Køge Kommune December 2015 KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Skitseprojekt Klimasikring af Køge Kommune mod stormflod og stigende havvandsspejl
PROJEKT Skitseprojekt Køge Kommune Projekt nr. 221009 Version 2 Dokument nr. 1218204915 Udarbejdet af PFKL, KIV Kontrolleret af JAD, KAJE Godkendt af CHP NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 88735451 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 M: 60409136 3450 Allerød E: niras@niras.dk E: pfkl@niras.dk
INDHOLD 0 Indledning... 1 0.1 Sikringsniveau... 2 0.1.1 Beredskab i morgen kote +2,0 m... 3 0.1.2 Permanent højvandsbeskyttelse til kote +2,21 m... 3 0.1.3 Permanent højvandsbeskyttelse til kote +2,8 m... 3 0.2 Forudsætninger... 4 0.3 Højvandsbeskyttelse... 5 1 Område 1 Solrød kommunegrænse til Ellebæk nords udløb... 9 1.1 Umiddelbar sikring... 9 1.1.1 Løsningsforslag... 10 1.1.2 Forudsætninger og påvirkninger... 12 1.1.3 Visuelle fremtræden... 12 1.1.4 Prissætning... 12 1.2 Permanent sikring til kote +2,21 m DVR90 Ovenpå Kbh. vej... 13 1.2.1 Løsningsforslag... 13 1.2.2 Forudsætninger og påvirkninger... 17 1.2.3 Visuelle fremtræden... 18 1.2.4 Prissætning... 19 1.3 Permanent sikring til kote +2,21 m Havværts Kbh. vej... 20 1.3.1 Løsningsforslag... 20 1.3.2 Forudsætninger og påvirkninger... 22 1.3.3 Visuelle fremtræden... 22 1.3.4 Prissætning... 22 1.4 Permanent sikring til kote +2,80 m Ølsemagle Revle... 23 1.4.1 Løsningsforslag... 23 1.4.2 Forudsætninger og påvirkninger... 26 1.4.3 Visuelle fremtræden... 27 1.4.4 Prissætning... 27 2 Område 2 Ellebæk nords udløb til Søndre Havn Syd... 28 2.1 Umiddelbare sikring... 29 2.1.1 Løsningsforslag... 29 2.1.2 Forudsætninger og påvirkninger... 30 2.1.3 Visuelle fremtræden... 30 2.1.4 Prissætning... 30 2.2 Permanent sikring til kote +2,21 m kystnær byområde og havn... 31 2.2.1 Løsningsforslag... 31 2.2.2 Forudsætninger og påvirkninger... 35 2.2.3 Visuelle fremtræden... 36 2.2.4 Prissætning... 36 2.3 Permanent sikring til kote +2,8 m Sluse, byområde og havn... 36 2.3.1 Løsningsforslag... 36
INDHOLD 2.3.2 Forudsætninger og påvirkninger... 38 2.3.3 Visuelle fremtræden... 38 2.3.4 Prissætning... 39 3 Område 3 Søndre Havn Syd til Stevns Kommunegrænse... 40 3.1 Umiddelbare sikring... 40 3.1.1 Løsningsforslag... 41 3.1.2 Forudsætninger og påvirkninger... 42 3.1.3 Visuelle fremtræden... 42 3.1.4 Prissætning... 42 3.2 Permanent sikring til kote +2,21 m langs Strandvejen... 42 3.2.1 Løsningsforslag... 43 3.2.2 Forudsætninger og påvirkninger... 44 3.2.3 Visuelle fremtræden... 46 3.2.4 Prissætning... 46 3.3 Permanent sikring til kote +2,8 m Strandvejen og sluse... 46 3.3.1 Løsningsforslag... 46 3.3.2 Forudsætninger og påvirkninger... 48 3.3.3 Visuelle fremtræden... 49 3.3.4 Prissætning... 49 4 Sluser og højvandsklapper... 50 4.1 Skensved Å... 50 4.2 Snogebæk... 50 4.3 Køge Å... 51 4.4 Vedskølle Å... 51 4.5 Tryggevælde Å... 52 5 Proces... 53 5.1 Proces ved brug af kystbeskyttelseslovens kap 1a.... 53 6 Principper for Partsfordeling... 54 6.1 Grundlag... 54 6.2 Principper for fordeling af udgiften til sikringen... 55 6.2.1 Lodsejere... 55 6.2.2 Offentlig interesse... 55 6.3 Principper for partsfordeling... 55 6.3.1 Kote kriterium... 55 6.3.2 Værdikriterium... 56 6.3.3 Kystlængdekriterium... 56 6.3.4 Kombinations fordeling... 56 7 Samlede økonomiske estimater... 57 8 Referencer... 60
0 INDLEDNING Dette handlekatalog indeholder forslag til beskyttelse af Køge Kommune mod stormflod nu og i fremtiden. Køge Bugt blev udpeget i EU s Oversvømmelsesdirektiv og Køge Kommunes risikostyringsplan og klimatilpasningsplan har vist, at dele af Køge Kommune er potentielt truet mod oversvømmelse fra havet (stormflod) nu og i fremtiden. For at identificere hvilke tiltag, der kan benyttes for at hindre vandets indtrængen i forbindelse med stormflod, er der defineret tre forskellige maksimale vandstandshøjder for den ydre vandstand under stormflod 2,0 m, 2,21 m og 2,8 m DVR90. Disse højder er vandstandens maksimale højde over dagligt havniveau, herefter beregnes alle højder i relation til m DVR90. For disse tre vandstandshøjder er terrænoverfladen analyseret ved hjælp af højdedata fra Geodatastyrelsens 2014 Digitale Højde Model, herefter benævnt DHM 2014. Disse højdedata beskriver terrænhøjden i et 40 cm net, med få cm unøjagtighed i højden. Ved at farvelægge områder under den ønskede tærskelværdi for maksimal vandstandshøjde med blå farver, får man en intuitivt indtryk af, hvor langt vandet potentielt kan nå op under en stormflod og hvor hydrauliske passager og barrierer ligger i terrænet. Derved kan man fastslå behovet for højvandsbeskyttelse og vælge det rigtige anlæg i forhold til område, plads og påvirkning. For alle områder er der valgt højvandsbeskyttelse for de tre definerede stormflods-niveauer. Foruden beskrivelse af løsningsforslag, er der også beskrevet forudsætninger, påvirkninger, visuel fremtræden og økonomi i form af prissætning af henholdsvis anlægsomkostninger og vedligeholdsomkostninger. Alle priser er uden moms. I kapitel 1 er Område 1 fra kommunegrænsen mod Solrød Kommune i nord til Ellebæk Nords udløb nord for lystbådehavnen analyseret for tre stormflodshøjder med placering af højvandsbeskyttelse ved både Københavnsvej (se afsnit 1.1 og 1.2), havværts for Københavnsvej (se afsnit 1.3) og ved Ølsemagle Revle (se afsnit 1.4). Område 2, Køge Marina, havn og by, bliver beskrevet i kapitel 2, hvor beskyttelsen mod stormflod visse steder vil ændre sig over tid, eftersom nogle af de nyetablerede byområder i Køge by udvikles med indbygget stormflodsbeskyttelse. Den sydlige del af Køge Kommune, fra Køge by til Tryggevælde å bliver beskrevet som Område 3 i kapitel 3. Oftest vil havvandet kunne komme ind i baglandet ad åernes udløb i kystzonen vigtige såkaldte hydrauliske passager. Disse åer behøver højvandslukker eller 1
