Stormflodssikring Binderup-Grønninghoved. Projektresumé

Transkript

1 Stormflodssikring Binderup-Grønninghoved Projektresumé KOLDING KOMMUNE 11. APRIL 2019

2 Indhold 1 Resume 3 2 Behov for stormflodssikring Økonomien ved stormflodssikring Erosion og bagvand 7 3 To forslag til stormflodssikring Jorddigeprojekt Klitdigeprojekt Projektet ligger i Natura 2000-område Sammenfatning af jorddige- og klitdigeløsning 17 4 Bidragsfordeling Samlet økonomi Hvem skal betale for diget? Fordeling blandt alle bidragsydere Fordeling af bidrag blandt husejere 19 5 Visualiseringer Jorddige Klitdige 23 2

3 Projekt nr.: Dokument nr.: Udarbejdet af AKM Kontrolleret af OKL Godkendt af OKL 1 Resume I 2016 anmodede repræsentanter fra grundejerforeninger og vejlaug fra Binderup-Grønninghoved Kolding Kommune om at undersøge muligheden for at beskytte sommerhusområderne mod oversvømmelse. Kystdirektoratet har i en udtalelse til Kolding Kommune vurderet, at der er behov for at stormflodssikre området. Der er politisk afsat 1 mio. kroner som et udlæg for sommerhus- og lodsejerne til at undersøge muligheden for en løsning. Dette løsningsforslag er udarbejdet af Kolding Kommune med konsulenthjælp fra Niras og med sparring fra Digegruppen. I dette projektresumé beskrives 2 forslag til stormflodssikring af Binderup-Grønninghoved området. Desuden er der opstillet et anlægs- og driftsoverslag og et forslag til fordeling af udgifterne mellem borgere, kommune og erhverv. Projektområdet er vist på Figur 1.1. Oversvømmelsesfaren i området omfatter: Oversvømmelse fra stormflod Oversvømmelse fra nedbør og vandløb Oversvømmelse på grund af højerestående grundvand Risikoen for oversvømmelse og behovet for sikring er ligeledes beskrevet. Anlæg af stormflodssikring vil medføre, at sommerhusområdet beskyttes mod stormflod op til den højde, diget etableres i. Der kan altså stadig opstå oversvømmelse ved meget sjældne, særligt høje stormfloder. Definitioner Kote: En kote er højden over normal vandstand. Den normale vandstand defineres som kote 0,0 Kote +2,2 svarer altså til, at punktet ligger 2,2 meter over normal vandstand. Bagvand: Alt det vand, der løber i vandløb, grøfter, rør samt nedbør både fra hustage, befæstede arealer og på terræn fra området vest for sommerhusområdet og ud mod havet. Under en stormflodshændelse kan nedbør og vandløb ikke umiddelbart afstrømme mod Mosvig bugt på grund af den høje stormflodsvandstand. Det betyder, at der er behov for at håndtere nedbør og vandløbsvand (=bagvand), så der ikke kommer oversvømmelser herfra. Der er på baggrund af oversvømmelsesfaren og på baggrund af ønsker fra Kolding Kommune og med Digegruppen som sparringspartner, foreslået to løsningsforslag til stormflodssikring. Disse er: Jorddigeløsning o Anlæg af jorddige med græsdække i kote +2,2 meter og håndtering af bagvandsproblematikken ved renovering af rør og etablering af pumpemulighed ved Odderbækken til stormflodssituationen. Klitdigeløsning o Anlæg af klitdige med naturlig bevoksning i kote +2,2 meter. Etableret fra vandkanten og ud på havsiden af den eksisterende strand. Der vil være en ca. 35 meter bred rekreativ sandstrand. o Bagvandshåndtering under anvendelse af lavning mellem klitdige og eksisterende kyst til parkering af vandløbsvand i stormflodssituationen. 3

4 Figur 1.1: Projektområdet omfatter sommerhusområdet ved Binderup-Grønninghoved, markeret med gul streg. Det lyseblå viser det område, der oversvømmes ved en stormflod på kote +2,2 2 Behov for stormflodssikring Klimaet ændrer sig i disse år. FN s Klimapanel forudser voldsommere vejr, ligesom vandstanden i havene skønnes at ville stige med ca. 20 cm frem til Ved Binderup-Grønninghoved Strand har der inden for de seneste 16 år været fire oversvømmelser, som ligger lige omkring niveauet for meteorologernes såkaldte 20 års hændelser. Statistisk set burde der altså være 4

