Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse 1.4 03-12-2009

Indholdsfortegnelse 1. Indkredsning af problemstillingen... 1 2. Årsager, konsekvenser og løsninger... 3 3. Klima data... 18 4. Produktudvikling... 22 5. IT produkt... 24 6. Konklusion... 26

1. Indkredsning af problemstillingen 1.1. Indledning og problemanalyse Vi vil med vores rapport undersøge og give jer viden indenfor boligens fossile energikilder og alternativer hertil. Først og fremmest vil vi kigge på årsagerne til vores store forbrug af energi i boligen og hvad konsekvenserne er heraf. Hertil hører det til, hvordan man tackler det politisk, og hvad konsekvenserne er af, at der bliver lavet regler og kvoter for problemet. Der skal undersøges hvilke vedvarende energikilder der findes og hvilke der eventuelt kunne erstatte de fossile energikilder, altså de mest effektive vedvarende energikilder. Energi fra vedvarende energi kilder er egentlig ikke svær at skaffe, men problemet er at få opbevaret den til når den bruges, og eventuelt også samle f.eks. vindmøller praktiske steder og så kunne sende energien over lang afstand til de steder, den skal bruges. Sidst men ikke mindst kan hvert enkelt individ gøre en masse, for eksempel spare en masse ved at slukke de elektroniske udstyr når det ikke bliver brugt, dette vil vi komme med nogle eksempler på. 1

1.2. Problemformulering Vores nøgleproblem er: Boliger forbruger for meget energi fra fossile energikilder. Vores underspørgsmål er: Hvad er årsagerne til det store forbrug i boligerne? Hvad er årsagerne til klimaændringerne, og karakteren og omfanget af disse? Hvad er konsekvenserne af klimaændringerne for henholdsvis samfundet, virksomhederne og individet? Hvordan man hidtil nu har forsøgt at løse de opståede problemer på internationalt plan og politisk plan i Danmark? Fra virksomhedernes side? Hvad den enkelte borger har kunnet gøre? Hvilke vedvarende energikilder findes der, og hvilke er mest effektive? Er det muligt at opbevare energi fra vedvarende energikilder til senere brug? Er det muligt at spare mere på strømmen? Hvor meget går der f.eks. til standby? Hvordan tackler man dette politisk og samfundsmæssigt? Hvad er konsekvenserne af måden man tackler det politisk og samfundsmæssigt? Hvilke initiativer politikerne fremover kunne tage? Hvad er de politiske partiers holdninger til energi- og miljøspørgsmål i relation til klimaforandringerne? Hvad er interesseorganisationers og græsrodsbevægelsers rolle og forskellige forslags muligheder for at blive vedtaget i folketinget? 1.3. Indledning Klima er et stort emne for tiden, CO 2 og PPM (dele ud af en million) viser sig over alt. Vi skal spare og vi skal være miljø rigtige, men hvad kan vi gøre, og hvad bliver gjort fra de højere magter i form af politik både nationalt og internationalt. Vi vil afdække de politiske aspekter samt de huslige aspekter, hvilke muligheder der er for at udnytte mere langtidsholdbare løsninger så som sol, vind, og vandenergi, vi vil dog afdække området for solenergi. 2

2. Årsager, konsekvenser og løsninger 2.1. Årsager 2.1.1. Hvad er årsagerne til det store forbrug i boligerne? Hvorfor er det, at vi alle bruger så meget energi? Det er der jo sådan set mange grunde til, vi bruger det jo til alverdens ting; til at lave vores mad, give os varme, kulde, lys, og mange andre nødvendige men også mindre nødvendige ting, og nogle som vi egentlig godt kunne leve foruden. Men på nogle punkter føler man måske, at man ikke rigtig kan leve uden dem, nogle er jo selvfølgelig ganske nødvendige, som for eksempel komfuret. Hvordan skal vi ellers lave mad? Eller lys, det bliver jo mørkt før eller siden. Vi kan være enige om, at der er nogen af tingende, vi ikke kan skaffe os af med, det er simpelthen en del af vores normale livsstil, fjernelse af de ting vi virkelig føler os afhængig af og man har et problem. Andre ting som er mindre nødvendige er jo mere bare det luksus liv vi efterhånden har opbygget, som for eksempel T.V. Men igen er det nok ikke lige til bare at stoppe med forbruget af de ting vi har. Så foreslår man måske bare, at vi skulle skære ned på forbruget, og kun have tingende kørende når det er nødvendigt, dog er det så endnu en ting der skal sættes ind i ens liv, vi kan give et eksempel, hvis man om morgenen normalt står og tænder lyset hvor man nu lige kommer forbi fordi der er mørkt, kan det jo nemt ske man ikke lige for slukket for det når det bliver lyst, når man nok godt kunne klare sig med sollyset udefra. Det er lidt ligesom vander man har som måske er ages old, og som så kan være svære at vende sig af med. Dette er forskellige småting i vores dagligdage som vi egentlig skal til at kunne lave om på, og lave nogle effektive ændringer så længe vores energi kommer fra højt forurenende kilder. 3