højvandssluser for at standse vandindtrængning under stormflod. Ved at lukke sluserne for længe vil der imidlertid ske ophobning af åvand fra bagvedliggende oplandsareal, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser landværts for højvandsslusen. I kapitel 4 er anlægget af højvandssluser for de større åer beskrevet og lukketiderne for sluserne er estimeret. Processen vedrørende Kystbeskyttelseslovens Kapitel 1a vises i kapitel 5. Mulige principper for partsfordeling ved finansiering gennemgås i kapitel 6. 0.1 Sikringsniveau Der er defineret tre forskellige maksimale ydre vandstandsniveauer i dette handlekatalog på baggrund af risikostyringsplanerne. Normalt arbejder man med sikringsniveau som summen af vandstandsstatistik, bølgeopløb, klimabidrag og usikkerhed. Sikringsniveauet svarer normalt til det vandstandsniveau, som digerne skal kunne holde tilbage. Hvis digerne er udsat for bølgepåvirkning skal der under digets detailprojektering tages højde for bølgernes påvirkning og overskyl. Det gøres normalt ved at gøre diget fladere og kronekoten højere (end sikringskoten), hvorved bølgepåvirkning og overskyl mindskes. Direkte bølgeopløb for denne kyststrækning vil ofte kunne medføre yderligere forøgelse af samlet sikringsniveau på 0,7-0,9 m. I Klimatilpasningsplanen for Køge Kommune er skadesniveauet beregnet for tre scenarier. Bemærk at scenarie 1, 100 års middeltidshændelse i 2012, er lavere end den i opgaven definerede umiddelbare sikring, se Figur 1. Figur 1 Skader ved stormflod med forskellige ydre maksimalvandstande. Kilde: Klimatilpasning, Køge Kommune 2014 2
For denne opgave er sikringsniveauet valgt som én maksimalvandstand over 24 timer pr. scenarie, selvom man godt kan argumentere for, at de valgte sikringsniveauer kan diskuteres ud fra både historiske hændelser, variationen i den fremtidige klimarelaterede havvandsstigning, bølgepåvirkning osv. 0.1.1 Beredskab i morgen kote +2,0 m Hvis stormfloden kom i morgen, skal beredskabet vide, hvor de primært skal sætte ind med primært mobile løsninger for at minimere skaderne ved oversvømmelse fra havet. Dette sikringsniveau er omkring 0,5 m højere end en statistisk 100 års hændelse beregnet ud fra målinger i Køge Havn i perioden 1955 2015. Denne hændelse forekom, ifølge DHI, både i år 1882, 1898 og 1904, se DHI (2006): Vandstandsstatistik for Køge Havn. 0.1.2 Permanent højvandsbeskyttelse til kote +2,21 m Ved permanent højvandsbeskyttelse forstås faste anlæg og konstruktioner, der hele tiden beskytter det lavtliggende bagland mod oversvømmelse fra havet. Antallet af flytbare højvandsspærre henover veje, jernbaner etc. er minimeret og holdes driftssikre. Højvandssluser lukker automatisk ved ydre vandstand over et valgt niveau, så de ellers er åbne for åvandets udløb og vandring af fisk til deres gydepladser etc. Den valgte tærskelkote på +2,21 m DVR90 svarer til en 100 års middeltidshændelse i år 2112. En stormflod med denne vandstandshøjde vil give økonomiske tab på omkring 1,6 mia. kr. og ca. 15.000 menneskers boliger vil blive oversvømmet i Køge Kommune ifølge risikostyringsplanen 2016-2021, Klimatilpasning, Køge Kommune 2014. Det er ønsket fra opgavestiller, at det skal beskrives, hvordan sikringsniveauet på +2,21 m vil kunne blive forøget til +2,8 m og hvilke ekstra anlægsomkostninger, der vil være ved at vælge et forøget beskyttelsesniveau. 0.1.3 Permanent højvandsbeskyttelse til kote +2,8 m I historisk tid har der været beretninger om kraftige stormfloder. Den yngste kraftige stormflod for dette område, er den store stormflod den 12-14. november 1872. Her blev store dele af det sydlige indre kystnære Danmark berørt og mange danskere blev hjemløse. 80 personer omkom, dog ingen i Køge. Den valgte sikringshøjde på +2,8 m DVR90 for den store stormflod er et niveau som en 1872-storm, hvis den forekom i morgen altså uden klimabidrag. Denne vandstandshøjde er benyttet som en 1.000 års middeltidshændelse i Oversvømmelsesdirektivets Plantrin 2 og skadesniveauet for Køge Kommune er beregnet til omkring 2 mia. kr., se Figur 1. 3
0.2 Forudsætninger For at kunne beregne anlægspriser på forskellige højvandsbeskyttelser, skal der tages forbehold for eventuelle prisændringer i forhold til de nuværende dagspriser. Derved er alle anlægsoverslag i kendte dagspriser og tilføjet usikkerhed på 25 %, entreprenør-anstilling på 8 % (mobilisering og demobilisering ved anlægsarbejder) og rådgiverhonorar på 8 %. Alle beløb er uden moms. Vedligeholdelsesudgifterne er også estimeret som en procentdel (0,5 %) pr. år af den samlede estimerede omkostning i anlægsfasen for permanente løsninger. Det er også en forudsætning, at det lokale forsyningsselskab selv forestår stormflodssikring af deres anlæg og ledningsnet. Dette omfatter f.eks. modstrømsventiler i deres spildevandstekniske udløb etc. Figur 2 Områdekort med område 1 ved Københavnsvej, område 2 ved Køge by og havn og område 3 ved Strandvejen til Tryggevælde å s udløb 4
For både område 1 og område 3 udgør henholdsvis Københavnsvej og Strandvejen den største hydrauliske barriere for havvandets udbredelse ved en stormflod, se Figur 2. Det er NIRAS vejafdelings umiddelbare vurdering, ud fra de fremsendte tværsnit af Værftsvej og Strandvejen og uden at der er foretaget geotekniske analyser af vejkasserne, at vejopbygningen er traditionelt udført med opbygning i stabilgrus som standard vejkasse med underliggende sandlag. Vejkassen vurderes herved at kunne tåle midlertidig vandpåvirkning, men er ikke konstrueret til at modstå strømmende vand og bølgepåvirkning på op til 1 m høje bølger. Der er derved mulighed for at dele af eller hele vejkassen skades i forbindelse med stormflod, hvis de påvirkes af strøm eller bølger. Man kan vælge at stormflodssikre disse vejkasser ved at opbygge havværts side af vejkassen med ler/klæglers-overdække som ved jorddiger, hvorved vejkassen beskyttes af impermeabelt lagdække. Det forudsættes, at der accepteres skade på dele eller hele vejkassen for område 1, 2 og 3 ved den umiddelbare sikring og ved løsningsforslag, hvor der ikke indgår lokal sikring af vejkassen. Det forudsættes, at analyserne af vandindtrængen af havvand ved stormflod til bagvedliggende lavtliggende områder kun omhandler ydre vandstand til de tre definerede maksimalkoter og at der derved ikke skal medtages bølgeopløb, klimasikring mv. Der er kun beskrevet løsningsforslag for beskyttelse mod mulig vandindtrængning ad umiddelbare visible hydrauliske passager såsom åudløb. Derved er skjulte rørføringer, vejdræn, kloakudløb etc. ikke defineret som del af opgaveløsningen. 0.3 Højvandsbeskyttelse Der er forskellige former for højvandsbeskyttelse, der skal bruges således, at man opnår den ønskede virkning ved brug af netop det optimerede produkt. Den mest almindelige form for beskyttelse mod høj vandstand og samtidig det produkt, der har været testet mest på markedet, er jorddiger, se Figur 3. Hvor der er plads, vil dette produkt være det foretrukne, da funktionen er meget holdbar, levetiden er meget høj og vedligeholdsudgifterne lave. Figur 3 Jorddige med sandkerne overlagt med ler/klægler og beplantet med græs. Kilde: Kystdirektoratet 5