5 20 år mellem hver af disse oversvømmelser. Ved den seneste oversvømmelse 2. januar 2019 var vandstanden ca. 1,45 m over normalen. På nedenstående kort kan du se, hvilke områder af Binderup-Grønninghoved Strand, der bliver berørt, når vandstanden stiger med henholdsvis 1,4 m, 1,6 m og 1,8 m. Figur2.1: Udbredelse af oversvømmelser ved tre forskellige vandstande i Binderup området. Figur2.2: Udbredelse af oversvømmelser ved tre forskellige vandstande i Grønninghoved området. Det fremgår af figurerne, at en vandstand på +1,4 m giver anledning til oversvømmelse i mindre dele af sommerhusområdet. Så snart vandstanden bliver ca. +1,6 m, oversvømmes større dele af de kystnære områder. 5

6 Vandstande omkring +1,6 m kan, med den nuværende højvandsstatistik for området, forventes at forekomme ca. én gang hvert 20. år. Med klimaændringer og deraf følgende havvandsstigninger på ca. 20 cm i 2050 kan det forudses, at oversvømmelser vil forekomme oftere i fremtiden. Forventninger til antal oversvømmelser er vist i tabel 2.1. Der kan konkluderes følgende på baggrund af oplysningerne i tabellen: Et dige, som beskytter mod oversvømmelse på op til +1,6 m, vil beskytte ca. 97 ejendomme. I perioden indtil 2050 vurderes der at være 100 % sandsynlighed for oversvømmelser på det niveau, og at det vil ske 30 gange i perioden. Et dige, som beskytter mod oversvømmelse på op til +1,8 m, vil beskytte ca. 150 ejendomme. I perioden indtil 2050 vurderes der at være 100 % sandsynlighed for oversvømmelser på det niveau, og at det vil ske 6 gange i perioden. Et dige, som beskytter mod oversvømmelse på op til +2,2 m vil beskytte ca. 245 ejendomme, og der forventes at være 10 % sandsynlighed for oversvømmelser på det niveau i perioden indtil Tabel 2.1: Oversigt over effekt af forskellige sikringsniveauer på antal ejendomme, der oversvømmes uden et dige, og som dermed får nytte af et dige, sandsynlighed for oversvømmelse før 2050 samt sandsynligt antal oversvømmelser før Definitioner Sikringsniveau: Maksimal havvandsstand en stormflodssikring vil beskytte imod. Sikringsniveau Antal oversvømmede ejendomme uden dige Sandsynlighed i % for oversvømmelse før 2050 Sandsynligt antal oversvømmelser før ,5 m 260 <3 0,01 +2,2 m ,1 +2,0 m ,8 m ,6 m På baggrund af de hidtidige oversvømmelser, og det sandsynlige antal oversvømmelser frem til 2050, konkluderes det, at der er behov for sikring mod oversvømmelser, og at en digehøjde, der beskytter mod oversvømmelse på op til +2,2 m, vil være en effektiv løsning. Hvis der etableres en sådan stormflodssikring, bliver der samtidig behov for at håndtere det såkaldte bagvand dvs. vandløbsvand, regnvand og grundvand, som ellers vil kunne oversvømme området. I de foreslåede løsninger, som præsenteres i kapitel 3, er udfordringerne med vandløbsvand og regnvand indarbejdet i projekterne. Først om år kan der forekomme udfordringer med grundvandet. 2.1 Økonomien ved stormflodssikring Om stormflodssikringen rent økonomisk kan betale sig, kan man vurdere ved at sammenligne udgifterne til udbedring af oversvømmelsesskader på 6