2.1.2. Hvad er årsagerne til klimaændringerne, og karakteren og omfanget af disse? Årsagerne til klimaændringerne er primært et forhøjet antal CO 2 molekyler i atmosfæren, andre drivhusgasser er også en del af det. Faktisk er vi helt oppe på 385 ppm, hvor der førhen højest var 300 ppm CO 2 molekyler i atmosfæren. På illustrationen herunder ses CO 2 udviklingen i atmosfæren gennem de seneste 50 år. CO 2 og andre drivhusgasser stammer fra blandt andet afbrænding af fossile råstoffer, såsom kul, olie og gas. CO 2 niveauet vi ser i øjeblikket er meget højere end noget andet man har kunnet måle i de seneste 650.000 år. Man har tydeligt kunne se på CO 2 http://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php, Klimadebat, 15/11-09. 4

målingerne for de sidste 650.000 år, at dette er menneskeskabt, fordi stigningen for alvor er sket inden for de seneste århundreder, samtidig med den økonomiske vækst. Klimaændringerne forårsager, at store dele af isen på grønland, nordpolen og Antarktis smelter, hvilket får vandstanden til at stige overalt i verden. Man regner med, at vandstanden stiger med op til 7 meter, hvis alt isen smelter. Isen har også den funktion, at den reflekterer sollyset tilbage til rummet. Men jo mere is der smelter jo mindre sollys bliver reflekteret tilbage til rummet, og jo mere vil blive optaget i havet. Dette medfører højere hav temperaturer og derved også højere lufttemperaturer. Vi er efterhånden fuldstændig afhængige af elektriske apparater, som desværre primært bliver forsynet med strøm fra kul fyrede kræftværker, som udleder meget CO 2. Vi bruger også olie til benzinen til bilen, for at få vores transportbehov dækket, desværre udleder det også store mængder CO 2 til atmosfæren. Sidst men ikke mindst skal vores huse også varmes op, hvis ikke vi benytter olie eller el til opvarmning, benytter vi gas, og gas udleder også CO 2. Vores stigende afhængighed af el, olie og gas betyder derfor meget på CO 2 regnskabet. Noget af den el vi bruger, kunne vi måske endda godt have undværet at bruge, vi bruger nemlig en hel den mere end vi måske går rundt og tror. Mange apparater bruger nemlig stadig strøm, når de er slukkede eller i standby (se side 18).. http://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php, Klimadebat, 15/11-09. 5