Hvis diget ligger udsat for bølger, er det almindeligt at beskytte dette mod bølgeangreb med en skråningsbeskyttelse, der er beregnet til at dæmpe bølgernes energi, se Figur 4. Figur 4 Skråningsbeskyttelse til at dæmpe bølgeenergi. Kilde: Kystdirektoratet Generelt kan man opdele produkter i fire kategorier efter deres funktion og hvor de skal bruges, se Figur 5. Figur 5 Redskaber til at håndtere havoversvømmelse I byen er pladsen ofte trang og der er ikke plads til jorddiger. Derfor indeholder byintegreret kolonnen i Figur 5 ofte produkter, der ikke fylder meget. Oftest bruger man her betonmure i hydraulisk beton evt. med semi-mobile åbninger ved veje etc. Foruden jorddiger, betonmure og vejbump under Som vi plejer -kolonnen, skal de tre mest benyttede produkter til mobil højvandsbeskyttelse Figur 6 Sandsække virker som sammenhængende højvandsbeskyttelse, hvis de er stablet rigtigt. Kilde: Børsen 6
nævnes, henholdsvis sandsække, svinerygsplanker og vandpølser (Water- Tubes). Sandsække er ofte benyttet og virker ved at fylde sække med sand og lægge dem i lange rækker, så de derved virker som barriere mod vandindtrængen, se Figur 6. Deres største svaghed er muligheden for der trænger vand ind, hvor de ikke er tæt nok mod hinanden og at større anlæg med dem kan kollapse. Svinerygsplanker er planker, der sættes over hinanden og derved udgør en vandtæt mur, se Figur 7. De er meget sårbare overfor bølgepåvirkning. Derfor benyttes de kun ved oversvømmelse af områder uden strøm og bølger. Figur 7 Svinerygsplanker til brug ved flodoversvømmelser Vandpølser (Water-Tubes) fyldes med vand og yder derved en ensartet højvandsbeskyttelse over en relativ lang strækning. Ved Egon-stormen i januar 2015 var der blevet indkøbt Water-tubes, som blev benyttet i oversvømmelsesområdet Jyllinge Nordmark. Som det fremgår af Figur 8 og Figur 9 er det midlertidige løsninger, som skal behandles meget korrekt, hvis de skal have den ønskede effekt. Figur 8 Water-tubes i brug - bemærk samme vandstand på begge sider af højvandsbeskyttelsen, hvorved den ønskede virkning udebliver. Figur 9 Stor Water-tube til bølgepåvirkning - det ene rør er punkteret, hvorved det andet vil rulle, ved sideværts bølge- eller vandpåvirkning derfor de mange sandsække! 7
Fælles for de tre mobile produktgrupper er, at de ikke er beregnet til brug i områder med bølgepåvirkning. Å-sikring er fællesbetegnelse for højvandssikring af åer, der har udløb i kystzonen, der enten mekanisk eller automatisk lukker for havvand, så det ikke løber op i det bagvedliggende å-system skal om muligt altid indbygges ved sikring mod havoversvømmelse, og helst med landværts beliggende lokale afledningsløsninger for regnvand, se mere i Kapitel 4. Man kan, ofte med fordel, vælge at trække sin kystbeskyttelse landværts, for at lade de aktive kystprocesser virke uforstyrret. Dette gælder både ved erosionsbeskyttelse som skråningsbeskyttelse landværts for kystlinjen og højvandsbeskyttelse som fx diger inde i land, for at dæmpe bølgepåvirkningen. Kystudvidelse vælges, hvor der ikke er plads til løsninger landværts for eksisterende kystlinje eller hvor der er åbenlyse fordele ved at rykke kystlinjen havværts. Et af de mest vellykkede eksempler på kystudvidelse er Køge Bugt Strandpark, Se Figur 10. Ensartet højvandsbeskyttelse til kote +2,60 m og skybrudshåndtering af St. Vejle å og Lille Vejle å går hånd i hånd med naturrige søer og rekreative aktiviteter som badestrande, lystbådehavne, kulturmuseum og naturoplevelser. Figur 10 Køge Bugt Strandpark er højvandsbeskyttelse med naturgenopretning, kulturanlæg, natur og kystbenyttelse 8
1 OMRÅDE 1 SOLRØD KOMMUNEGRÆNSE TIL ELLEBÆK NORDS UDLØB Område 1 er primært kendetegnet ved det naturbeskyttede område, Ølsemagle Revle barrieresystem, der er et aktivt voksende barrieresystem med klitvækst og vækst af rørskov. Landværts for dette Natura2000-område, ligger Københavnsvej med blandet erhverv og beboelse på østside og primært beboelse på den vestlige side af vejen, se Figur 11. Der er tre større åudløb i område 1, der alle løber ud i det naturbeskyttede område. Derudover er der en række mindre grøfter som alle udmunder i lagunen. Der er indlagt farver for de kritiske højder i Figur 11. Blå farve indikerer hverdag med terrænhøjder i intervallet 0,0-1,0 m. Grøn farve indikerer terrænhøjder i intervallet 1,0-2,0 m, der viser oversvømmelsestruede områder ved umiddelbare sikring. Gul farve indikerer terrænhøjder i intervallet 2,0-2,21 m, der viser oversvømmelsestruede områder op til den lave permanente sikringshøjde svarende til en 100 års middeltidshændelse i år 2112. Den røde farve indikere terrænhøjder i intervallet 2,21-2,8 m, der viser grænse for oversvømmelsestruede områder op til det høje permanente sikringsniveau svarende til en 1872-hændelse eller 1000 års hændelse i dag. Terrænhøjder over 2,8 m er uden farve og er derved ikke oversvømmelsestruet. Figur 11 Oversigtskort Område 1 med kritiske højder og åudløb Uden højvandsbeskyttelse vil en stormflod strømme først gennem lagunehullet øst for Skensved Å s udløb og derefter over de lavtliggende dele af den sydlige barrieres klitrække. Lagunen vil blive fyldt op og de lavest beliggende åudløb samt andre hydrauliske passager vil bevirke indtrængen af havvand i de lavtliggende boligområder vest for Københavnsvej. Når stormflodens vandstandsniveau overskrider Københavnsvejs laveste dele, vil vandet løbe henover vejbanen og ind i de bagvedliggende lavtliggende områder. Derefter kan Københavnsvej ikke benyttes som evakueringsrute. 1.1 Umiddelbar sikring Hvis stormfloden bliver varslet inden der er bygget permanente anlæg til forsvar mod havoversvømmelse, skal beredskabet stå for beskyttelsen mod stormflod. For at minimere skaderne forårsaget af stormfloden, skal de hurtigst muligt udlægge mobile højvandsspærre på steder, hvor havvandet vil kunne komme ind. De skal også forsøge at lukke åudløb med køreplader, sandsække eller lignende. Ulempen ved mobile anlæg er primært, at det ikke er sikkert, at de virker efter hensigten. Der kan hurtigt opstå problemer med lokale oversvømmelser af åvand ved at hindre vandet fra åen i at komme ud i havet. Det kan muligvis pumpes ud med mobile pumper, men kapaciteten er ofte for lille. Derudover kender man ikke stormflodens maksimale vandstand før efter stormfloden, hvorved de mobile anlæg kan vise sig, ikke at have den krævede højde for at undgå oversvømmelse. Endelig er det kun de færreste mobile anlæg, der 9