7 husene, hvis der ikke opføres et dige, med udgifterne til stormflodssikring. For de ca. 245 ejendomme med risiko for oversvømmelse kan der i henhold til Kolding Kommunes Klimatilpasningsplan regnes med omkostninger til udbedring af skader pr. oversvømmelse på ca. 500 kr. inkl. moms pr. m 2. For et gennemsnitligt hus på 100 m 2 er skadesomkostningerne dermed ca kr. inkl. moms pr. oversvømmelse. Samlede skadesomkostninger for perioden kan opgøres således: 150 huse vil statistisk set være i fare for oversvømmelse 6-30 gange, hvilket medfører skadesomkostninger på ca mio. kr. inkl. moms. 95 huse vil statistisk set være i fare for oversvømmelse <1-6 gange, hvilket medfører skadesomkostninger på 5-25 mio. kr. inkl. moms. De samlede skadesomkostninger til huse i perioden kan sammenlagt opgøres til mio. kr. inkl. moms. Til sammenligning vil omkostningerne til anlæg og drift af de foreslåede løsninger til stormflodssikring, som præsenteres i kapitel 3, ligger på mio. kr. inkl. moms for samme periode. På den baggrund vurderes det, at projektet er omkostningseffektivt i forhold til forventede skadesomkostninger. 2.2 Erosion og bagvand Det er konstateret, at der forekommer en vis erosion langs Grønninghoved Strand. Denne er dels naturlig og dels skabt af høfder og bølgebryder. Der skal tages højde for dette i stormflodssikringsprojektet. Hvis der etableres en stormflodssikring, kan der være behov for at håndtere bagvand, dvs. vandløbsvand, regnvand og grundvand, som ellers kan oversvømme området. Årsagen til behovet for at håndtere bagvandet er, at dette i en stormflodshændelse ikke vil kunne strømme til kysten på grund af den høje havvandsstand under stormfloden. Fra Skamlingsbanken er der flere vandløb, som krydser Binderup-Grønninghoved sommerhusområdet. Det skal sikres, at disse - under en stormflodshændelse - ikke oversvømmer sommerhusene. Nedbør i selve sommerhusområdet skal ligeledes håndteres, så regnvand ikke medfører oversvømmelse af sommerhuse. Grundvandet står terrænnært i de lavest liggende dele af sommerhusområderne, og det forventes at være stigende i fremtiden. Stigningen forventes at være langsom, hvorfor der først om år forventes behov for at håndtere højtstående grundvand. Grundvand er derfor ikke yderligere beskrevet i løsningen, men løsningen er tilrettelagt, så der ikke senere er hindringer for at håndtere grundvandet. 7

8 3 To forslag til stormflodssikring Ovenfor er beskrevet faren for oversvømmelse og vurdering af et behov for beskyttelse mod oversvømmelser op til kote +2,2 meter. På den baggrund beskrives i det følgende to projektforslag til stormflodssikring af Binderup-Grønninghoved. Projekterne betegnes Jorddigeprojekt og Klitdigeprojekt. Det er fælles for de to projektalternativer, at de giver den samme beskyttelse i forhold til stormflod op til kote +2,2 m. Løbende vedligehold vil være økonomisk sammenlignelige i de 2 projekter. Vandløbsvand og regnvand håndteres, så der ikke kommer oversvømmelse fra bagvandet. Ligeledes bevares p-pladser og det grønne område langs vejen. 3.1 Jorddigeprojekt Plantegning og tværsnit for Jorddigeprojektet er vist på Figur 3.1 og Figur 3.2. Figur 3.1: Plan for jorddige, vist med grøn streg langs Binderup Strand (til venstre) og Grønninghoved Strand (til højre). Figur 3.2: Tværsnit for jorddiget, vist i en situation med samtidig stormflod og regn. Jorddiget opbygges af en sandkerne med en kappe af lerlag og græs på overfladen. Diget må betrædes, men ikke slides, hvorfor der kan vise sig behov for at udlægge en slidstærk befæstelse på mindre dele af digetf.eks. et terrændække af trætremmer, som vist på figur