2.2. Konsekvenser 2.2.1. Hvad er konsekvenserne af klimaændringerne for henholdsvis samfundet, virksomhederne og individet? Vi er alle klar over, at jorden er ved at tage effekt fra den globale opvarmning, og at jordens varme bliver forøget. Men hvad kan der virkelig ske, hvis der ikke bliver gjort noget ved det? Alt for meget vil vi mene, ikke nok med at vi skal leve med et varmere eller koldere, afhængig af hvor i verden man er, men den varme resultere også i andre og meget hårde konsekvenser. Eftersom der bliver varmere, betyder det, at flere områder vil blive en hel del mere tørre, hvilket kan resultere i mere tørke og vand mangel. Vand mangel vil også komme fra, at der efterhånden vil være mindre frisk drikke vand. For eksempel kommer op til 60 % af verdens vandforsyning fra smeltevand fra gletsjere. Det tørre land og mangel på vand kan også resultere i en meget lavere tjening fra marker og andre afgrøder, eftersom det ikke kan dyrkes, og natur katastrofer som skovbrande vil også blive højt forøget. Men den stigende varme vil ikke kun give problemer med tørke, men også problemer med selve naturen og landmassen, eftersom der bliver varmere vil de store is arealer som Antarktisk, Grønland, osv. begynde og smelte. Isen i havet vil ændre på havets vand, eftersom der er ferskvand, der havner i vandet, men når indlandsisen smelter vil havets vandstand stige, hvilket kan resultere, at mange områder nær vandet vil ende med at blive oversvømmet. Man skulle tro, at isen allerede gjorde nok skade, når den smelter. Isen virker også som en form for et kæmpe spejl, som reflektere mange af solens stråler, men eftersom at isen forsvinder, kan den kun spejle mindre og mindre, og varmen bliver optaget af vandet. Dette resulterer også i en ændring i havets kredsløb, og eftersom havet spiller en stor rolle, når det kommer til stormvejr. Ja, som endnu en effekt vil storme, cykloner osv. blive større og kraftigere fra den opvarmende effekt, eftersom varme områder hjælper med at bygge, for eksempel en orkans kræft op, dette skaber større og stærkere storme, for ikke at tale om mere frekvente storme. Dog vil denne ændring i havet ikke kun resultere i dette, men tænk også på fiskene i havet, deres leveområder vil jo blive ændret en hel del, især med den rene vand som blander sig med salt vand. Der er store muligheder for, at visse fiske arter muligvis uddør fordi de ikke kan leve i vandet, og at antallet af fisk højst sandsynligt bliver reduceret. Når man tænker over det, ville det jo være en stor tragedie. Men jorden ikke kun Jorden vil tage skade, nationer og folk er jo dem der skulle lide fra det, hvis vandende stiger, når indlandsisen smelter, vil der være forfærdelig mange mennesker vil jo miste deres hjem og hvad vil det ikke resultere? Det vil jo skabe et ufatteligt antal flygtninge. Man skulle jo tro, at vi havde nok problemer med det i forvejen, men der er vi jo kun i det hundrede tusinde. Vis 40 millioner mennesker http://www.actoncopenhagen.decc.gov.uk/en/ambition/evidence/4-degrees-map/, UK Government, 15/11-09. 6

pludselig blev hjemløse og blev til flygtninge, det ville jo være et sandt mareridt. Reduktionen af jordens ressourcer lader også til at være store, og hvis der nu pludselig ikke er nok, eller hvis det bare er faldende, så kan man jo kun forestille sig den hungersnød, vi vil have, eftersom vi ikke engang kan finde ud af at sørge for alle har mad, selvom der er nok. I en overtime effekt vil skaderne på jorden ske, og vi vil tage effekt, men det lader tilsyneladende til, at det på nogle punkter, bygger katastrofen op og udløser sig endnu hårdere. Nogen af de lande der vil tage størst effekt er de fattige ulande, som sagt vil mange miste deres hjem, miste mulighed for at overleve mm. I-landene vil selvfølgelig også tage lignende skade, men de har en større mulighed for at hjælpe hinanden og få tingene på plads igen. Men når de fattige lande ikke kan gøre noget, må de søge hjælp hos I-landene, dette kan jo resultere i meget større problemer for begge parter. http://www.actoncopenhagen.decc.gov.uk/en/ambition/evidence/4-degrees-map/, UK Government, 15/11-09. 7