er dimensioneret til at modstå bølgepåvirkning. Ved oversvømmelser langs floder, kan man benytte mobile anlæg, der holder vandet tilbage. Ved havoversvømmelser kommer bølgerne oveni med voldsom kraft. Det bedste nyere eksempel i Danmark er Vikingeskibsmuseet. Her er det frie stræk, hvor der kan dannes bølger kun 3 Km. Alligevel var bølgepåvirkningen så kraftig, at selve Vikingeskibsmuseets betonkonstruktion blev trykket ind, så der opstod revner, og gulve, vægge og installation blev ødelagt under stormen, (kilde: Ingeniøren 18.2.2014). I Køge Bugt er længste frie stræk på 290 Km mod ØSØ fra Polen. 1.1.1 Løsningsforslag Som der fremgår af Figur 12 er Københavnsvej i den nordligste del ikke oversvømmelsestruet for vandstande op til kote + 2,0 m. Derved er det kun Skensved Å, der skal lukkes med en højvandssluse, der er bølgebestandig. Figur 12 Ved vandstand op til kote +2,0 m (blå farve), vil Skensved å skulle lukkes for vandindtrængen (rød markering). Københavnsvej er højere på denne strækning. De blå farver på landværts side af Københavnsvej, viser områder, hvor terrænet er under +2,0 m DVR90, men da de ikke har kontakt med de farvede områder på havværts side af Københavnsvej, er de ikke oversvømmede, (med mindre der er underføringer) men kun potentielt oversvømmelsestruede, da terrænet her er under den kritiske kote. Som det fremgår at Figur 13 er Københavnsvej nogle steder lokalt under den kritiske kote og derved skal der etableres mobile højvandsbeskyttelser på disse strækninger. Brugerne af bygningerne på havværts side af de mobile sikringsanlæg skal evakueres inden etablering af sikringsanlæg, da evakueringsruten herefter er afskåret, se Figur 13. 10
Hvis det vurderes at der ikke kan etableres mobile sikringsanlæg rettidigt i forhold til vandindtrængen, skal som minimum den del af boligområdet, som er farvet blå, evakueres. Det anbefales at etablere en permanent højvandssluse i Snogebækken. Hvis stormfloden kom i morgen, kunne man fx gøre brug af lodrette køreplader eller lignende til at prøve at opnå en midlertidig sikring mod vandindtræning. Figur 13 Behov for mobil højvandsbeskyttelse på Københavnsvej og sluse i Snogebækken Figur 14 Den mest bynære del af område 1 er under den kritiske kote på +2,00 m langs Ellebækken Nord A 11
Det bliver vanskeligt at sikre en ensartet mobil højvandsbeskyttelse på den sydligste strækning af Område 1, se Figur 14. Denne strækning er relativt lang og vurderes at blive bølgepåvirket på de mest eksponerede dele. Derved er der sandsynlighed for gennembrud med oversvømmelse af store boligområder til følge. 1.1.2 Forudsætninger og påvirkninger Man skal ikke lade vandet komme ind gennem Københavnsvej via ledningsnettet, så derfor er en ledningsnets-gennemgang nødvendig og man udarbejder derefter løsningsforslag til midlertidig lukning af alle hydrauliske passager, der har udløb på havværts side af Københavnsvej. Dette gælder naturligvis særligt åerne, men også mindre passager kan give anledning til en eskalerende erosion af Københavnsvej. Påvirkningerne af stormflod til kote +2,00 m uden permanente højvandssikringsanlæg vurderes særligt i den sydlige del af område 1 at kunne blive omfattende. Der er store boligområder på landværts side af Københavnsvej, som er lavtliggende og som vurderes at blive påvirket af en stormflod. Mange af de bygninger, der er placeret på havværts side af Københavnsvej vil sandsynligvis blive påvirket af stormfloden og der vurderes mulighed for at forureningskilder fra særligt erhvervsvirksomheder kan spredes både i de bagvedliggende boligområder og i det store naturområde på havværts side. Hvis de mobile højvandsbeskyttelser bliver opbevaret korrekt og ikke overskrider garantiperioden og kun bruges én gang, er der ikke yderligere driftsudgifter. Hvis garantiperioden overskrides, skal den gamle mobile højvandsbeskyttelse udskiftes med en nyindkøbt. Hver gang beredskabet benytter materiellet ved øvelser etc., er det sandsynligt at det efterfølgende kasseres, da det, grundet risikoen for lokale svaghedszoner og perforeringer i dugen, sikkerhedsmæssigt set kun er beregnet til engangsbrug. 1.1.3 Visuelle fremtræden Ved beredskabsmæssige mobile højvandsbeskyttelser, er der ikke behov for at indtænke den visuelle fremtræden, da den kun optræder meget sjældent. 1.1.4 Prissætning Hvis man primært vælger at benytte store vandpølser som mobil højvandsbeskyttelse, skal man benytte den store model, der kan modstå vandstande op til 1,2 m over terræn. Den samlede pris pr. løbende meter alt inklusiv er omkring 1640 kr.). De fysiske Watertubes udgør 1550 kr./lbm, hvortil Environmental solutions (forhandleren af Watertubes) mener, at det kan opsættes 2500 m slange på 100 mandetimer. Denne opsætningshastighed vurderes umiddelbart at være høj for uprøvet beredskab-personel. Dertil kommer overvågning under stormfloden og 12
oprydning af produktet efter stormfloden samt vedligehold af produktet. Denne post er estimeret til 350 mandetimer for de 2500 m Water-tubes. For de omkring 2500 m Water-tubes, der skal benyttes, vurderes de samlede etableringsomkostninger til 5,15 mio. kr. Dertil skal tilføjes midlertidig lukning af de 3 åudløb med køreplader etc. Denne post er estimeret til 150.000 kr. Ledningsnettet er ikke lukket, men vurderes at skulle varetages af forsyningen. Den samlede udgift til en mobil højvandsbeskyttelse i område 1 er derved estimeret til 5,3 mio. kr. ekskl. moms. 1.2 Permanent sikring til kote +2,21 m DVR90 Ovenpå Kbh. vej Ved at sikre område 1 permanent mod stormflod til kote +2,21 m, undgår man at opretholde et større beredskab. Derudover giver den permanente sikring en tryghed for beboere og virksomhedsejere, der er beskyttet af anlægget. Da sikringen er defineret ovenpå Københavnsvej, vil bebyggelser havværts herfor ikke være sikret, hvorved de skal evakueres i tilfælde af stormflod. 1.2.1 Løsningsforslag Ved permanent beskyttelse mod stormflod til kote +2,21 m, skal der etableres højvandssluser i de tre åudløb, så de lukker ved ydre vandstand højere end indre vandstand. Disse højvandssluser skal helst stå åbne ved manglende strømning for at optimere faunapassage. Da sikringsniveauet skal kunne udbygges til kote +2,8 m, anbefales det allerede nu at etablere denne sikringshøjde i sluserne, se Figur 15. Figur 15 Permanent højvandsbeskyttelse til kote +2,21m langs Københavnsvej nord 13
