der kort tid efter gav anledning til symptomer. Side 21 i Årsberetningen 2003. Dyrlægen blev frifundet i byretten. 2003-20-03-00025 Vedrørende: Klagesag om køb af hund, der blev aflivet efter dyrlægeanbefaling pga. angstadfærd. Side 41 i Årsberetningen 2003. Indklagede skulle inden 30 dage fra Forbrugerklagenævnets afgørelse betale 2.500 kr. til klageren. 2003-20-04-00016 (0622-6.01) Vedrørende: Transport af kreaturer. Side 58 i Årsberetningen 2003. Sagen blev forligt i byretten, således at sagsøger hævede sagen og hver part skulle bære egne omkostninger. 2003-20-04-00017/2002-20-04-00010/VE0621-22.02 Vedrørende: Ansvarspådragende adfærd fra dyrlæge under forløsning af en hoppe, som bevirkede at føllet og hoppen døde. Side 51 i Årsberetningen 2003. Ved byretten blev sagsøger idømt, at skulle betale sagsøgte 7.000 kr. i sagsomkostninger samt de af sagsøgte afholdte udgifter på 3.000 kr. 2003-20-04-00019 Vedrørende: Ejeren af en sobesætning sagsøgte et foderstoffirma på grund af levering af foder med for lavt indhold af A-vitamin. Dette skulle efter anmeldelsen have været skyld i nedsatte produktionsresultater på grund af A-vitaminmangel resulterende i en negativ indvirkning på søerne omkring faring og løbning. Side 66 i Årsberetningen 2003. Foderstoffirmaet blev frifundet, og ejeren af sobesætningen betalte sagens omkostninger. 2003-20-04-00021 Vedrørende: Forsvarskommandoen sagsøgt for uretmæssig indtrængen på et besætningsområde samt for ved deres handling at have indført smitte med svinedysenteribakterien i besætningen. Side 66 i Årsberetningen 2003. Forsvarskommandoen blev dømt i byretten, men blev frifundet i landsretten. 10

2003-20-04-00022 Vedrørende: I forbindelse med køb af en hest opstået strid, idet hesten efter handlens indgåelse udviste ataksi/slingerhed. Side 52 i Årsberetningen 2003. Sagen blev afgjort med et forlig, hvor sagsøgeren hævede sagen, og inden 14 dage skulle betale 9.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, samt betale syn- og skønsomkostninger og udgifterne til de vidneafgivende dyrlæger. 2003-20-052-00049 Vedrørende: To forhold for henholdsvis vinteren 2001-2002 og 2002-2003 med ca. 20 udegående Hereford kreaturer på en fold uden adgang til 1) tilstrækkeligt foder, 2) tørt strøet leje/tør bund, 3) læskur eller naturligt forekommende læ eller 4) konstant til drikkevand. Side 141 i Årsberetningen 2003. For første forhold blev tiltalte idømt en bøde på 6.000 kr. og sagens omkostninger for overtrædelse af dyreværnslovens 28, stk. 1 og stk. 2, jf. 1, og 3. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. For andet forhold blev tiltalte idømt en bøde på 4.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger, herunder 29.433,75 kr. for fodring, tilsyn og BSEanalyse af de pågældende kreaturer. 2003-20-052-00055 Vedrørende: Kritisable forhold i et større kreaturhold på stald, hvor nogle af kreaturerne var ekstremt afmagrede, og havde fået irritation/ætsning af huden på lårene pga. manglende udmugning, samt manglende fodring, vanding og pasning af et større kreaturhold på fold. Side 151 i Årsberetningen 2003. Tiltalte blev straffet med fængsel i 10 dage. Fuldbyrdelsen af straffen blev udsat og vil bortfalde efter en prøvetid på 1 år på vilkår af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Tiltalte skulle betale en tillægsbøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 3 år. 2003-20-053-00030 Vedrørende: Transport af et læs slagtedyr under dårlige forhold. Side 184 i Årsberetningen 2003. Transportøren og transportfirmaet blev frifundet. Sagens omkostninger blev betalt af statskassen. 11