2.3. Eksempel på løsninger 2.3.1. Hvordan man hidtil nu har forsøgt at løse de opståede problemer på internationalt plan og politisk plan i Danmark? Fra virksomhedernes side? Hvad den enkelte borger har kunnet gøre? Internationalt og nationalt er klimaet blevet et meget hot emne, derfor bliver mange planer fremstillet for tiden. Men før det blev det store emne, det er i dag, blev planer allerede fremlagt og vedtaget af mange lande verden over. Kyoto-aftalen blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto i Japan. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2012. Protokollen indebærer bl.a., at EU skal reducere sine udslip med 8 %, USA skal reducere med 7 %, og Canada og Japan med 6 % Dog gik USA aldrig med på Kyotoaftalen. Kvotesystem: CO 2 kvoter er Tilladelser til at udlede en bestemt mængde CO 2, Disse kvoter er lavet i forpligtelse til Kyotoaftelen, og kan sælges og købes blandt europæiske lande. United Nations Framework Convention on Climate Change er en FN-konvention, der blev vedtaget under miljøkonferencen i Rio de Janeiro i 1992. Konventionens formål er at reducere udledningen af drivhusgasser som CO 2, Metan og mere. Men har ikke nogen bindende krav. UNFCCC var den første konvention, der satte fokus på klimaet, og er bygget på Kyotoprotokollen fra 1997. Konventionen er også kendt som FN s Klimakonvention. Der er et par simple råd her, de kræver ikke en drastisk ændring i din hverdag, men de nedbringer CO 2 udslippet: Tag cyklen frem for bilen til de korte ture Undersøgelser viser, at vis du tager cyklen i stedet for bilen, og du cykler ca. 5 kilometer om dagen, 5 dage om ugen i 50 uger om året, så mindsker du årligt din personlige CO 2 -udledning med 225 kg. og sparer 750 kr. om året i benzin, udgifter mm. http://da.wikipedia.org/wiki/co2-kvote, Wikipedia, 19/11-09. http://application.sparel.dk/apaereberegner/?ploneurl=http://www.elsparefonden.dk /forbruger/vaerktoejer-og-beregnere/produktberegnere/a-paereberegner/index_html/action, Elsparefonden, 26/11-09. 8

Tag bussen i stedet for bilen Tager du bussen i stedet for bilen, og kører 5 kilometer om dagen, 5 dage om ugen i 50 uger om året, så mindsker du årligt din personlige CO 2 -udledning med 156 kg. Tag tog og Metro frem for bilen Lad bilen stå, og tag tog og Metro til og fra arbejde. Kører du 10 km hver vej, 200 dage om året, så Kan du formindske din personlige CO 2 -udledning med 560 kg. om året, og du sparer penge. Og tager du toget 20 km. hver vej, 200 dage om året, så mindsker du årligt din personlige CO 2 -udledning med 1208 kg. Kør altid miljørigtig bilkørsel Hvis du kører miljørigtigt, kan du spare ca. 15-20 procent brændstof. Hvis du for eksempel kører miljøkørsel til og fra arbejde, og kører 15 km hver vej, 200 dage om året, så mindsker du din personlige CO 2 -udledning med 210 kg. og sparer 750 kr. Skift til elspare pære Ved skift til a-pære kan du spare cirka 70kr årligt for hvert eneste glødepære der udskiftet, før i tiden har A-pære haft et ryg for at give et koldt lys, men dette er ikke nødvendigvis sandt. Fly trafik Fly trafik kan være svært at sige noget om, men som vi alle ved udskiller et fly store mængder CO 2 men på den anden side kan det rejse meget langt på kortere tid end en bil kan på flere dage. Plus der kan være over 100 passagerne i visse fly. Grønne afgifter er en række afgifter på ting, vi gør, tager et bad, køre i vores bil. Det er såkaldte adfærds regulerende afgifter for, at vi skal spare mere, en miljørigtig bil har en lavere grøn afgift end en ikke miljørigtig bil. http://da.wikipedia.org/wiki/co2-kvote, Wikipedia, 19/11-09. http://application.sparel.dk/apaereberegner/?ploneurl=http://www.elsparefonden.dk /forbruger/vaerktoejer-og-beregnere/produktberegnere/a-paereberegner/index_html/action, Elsparefonden, 26/11-09. 9

2.3.2. Hvilke vedvarende energikilder findes der, og hvilke er mest effektive? Vedvarende energi er en betegnelse for energikilder, der er ubegrænsede mængder af. Det stammer primært fra solen, enten ved sollys eller solens påvirkning på klimaet. For eksempel opvarmer solen vandet, jorden og luften, som alle påvirker klimaet og skaber vind og bølger. Der findes adskillige former for vedvarende energi, de mest kendte er: Vindenergi fra vindmøller Solenergi fra solceller og solfangere Bølgeenergi Vandenergi fra dæmninger Jordvarme Saltkraft Det er omdiskuteret om jordvarme fra en gejser eller varmkilde er en vedvarende energikilde, da man blot udnytter jordens naturlige varmeudledning. For før eller siden vil gejsere og varmekilder afkøles. Fossile brændstoffer er teoretisk set også vedvarende energikilder, da de naturligt bliver gendannet igen efter meget lang tid. Men den hastighed fossile brændstoffer gendannes i, kan overhoved ikke følge med den mængde vi bruger. Derfor betegnes fossile brændstoffer ikke for vedvarende. Brintenergi kan heller ikke betegnes som vedvarende energi, da der er så lidt brint på Jorden, at det skal fremstilles ved elektrolyse eller lignende. 2.3.3. Er det muligt at opbevare energi fra vedvarende energikilder til senere brug? Ja, det er det ved hjælp af store natrium-svovl batterier. Man er i gang med et forsøg i USA, hvor man lagrer overskudsstrømmen fra en vindmøllepark i to store batterier, der hver er monteret i en lastbilstrailer, som tilsammen vejer 80 tons. De kan opbevare 7,2 MWh tilsammen, som svare til forbruget 500 amerikanske hjem i 7 timer. Batterierne har en effektivitet på 75 %, det vil sige, at du kan få 75% af den strøm du har ladet batteriet op med, ud igen. Der findes også vanadiumbatterier med samme effektivitet som natrium-svovl batterier har. http://ing.dk/artikel/86167-mammut-batterier-skal-gemme-vindmoellestroemmen, Ingeniøren, 29/11-09. 10