Højvandsbeskyttelsen i område 1 langs Københavnsvej kan etablere ved jorddige med klægler på havværts side af vejkassen, se Figur 16. Figur 16 Jorddige på havværts side af vejkasse Derved er vejkassen beskyttet mod stormflod og bølgeoverløb vil kunne løbe af vejbanen på landværts side uden stor fare for erosion. Hvis denne konstruktion skal udbygges til Kote +2,8 m, lægger man for hele strækningen med jorddige et sandlag med overliggende klæglerslag ovenpå eksisterende græsdække indtil man opnår den ønskede topkote. Klæglerslaget skal minimum have en tykkelse på 30 cm. Jorddiger skal vedligeholdes ved at slå græsset 2 gange årligt og se efter mosegrise, ræve etc., der lokalt kan forårsage svaghedszoner. Hvor der ikke er plads til jorddige fx ved indkørsel til erhverv på havværts side af vejen, anbefales hydraulisk tætte betonmure med påmonteret højvandslukke, se Figur 17. Derved er alle elementer på plads, når beredskabet skal evakuere og lukke området af i forbindelse med stormflod. Figur 17 Højvandsmur i Lemvig med påmonteret højvandslukke, Kilde: Hasløv & Kjærsgaard Alternativt til jorddige kan man benytte spuns til at etablere et ensartet sikringsniveau. Spunsen skal slås i yderrabat på havværts side af Københavnsvej, så den afsluttes med hammer i den ønskede sikringshøjde, se Figur 18. Da der skal slås ny spuns ved øgning af sikringsniveau, anbefales det at etablere sammenhængende spuns i kote +2,8 m fra starten på hele strækningen. Med 14
gennemsnitshøjde for vejen på omkring kote +2,0 m, skal spuns kun slås til +0,8 m over terræn. Figur 18 Højvandsbeskyttelse i form af spuns (rød streg) på havværts side af vejen Hvor spuns ikke kan benyttes, fordi der skal opretholdes passage til bygninger, skal der være højvandslukker til holde vandet ude efter at der er foretaget evakuering af området og inden stormfloden ankommer, se Figur 19. Spunsen har den umiddelbare fordel frem for jorddige, at den ikke optager meget plads i terrænet. Derved kan den etableres på eksisterende yderrabat som ejes af kommunen. Ulemperne ved spuns er dels i etableringsfasen, hvor der ved ramning af spuns kan forekomme rystelser, sætninger og gennemskæringer af ukendt ledningsnet. Sætningerne kan muligvis Figur 19 Spuns ved bivej, hvor medføre remobilisering og udsivning af skadelige materialer, som er ønsket holdt inde, særligt der skal kunne isættes højvandslukke ved på havværts side af Københavnsvej. stormflod Spuns har en begrænset levetid på 20-50 år, men levetiden kan forlænges, hvis den behandles med en coating for at opretholde dens optimale styrke og mindske forfald over tid. Spunsens styrke vil aftage efterhånden som den korroderer og hvis styrken ikke længere er tilstrækkelig til at opretholde sikringsniveauet, skal der rammes en ny spuns. Yderligere tilbageholder spunsen dræningsvand fra vejkassen, så der skal findes alternative vandveje for dræningsvand. Ved stormflod kan rabatten øst for vejkassen og naturområdet havværts for spunsen blive helt bortskyllet, hvorved spunsen alene skal kunne holde trykket fra vejkassen på landværts side, hvorved der er mulighed for at den deformerer. For at modvirke deformation ved sådanne episoder, skal der slås spuns til under 15
terræn for lavest liggende forland (omkring kote -0,25 m DVR90). De faktiske geotekniske forhold skal klarlægges nærmere i en eventuel næste fase, for at bestemme spidskoter og eventuel behov for jordankre. I den centrale del af område 1 ligger Snogebækkens åudløb som skal sikres med en permanent højvandssluse, se Figur 20. De virksomheder, der ligger på havværts side af Københavnsvej må selv bekoste et sikringsniveau mod stormflod. Hvis de ikke ønsker at beskytte sig, bør det undersøges om der vurderes fare for forurening af det tilgrænsende Natura2000- område i forbindelse med en stormflod. Figur 20 Stormflodssikring til kote 2,21 m langs Københavnsvej midt med højvandssluse i Snogebækken, ved rød markering. Da havværts vejdige eller spuns lejlighedsvis skal anlægges i natura2000-område, vurderes det, at der skal søges om dispensation fra fredningsbestemmelserne, se Figur 21. Figur 21 Natura2000-grænse (rød skraveret flade) langs med og ovenpå Københavnsvej I den sydligste del af område 1 følger digeplaceringen først Københavnsvej og drejer 90 grader i lyskrydset, hvorefter Værftsvej følges indtil den højtliggende del, se Figur 22. 16
Den store virksomhed øst for digets placering er helt oversvømmet ved en stormflod til kote +2,21 m / +2,8 m, hvorved der er mulig fare for udslip af miljøfremmede stoffer til det tilgrænsende Natura2000-område. Udløbet fra Ellebækken Nord er rørlagt, men der skal stadig etableres højvandslukke ved udløbet. Svinget på Værftsvej er vurderet særligt påvirket af bølger under stormflod. Der anbefales derfor at øge sikringshøjden hvad enten det er jorddige eller spuns, der vælges for denne strækning, se Figur 22. Figur 22 Københavnsvej og Værftsvej sikres til kote +2,21 m med udløb af Ellebækken nord (rød cirkel) 1.2.2 Forudsætninger og påvirkninger Det forudsættes at rørføringer, underføringer og drænvand samt andre huller i vejkassen under Københavnsvej og Værftsvej håndteres af KLAR Forsyning og Kommune, således at der ikke kan komme havvand ind gennem disse hydrauliske passager under en stormflod. Det forudsættes at der langs hele strækningen er ensartet sikringsniveau, således at der ikke er lokale huller i højvandsbeskyttelsen. Alle trafikale passager gennem højvandsbeskyttelsen skal kunne lukkes helt tæt for vandindtrængen, helst med højvandsskodder, som vist på Figur 17. En permanent højvandsbeskyttelse er vurderet til at ville påvirke det tilgrænsende Natura2000-område. Under anlægsfasen i den landværts randzone af naturbeskyttelsesområdet for både jorddige og spuns, vil der være påvirkning i form af støj, rystelser, støv og andre forhold. 17