2003-20-053-00053 Vedrørende: Levering af 3 slagtesvin med store navlebrok til slagteriet. Side 230 i Årsberetningen 2003. Tiltalte, leverandør blev idømt en bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage. Tiltalte, transportør blev idømt en bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage. De tiltalte betalte dem hver især vedrørende sagsomkostninger. 2003-20-053-00061 Vedrørende: Transport af en gris med ældre brud på venstre bagben og som var tydeligt halt. Side 248 i Årsberetningen 2003. Tiltalte blev idømt en bøde på 15.000 kr. for dette forhold samt for at have transporteret en gris med brok. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. Tiltalte betalte sagens omkostninger. 2003-20-052-00065 Vedrørende: Ejeren af 22 kreaturer blev anmeldt, da kreaturerne ikke havde mulighed for at få drikkevand, og ikke havde adgang til tilstrækkeligt foder. Side 173 i Årsberetningen 2003. De to tiltalte blev hver straffet med fængsel i 10 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholdte følgende betingelse: 1) Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i 2 år fra dommens dato. De to tiltalte skulle hver betale en tillægsbøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. De tiltalte skulle betale de hver dem vedrørende sagsomkostninger. 2003-20-057-00016 Vedrørende: Et blandet dyrehold var udegående i januar måned uden adgang til læ samt tørt, strøet leje. Dyrene blev ikke fodret regelmæssigt, og de havde ikke adgang til drikkevand. Side 301 i Årsberetningen 2003. Sagen blev, henset til den tid der var gået siden forholdene blev begået, undtagelsesvist afgjort med en bøde på 5.000 kr. til tiltalte. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage. Statskassen og tiltalte betalte hver halvdelen af sagens omkostninger. 12

3 Handelssager 3.1 Handelssager vedrørende heste 2004-20-03-00028 Skrivelse af 27. november 2003 fra advokaterne i sagen A købte af B den 8. februar 2003 en hest, som blev leveret den 11. februar 2003. Den 24. februar 2003 blev hesten dyrlægeundersøgt, hvor der foruden blødning i højre bagknæ også blev fundet en eksostose omkring kronleddet. Hesten blev senere aflivet. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Det bedes oplyst, om en syns- og skønsmand med fornøden sikkerhed kan fastslå, at hesten led af begyndende ringfod, inden den blev aflivet, når man alene har et nedfrossent ben fra hesten at undersøge? Spørgsmålet bedes besvaret i lyset af, at benet, hvorpå den omhandlende ringfod menes at forekomme, ligger nedfrosset og har ligget nedfrosset siden februar 2003. Svar ad 1: Ringfod defineres som knoglenydannelse intraartikulært (lednært) eller periartikulært (omkring leddet) udgående enten fra P1 og P2 (høj ringfod) eller P2 og P3 (lav ringfod). Det vil normalt ikke være forbundet med vanskeligheder at identificere tilstanden på et nedfrosset ben (dybfrossent umiddelbart efter aflivningen). Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes det oplyst om det er muligt for syns- og skønsmanden at foretage en tilbagedatering af lidelsen til handelstidspunktet den 8/2 2003, når undersøgelsen foretages på et nedfrosset ben? Svar ad 2: Det vil for en syns- og skønsmand være muligt at foretage en tilbagedatering af forandringerne. For at fastslå, om disse har været til stede på handelstidspunktet er det nødvendigt at kende tidspunktet for dyrets aflivning. Til brug for syns- og skønsmanden bør endvidere vedlægges røntgenbilleder optaget af Hestepraksis H1 24. februar 2003. Spørgsmål 3: Det bedes oplyst, om det medfører øget usikkerhed omkring undersøgelsesresultatet, når hesten er aflivet, og der kun kan foretages en undersøgelse af et nedfrosset ben? 13