2.3.4. Er det muligt at spare mere på strømmen? Hvor meget går der f.eks. til standby? Det er velkendt, at det kan betale sig at skifte til sparepære, slukke sin computer på stikkontakten og så videre, men mange tror ikke, at det er så store besparelser, der er ved det. Men hurtigt kan beløbet man spare, stige til højere mængder end man forventer. Der er lavet en række midler, som kan hjælpe forbrugere med at finde el spare apparater, blandt andet er der A+ og A++ mærket, disse mærker viser hvor stort et elforbrug apparatet har. For et eksempel kan du ved at gå fra et 4 år eller ældre køleskab eller fryser, bringe dit forbrug af el ned med 200 kwh/år, dette svare til cirka 400kr om året. Mange penge kan spares ved at skifte ældre apparater ud med nye, så som at skifte din gamle pc skærm ud med en ny fladskærm kan spare omkring 60 kwh/år svarende til 120 kr. om året Sågar en så simpel ting som at slukke på stikkontakten i stedet for at lade fjernsynet eller computeren stå på standby, kan bespare omkring 30 kwh/år. Men et af favorit spare rådene er at skifte til A-pære, for hvis en normal glødepære skiftes ud med en A-pære kan man spare omkring 40 kwh/år pr pære udskiftet. Desuden holder en A-pære helt op til 15 gange så længe som en normal glødepære, og udsender 4 gange så kraftigt lys per watt. http://www.selvtjekbolig.sparel.dk/esf_hurtigberegner/hurtigberegner.aspx?page=1& ploneurl=http://www.elsparefonden.dk/forbruger/vaerktoejer-ogberegnere/hurtigberegnere/hurtigberegneren/index_html/action, Elsparefonden, 26/11-09. 11

2.4. Fremtidens løsninger 2.4.1. Politiske initiativer Politisk kan de enkelte lande beslutte og foretage en lang række initiativer. Nogle initiativer kan være meget målrettede og målbare, mens andre kan være mere overordnede med et mere langsigtet perspektiv. Af de lidt dyrere løsninger findes der el-biler, strøm fra solceller, nye atomkraftværker og lagring af CO 2 i undergrunden. El-biler og solceller er løsninger, som er relevante men dyre. Atomkraftværker og CO 2 i undergrunden er en mindre reelt løsning, da CO 2 udslippet er afskaffet ved disse to løsninger men til gengæld vil der være fare for radioaktive udslip ved atomkraftværker. Når man lagrer CO 2 i jorden udskyder man bare problemet, for en dag skal det graves op igen. Undersøgelser viser, at jo større efterspørgsel der er, des billigere vil varen blive. Så det er nok bare et spørgsmål om tid før at vi alle lever med disse alternative løsninger, som havde det altid været sådan. Men er der så en grøn miljøplan på vej? Der har i mange år været stor modstand af Kyoto-protokollen både fra de store energiselskaber, bilindustrien og mange landes regeringer. Støtten til vores 3 energi sønder blev oprethold og udledningen af drivhusgasserne steg. Dette skyldtes, at folk var bange for, at det ville skade deres lands økonomi, og de ville miste arbejdspladser. Men her i de seneste par år er vejen vendt. Forskere viser det ene resultat efter det andet, at vi bliver nød til at handle, og det skal være snart! Blandt andet er USA s kongres ved at sætte en pris på udledningen af CO 2 ved hjælp af et kvotesystem som det, vi har her i EU. Kina forsøger at blive førende indenfor udviklingen af elbiler og vindkraft, så de store lande trækker i den rigtige retning. Der er gået konkurrence i hvem der kan blive det mest miljørigtige land. De politiske initiativer kan grundlæggende deles op i følgende virkemidler: Subsidier (statslige tilskud) Skatter Forskning Information Miljøpolitik og finansiering https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 12

