DMstud.bladet To år brugt på ingenting Fribeløbet skal forhøjes Eliteuddannelser på vej nr. 1 februar 2008 Censorkorps er et fupnummer, siger dekan. Men hvor meget tjener studerende i dag? Helge Sander ignorerer arbejdsgruppe. s. 4 s. 6 s. 10 Fra studerende til lærer overnight s. 11
2 kort Danske studerende går på druk DMstud.bladet e-mail: dmstudbladet@dm.dk Binge-drinking er den engelske betegnelse for et alkoholforbrug, hvor man drikker relativt store mængder alkohol på én gang. Danske studerende er bevidste om sundhed, dyrker motion og ryger ikke. Men samtidig er de tilbøjelige til at drikke meget, især i weekenden, viser en undersøgelse af 548 førsteårsstuderende ved Syddansk Universitet. Det store alkoholindtag er især udbredt blandt mænd. Kvindernes sundhed er også truet, dog ikke af binge-drinking, men af stress. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 www.dm.dk Foto: Polfoto Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Thomas Bøttcher (redaktør) Fra DM Studerende: Marie Rørdam Fenger Kasper Rasmussen Hans Schmidt-Nielsen Skribenter: Franciska Lee Beckett Maj Carboni Thomas Bøttcher Forsidefoto: Jesper Voldgaard Layout, produktion og tryk: Datagraf Oplag: 8.700 ISSN: 1604-9543 Annoncer: DG Media as Studiestræde 5-7 1455 København K Telefon 70 27 11 55 www.dgmedia.dk Næste nummer af DMstud.bladet udkommer 26. marts. DM Studerende er sektoren for studerende læs mere på www.dm.dk/studerende Ministerium lukkede øjnene for ulovlig brugerbetaling Videnskabsministeriet har igennem flere år vidst, at danske universiteter ulovligt har krævet brugerbetaling fra studerende i det såkaldte Erasmus Mundus-program. Det viser korrespondancen mellem ministeriet og universiteterne, som dagbladet Information har fået aktindsigt i. Allerede i 2005 blev ministeriet gjort opmærksom på, at universiteterne krævede op til 60.000 kroner fra både udenlandske og danske studerende for den 2-årige Erasmus Mundus-uddannelse en EU-sponsoreret eliteuddannelse. Videnskabsminister Helge Sander hævder, at han først i oktober 2007 blev orienteret om sagen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har nu pålagt universiteterne at betale de ulovlige gebyrer tilbage.
vi mener 3 Ingen hjælp til truede sprogfag på CBS Handelshøjskolen i København (CBS) skal ikke forvente et ekstra økonomisk tilskud for at redde en række sprogfag, som CBS ellers planlægger at nedlægge. Når uddannelserne udbydes på andre universiteter, er det ikke et nationalt problem, der skal løses med min indblanding, siger videnskabsminister Helge Sander. arrangementer nervøs? Hjertet begynder at pumpe løs, DMstud.bladet sveden DMstud.bladet pibler frem, samtidig med at munden bliver knastør. Og om lidt er det dig, der skal på... Bare rolig, det er helt normalt at blive nervøs, inden man skal fremlægge for holdet eller til eksamen. Kunsten er at vende nervøsiteten til egen fordel. Thorleif Rytz Gotved, konsulent ved DM, præsenterer nogle redskaber til at tackle nervøsiteten. Kom med hvis ellers du tør. Aalborg: Onsdag d. 12. marts, Studenterhuset, lok. 314 kl. 19-ca. 21.Tilmelding senest 7/3. Mail navn, studieretning og semester til www.aau@dm.dk KøbEnhavn & roskilde DMstud.netværk Netværkskoordinator er Stine Tornemand, som kan træffes på stinefreja@gmail.com. Århus Netværkskoordinator er Berit Marie Nilsson, som kan træffes på aarhus@dm.dk. aalborg Hvis du læser på AAU og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Kasper Rasmussen, næstformand for DMstud., på kgr@dm.dk for at høre nærmere. odense Hvis du læser på Syddansk Universitet og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Kasper Rasmussen, næstformand for DMstud., på kgr@dm.dk for at høre nærmere. Alle råber i kor: Den 12. februar sendte DR2 en temaaften om netværk. Min første tanke var at slukke for tv et, men noget standsede mig. Måske en kombination af lysten til at se, hvordan emnet, i min forventning, blev slagtet af en omgang konsulentsnak, og så det faktum, at fjernbetjeningen ikke var til at opdrive. Men jeg blev glædeligt overrasket. Indslagene behandlede emnet sobert og viste uden for mange hurra-ord, hvad man reelt kan bruge sit netværk til. Men før denne klumme udvikler sig til en tv-anmeldelse, må jeg hellere nærme mig sagens kerne. Det er desværre blandt undtagelserne, at man i dag har en afslappet samtale om de studerendes hverdag, uden at nogen nævner alle disse famøse netværk: Facebook, Myspace, linkedin osv. Der er intet galt med at være repræsenteret i mange forskellige fora, men det er italesættelsen om at netværke 24/7, der virker anmassende og irriterende. Hvad er der lige pludseligt sket? Før bølgen networking ramte os, havde folk da slet ikke netværk og venner, de snakkede med? Måske brugte vi bare andre ord. Venner, der forbinder venner folk, der kender nogen, der kender nogen. Metoderne er ens, blot er de i dag bundet sammen af ordet netværk. Det skal ikke føles som en tvang eller noget negativt at networke. Det er bare at snakke med andre mennesker, man deler interesser med. Der er god fornuft i at networke og få opbygget en base af venner og bekendte. Ikke fordi man skal nasse på dem for at kæmpe sig frem i verden, men for at få udvidet sin horisont og blive klogere. Denne klumme skal selvfølgelig ikke ende uden at gøre lidt ufin reklame for DM Studerendes netværk. Vi har netværk i de større byer, der mødes hver måned for at lave arrangementer og foredrag. Foredragene er gratis, og hvis nogle har lyst til at networke og har fået blod på tanden til at prøve selv at lave noget, så findes kontaktnumre andetsteds på denne side. Så netværk løs derude, men bare tag det roligt. Det går nok alligevel. Hans Schmidt-Nielsen Formand, DM Studerende Netværk!