Svar ad 3: Da forandringerne, som skal registreres, er makroskopiske(større) osseøse (knogler), vil det, at benet har været nedfrosset (dybfrosset umiddelbart efter dyrets aflivning) normalt ikke give anledning til problemer med hensyn til den diagnostik, der er nødvendig for at stille diagnosen ringfod. Dette skyldes, at de undersøgelsesmetoder, der skal bringes i anvendelse for at kunne identificere tilstedeværelsen af en ringfod, ikke er særlige følsomme for de skader, ufuldstændig konservering kan bidrage til. Det Veterinære Sundhedsråd vil foreslå, at der foretages en regulær røntgenundersøgelse i to plan af det omhandlede ben, eventuelt kombineret med en computer tomografisk røntgenundersøgelse (CT-skanning). Afgørelse: Sagen blev hævet af sagsøgeren inden domsforhandlingen. 2004-20-03-00029 Skrivelse af 13. januar 2004 fra advokaterne i sagen En hest handles 2. april 2003. Hesten blev transporteret fra Jylland til Sjælland i en transport sammen med andre heste den 3. april 2003 og ankom til køber hen under aften. Ejeren oplyste i skrivelse af 30. april til sælger, at hun allerede hørte hesten hoste første gang om aftenen ved ankomst. Hesten blev første gang behandlet den 7. april, hvor hesten fik feber og havde bilateralt næseflåd. Hesten blev behandlet med antibiotika samt bronkiedilaterende midler med nogen effekt, men fik hurtigt tilbagefald og blev behandlet igen med antibiotika samt bronkodilaterende midler. Efter behandlingen fik hesten Voren, idet den hostede og havde slim i lungerne. Den 3. maj 2003 blev hesten indlagt med bilateral næseflåd, hævede lymfeknuder (lnn. Mandibularis), spontan fugtig hoste, temperatur 38, 6, respirationsfrekvens 32/min. Ved endoskopi fandtes rigelige mængder purulent næseflåd i luftposer, svælg og luftrøret. Der blev udtaget prøver til mikrobiologisk undersøgelse, der alle viste renforekomst af Streptococcus zooepidemcus. Primo juni blev hesten sendt hjem med reserveret prognose, og den 7. august blev hesten indstillet til aflivning i henhold til værn om dyr, idet hestens tilstand blev væsentlig forværret. Køber sagsøgte sælger. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Var hesten syg eller særligt disponeret for sygdom på handelstidspunktet den 2. april 2003? Svar ad 1: Det fremgår, at hesten pådrog sig en akut febril luftvejsinfektion med symptomdebut den 7. april 2003. Infektionen progredierede fra de øvre luftveje herunder luftposerne til de nedre luftveje og førte til en bronchopneumoni ( lungebetændelse). Der påvistes ved mikrobiologisk undersøgelse en bakteriel årsag i form af bakterien Streptococcus zooepidemicus. Denne bakterie er en velkendt årsag til luftvejsinfektioner hos føl, unge heste og hos heste med kompromitteret immunsystem som følge af f.eks. transport, miljøskifte etc. Streptococcus zooepidemicus kan findes i de øvre luftveje som en del af den normale bakterieflora hos raske heste. Da bakterien ikke kan invadere en intakte slimhinder, skal der være udløsende faktorer tilstede, før en infektion med klinisk sygdom til følge kan finde sted. Inkubationstiden for patogene streptococcer såvel humant som veterinært regnes for at være kort, fra 2 dage til max. 12 dage. 14