2.4.1 Generelt Teknisk set er det faktisk muligt at undvære de 3 store synder: kul, olie og gas. Der er opfundet, og bliver stadig opfundet, alternative løsninger. I dag opføres der huse, som bruger meget mindre energi end huse der er bare 20-30 år gamle. Der er også huse der frembringer mere energi, end det bruger, hvilke kaldes passivhuse. Men de nye løsninger er dyre at skulle anskaffe, og mange folk har ikke råd til at renoverer og energiforbedre deres huse. Derfor burde der laves bonuspakker til folk, som er miljørigtige. Derved vil flest mulige mennesker kunne have muligheden for at blive miljørigtige. En anden løsning kunne være at gøre solceller obligatoriske, dette skulle dog ikke ske på en dag. Nye huse kunne bygges med solceller på taget. I løbet af få årtier ville hele Danmarks befolkning have solceller, i takt med at nybyggeri erstatter de gamle huse. 2.4.2. Hvad mener partierne i Danmark? Venstre: Venstre mener, at vi skal være dem der tager initiativet, når der foregår internationale forhandlinger. Problemet skal løses globalt. Derudover tror Venstre meget på, at vejen frem er klimatopmødet i København til december 2009, hvorefter man globalt kan tage et skridt i den rigtige retning. Desuden skriver Venstre på deres hjemmeside, at mængde af CO 2 udslip på transportsektoren skal sænkes markant, bl.a. gennem en omprioritering af investeringerne i den kollektive trafik og ved at satse mere på cykling i de større byer. Uafhængig af fossile brandstoffer som kul, olie og gas, er noget vi skal blive, og dermed hellere satse på vedvarende energi fra for eks. vindmøller, solenergi, biomasse og biogas. Socialdemokraterne: Miljøpolitikkens synspunkt fra socialdemokraterne bygger først og fremmest på en løsning, der tager hensyn til miljøet og almindelige mennesker i Danmark. Grundlaget for et godt velvære er et godt miljø. Et rent miljø og sunde fødevarer er med til at sikrer vores sundhedstilstand. Det afgørende er, at vi udnytter den viden der allerede er i dag og lader handling træde i kraft. Ændringerne skal ske stille og roligt, altså sikkerhedsprincippet skal bruges. Derudover skal den enkelte borger informeres og inddrages, så alle får mulighed for at tage ansvar for et sundt liv. Større byer skal fremover have muligheden for at indføre miljøzoner. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 13

Konservative: Ønsker mere vedvarende energi, som bør fordobles til minimum 30 % i 2025. En af de bedste måder er ved, at producere mere energi fra de ressourcer vi allerede har i vinden, havet og solen, samtidig med at energien skal bruges langt mere effektivt. Dermed slås der to fluer med et smæk. Der bliver sikret en høj forsyning og samtidig nedsættes udledningen af drivhusgasser. Miljøplaner handler ikke kun om penge, men om at sikre en bæredygtig udvikling. Balancen på miljøplanen går på at finde en 50-50 fordeling af menneskets behov for plads og benyttelse, og naturens behov for beskyttelse. Vi skal fortsat have forskning på miljø- og energiteknologi området. Det vil øge antallet af arbejdspladser og markedet for eksport. Konservative mener derfor, at der også skal være samfundsøkonomiske gevinster ved en øget bæredygtighed. De konservative er også enige med Venstre om, at der skal ske handling nu for at CO 2 udslippet sænkes, og at alle lande skal deltage. Den økonomiske vækst vi har skabt skal bruges til at sikre et grønt miljø. Flere danske byer og regioner skal i stigende grad blive selvforsynende med energi. Konservative foreslår konkret, at Samsø og Ærø udnævnes til miljøregioner og dermed skal disse danske øer markedsføres i forbindelsen med klimatopmødet i 2009. Mere generelt herhjemme i Danmark skal det offentlige stå frem og bane vejen til bedre løsninger i den offentlige sektor. Det offentlige bør gå foran. Også når det gælder offentlige bygninger. Her bør man vælge miljørigtige løsninger med fokus på energibesparelse. Venstre og Konservative går ind for at dette skal løses globalt, hvorimod socialdemokraterne koncentrerer sig mere om individet herhjemme. Dette er konkluderet ud fra deres holdninger, som er skrevet på deres hjemmesider. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 14