4 Sagen er jo den, at på RUC og i Aalborg bruger man de to år på at lære ingenting dekan på Århus universitet kalder censorkorpsets kvalitets-sikring af eksamen på landets universiteter et fupnummer. Universiteterne skal opmuntres til at gribe ind over for lange studietider. Derfor har regeringen sammen med Socialdemokraterne og DF taget 370 mio. kroner 8 pct. af universiteternes samlede taxameterbevilling og lagt dem i en bonuspulje. Universiteterne får penge fra puljen, hver gang en studerende gennemfører sin uddannelse på normeret tid plus ét år. Dermed har universiteterne med ét slag fået et stærkt økonomisk incitament til at interessere sig for gennemførelsestiderne. Men begejstringen for aftalen varierer betragteligt fra universitet til universitet nøjagtigt som de gennemsnitlige studietider. På Aalborg Universitet (AAU) kaldes ordningen fornuftig. Her er de studerende hurtigere end deres kammerater i Århus og København, og AAU har allerede høstet en kontant millionbonus fra den hidtidige pilotordning. Rektor Finn Kjærsdam tildeler projektformen på AAU æren for det pæne resultat. Man kan sige, at der er et kollegialt pres i en projektgruppe for at blive færdig i modsætning til når man er alene og måske vælger at udskyde eksamen med et halvt år for lige at få læst lidt mere på emnet, siger han. KvaliTETEn går FløjTEn Dekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (AU) Svend Hylleberg vil ikke afvise, at projektformen har en positiv indvirkning på studietiden. Men årsagen til afvigende studietider skyldes først og fremmest at kvaliteten af uddannelserne og kravene til de studerende er vidt forskellige fra AU til AAU, mener han. Sagen er jo den, at på Aalborg Universitet og på RUC bruger man de første to år på at lære ingenting. Tiden bruges til basisundervisning og almindeligheder, hvorimod man i Århus fra dag ét lærer ting, der kan bruges til noget. Men de høje krav på AU og den tilsvarende høje kvalitet i uddannelserne vil med taxamenter-bonussen blive sat alvorligt under pres, mener dekanen, for universiteterne belønnes for at sænke kvaliteten og det vil blive konsekvensen. I det øjeblik, hvor institutionerne får flere penge for at gøre flere studerende færdige, vil vi se eksaminer, som er lettere at bestå, for det er den hurtigste og mest effektive måde at udnytte bonusordningen på. Det vil ikke ske gennem direkte pression af undervisere eller gennem ordrer fra oven, men der er ingen tvivl om, at det vil ske. Alternativet er færre penge og dermed færre ansatte, siger Svend Hylleberg. opgør med café-kultur Men den køber AAU s rektor ikke. Det er snarere specialerne, der nogle steder er to-tre år undervejs, der vil blive hurtigere færdigskrevet.
af THomAS BøTTcHer TB@Dm.Dk FoTo: AU-FoTo 5 første Svend Hylleberg, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, rusker op i en gammel diskussion: Uddannelserne i Århus er bedre end de tilsvarende på Aalborg Universitet. Det her vil føre til et kulturopgør i først og fremmest Århus og København, men også på humaniora heroppe i Aalborg, hvor der er lidt den samme café-kultur, hvor man snakker og snakker, læser nogle flere bøger og måske overvejer at udskyde afleveringen af specialet et halvt år for at gøre det en tand bedre. Ifølge Finn Kjærsdam er der ingen fare for, at bonussen vil føre til sænkede krav til de studerende. Det sørger den eksterne censur for. Men det synspunkt afviser Svend Hylleberg som pure ønsketænkning. Censorkorpsets kvalitetssikring er jo det rene fupnummer. Lad mig komme med et eksempel: Hvis man vil have de studerende til at bestå et fag, så afhænger det selvfølgelig af, hvor meget man kræver af pensum. Men det er sandelig også et spørgsmål om, hvor godt man forbereder de studerende til eksamen. Nogle steder er det fx populært at angive en masse spørgsmål, man vil stille til eksamen, hvorefter man så bruger rigtig meget tid på at gennemgå svarene. Hvem skal kontrollere det, siger han. Censorformanden for økonomi, Hans Ejvind Hansen, mener, at Århus-dekanen skyder over målet. Som censor har han kun få gange oplevet misbrug. Ingen kan bestride, at man kommer langt med forberedelse. Men censorerne har jo mulighed for og stiller også spørgsmål i yderkanten af de behandlede eksamensspørgsmål for dermed at få en fornemmelse af, om man ramler ned i et sort hul af viden, siger han. hurtigere gennem studierne Danske universitetsstuderende skal være hurtigere til at gennemførere deres studier. I dag er det kun 16 pct. af de færdiguddannede kandidater og 35 pct. af bachelorerne, som består deres uddannelse på normeret tid. Derfor har regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti besluttet at belønne universiteterne med en særlig færdiggørelses-bonus, som udløses hvis en studerende gennemfører sin uddannelse på normeret tid plus ét år. 8 pct. af den samlede taxameterbevilling bruges til formålet. Andre initiativer retter sig direkte mod de studerende, fx tidsfrister for aflevering af speciale, ret til hurtigere reeksamen og bedre studievejledning. Fra 2009 belønnes de studerende også karaktermæssigt, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter fx gymnasiet.