9 I to mindre områder, hvor der er sommerhuse tæt på stranden, og derfor meget lidt plads til et dige, foreslås et smallere dige bestående af beton L-elementer. Ud mod havet etableres der en stensætning omkring L-elementet, mens der ind mod land fyldes op med jord med græsbevoksning. Dermed fremstår L-elementdiget set fra sommerhusene ligesom jorddiget. Konkret er der tale om en 120 m lang strækning syd for Bakkevej og en 55 m lang strækning sydligst i sommerhusområdet, se Figur 3.1. Det vil være muligt at etablere en trappe på stensiden af i L-elementdiget, så der er passage. Detaljeret tværsnit for jorddige og L-elementdige er vist på Figur3.3. Figur3.3: Detaljeret tværsnit for jorddige (til venstre) og L-elementdige (til højre). Definitioner Erosion: Fjernelse af strand som følge af, at sedimenttransport fører mere sand væk fra kysten, end der tilføres. Kronisk erosion: Også kaldet hverdagserosion. H Forårsages af ændringer i transport af sand langs med kyststrækningen. Hård kystbeskyttelse i form af eksempelvis høfder kan forstærke den kroniske erosion. Akut erosion: Opstår i forbindelse med høj vandstand og bølger. Ofte mere markant og giver anledning til større ændringer på kysten. Højvandslukke Et højvandslukke sidder i røret, der løber ud i havet. Der er en klap, der lukker, Hinjjjjjøj når der kommer højvande, så havet ikke presser sig igennem røret og oversvømmer husene bagfra. Til gengæld kan vandløbsvandet ikke løbe ud af røret, og vandet skal pumpes over diget eller opmagasineres, til der igen er frit løb. Jorddiget placeres med en afstand på 4,5-7 meter til vejene langs kysten, så det sikres, at eksisterende P-pladser fortsat kan benyttes. Den nordligste del af dige-strækningen, der løber på private grunde, er som udgangspunkt placeret på den yderste del af grundene, men en placering længere inde på grundene, hvor der allerede delvist er en forhøjning, er også en mulighed. Blot skal det i den forbindelse huskes, at diget skal friholdes fra gennem-slid til bar jord, for at funktionen bevares. Da terrænet langs vejene og grundene i nord ligger i en højde i omkring kote +1,3 til +1,4 meter, betyder det, at jorddiget vil være ca. 90 cm højt, for at beskytte til kote +2,2. Der er i dag en kronisk erosion fra Bakkevej og sydpå til bådebroen. Det vil sige, at der løbende i hverdagen, set som gennemsnit over mange år, fjernes strand/jord fra området. For at minimere denne kroniske erosion anbefales det at fjerne eksisterende høfder og bølgebryder, som i dag findes på strækningen. Desuden sikres der mod fortsat erosion ved udlægning af sand (sandfodring) foran diget. Det er vurderet, at der skal påregnes sandfodring ca. hvert 5. år i den sydlige del af Grønninghoved området. I jorddigeprojektet håndteres bagvandet således: Odderbækken og Landkanalen fra Vindemosen føres i åben rende eller rør med højvandslukke gennem diget. Det sydligste vandløb ved Grønninghoved er uden for projektområdet og berøres ikke. Fire lukkede vandløb, som i dag er rørført gennem sommerhusområdet, renoveres og gøres tætte. De forlænges i vestlig retning, så de får 9

10 indløb i kote +3 m og udløb mod øst gennem diget. På grund af højdeforskellen kan vandet trykkes ud ved gravitation til Mosvig bugt, også under stormflod. Øvrige eksisterende lokale regnvandsanlæg, som har udløb til Mosvig bugt, forsynes med højvandslukke. Regnvand, som falder i selve sommerhusområdet, nedsiver i jordlagene som i dag. Under stormflod pumpes vand fra Odderbækken forbi diget til Mosvig bugt med mobil pumpe. Udpumpning af vand fra Vindemosen til Landkanalen medfører tilbageløb til Vindemosen under stormflod. Pumpen bør derfor stoppes under stormflod, så der presses mindre vand ned i sommerhusområdet langs landkanalen. 10

11 Figur 3.4: Oversigt over jorddigeløsning. Røde linjer angiver eksisterende vandløb, der rørføres og forlænges gennem sommerhusområdet. Røde cirkler angiver eksisterende lokale regnvandslæg, der forsynes med højvandsklap. Lilla cirkel angiver pumpesump ved Odderbækken. Det landskabsmæssige udtryk af det beskrevne jorddige er vist i Afsnit 5.1. Udtrykket vil være præget af grønt klippet græs. Dette udtryk vil være meget lig det nuværende udtryk. Udsigtsforholdene ud over diget vil være gode, da digehøjden er begrænset til ca. 90 cm. 11