2.4.3. Subsidier I og med at vi alle sammen godt ved, at vi har brug for vores moderne udstyr i dag, og der nok heller ikke er nogle der vil undvære det, er den eneste rigtige løsning at udskifte kul, olie og gas ud med alternativer. Det er alternativer, som er dyrere at skifte til, men i løbet af nogle år vil man spare penge, da for eks. elregningen bliver lavere osv. Man kunne derfor politisk vedtage tilskud/subsidier til den enkelte borger i forbindelse med udskiftning af bilen, vinduer, opvarmning og isolering til mere moderne og miljørigtige løsninger. Sådanne tiltag er allerede forsøgt bl.a. som et væksttiltag i sommeren 2009. ved at give befolkningen konkrete tilskud til for eks. udskiftning af gamle vinduer til nye miljørigtige vinduer, skaber man en motivation til investering i miljøforbedringer. Også virksomheder kan opnå subsidier i form af tilskud til miljøforbedrende tiltag i produktionen. Da en virksomhed vil forsøge at maksimere sit overskud vil tilskud der nedbringer virksomheders omkostninger motivere til at ændre produktionen i en mere miljørigtig retning. 2.4.4. Miljøskatter og afgifter Miljøproblemer som klimaforandringer kan reguleres med skatter og afgifter. De fleste afgifter bliver opkrævet hos virksomhederne. Når en virksomheds omkostninger stiger som følge af en afgift, har virksomheden to muligheder: enten hæves prisen på produkt svarende til afgiften. Man siger at producenten viderebringer afgiften på forbrugeren. Eller også vælges et mere miljømæssigt alternativ til at producere varen. Hvis nu producenten vælger at viderebringe afgiften til forbrugeren, vil varen blive dyrere for forbrugeren, og forbrugeren vil derfor nedsætte sit forbrug. Både forbrugerens nedsættelse af varen eller producentens valf af skift til miljørigtige alternativer er til gavn for miljøet. For at danske virksomheder ikke skal stilles dårligere i en konkurrencesituation i udlandet er der ingen afgifter ved eksport. Derved menes, at hvis en virksom allerede har betalt en afgift tilbagebetales den, og hvis virksomheden endnu ikke har betalt afgiften, bliver den ikke opkrævet. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 15

2.4.5. Forskning Der er et stort spring imellem prisen på at gøre Danmark energirigtigt. For eksempel kunne vi alle springe op på cyklen og leve som i de gode gamle dage. Hvilket ikke er en reel løsning, da vi i dag har lange afstande til arbejde, indkøbscentrer osv. Løsningen på de globale miljøproblemer er nærmere en intensivering af forskningen. Regeringen og et flertal i folketingen har vedtaget at fordoble investeringerne i udvikling af ny energiteknologi til 1 mia. kr. årligt. Regeringen går meget op i at gå foran og udnytte deres nuværende høje position, som dermed kan gøre, at de kan presse de andre EU lande. Målet er dermed blevet sat til, at den vedvarende energi skal udgøre mindst 20 % i hele EU i året 2020. Det er ikke et højt mål for Danmark, men for andre lande er det et meget ambitiøst mål. Regeringen har besluttet at, fra 2010 skal bæredygtige biobrændstoffer blandes med diesel og benzin. Der er afsat 200 millioner kr. til udvikling og demonstrationer af andengenerations biobrændstoffer. Kombinationen af alle disse initiativer og etableringen af et dansk marked for biobrændstoffer vil styrke den danske position yderligere. 2.4.6. Politiske aftaler I februar 2008 blev følgende aftaler indgået i Danmark (underskrevet af alle partier på nær Enhedslisten). Vi øger andelen af vedvarende energi fra 15 til 20 pct. inden 2011 Investeringerne til forskning i ny energiteknologi fordobles til 1 mia. kr. årligt fra 2010 Der opføres to nye hav vindmølleparker i 2012 Der fokuseres på energibesparelser og energieffektivitet Og der indføres bæredygtige biobrændstoffer fra 2010. Den meget brede politiske aftale kommunikeres ud til befolkningen og sender dermed et signal om i hvilken retning folketinget ønsker at udviklingen skal gå. Fra klima- og miljøministeriet gøres der et stort stykke arbejde for at informere befolkningen om miljøplaner. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 16