For spuns er der mulig påvirkning af ledningsnet, men også af depoter af forurenede materialer, hvor vibrationer og ændret bæreevne i jordlag kan medvirke til mobilisering. Efter anlægsfasen kan Natura2000-området blive påvirket ved bl.a. at udstrømmende ferskvand ved nedbør vil variere i vandtilførslen både lokalt og for hele strækningen. Nuværende ser afstrømningsmønsteret således ud, se Figur 23. Efter etablering af højvandsbeskyttelse kan afstrømningsvejene ændres, så ferskvandspåvirkningen af lagunen også vil kunne ændres fra nuværende mange udledninger til kun åudløbene efter etablering af spuns. Figur 23 Afstrømningsveje for nedbør inden etablering af højvandsbeskyttelse Der vurderes, at der inden anlægsfase skal udarbejdes en Natura2000- konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet. 1.2.3 Visuelle fremtræden Københavnsvej har en gennemsnitshøjde omkring kote +2,0 m. For både jorddige og spuns vil den lave permanente højvandsbeskyttelse på kote +2,21 m visuelt betyde, at man fra vejen ser en afskærmning mod havet med en højde over terræn på omkring 20 cm, se Figur 24. 18
Hvis den høje permanente højvandsbeskyttelse alternativt vælges, vil visuel afskærmning fra Københavnsvej til naturområdet have en højde omkring 80 cm. Hvis man derved sidder i en normal personbil med synshøjde på omkring 1 m, kan man lige se horisonten og klitrækken på Ølsemagle Revle, se Figur 24. Fra høje køretøjer og cykel, hvor synshøjden er omkring 1,5 m over terræn, dækker hverken den lave eller den høje højvandsbeskyttelse for udsynet til naturområdet. Figur 24 Visualisering af højvandsbeskyttelse som den sandsynligvis vil se ud fra en kørende personbil på Københavnsvej - 2,21 m niveau er markeret med grønt bånd, mens 2,8 m niveau er markeret med blå bånd 1.2.4 Prissætning For jorddige langs Københavnsvej til det lave permanente sikringsniveau til kote 2,21 m, er den største post indkøb af klægler, der skal have den rigtige mineralsammensætning for at opfylde kvalitetskravene fra Kystdirektoratet. Denne post alene er anslået til 6,5 mio. kr. for de 4.190 m dige. I alt er jorddiget langs Københavnsvej og Værftsvej til Kote 2,21 m med i alt omkring 11.000 m³ klægler samt 3 højvandssluser anslået til samlet at koste 16,6 mio. kr. Denne sum inkluderer også rådgiverhonorar til detailprojektering og anlægsfasen, 25% usikkerhed samt anstilling af entreprenør. For samme jorddige som ovenstående, men anlagt med digekrone til kote 2,8 m langs Københavnsvej er mængden af klægler på 19.500 m³ uden at de andre poster stiger nævneværdigt. Klæglersposten alene er anslået til 11,7 mio. kr. For hele anlægget med jorddige til kote 2,8 m og 3 højvandssluser, er den samlede sum anslået til 24,3 mio. kr. For spuns i stedet for jorddige med topkote på 2,21 m er den samlede sum anslået til 15,0 mio.kr. inkl. 3 højvandssluser mm. Her er dagsprisen på stål afgø- 19
rende for anlæggets samlede pris. NIRAS har estimeret, at der skal benyttes 509.300 kg spuns, se tabel over enhedspriser i afsnit 7. Hvis spunsen i stedet skal have topkote på 2,8 m, er de samlede omkostninger på 19,7 mio. kr. Hvis man vælger at starte med den lave permanente højvandsbeskyttelse til kote 2,21 m og efterfølgende ønsker at hæve sikringsniveauet til kote 2,8 m, er her anslåede udgifter. For jorddige langs Københavnsvej skal der udlægges sand og klæglersoverflade på eksisterende jorddige. Det er estimeret til 7,7 mio. kr. for udbygning af jorddiget fra kote 2,21 m til kote 2,8 m i nutidspriser. Den faktiske pris afhænger af prisudviklingen for materialer, lønninger og maskiner mm.. Ved valg af højvandsbeskyttelse ved spuns, skal der berammes ny spuns ved ønske om efterfølgende højere sikringsniveau. Ny spuns langs Københavnsvej til kote 2,8 m er estimeret til 15,5 mio. kr. Det bemærkes, at spunsen vil have en begrænset levetid modsat jorddiget, og yderligere vil et dige kunne udbygges hvorimod spunsen skal rammes på ny. 1.3 Permanent sikring til kote +2,21 m Havværts Kbh. vej Hvis man vælger at beskytte de bygninger, der er beliggende på havværts side af Københavnsvej, skal man have en højvandsbeskyttelse, der er placeret på havværts side. 1.3.1 Løsningsforslag Som det fremgår af Figur 25, bugter diget sig langs naturafgrænsningen. Figur 25 Permanent sikring af Københavnsvej nord havværts bygninger til kote +2,21 m. Åudløbet er markeret med rød cirkel For samtlige digestrækninger på havværts side af Københavnsvej, er diget om muligt udenfor natura2000-området. Enkelte steder krydses grænsen, men hovedreglen er at diget kan etableres uden for naturområdet. 20
Figur 26 Havværts sikring af Københavnsvej til kote +2,21 m. Åudløbet er markeret med rød cirkel Terrænoverfladen er generelt lavt liggende på begge sider af Københavnsvej. Diget har tendens til at fylde mere og derved kræve større mængder anlægsmaterialer jo længere ud i lagunen det kommer, for stadig at have samme sikringsniveau, se Figur 26. Figur 27 Bygninger sikres permanent til kote +2,21 m i Område 1, syd. Åudløbet er markeret med rød cirkel Med diget på havværts side af virksomhederne undgår man mulighed for at der i forbindelse med stormflod kommer følgeskader med identifikation og opsamling af miljøfremmede stoffer, der kan mobiliseres under stormfloden, se Figur 27. 21
Da digeforløbet veksler mellem placering op ad Københavnsvej og placering frit havværts for bebyggelser, vil digets opbygning ligeledes variere fra vejdige, som vist på Figur 16 og fritstående dige som vist på Figur 3. Da der er tale om jorddiger, er der ingen problemer i at bugte diget efter de lokale udformninger. Eneste ulempe er, at der kan være mere slid på både udad- og indadgående knæk ved bølgepåvirkning, hvilket kun optræder sjældent her grundet terrænnets højde over daglig vandstand. Ved ønske om digesikring til kote 2,8 m i stedet for kote 2,21 m, vil digets tværsnit være større, således at diget fylder mere. Derved skal det trækkes lidt landværts for stadig at undgå overskridelse af administrativ grænse for natura2000- området. 1.3.2 Forudsætninger og påvirkninger Der gælder de samme forudsætninger og påvirkninger, som for digetracé placeret langs Københavnsvej, se afsnit 1.2.2. Eneste forskel er, at samtlige lokale højvandsmure og højvandslukke undgås, fordi sikringsniveauet går havværts om alle bygninger placeret på havværts side af Københavnsvej. Derved undgås evakuering af borgere og derved mindre behov for beredskab, da området er permanent beskyttet mod stormflod. 