12 Sandfodringen på havsiden af diget sikrer opretholdelse af nuværende bredde af stranden. Der sandfodres i minimum samme bredde som diget, svarende til omkring 8 m. Prisen for at anlægge jorddigeprojektet udgør omkring 14,4 mio. kr. +/- 2 mio. kr. og kan opgøres således: Tabel 3.1: Opgørelse af anlægsøkonomi for jorddige Den årlige driftsudgift udgør omkring 0,4 mio. kr. og kan opgøres således: Tabel 3.2: Driftsøkonomi for jorddige 12

13 3.2 Klitdigeprojekt Plantegning og tværsnit for Klitdigeprojektet er vist på Figur 3.5 og Figur 3.6. Figur 3.5: Plan for klitdige, vist med grønprikket streg langs Binderup Strand (til venstre) og Grønninghoved Strand (til højre). Klitdige Klitdige Figur 3.6: Tværsnit for klitdige, vist i en situation med samtidighed af stormflod og regn. Klitdiget opbygges af sand. I bunden opbygges klitdiget med en bredde på ca. 25 m og i toppen ca. 15 m. Klitdiget er således meget bredere end jorddiget med henblik på, at klitdiget skal opnå samme beskyttende evne som jorddiget. Diget placeres fra nuværende kystlinje og ca. 25 m ud i vandet. Med henblik på yderligere at minimere risiko for erosion af klitdiget, udføres en stor sandfodring foran klitdiget, så der er en ca. 35 meter bred og rekreativ sandstrand til rådighed. Sandfodringen er vist på plan og tværsnit (figur 3.5 og 3.6). Det er vurderet, at der skal påregnes vedligeholdelse af denne sandfodring ca. hvert 5. år i den sydlige del af Grønninghoved området. 13

14 I klitdigeprojektet håndteres bagvandet således: Odderbækken, Landkanalen fra Vindemosen og det sydligste vandløb i Grønninghoved føres i åben rende eller rør med højvandslukke gennem diget. Regnvandsdræn løber til lavningen mellem klitdiget og nuværende kyst, hvor det nedsiver, så området er tørt i dagligdagen Regnvand, som falder i selve sommerhusområdet, nedsiver i jordlagene som i dag. Under stormflod aktiveres højvandslukkerne og vand parkeres fra Odderbækken, fire øvrige vandløb og vand fra lokale regnvandsdræn i lavningen mellem klitdiget og nuværende kyst. Udpumpning af vand fra Vindemosen til Landkanalen medfører tilbageløb til Vindemosen under stormflod. Pumpen bør derfor stoppes under stormflod, så der presses mindre vand ned i sommerhusområdet langs landkanalen. Vand fra det sydligste vandløb parkeres, som i dag, på landbrugsjord syd for sommerhusområdet. Traktorpumpe med 2 pumpesumpe til ekstra tørholdelse af lavning. 14

15 Figur 3.7: Oversigt over klitdigeløsning. Røde linjer angiver udløb for Landkanal, Odderbæk og sydligt vandløb, der føres gennem dige. Lilla afgrænsning markerer område til parkering af bagvand under stormflod. Grøn cirkel markerer udpumpning fra Vindemosen, der stoppes under stormflod. Det beskrevne klitdige vil have et landskabsmæssigt udtryk på tværs af et klitdige og strand, som vist på Figur 3.8 og Figur 3.9. Udtrykket vil være præget af sand bevokset med naturlige strandplanter og klitgræsser som f.eks. hjelme. Der vil være relativ stor afstand fra huse/vejen til klitdiget sammenholdt med jorddiget. Yderligere visualiseringer af diget kan findes i Afsnit

16 Figur 3.8: Foto af klitdige med terrænmåtte Figur 3.9: Foto af stranden ved Køge Bugt Strandpark, taget fra klitdiget. Stranden er her 40 m bred. 16