6 af THomAS BøTTcHer Cafe Verde i København. en stor caffe latte koster 30 kroner. er man studerende, får man 10 pct. i rabat. med en gennemsnitlig indkomst og SU-lån har man 9.574 kroner om måneden før huslejen er betalt. Det giver mulighed for at bo noget dyrere end på de billigste kollegier. med mindre man foretrækker at sidde fast på café og studere. Det koster på Verde 810 kr. om måneden i kaffe inkl. rabat. men så er der også fri internetadgang. Har du dyre vaner? regeringen vil forhøje fribeløbet for, hvor meget man må tjene ved siden af su en. Kritikere frygter, at mere arbejde vil betyde mere studiefrafald. men studerende er faktisk gode til ikke at arbejde for meget. Der mangler hænder på arbejdsmarkedet, og landets studerende skal levere en del af løsningen. Ved at hæve fribeløbet for, hvor meget man må tjene ved siden af SU en med 1.500 kroner om måneden, regner regeringen med at rekruttere det, der svarer til 1.400 fuldtidsstillinger. Selvom der er tale om en forholdsvis beskeden forventet effekt, har reaktionerne fra universiteter og studerende været skarpe. For regeringen har forinden lanceret initiativer, der skal forkorte studietiderne på universiteterne, herunder blandt andet skrappere regler for specialeskrivning. På den ene side vil man have de studerende til at arbejde mere ved siden af på den anden side skal de blive hurtigere færdige med studierne. Det hænger ikke sammen, lyder kritikken. FÅ rammer grænsen Studenterrådet på Københavns Universitet frygter, at de studerende kommer til at arbejde mere end de 15 timer om ugen, som ifølge regeringens beregninger vil være effekten af forslaget. Regeringen forestiller sig nemlig, at studerende tjener 120 kroner i timen, og det er for højt sat, siger studenterrådet, der forudser, at mere arbejde vil være ensbetydende med mere frafald fra studierne. Men måske overvurderer politikerne og universiteter de studerendes behov og lyst til at arbejde mere. Ifølge tal fra SUstyrelsen er det nemlig kun omkring 20 pct. af alle udeboende SU-modtagere, der tjener det, man må, inden for den nuværende fribeløbsgænse. Langt det mest almindelige billede af en studerende, der går på en videregående uddannelse, er en, der får SU, og som tjener lidt ved siden af, men så lidt, at man faktisk kan få fuld SU hele året, siger økonom i Danske Bank Las Olsen, der har set på tallene for DMstud.bladet. bo billigt undgå arbejde Tallene viser, at 13 pct. af alle udeboende SU-modtagere tjener mindre end 1.000 kroner om måneden, hvilket betyder, at de reelt ikke har arbejde. Blandt dem, der tje-
FoTo: martin SøBy 7 ner mere end 1.000 kroner om året, er gennemsnitsindkomsten 52.600 kroner, hvilket er en hel del under fribeløbsgrænsen. Lever man alene af SU samt stipendium, har man i alt 7.569 kroner om måneden. Og det beløb kan man faktisk godt overleve på, mener Las Olsen, især hvis man er indstillet på at leve spartansk og kan nøjes med at bo fx på et billigt klub- eller kollegieværelse. Kan du bo i et kollegium, hvor du betaler ca. 2.000 kroner i husleje inkl. forbrug, så ser dit budget sådan set meget fornuftigt ud. Med forsikringer oven i er der stadigvæk 4.800 kroner til rådighed om måneden. Og selvom det måske ikke er noget festbudget, svarer beløbet nogenlunde til, hvad bankerne vurderer, at en almindelig person skal have til rådighed til mad, personlig pleje, tøj, tandlæge, fornøjelser osv. for at få tingene til at hænge sammen. Der er dog også en gruppe af studerende, for hvem SU og stipendium langtfra er nok. 20 pct. af SU-modtagerne tjener mere end 70.000 kroner om måneden, og 7,9 tjente så meget, at de skulle betale penge tilbage. Det er da også primært blandt disse grupper, at regeringens forslag vil få en betydning, mener Las Olsen. su-fakta Kun 70 pct. af de indskrevne studerende ved universiteterne modtager SU. 13 pct. af alle udeboende SU-modtagere har en indkomst ved siden af på under 1.000 kroner om året, hvilket vil sige, at de næppe har arbejde af nogen art. Blandt studerende over 30 år er andelen 30 pct. Blandt dem, der havde en indkomst på mindst 1.000 kroner, er gennemsnitsindkomsten 52.600 pænt under det lavest mulige årsfribeløb på 72.120 kroner i 2006, hvor tallene stammer fra. 15 procent har en indkomst på mindst 80.000 kroner ud over SU en. 12,5 pct. af SU-modtagerne på videregående uddannelser har fravalgt en eller flere måneders SU og dermed forhøjet fribeløbet. 7,9 pct. af alle støttemodtagere tjente i 2006 for meget og skulle derfor betale SU-penge tilbage. En gennemsnits-tilbagebetaling er 12.800 kroner. 48,8 % af tilbagebetalingerne er på under 5.000 kroner. 3,9 pct. er på 50.000 kroner eller mere. kilde: SU-styrelsen og Danske Bank Øresundskollegiet på Amager. Her koster et værelse på 18,5 m 2 1.799 kroner i månedlig leje. måske er det her, man finder nogle af de 13 pct. af alle udeboende SU-modtagere, der ikke arbejder ved siden af studierne. efter betalt husleje, skat og indboforsikring er der 5.005 kroner tilbage i rådighedsbeløb. måske ingen fest, men helt fattig er man nu heller ikke. Det er man ifølge københavns kommune først, hvis rådighedsbeløbet er på højest 2.528 kroner.