1.3.3 Visuelle fremtræden For trafikanter vil diget ofte kun være synligt for de dele, der grænser op til Københavnsvej, se Figur 24 og afsnit 1.2.3. For de bygninger, der har udsigt over naturområdet, er de ofte bygget på terræn på 1,5 m DVR90 og derover. Digets visuelle højde er derved forskellen mellem terrænoverfladen og sikringshøjden. Ved sikringshøjde i kote 2,21 m, er diget her (2,21 m 1,5 m) 0,71 m højt. Med hældning på 1:3 (1 m vertikalt er lig 3 m horisontalt), er det et relativt blødt udseende dige. 1.3.4 Prissætning For digetracé havværts bygninger langs Københavnsvej med kote 2,21 m er omkostninger til klægler den største post på over 17,5 mio. kr. Med de tre højvandssluser, rådgiverhonorar, entreprenør-anstilling og usikkerhed på 25% er de samlede omkostninger for de 4.433 m dige-anlæg på 34,7 mio. kr. Hvis sikringshøjden vælges at være kote 2,8 m fra start, er de samlede omkostninger på 45,5 mio. kr. Ved senere ønske om øget sikringsniveau og derved digehøjde fra kote 2,21 m til 2,8 m langs de 4.433 m dige, er de samlede meromkostninger på 10,8 mio. kr. 22
1.4 Permanent sikring til kote +2,80 m Ølsemagle Revle For at kombinere så mange løsninger som muligt i en højvandssikring, har NIRAS valgt at lade sig inspirere af Køge Bugt Strandpark, som NIRAS anlagde i 1970 erne med åbning i 1980. Her går højvandsbeskyttelse og skybrudshåndtering hånd i hånd med naturpleje, rekreative udfoldelsesmuligheder og overordnet indtryk af naturnærhed. Kystanlæggets mange funktioner er så godt integreret, at mange ofte glemmer, at det egentlige formål er oversvømmelsesbeskyttelse fra stormflod og skybrud. 1.4.1 Løsningsforslag For at få flere funktioner inkorporeret i område 1, har det været nærliggende, at involvere Ølsemagle Revle naturområde i oversvømmelsesbeskyttelsen. Dette barrieresystem er overordnet et kystmorfologisk landskabselement, der viser udvikling i et fladt kystprofil, der det sidste århundrede har udviklet sig fra begyndende revledannelse under vandoverfladen, henover de første små øers opståen udenfor kysten, til nu fuldt udviklet barrieresystem med nu kun en nordlig og en sydlig barrierehalvø, et meget lille lagunegab og en lagune, der langsomt bliver indsnævret af rørskov og landbarre, se Figur 28 Figur 28 Ølsemagle Revles udvikling over 60 år fra dynamisk vegetationsløs barrieresystem med barriereø til nu næsten sammenvoksede højtliggende barrierehalvøer, ekspanderende landbarre og formindsket laguneareal Området er underlagt natura2000-fredning, men da lagunehullet efterhånden er meget lille, er saltvandstilførslen til lagunen meget begrænset. Derfor kunne man søge om en dispensation fra fredningsbestemmelserne til at påvirke området. Ved at etablere et nyt højvandsdige med kronekote på 2,8 m lige havværts for nuværende klittop, der nu har en middelhøjde på 2,5 m og indlægge tidevandssluser, der definerer strømretningen ved dagligt tidevandscyklus samt strandfodring af sand, kan man få de ønskede naturforhold, se Figur 29 23
Figur 29 Ølsemagle Revle med sluser og dige samt strandfodring Gevinsten ville være, at man kunne få glæde af: Mere vandgennemstrømning i lagunen af frisk havvand Oversvømmelsesbeskyttelse mod stormflod og skybrud Øget biodiversitet og naturpleje. Tidevandssluserne lader frisk havvand komme ind gennem det nuværende lagunehul. Selvom det astronomiske tidevand kun er på omkring 10 cm, er det nok til at der hver tidevandsperiode kommer frisk vand ind i lagunen. Derudover vil vinde fra østlige retninger bevirke øget vandcirkulation i lagunen ved lokal vandstuvning. Da sluserne forhindrer tilbageløb under lavvande, vil vandstandsforskellen føre vandet forbi de midterste tidevandssluser og ud igen gennem den sydlige havværtsrettede tidevandssluse. Undervejs vil havvandet blive opblandet med det tilstrømmende ferskvand fra åer og befæstede arealer. Vandudskiftningshastigheden er nu sat som i Køge Bugt Strandpark til at det tager omkring 14 dage for en vandpartikel fra den strømmer ind ved lagunegabet til den returnerer til havet, men denne vandudskiftningshastighed kan ændres. Klimaet vil ændres og den forventede havspejlsstigning vil øge højvandsdelen af tidevandscyklus, så der kommer mere havvand ind pr. tidevandscyklus. Ved stormflod lukker tidevandssluserne og det skjulte dige inde i klitrækken vil yde tilstrækkelig beskyttelse mod ydre vandstand op til 2,8 m. Hvis man vælger at plante fx Hjælme (Ammophila), der har klitdannelsesfremmende egenskaber, vil klitten vokse og derved vil naturen tilføre højvandsbeskyttelsen yderligere styrke mod fremtidige stormfloder. 24
Hvis der opstår kombinerede hændelser af samtidig nedbør og stormflod, vil lagunen udgøre et stort reservoir, så overfladevandet hurtigt kan løbe fra befæstede områder via åer og andre afstrømningsveje ud i lagunen. Fra grænsen til Solrød Kommune føres diget forbi Skensved å s sluse og via tidevandssluser ud på den sydlige barrierehalvø, se Figur 30. Figur 30 Permanent høj digesikring af område 1 til kote +2,8 m ved Ølsemagle Revle med tidevandssluser og klitdige. Skensved å har højvandssluse (rød cirkel) Her indlægges diget i den naturligt dannede klit således, at digets krone starter i klittoppen og anlægges havværts, se Figur 31. Figur 31 Klitdige til kote +2,8 m med tidevandssluse til optimering af saltrig vandgennemstrømning mod syd 25
Derved synes barriereøen naturlig fra landsiden og efterfølgende strandfodring af digets forskråning og bagstranden skjuler diget i den forstærkede klit. Denne metode har Kystdirektoratet med flotte resultater brugt på Vestkysten af Jylland. Den sydlige tidevandssluse fører lagunevandet ud, se Figur 32, på det samme sted, hvor naturen havde et naturligt dannet lagunegab for mange år siden, se 1954-flyfoto på Figur 28. Figur 32 Sikring af sydlige område 1 med klitdige og havværts orienteret tidevandssluse 1.4.2 Forudsætninger og påvirkninger Det er essentielt, at der opnås dispensation fra natura2000-fredningen for at dette højvandsbeskyttelsesanlæg kan gennemføres. Selvom de andre foreslåede anlæg alle ligger i randzonen, så ligger dette anlæg midt i fredningsområdet. Det er dog det eneste af de foreslåede anlæg, der har en forventelig gavnlig indflydelse på de naturarter, der skulle nyde godt af fredningen. Den forventede påvirkning af lagunen er, at den permanente tilførsel af frisk havvand vil tilføre området salt- og iltholdigt vand som sikrer gunstige levevilkår for en række arter. Derudover vil den øgede vandgennemstrømning via slusesystemet muligvis sikre habitater for fødeemner i fødekæden, så nye arter forhåbentlig vil tiltrækkes. I søerne bag Køge Bugt Strandpark, der har samme strømningsdynamik, er der stor biodiversitet og både stamfugle og mange trækfugle nyder godt af følgerne af vandudskiftningen. Strandfodringen på omkring 120.000 m³ sand vil tilføre samme mængde sand, som der naturligt vil blive bragt til med langstransporten forbi havnehullet i Køge havn over 120 år ifølge rapport fra DHI. Derved vil barrieresystemet, der udvikles 26