17 Udsigtsforholdene fra vejen langs kysten over klitdiget vil være gode, men lidt begrænsede i forhold til udsigten over det tilsvarende jorddige. Se visualiseringerne i Afsnit 5.2. Selve klitdiget vil med tiden udvikle sig til en ny naturtype kaldet hvidklit med græsarter som hjelme og andre strandplanter. Den brede sandfodring på havsiden af klitdiget tilbyder nogle eftertragtede rekreative muligheder. Prisen for at anlægge klitdigeprojektet udgør afrundet 18 mio. kr. og kan opgøres således: Tabel 3.3: Opgørelse af anlægsøkonomi for klitdige Den årlige drift for klitdiget vil i gennemsnit udgøre omkring 0,4 mio. kr. og kan opgøres således: Tabel 3.4: Opgørelse af årlig driftsøkonomi for klitdige 3.3 Projektet ligger i Natura 2000-område Begge digeløsninger ligger i et internationalt beskyttet naturområde, kaldet Natura 2000-område. Der skal derfor gennemføres en særskilt vurdering og behandling for at sikre, at et dige og en sandfodring ikke medfører væsentlige negative påvirkninger af området. Da klitdigeløsningen vil påvirke et større areal af Natura 2000-området, kan det være sværere at få tilladelse til denne løsning. Det vides dog ikke førend, der er udarbejdet en såkaldt miljørapport, som først afsluttes, når resultatet af forhørings-svarene fra sommerhus- og lodsejere foreligger. 3.4 Sammenfatning af jorddige- og klitdigeløsning De to projektløsninger giver den samme beskyttelse i forhold til stormflod op til kote +2,2 m. Vandløbsvand og regnvand håndteres i begge løsninger, så der ikke kommer oversvømmelse fra bagvandet. Løbende vedligehold vil være økonomisk sammenlignelige i de 2 projekter. 17

18 P-pladser bevares. Det grønne område mellem vej og strand bevares i begge løsninger. Det grønne område er bredere i klitdigeløsningen, og klitdiget ligger længere væk fra husene. Jorddigeløsningen giver en strandbredde som den nuværende, mens klitdiget giver en bredere strand. Begge digeløsninger ændrer det landskabelige udtryk på forskellig vis. Udsigten ændres kun lidt ved jorddiget - mere ved klitdiget. Begge ligger i Natura 2000-beskyttet område - klitdiget påvirker det største areal. 4 Bidragsfordeling 4.1 Samlet økonomi Sammenfattende ser den samlede udgift til anlæg og årlig drift for de to forslag således ud. Der regnes med en usikkerhed på +/- 2 mio. kr.: Løsning Anlæg Årlig drift (mio. kr. inkl. moms) (kr. inkl. moms) Jorddige 14,5 +/ Klitdige 18 +/ Tabel 4.1. Sammenfattende økonomi på de 2 løsninger. 4.2 Hvem skal betale for diget? Det er ejere af fast ejendom i de sommerhusområder, som opnår nytte af stormflodssikringen, der skal betale projektets anlægsomkostninger og drift. Når der snakkes om nytteværdi af projektet, skal det ses i forhold til opståede skader uden stormflodssikring. Med andre ord er Nytte princippet knyttet op på tab af værdier som følge af oversvømmelse. Der kan både være tale om en direkte og en indirekte nytte. Den direkte nytte går på sparede skadesomkostninger og tab af ejendomsværdi på en ejendom som følge af oversvømmelse. Hvor den indirekte nytte dækker over, at området bevares som attraktivt og rekreativt, og der opleves en større tryghed. I sommerhusområdet kan følgende parter indgå i en betaling af projektet: Husejere Ejere af veje Kolding Kommune, veje, toiletbygninger og strand Erhverv campingpladser 18