8 af maj carboni Sådan sælger du dig selv i et CV En arbejdsgiver kigger måske kun på dit cv i 10 sekunder. derfor skal det være skarpt, målrettet og overskueligt. her kan du se, hvordan du laver et cv, der sparker døren op til en jobsamtale. gør det overskueligt Et CV er som en opslagsbog. Det skal være let for arbejdsgiveren at finde frem til de oplysninger, som vedkommende leder efter. Derfor skal et CV være struktureret, kort, præcist og præget af fakta. Gør gerne lidt ud af opsætningen, men undgå at bruge farver (det bliver sikkert kopieret i sort/hvid alligevel). Hav god plads mellem afsnittene, og brug fx punktopstillinger, underoverskrifter, fremhævninger og stikord, hvis du vælger at uddybe vigtige punkter. Et CV kan fx indeholde: kontaktinformation, resumé, faglige kompetencer, personlige kompetencer, ansættelsessteder, uddannelse, kurser, udlandsophold, it-kundskaber, sprog samt oplysninger om fritid og familie. En passende længde for studerende/nyuddannede er ofte 1-3 sider, men det er meget individuelt. målret dit cv opdel EFTEr KompETEncEr EllEr ÅrsTal Et kompetence-cv har fokus på faglige kompetencer, ansvarsområder, opgaver og resultater. Det kan være en fordel for nyuddannede, fordi man kan bringe de kompetencer frem, som man har fået gennem sit studie, fritid og andet. Man kan også inddrage personlige kompetencer. Et kronologisk CV har fokus på, hvor man har været ansat hvornår. Specielt hvis man har meget erhvervserfaring, gør det CV et overskueligt. Man kan evt. blande de to typer CV ved at skrive 3-4 linjer om de kompetencer, man har opnået under de forskellige job og uddannelser i det kronologiske CV. Det er en god idé at lave et brutto-cv til dig selv, hvor du oplister de forskellige aktiviteter, du har lavet gennem livet (job, frivilligt arbejde, uddannelse osv). Ud fra det kan du så udvælge de ting, der er relevante for det konkrete job, du vil søge. Overvej hvilke kompetencer jobbet kræver, og hvilke af dem du har. Sørg så for at arbejdsgiveren ikke kan overse netop de kompetencer, når vedkommende gennemlæser dit CV. Signalerer overskrifterne på dine kompetencer fx det rigtige i forhold til jobbet? Måske skal dit ordvalg drejes en lille smule, for at det giver mening i den aktuelle jobsammenhæng. Kilder: Thorleif Rytz Gotved, kommunikationskonsulent i DM. www.tekstmaskinen.net www.karrierevejviser.dk www.stepstone.dk www.jobzonen.dk www.søgjob.net Som medlem af DM har du mulighed for at få feedback på dit CV. Enten ved at booke en tid hos DM s Kompetence & Karriereafdeling eller ved at møde DM, når vi afholder CV-tjek på universiteterne. Læs mere på dm.dk/cvtjek lav ET resumé Beskriv på omkring fire linjer, hvad der er det helt særlige ved din person og de kompetencer, du har. Det skal selvfølgelig målrettes det arbejde, du søger. Ved at skrive et resumé eller en kort profil får du et CV, som også kan stå alene uden en ansøgning. Det kan være nyttigt, hvis du for eksempel bruger dit CV i netværksarbejde. vis personlighed Det er vigtigt, at det er de faglige kompetencer, der er i fokus i dit CV, men lad gerne din personlighed stråle igennem. Man kan overveje at beskrive sine personlige kompetencer er man fx arbejdsom, humoristisk eller kreativ? Det kan også være, at dine fritidsinteresser har givet dig nogle kompetencer, som er relevante for jobbet. Er du sportsudøver på konkurrenceplan, kan det give en indikation af din vilje og evne til at gå efter et konkret mål. Hvis man har en anderledes hobby eller har haft et bemærkelsesværdigt job, kan det desuden pirre arbejdsgiverens nysgerrighed og vise, hvad det er for en person, man sidder over for. Hvis læseren tænker: Her er en person, jeg virkelig gerne ville møde, er man nået langt.