ved sandtilførsel kunne danne næste kystnære revler på kystnært strandplan, der kan blive til nye barriereøer. Derudover vil stranden foran diget kunne komme i ligevægt og udvikles naturligt. Sandet har den gavnlige virkning på beskyttelsen mod stormflod, at sandet vil aflejres både på stranden, på revlerne i havet og i klitten bag stranden. Derved er hele området mere modstandsdygtig overfor stormflod. 1.4.3 Visuelle fremtræden Det er vigtigt, at det tilstræbes at området ser ud som naturlig kystlandskab med barriereøernes karaktertræk. Derfor skal diget helst skjules i klitten. Eneste ikkenaturlige element vil være tidevandssluserne, der udover slusedrift også kan fungere som adgangsvej til området. 1.4.4 Prissætning Digebyggeri over 4,2 km, fem sluser og strandfodring med estimeret 120.000 m³ fodringssand samt rådgiverydelser, usikkerhed og entreprenør-anstilling er anslået til 45,8 mio. kr. 27
2 OMRÅDE 2 ELLEBÆK NORDS UDLØB TIL SØNDRE HAVN SYD I den urbane del af Køge Kommune, er havnearealerne de mest udsatte dele af område 2 for stormflod, se Figur 33. Figur 33 Område 2 er Køge havn og de kystnære bydele samt Køge Å Da der ikke er store områder med kystgrundejere i område 2, vil lystbådehavnens bygninger og bygningerne i Køge gamle havn have størst sandsynlighed for at blive berørt af stormflod. Dette forudsat at man effektivt får beskyttet de store bagvedliggende oversvømmelsestruede områder med umiddelbare eller permanente højvandsbeskyttelsesanlæg. Som det fremgår af Figur 34 er store dele af den nordlige og sydlige flanke oversvømmelsestruet allerede under kote 2, 0 m (grøn farvemarkering). De centrale dele af havneområdet og dele af byens centrum er beliggende under kote 2,8 m (rød farvemarkering), så højvandsbeskyttelse er vigtig for Køge by. Derudover udgør særligt Køge å en hydrauliske passage for vandindtrængning i forbindelse med stormflod, hvorved store lavtliggende områder i baglandet også kan oversvømmes. Figur 34 Oversigtskort over område 2 med kritiske højder og åudløb Der er kraftig byudvikling i Køge by og fremtidige kystnære dele af Køge har indtænkt faren for stormflod i deres designgrundlag, således at Figur 35 Kystnær byudvikling i Køge med indbygget højvandsbeskyttelse. Terrænkoten for unitterminal er +3,0 m og Køge Kyst Søndre Strand har havdige i +2,5 m 28
deres terrænoverflade og husenes sokkelkoter giver den fornødne havoversvømmelsessikring. Køge jorddepot er i øjeblikket ved at fylde det kommende havneområder med jord, så den nye terrænoverflade i Unitterminalen bliver i kote 3,0 m. Køge Kyst skal til at bygge Køge Søndre Havn, der har et dige til kote 2,5 m. Husenes sokkelkoter er planlagt til kote 3,25 m, se Figur 35. Derved er store dele af byen sikret når byggeriet er færdig-etableret. I mellemtiden skal der være beredskabsplaner for umiddelbar sikring mod stormflod. 2.1 Umiddelbare sikring Den umiddelbare sikring skal kunne tilbageholde vand fra stormflod, hvis den kommer inden der etableres permanente sikringsanlæg. Ved usikkerhed om effekten af nuværende permanente løsninger, skal områderne inden hændelsen sikret til et tilstrækkeligt sikringsniveau med sandsække, højvandsskot etc. Det er primært mobile højvandsbeskyttelsesprodukter som watertubes, der kan anvendes. Deres sårbarhed er primært skader forvoldt før, under og efter stormfloden som følge af forkert håndtering og vraggods, der kan punktere vandpølserne. De vurderes til at have begrænset virkning ved bølgepåvirkning. 2.1.1 Løsningsforslag Fra område 1 i nord er tilkørselsvejen til lystbådehavnen en lokal hydrauliske passage og skal lukkes med fx watertubes, se Figur 36. Figur 36 Sikring af område 2 ved lystbådehavnen mod stormflod til kote +2,0 m De boliger, der er i lystbådehavnen, sikres med mobile højvandsbeskyttelser, se Figur 36. Det forventes ikke at der er større bølgepåvirkning grundet de høje dækmoler ved indsejlingen til lystbådehavnen. Området mellem lystbådehavn og industrihavn er relativt højtliggende, så det er først omkring den gamle havn, at der er behov for mobile løsninger, se Figur 37. 29
Figur 37 Midlertidig sikring af Køge Søndre Havn mod stormflod til kote +2,0 m Fra den sydlige dækmole og bag det nyetablerede Køge Søndre Strand, er der også et meget lavtliggende område, så inden Køge Søndre Havn bliver etableret, skal der beskyttes med mobile løsninger. Køge Å skal kunne lukkes med køreplader eller anden midlertidig løsning, der kan holde havvandet ude. Det anbefales, at man i god tid har lokale beredskabsøvelser, der øver stormflodsberedskabet og som finder og afprøver en umiddelbar løsning for lukning af Køge Å ved dens udløb i Køge Havn. NIRAS anbefaler at man snarest etablerer permanente højvandssluser i Køge Å ved dets udløb, da der er store lavtliggende områder bag havnen, som vil blive oversvømmet ved stormflod. 2.1.2 Forudsætninger og påvirkninger Der er store værdier i den urbane del af område 2. Derfor er det vigtigt at beredskabet er bekendt med hvor, hvordan og hvornår der skal indsættes mobil højvandssikring. 2.1.3 Visuelle fremtræden Der er ingen permanente visuelle ændringer, så derfor er den visuelle fremtræden ikke vigtig for den umiddelbare sikring. 2.1.4 Prissætning Der er behov for 675 m Watertubes i lystbådehavnen og omkring 2.000 m Watertubes langs Køge Søndre Havn samt en højvandssluse i Køge Å. Slusen er estimeret til at koste omkring 1,5 mio. kr. Den samlede udgift til at modvirke oversvømmelser i Køge by er derved anslået til 6,8 mio. kr. inklusiv 25% usikkerhed ekskl. moms, heraf 1,5 mio. kr. i sikringen af lystbådehavnen. 30