19 Ledningsejere 4.3 Fordeling blandt alle bidragsydere Kommunen har udarbejdet et forslag til en enkel og gennemskuelig model for fordeling af udgifterne ud fra den nytte, som parterne vil have af projektet. Der er ikke taget politisk stilling til, hvilken bidragsmodel, der skal anvendes. Forslag til fordeling af den samlede økonomi mellem parterne, tager udgangspunkt i, at der er forskel på husejere og de andre ejere i området. Husejerne indgår i en partsdeling ud fra principper, som er beskrevet nedenfor. De andre ejere i området har en anderledes nytte af projektet og nedenfor er forslag til deres bidrag til projektet: Kommune (veje, toiletbygninger, strand) 2,5 mio. kr. Ledningsejere og campingpladser i alt ca kr. De øvrige anlægsudgifter dækkes af husejerne Når bidraget fra kommunen, ledningsejere og campingpladserne er regnet fra, er resten af den samlede udgift til projektet, til fordeling blandt husejerne. 4.4 Fordeling af bidrag blandt husejere Kommunens forslag til fordeling af udgiften blandt husejere er baseret på følgende princip: Jo mere udsat man er for oversvømmelse, jo mere skal man bidrage. Det betyder, at de, der har størst nytte af diget, skal betale mest. Jo længere oppe man ligger, jo mindre skal man betale. De huse, der ligger under sikringskoten på de 2,2 meter, vil opnå både en direkte og en indirekte nytte af stormflodsprojektet, mens husejere højere oppe i området primært vil have gavn af projektet i den forstand, at området i sin helhed bevares attraktivt og ikke mister værdi. I forhold til risiko for antal oversvømmelser, se tabel 2.1, bygger forslaget til fordeling af bidrag på en inddeling af området i 4 niveauer, 3 under og 1 over sikringsniveauet på de 2,2 meter. På Figur 4.1 er de fire niveauer skitseret, og i Tabel 4.2 kan du se de foreslåede udgifter for hver zone/farve. Farvekoderne på Figur 4.1 er ikke et udtryk for en præcis opdeling af området, men blot en illustration af princippet. I virkeligheden vil vi opleve en meget mere kompleks fordeling af højdeniveauerne. 19

20 Figur 4.1: Illustration af princippet med de 4 niveauer, som benyttes i bidragsfordelingen. Det er ikke muligt at aflæse, hvilket interval et hus ligger i, da det er en principskitse, der skal illustrere antallet af niveauer. Af Tabel 4.2 ses, at jorddiget vil være lidt billigere end klitdiget, og at udgiften til drift i de to løsninger er ens. Gulvkote Jorddige Klitdige Anlæg Drift Anlæg Drift kr. inkl. moms kr. pr. år inkl. moms kr. inkl. moms kr. pr. år inkl. moms Under 1,6 m ,6-1,80 m ,80-2,2 m Over 2,2 m Tabel 4.2. Oversigt over bidragsfordelingen for anlæg og drift for de 2 løsninger Gulvkoten er udregnet ved at tage et gennemsnit af terrænkoten omkring husets sokkel og ligge 20 cm til, for at give et realistisk bud på en gulvkote. 20

21 Hvis stormflodssikringen vedtages, vil lodsejernes bidrag kunne betales på én gang eller afdrages over en længere årrække via et fælleslån med kommunal garanti. I Tabel 4.3 nedenfor kan du se, hvad den årlige udgift til anlæg og drift vil være ved et fælleslån med en løbetid på 20 år og en rente på tre pct. Gulvkote Jorddige Klitdige kr. pr. år inkl. moms kr. pr. år inkl. moms Under 1,6 m ,6-1,80 m ,80-2,2 m Over 2,2 m Tabel 4.3. Årlige udgifter til anlæg og drift ved et fælleslån med en løbetid på 20 år og en rente på tre pct. 21

22 5 Visualiseringer I det følgende vises visualiseringer af jorddiget og klitdiget. 5.1 Jorddige Udsigt mod syd fra Binderup Strand mod Grønninghoved Strand. Udsigt mod øst fra Bakkevej mod Mosvig. 22

23 Udsigt mod nord fra Grønninghoved Strand mod Binderup Strand 5.2 Klitdige Udsigt mod syd fra Binderup Strand mod Grønninghoved Strand. 23

24 Udsigt mod øst fra Bakkevej mod Mosvig. Udsigt mod nord fra Grønninghoved Strand mod Binderup Strand 24

25 Stemningsbillede med udsigt langs klitdige fra Binderup Strand mod Grønninghoved Strand 25