Karrieredagene 2008 Til dig som snart er færdiguddannet Karrieredagene henvender sig til dig, som er på sidste del af studiet eller nyuddannet. På messen kan du møde en masse forskellige virksomheder og dermed udbygge dit netværk til potentielle arbejdsgivere. DM deltager naturligvis også, og neden for kan du se hvilken stand, du kan møde os på. På standen kan du få rådgivning om løn- og ansættelsesforhold, få kigget dit cv igennem, høre mere om DM s mange netværk eller få en generel snak om dine jobmuligheder. Læs mere på dm.dk/messeklar Tirsdag 4. marts kl. 10-16 i Aalborg Gigantium Stand 27 Onsdag 5. marts kl. 10-16 i Århus Hotel Radisson SAS Stand 22 Torsdag 6. marts kl. 10-16 i Odense SDU Idrætshallen Stand 17 Fredag 7. marts kl. 10-16 i København Øksnehallen Stand 24 08035-233_DMstud.indd 1 14/02/08 10:47:13
10 Uvenner? jens oddershede beskylder Helge Sander for at holde ham og den øvrige arbejdsgruppe om eliteuddannelser for nar. Sander ignorerer råd om eliteuddannelser FoTo: ScAnPix videnskabsministeren vil have eliteuddannelser, som går stik imod anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som han selv har nedsat. modellen skaber a- og b-uddannelser, lyder kritikken. Skal nye eliteuddannelser reserveres til enkelte studerende, der skal følge særskilte toårige eliteforløb? Det er en rigtig dårlig idé, lyder det samstemmende fra repræsentanter fra landets studerende, dekaner og rektorer. Alligevel har videnskabsminister Helge Sander (V) valgt netop den model til den statsfinansierede eliteuddannelse, som universiteterne kan vælge at starte til sommer. Dermed ignorerer han anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som han selv har nedsat. Jeg synes, det er at holde os for nar, når Helge Sander lader hånt om alt det arbejde, der er blevet lavet, og vælger at skrotte vores forslag uden kommentarer, siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet. Som et led i regeringens globaliseringsstrategi nedsatte videnskabsministeren i marts 2007 en arbejdsgruppe med Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der blandt andet ud fra internationale erfaringer skulle udforske forskellige modeller for eliteforløb. Studieture til universiteter i Holland, Tyskland og England viste, at der var dårlige erfaringer med særskilte kandidatforløb for elitestuderende, fortæller dekan på Syddansk Universitet Henrik Pedersen, der var med i arbejdsgruppen. Derfor var vi var meget ærgerlige over, at det var den model, som ministeren valgte, siger han. gode ErFaringEr med brede EliTEForløb Erfaringerne fra udlandet viser, at det er svært at tiltrække studerende til eliteuddannelserne, hvis man isolerer dem fra de andre studerende i specielle forløb. Samtidig giver denne model ikke nogen særlig afsmitning på resten af universitetet, fordi de elitestuderende er adskilt fra resten. På den måde opnår man ikke at hæve det generelle uddannelsesniveau på universiteterne, mener dekan Henrik Pedersen. Han og resten af arbejdsgruppen var til gengæld begejstrede for en anden model, som flere af de udenlandske universiteter bruger: Den såkaldte honours-model, hvor 10-20 % af en årgang, der er de bedste eller mest engagerede, får mulighed for at erstatte fag på de ordinære studieordninger med mere krævende og udfordrende kurser eller moduler sideløbende med deres almindelige studium. Det giver et langt større tilbagespil fra de elitestuderende til de andre studerende, fordi de ikke adskilles fra hinanden, siger Henrik Pedersen. Universiteterne i Tyskland og Holland oplever, at de elitære kurser bliver så populære blandt de studerende, at de vælger at gøre dem tilgængelige for alle studerende. Derefter må de finde på et nyt kursus for elitestuderende. På den måde bliver elitekurserne eksperimenterende i forhold til indhold og studieform og er derfor med til at højne niveauet for uddannelsen generelt.