2.4.7. Hvordan tackler man dette politisk? I Danmark tackler man dette politiske ved at prøve at indgå aftaler med de andre lande både u- og i-lande. Vi står for at arrangerer og gennemføre klimatopmødet i København. Problemet kan nemlig ikke løses som enkelt land, da det handler om at samarbejde for at få CO 2 forbruget ned, så det batter. Det største spørgsmål der gælder, er om vi kan få oprettet en juridisk eller politisk aftale. En juridisk aftale vil sige at det er en bindende aftale, som en lov. En politisk aftale er ikke så bindende som en juridisk, men mere en hensigtserklæring om, at noget skal ændres. USA og Kina har indtil nu argumenteret for at klimatopmødet skal have som mål at lave en politisk aftale, dette skyldes blandt andet at USA præsident, Barack Obama, for tiden er ved at forhandle en sundhedsplan for USA borgere. Dette gør, at det bliver sværere også at få en miljøreform igennem politisk, fordi det er to store sager. Chancerne er ikke særlig store for, at aftalen bliver underskrevet af Obama. USA underskrev heller ikke Kyoto aftalen der blev lavet i sin tid. Fordi Obama prøver at få en sundhedsreform igennem, vil det nok være mere hensigtsmæssigt at rette kikkerten efter det mere lokalpolitiske i USA. De har før vist interesse på dette område. Fra starten af var Danmarks håb, at det ville blive en mere bindende juridisk aftale, fordi at jo mere bindende en aftale er jo mere sikker er man, at det bliver til et hvis omfang, så det gør en forskel. Ulandene mener, at det er ilandene der skal betale for energireformerne fordi, at det er ilandene som igennem mange år har øget deres energiforbrug og står for den største andel af CO 2 udledningen. Derudover har den globale økonomi været igennem en nedtur, så derfor er det svært at få en aftale igennem, da alle mangler penge. 2.4.8. Hvad er konsekvenserne af måden man tackler det politisk og samfundsmæssigt? En af konsekvenserne heraf er, at man har så travlt med at få lavet en aftale, så aftalen ikke bliver så omfattende, som den burde, fordi man er bange for, at USA ellers ikke skriver under. Ulandene kan ikke fås med i aftalen med mindre man giver dem en masse penge, fordi de ikke mener, de har gjort nogen ulykke. Da det er industrilandene der sidder på den store del af CO 2 udladningerne. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimklim, Faktalink, 12/11-09. www.venstre.dk, Venstre, 12/11-09. www.s-dialog.dk, Socialdemokraterne, 12/11-09. www.konservative.dk, Konservative, 12/11-09. www.politiken.dk, Politiken, 12/11-09. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2006/afsnit10momsloe nsumsafgiftogmiljoeafgifter/#106, Skatteministeriet, 12/11-09. 17

3. Klima data 3.1. Solceller, kan det betale sig? I dette afsnit vil vi kigge på solceller, og de besparelser det kan medføre for husstande og/eller firmaer. Et simpelt sol panel til en pris på ca. 9000 kr. kan producere omkring 1200 kwh pr. dag på solrige dage. Det vil sige 1.2 kwh pr. dag. Ved en pris på 201 øre pr. kwh kan man spare op til 241 øre om dagen. Prisen kan dog variere efter hvilken forhandler du køber hos. Kr 12000 10000 8000 6000 4000 2000 y = 2,4101x - 0,0323 Lineær funktion Besparelse Pris for solcelle 0 0 1000 2000 3000 4000 5000 Dage En villa i Danmark med et forbrug på Ca. 4000 kwh pr. år med en pris på ca. 201 øre pr kwh. Det vil sige 8040 kr. om året. Så kan vi gå ud fra, at en solcelle som den ovenstående generere omkring 438 kwh pr. år. Svarende til 10,9 % af en villas årlige forbrug. 18