Lægges disse forhold til grund, finder Rådet, at hesten ligeså vel kan være blevet inficeret og blevet klinisk syg efter handelstidspunktet, som følge af f.eks. transport og/eller miljøskifte. Ud fra de foreliggende sagsakter, finder Rådet intet, som peger på, at hesten har været særlig disponeret for sygdom på handelstidspunktet. Spørgsmål 2: Var hesten med overvejende sandsynlighed smittet med en sygdom på handelstidspunktet? Svar ad 2: Se svar ad 1. Spørgsmål 3: Med hvilken sygdom? Svar ad 3: Se svar ad 1. Spørgsmål 4: Har Rådet yderligere udtalelser eller bemærkninger til sagen? Svar ad 4: Rådet skal anføre, at kronisk obstruktiv lungelidelse/astmatisk bronkitis eller tilbagevendende luftvejssyndrom kan ses debutere og/eller optræde som komplikation til alvorlige luftvejsinfektioner af såvel bakteriel som viral karakter. Afgørelse: Sagen blev hævet af køberen. Der blev lagt vægt på udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd. 2004-20-03-00030 Skrivelse af 20. januar 2004 fra retten i Aabenraa En pony blev handlet og godkendt af købers dyrlæge uden at hesten blev røntgenfotograferet. Hesten blev efter ejerskiftet halt, og det blev konstateret, at hesten led af spat, og lidelsen blev røntgenologisk tilbagedateret til før handlens indgåelse. Kort før retssagen blev hesten forfangen og aflivet i henhold til værn om dyr. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Hvad er årsagen til hestens akutte forfangenhed? Svar ad 1: Rådet kan ikke med nogen grad af sandsynlighed besvare spørgsmål på det foreliggende grundlag. 15

Spørgsmål 2: Dersom årsagen ikke kan angives entydigt, bedes i stedet oplyst, hvilke årsager der kan være til den akutte forfangenhed, samt sandsynlighedsgraden for den enkelte årsags forbindelse til den akutte forfangenhed? Svar ad 2: Rådet skal henvise til eksisterende faglitteratur om forfangenhed hos hest. Se endvidere svar ad 1. Spørgsmål 3: Kunne hestens akutte forfangenhed være undgået? Svaret bedes begrundet. Og ved et bekræftende svar bedes tillige oplyst, hvorledes den akutte forfangenhed kunne være undgået. Svar ad 3: Rådet kan ikke med nogen grad af sandsynlighed besvare spørgsmål på det foreliggende grundlag. Afgørelse: Sagsøgte sælger blev frifundet. Sagsøger skulle betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. 2004-20-03-00033 Skrivelse af 25. marts 2004 fra advokaterne i sagen A købte 14. december 2002 en hest af B. I forbindelse med handlens indgåelse blev der af dyrlæge D1 foretaget sædvanlig handelsundersøgelse. Kort tid efter handlens indgåelse blev der af A konstateret at hesten havde problemer med stivhed i halsen. Hesten blev herefter undersøgt af to dyrlæger D2 og D3 der konstaterede at hesten led af slingerhed, cervikal vertebral malformation og cervikal vertebral instabilitet. Køber A ønskede herefter at hæve handlen, hvilket sælger B ikke ville på de givne konditioner. Herefter blev der udarbejdet syns- og skønstema hvorefter hesten blev undersøgt af den udpegede synsmand dyrlæge D4. Ved sin undersøgelse beskrevet i attest dateret 22. december 2003 konfirmerer synsmanden, dyrlæge D4, at hesten lider af slingerhed undertiden også kaldet wobbler. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse om cervikal vertebral malformation i almindelighed optræder helt akut, således at en dyrlæge ved klinisk undersøgelse godt kan undlade at opdage den pågældende sygdom? Svar ad 1: Symptomerne på wobbler, cervikal vertebral malformation og cervikal vertebral stenose debuterer ofte akut. Før hesten viser symptomer vil det ikke være muligt ved en normal handels/forsikringsundersøgelse for en dyrlæge at diagnosticere tilstanden. 16