af maj carboni 11 EliTEKandidaTuddannElsEn I regeringens globaliseringspulje er der frem til 2009 afsat 25 mio. kr. til udvikling og udbud af eliteuddannelser for særligt dygtige studerende. Universiteterne kan vælge at udvikle en toårig elitekandidatuddannelse eller et erhvervsorienteret eliteforløb som tilvalg. På elitekandidatuddannelsen følger de studerende et særskilt forløb, der er adskilt fra de ordinære studerende. Der stilles høje krav om karakterer og faglighed til studerende, der søger ind på uddannelserne, ligesom der kan stilles ekstra krav til deres motivation og modenhed. FoTo: lars Horn Vi syntes, at honours-modellen var en rigtig god måde at gøre noget for alle studerende på, samtidig med at have specielle tilbud til de bedste studerende. Det var noget, som vi virkelig brændte for. Derfor er vi også rigtig kede af, at man valgte at se bort fra at indføre den mulighed i Danmark, siger Henrik Pedersen. FrygT For a- og b-hold I DSF frygter man, at modellen med særlige toårige kandidatuddannelser reserveret til elitestuderende vil føre til A- og B-uddannelser på universiteterne, fordi man skiller særlige studerende ud, der får bedre vilkår end resten. De elitestuderende får for eksempel deres omkostninger betalt, når de skal deltage i konferencer og workshopper i udlandet, og får langt mere tid med deres vejledere. Når man får et elitehold, der bliver forfordelt i forhold til de andre studerende, kan man frygte, at det kan tage motivationen fra de studerende på de almindelige uddannelser, siger Jeppe Mulvad Larsen, uddannelsesordfører i DSF. Også Jens Oddershede er nervøs for, at de særskilte toårige eliteforløb vil skabe et dårligt studiemiljø. Når få studerende bliver lukket ind på særlige hold med høje adgangskrav, får de ligesom et skilt på ryggen, hvor der står elitestuderende. Det giver et skel mellem de studerende, som hverken er fremmende for studiemiljøet eller optimalt for at tiltrække flere studerende til universiteterne, siger han. Den brede honoursmodel vil til gengæld have en positiv effekt på de studerende, fordi det er et frivilligt forløb, som alle med evner og engagement kan deltage i, mener Jens Oddershede. Eliten af eliten Allerede på ottende semester skrev hun videnskabelige artikler og holdt oplæg på en konference på Stanford University. Som elitestuderende må Anne-Kathrine arbejde dag og nat i perioder, men hun føler sig privilegeret, for hendes studium er også som en hobby for hende. Jeg synes ikke, at der var optimale vilkår for at fordybe mig på den almindelige overbygning på Kommunikation. Som elitestuderende arbejder jeg nu tæt sammen med en kompetent professor, som har en stor viden om det område, som jeg interesserer mig for, siger Anne-Kathrine Kjær Christensen. Hun er én blandt tre udvalgte studerende, der kom ind på det første semester på eliteuddannelsen Persuasive Design på Aalborg Universitet. Mens Universitets- og Bygningsstyrelsen netop har inviteret landets universiteter til at oprette statsfinansierede toårige eliteuddannelser på kandidatniveau, har 14 eliteuddannelser allerede set dagens lys i Ålborg. Med titlen som elitestuderende følger der muligheden for at deltage på internationale konferencer, ekstra vejledning, få studerende til en forelæsning og tæt samarbejde med top-forskere inden for ens felt. Til gengæld er kravene store. Man skal være forberedt på at indgå i en debat om emnet hver gang. Der er forventninger om, at man yder en ekstra indsats og får en høj karakter til eksamen, men det giver mig bare ekstra motivation, siger Anne-Kathrine Kjær Christensen.»
12 fra teori til praksis... Eliten af eliten mindre socialt studiemiljø Det eneste minus ved at være elitestuderende er ifølge Anne- Kathrine, at det er mindre socialt. På den almindelige kommunikationsuddannelse havde jeg en større social omgangskreds, men her er jeg bundet til få mennesker. Samtidig skriver jeg opgave alene. Derfor er det vigtigt, at man selv gør noget for at arrangere nogle ting uden for studiet, siger Anne-Kathrine. Det er dog ikke altid, at der er tid til at se venner og familie, for i perioder på flere måneder arbejder Anne- Kathrine stort set i døgndrift. Alligevel føler hun sig privilegeret. Eliteuddannelsen giver mig mulighed for at beskæftige mig med det, jeg allerhelst vil. På den måde er mit studie også min hobby, siger Anne-Kathrine. Eliteuddannelserne på aalborg universitet For at komme ind på en eliteuddannelse på Aalborg Universitet skal man mindst have et 12-tal i sit bachelorprojekt. De elitestuderende arbejder mere koncentreret og dybere med en række specialiserede emner og bliver tilknyttet én vejleder, der er international ekspert inden for det område, som uddannelserne dækker. De eksisterende eliteuddannelser i København og Aalborg har hidtil været finansieret af universiteternes egne midler, men fremover vil de blive belønnet med 30.000 kroner pr. elitestuderende. Fra studerende til lærer overnight I et helt år har Marie studeret brugere af MySpace og Last.fm i et speciale på Aarhus Universitet. Hun har haft tankerne begravet i musikteori og receptionsanalyser, og sammen med makkeren Uffe har hun været igennem op- og nedture under arbejdet med specialet, der blev afleveret kort før jul en måned efter estimeret afleveringstid. Da Marie afleverede specialet, så hun frem til at holde en afslappende jul efterfulgt af jobansøgninger og ansættelsessamtaler. Troede hun. For det skulle vise sig at blive helt andre ting, Marie skulle tage sig til i det nye år. direkte ud i job Dagen efter aflevering af specialet bliver Marie ringet op af sin specialevejleder, der spørger, om hun ville være interesseret i at undervise på universitetet. Jeg nåede ikke at få følelsen af, hvad skal jeg nu, fortæller Marie, der straks blev ansat som ekstern lektor på Medievidenskab på Aarhus Universitet. Her underviser hun to førsteårshold i receptionsanalyse. Et fag, hun selv anvendte i sit speciale. Jeg har altid gerne villet undervise, og her er der en rigtig god mulighed for at prøve det, siger Marie, der