Spørgsmål 2: Det Veterinære Sundhedsråd bedes gennemgå bilag 1, redegørelse for handelsundersøgelsen af hesten, og meddele, om dyrlægen ved den pågældende handelsundersøgelse har gjort noget dyrlægefagligt ukorrekt, eller om undersøgelsen synes at være i overensstemmelse med det, der er gældende for dyrlæger ved handelsundersøgelser af heste? Svar ad 2: Det Veterinære Sundhedsråd finder ved gennemgang af bilag 1 ikke at den pågældende dyrlæge ved handelsundersøgelsen har gjort noget dyrlægefagligt ukorrekt, men at undersøgelsen synes at være i overensstemmelse med det, der er gældende for dyrlæger ved handelsundersøgelser af heste. Spørgsmål 3: Giver den af syn- og skønsmand dyrlæge D4 udarbejdede skønserklæring anledning til at ændre Det Veterinære Sundhedsråd vurdering af D1 s undersøgelse af hesten? Svar ad 3: Nej, jf. svar ad 1. Spørgsmål 4: Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger? Svar ad 4: Nej. Afgørelse: Sagen blev afsluttet med forlig. 2004-20-03-00034 Skrivelse af 16. juni 2004 fra retten i Rønne Efter at have studeret en annonce på Internettet og set en video af hesten under rytter, bestemte A sig for at købe en hest af B. Hesten blev herefter afhentet af hestetransport og transporteret fra Jylland til Bornholm, hvortil den ankom den 2. juni tidlig om morgenen. Dyrlæge blev tilkaldt samme dag kl. 18 på grund af akut opstået sygdom, hvor hesten havde feber og anstrengt respiration. Hesten blev behandlet og behandlingen blev gentaget dagen efter, hvor den var i tydelig bedring. Den 14. juni fik hesten tilbagefald og blev behandlet; og igen den 23. juni havde hesten det dårligt med feber og smerteytringer. Hesten blev nu behandlet intensivt, og der blev udført blod og gødningsundersøgelser, der viste, at hesten har let anæmi (blodmangel), og der fandtes mange strongylide æg i afføringen. Derefter blev iværksat ormekur, og ved en kontrol 14 dage senere var der ingen tegn på æg. Det lykkedes dog ikke at helbrede hesten, hvorfor den blev aflivet. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Det bedes oplyst om hesten ved hestetransportørens afhentning af hesten må antages at have været rask og symptomfri? 17

Svar ad 1: Vurderet ud fra videoklip af hesten, vil Det Veterinære Sundhedsråd antage, at hesten har været symptomfri ved hestetransportørens afhentning af hesten. Hvorvidt hesten har været fuldstændigt rask forud for transporten, kan Rådet ikke afgøre på det foreliggende grundlag. Spørgsmål 2: Er det sandsynligt/kan det konstateres, at hesten ved afhentning hos sagsøgte den 1. juni 2003 havde to diagnoser, lungebetændelse og blodorm? Svar af 2: Nej. Rådet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at det ikke af sagsakterne fremgår, at hesten led af eller havde blodorm (strongulus vulgaris). En gødningsundersøgelse har vist forekomst af strongylide æg, men der foreligger ikke en artsspecifikation. Spørgsmål 3: Hvis det kan konstateres, at hesten havde en eller to af disse diagnoser bedes det oplyst, hvornår disse lidelser/denne lidelse er opstået: Er den opstået før eller efter hesten den 1. juni 2003 blev afhentet? Svar ad 3: Det fremgår af dyrlægeerklæring, bilag 2, fra Dyreklinik DK1, at hesten cirka tolv timer efter ankomst til Bornholm den 2. juni havde anstrengt respiration og feber. På den baggrund vurderer Rådet, at lidelsen er opstået efter at hesten den 1. juni 2003 blev afhentet. Spørgsmål 4: Det bedes oplyst, om det er sandsynligt, at en eller to af disse lidelser var årsag til, at hesten blev så syg, at den måtte aflives? Svar ad 4: Det fremgår af dyrlægeerklæring, bilag 2, fra Dyreklinik DK1, at hesten fik tilbagefald den 14. juni og igen den 23. juni 2003, og at symptombilledet forandredes, idet der ikke længere var bilyd på lungerne. Men hesten virkede mere træt, med smerter, ledhævelse, sår, smerter fra ovarierne (æggestokkene) og forstoppelse. På denne baggrund finder Rådet det ikke dokumenteret med nogen grad af sandsynlighed, at hestens respirationsproblemer er årsag til, at hesten senere blev så syg, at den måtte aflives. Spørgsmål 5: Hvis det lægges til grund/hvis det er sandsynligt, at hesten allerede ved afhentning den 1. juni 2003 havde en eller to af de førnævnte lidelser, bedes det oplyst, om man ved normal omgang med hesten/normal pasning af hesten, kunne have konstateret, at den led af en eller begge af de førnævnte lidelser? Svar ad 5: Se svar ad spørgsmål 2 og 3 vedrørende blodorm. Rådet finder, at man ved normal omgang/normal pasning af hesten ville have observeret lungeproblemer som beskrevet i dyrlægeerklæring, bilag 2, fra Dyreklinik DK1. 18

Spørgsmål 6: Kan de i sagens bilag 2 af den 2. juni 2003 beskrevne symptomer opstå som følge af en anstrengende transport (det bedes oplyst, hvad der forstås ved anstrengende transport, herunder om den skriftlige redegørelse, der foreligger fra hestetransportøren, kan karakteriseres som en anstrengende transport)? Svar ad 6: Ja, Rådet finder at de i sagens bilag 2 omtalte respirationsproblemer kan opstå som følge af den anstrengende transport. Rådet er opmærksom på, at en transport, der i øvrigt gennemføres i henhold til gældende regler, alligevel for dyret kan virke anstrengende (stressende) og derigennem være medvirkende til udvikling af symptomer. Hvorvidt en transport opleves som stressende, varierer betydeligt mellem individer, og beror ikke alene på fysiske forhold som temperatur, luftfugtighed, luftskifte, ventilation, dyretæthed, transporttid og lignende, men også i stor udstrækning på i hvor høj grad dyret er tilvænnet transport. Således er mange heste i dag tilvænnet et liv med hyppige og længere transporter. Den redegørelse der foreligger fra hestetransportøren, bilag 3, tyder ikke på, at transporten har været særligt anstrengende. Spørgsmål 7: Kan Det Veterinære Sundhedsråd sammenkæde hestens tilstand ved levering den 1. juni 2003 med tilstanden i forbindelse med hestens aflivning og de af dyrlæge D1 s stillede diagnoser? Svar ad 7: Nej. Det Veterinære Sundhedsråd kan ikke med nogen grad af sandsynlighed sammenkæde hestens tilstand ved leveringen den 1. juni 2003 med tilstande i forbindelse med hestens aflivning. Supplerende skrivelse af 4. januar 2005 fra retten i Rønne Rådet fik supplerende spørgsmål vedrørende betydningen af ormeæg som belastende faktor i forbindelse med hestens sygdom i sagen. Rådet udtalte: Tillægsspørgsmål 1: 25 dage efter hestens ankomst blev der konstateret en udskillelse Strongylider, 7900 EPG. Det bedes oplyst, om hesten ved hestetransportørens afhentning af hesten må antages at have haft Strongylider? Svar ad tillægsspørgsmål 1: Ja, det kan med meget stor sikkerhed fastslås, at hesten havde strongylider, da den blev afhentet af hestetransportøren. Det Veterinære Sundhedsråd finder dog anledning til at gøre opmærksom på, at alle heste har Strongylider og at man ved æg undersøgelser normalt kan forvente at finde mellem 1 til 3000 æg per gram fæces (EPG). Fund af 7900 EPG, som der i det konkrete tilfælde blev fundet på hesten, er et meget stort tal, dog ikke usædvanligt, specielt ikke for årstiden. 19