DMstud.bladet følger specialestuderende Marie Rørdam Fenger. Vi følger Marie i skrivefasen, ved afleveringen, i den efterfølgende jobsøgning, og når hun sidder i sit første akademiske job. Her er 4. og sidste del i serien. af FrAnciSkA lee BeckeTT FlB@Dm.Dk FoTo: jesper VolDgAArD 13 gik fra at være studerende til ansat som ekstern lektor på under et døgn. Marie underviser seks lektioner om ugen, og derudover arbejder hun som kommunikationsmedarbejder på Alexandra Instituttet, hvor hun også tidligere har været ansat. Samlet set kommer hun næsten op på fuld tid. EngagEmEnT vigtigt Nogle ville nok se det som en dræber at skulle beskæftige sig teoretisk med et fag, de netop har knoklet med i et speciale. Men ikke Marie. Jeg er helt sikkert ved at være træt af musikteori, som mit speciale handler om. Men jeg synes virkelig, det er spændende at beskæftige sig med receptionsanalyse, og det var netop analysedelen ved vores speciale, jeg brændte mest for, siger Marie, der ikke er nervøs for men spændt på det nye job. Jeg er spændt på at se de studerendes tilgang til faget, og jeg vil gøre mit for at vise, at jeg er engageret. For det er jeg i høj grad. Jeg har selv oplevet undervisere, der virker, som om de meget hellere ville bruge deres tid på at forske. Det var virkelig et turn-off, siger Marie. Det er allerede sjovt at se, hvor meget andet arbejde end undervisning de ansatte har. Ud over at være en faglig vejleder er der en masse praktisk arbejde, man skal varetage. Det er man blind for, når man er studerende. Underviserne gør faktisk meget for at undgå, at de studerende får arbejdsbyrder koncentreret på bestemte tidspunkter, fortæller Marie. Hvordan føltes det at aflevere speciale? Virkelig godt. Men også lidt mærkeligt efter alle de måneder bare at slippe det. Hvad er den største udfordring, du står over for lige nu? At få de to job til at spille sammen uden at arbejde for meget. Hvad ser du mest frem til i år? Foråret, lys og grønne blade. Med tre ord hvordan er arbejdslivet? Travlt, udfordrende og sjovt. måske drømmejob I sit uddannelsesforløb har Marie, som så mange andre humanister, ikke haft et klart billede af, hvad hun på sigt skal beskæftige sig med. Hun kan derfor ikke sige, hvad hendes drømmejob er. Det vil vise sig, om det at undervise på universitetet er drømmejobbet for mig. Nu har jeg muligheden for at prøve det af i en periode og se, om det er noget for mig, siger Marie, der ikke havde forestillet sig, at hun skulle fortsætte sin gang på universitetet. Det bliver fedt at opleve universitetet som en arbejdsplads og ikke bare som en undervisningsinstitution.
14 arrangementer FusionEringsForvirring? Århusianske uddannelsesinstitutioner Århus: Tirsdag d. 1. april kl. 18-21 i Studenterhus Århus Pr. 1. januar 2007 voksede Århus Universitet sig pludselig meget større. Hvordan ser AU ud her et år efter fusioneringen? Arrangør: DM studerende. Der vil være gratis sandwiches. nye dm ansigter på ruc DM har ansat to nye studenteransatte på RUC. Det er Julia Hunt, der læser sprog og kulturstudier, samt Anette Ansholm Kløve, der læser hum-basis. Har du forslag til arrangermenter, er du velkommen til at kontakte Julia og Anette på ruc@dm.dk besøg dm på sdu Træffetid på DM's kontor mellem studenterbutikken og lokale U1 er hver tirsdag mellem 11 og 12. Kom og få mere information om fx DM s netværk, lønstatistikker for færdiguddannede, studieforsikring, studiekonto m.m. Du er også velkommen til at kigge forbi hvis du har forslag/ideer til medlemsarrangementer på SDU. Kontakt evt. DM s studenteransatte Jesper Nielsen Krogh på sdu@dm.dk Behold bare studiejobbet når du bliver færdig med din uddannelse og optages i MA. Men husk at få en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver, hvis arbejdet er på deltid - ellers kan du ikke få supplerende dagpenge. Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N 70 20 39 71 ma@ma-kasse.dk ma-kasse.dk Vil du ikke fortsætte i dit studiejob, skal du både have opsagt og fratrådt jobbet, inden du bliver optaget i MA. Ellers skal vi give dig tre ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Fyrer din arbejdsgiver dig, fx i forbindelse med at du bliver færdig med uddannelsen - eller er jobbet tidsbegrænset - får du ikke karantæne, når du stopper. Magistrenes Arbejdsløshedskasse - vi kender dit arbejdsmarked ma-kasse.dk