Tillægsspørgsmål 2: Hvis hesten ved afhentning havde Strongylider, bedes der oplyst, om det er sandsynligt, om denne lidelse kan være årsag til eller medvirkende årsag til, at hesten blev så syg, at den måtte aflives? Svar ad tillægsspørgsmål 2: Det Veterinære Sundhedsråd finder det ikke sandsynligt at tilstedeværelsen af Strongylider har været årsag til, at hesten blev så syg, at den måtte aflives. Det Veterinære Sundhedsråd kan ikke med nogen grad af sandsynlighed udtale sig om hvorvidt tilstedeværelsen af Strongylider ved afhentningen kan have været medvirkende årsag til at hesten blev så syg at den måtte aflives: En obduktion af hestens mavetarmkanal inklusive krøs ville kunne kvalificerer hvorvidt og eventuelt i hvilken grad Strongylider kan have været medvirkende. Afgørelse: Sagen blev hævet af sagsøger. 2004-20-03-00035 Skrivelse af 9. juni 2004 fra retten i Silkeborg A ønskede at købe en dressur pony til sin datter. Han rejste med berider/hestehandler B til Holland for at se på flere egnede emner, herunder sagens genstand, ponyen. A fik forevist en video af denne pony, der forekom som et oplagt emne. Tilbage i Danmark meddelte A til B, at man var interesseret i at købe ponyen forudsat at den kunne godkendes uden anmærkninger (klinisk og røntgenologisk), og at sagsøgers datter kunne magte ponyen. Ultimo september 2002 blev A kontaktet af B, der oplyste, at ponyen netop havde undergået en klinisk undersøgelse i Holland, og at den havde gennemgået bøjeprøven uden anmærkninger, men at der tilsyneladende havde været lette røntgenforandringer at se på røntgenbillederne. Undersøgelserne var blevet gennemført af en hollandsk dyrlæge. Berider/ hestehandler B foreslog A at lade en dansk dyrlæge se på billederne for at få en second opinion. Dette indvilligede A i, da man fortsat var interesseret i ponyen. Billederne blev herefter sendt til Danmark, hvor dyrlæge D1, som var i familie med berider/hestehandler B, vurderede, at de fund der blev observeret på røntgenbillederne var af en sådan karakter, at ponyen kunne godkendes uden forbehold, hvis den fandtes klinisk ren. På denne baggrund tog A til Holland for at prøve ponyen og betinge, at en eventuel handel kun kunne gennemføres, hvis ponyen kunne handelsgodkendes af en dansk dyrlæge. Handlen blev herefter indgået og ponyen leveret 11. oktober 2002. Dyrlæge D1 gennemførte herefter den 12. oktober 2002 en klinisk handelsundersøgelse, hvor han godkendte ponyen. Ponyen skulle have været ledsaget af den rapport, som den hollandske dyrlæge havde udarbejdet i forbindelse med sine undersøgelser der. Denne fremkom ikke og A følte sig utryg ved situationen og kontaktede derfor dyrlæge D2 for at drøfte situationen med ham. Dyrlæge D2 foreslog at gennemføre en ny undersøgelse af ponyen. Herefter blev ponyen den 15. november 2002 undersøgt af dyrlæge D2, der fandt røntgenforandringer i begge forbens kodeled og ved halthedsundersøgelse fandt, at hesten var halt samt registrerede nedsat sammenbøjelighed i begge forbens koder og positiv bøjeprøve på begge forben. I løbet af vinteren 2002/2003 begyndte der at opstå problemer med ponyen som på ny blev undersøgt af dyrlæge D2 henholdsvis 27. december 2002 hvor hesten var halt på højre forben og med reaktion på bøjeprøver og mønstring som tidligere. Den 15. april 2003 blev der foretaget kodeledsblokade, som var delvis positiv, idet bøjeprøvereaktionen forsvandt. Der blev iværksat behandling. Men på trods af dette var ponyen uanvendelig til rideformål. A sagsøgte dyrlæge D1. 20