af ingrid STAge, FormAnD For Dm den skarpe 15 FoTo line reen OK-forhandlinger er vigtige også for dig Forhandlinger om fornyelsen af overenskomsterne er næppe det første, man som studerende kaster sig over. For som studerende kan man ikke stemme om resultatet, og den direkte interesse i aftalen synes ikke oplagt. Men også studerende bør interessere sig for de igangværende forhandlinger. For de handler i høj grad om, hvordan det danske arbejdsmarked skal udvikle sig. Overenskomsterne er med til at forme fremtidens akademiske arbejdsmarked. Det private arbejdsmarked kommer sandsynligvis til at tiltrække flest akademikere. Men Danmark kan ikke klare sig uden et velfungerende og attraktivt offentligt arbejdsmarked. Det er samspillet og mobiliteten mellem den offentlige velfærdsstat og det private arbejdsmarked, der har medvirket til at give Danmark så gunstig en økonomisk position. Men det er ved at være sidste udkald for de offentlige arbejdsgivere, hvis de fortsat vil kunne tiltrække de bedste kandidater. For lønningerne for offentligt ansatte akademikere er sakket agterud i forhold til det private arbejdsmarked. Det viser blandt andet DMs lønstatistik. Samtidig er den større tryghed og en bedre reguleret arbejdstid, som man tidligere kunne forvente i et offentligt job, blevet undermineret gennem de seneste år. Løn og arbejdsforhold skal derfor forbedres væsentligt, hvis stat, regioner og kommuner ikke skal komme til at mangle højt kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Og den situation har ingen glæde af, hverken privat eller offentligt ansatte. For DM er situationen på uddannelses- og forskningsinstitutionerne et særligt opmærksomhedsområde. Det er indholdet og kvaliteten af uddannelserne, der har bragt Danmark i en international førerposition. Det er kandidater, der har fået en solid forskningsbaseret uddannelse, der har videreformidlet den nyeste viden til offentlige og private virksomheder og medvirket til at skabe et dynamisk, innovativt erhvervsliv. Men de senere års nedskæringer har nu sat kvaliteten af vores uddannelser under pres. Stillinger forsvinder i spare- og effektivitetsrunder eller afløses af tidsbegrænsede stillinger. Der bliver færre timer til undervisning og forskning, fordi tiden går med ansøgninger, målinger og registreringer. Eller til at indfri politikernes ønsker om at omsætte alle tanker til fakturaer. Tilsyneladende har politikerne erkendt, at der er problemer. Men de har valgt en forkert vej ud af problemet. Isolerede eliteuddannelser er ikke løsningen. Der skal i stedet satses på, at samtlige udannelser skal kunne tages på eliteniveau, sådan som det står skrevet i universitetsloven: universiteterne skal give uddannelser til det højeste internationale niveau. Det lader sig naturligvis kun gøre at opretholde denne verdensklasse, hvis man kan tiltrække de bedste forskere og undervisere ved at tilbyde en konkurrencedygtig løn og anstændige arbejdsforhold. Det må studerende og ansatte have en fælles interesse i. Derfor er OK-forhandlingerne også afgørende for studerende.
UDgiVerADreSSereT maskinel magasinpost id-nr: 420 25 AlT HenVenDelSe, DAnSk magisterforening, Dm@Dm.Dk, Tel: 38 15 66 00 Lær mere læs mindre, Håndbog i effektiv studieteknik Af Ragnar Hatlem, Akademisk Forlag, 192 sider. Håndbog i studieteknik og bekæmpelse af janteloven Lær mere læs mindre. Titlen lyder smart, måske lidt for smart for en bog, der hævder at være en praktisk vejledning i studieteknikker. Og selvom (eller måske netop fordi) der er tale om et genoptryk af en gammel sag fra 1992, emmer bogen af en entreprenant tilgang til tilværelsen med sproglige klicheer som livet er et gør det selv projekt. Ingen kan nægte dig dine drømme, og med gode indlæringsmetoder og en effektiv brug af tiden kan dine drømme blive til virkelighed, hedder det endvidere. Men hvilke indlæringsmetoder får vi da tilbudt? Jo her det så, at man faktisk må nikke anerkendende, for over 190 sider formår den lille håndbog at bevæge sig fra det helt overordnede ud i den konkrete og praktiske vejlednings mindste detaljer. Emnerne spænder over fx læseteknik, tilgang til forelæsninger, læsegrupper, tekstmarkering og notatteknik, opgaveskrivning, og der er masser af guldkorn at hente. Fx bliver der i forbindelse med læseteknikker viet en del plads på øjets bevægelser. Øjets ophold ved et ord på en linje er en art fixering, og dem skal man undgå for mange af. De skal også være så korte som muligt. En årsag til lang fixeringstid er faktisk, at mange læser teksten højt inde i hovedet. Men det er faktisk muligt at læse uden at bruge stemmen! Et andet godt råd: undgå at fixere øjet yderst på linjen, for det reducerer læsetempoet. Prøv engang, det virker faktisk. Læser du for langsomt, vil du også opleve hyppige tilbagespring. Hvorfor? Jo fordi den langsomme læsning fokuserer mere på ordene end på indholdet. Altså, læser du langsomt, har du sværere ved at fatte det, du læser. Der er et utal af tilgange til studieteknikker i bogen, men hovedvægten falder på de ovenover nævnte. Som antydet bliver der desuden ofret ikke så lidt plads på argumenter om livsudfoldelsens påvirkning af indlæringen. Og forfatteren lægger ikke skjul på sine synspunkter: Bekæmp jantelovens bud, skabt af små menneskers misundelse og krav til konformitet, lyder det et sted ud fra argumentet om, at manglende tro på egne evner og muligheder for mange studerende er et større problem end manglende evner. Så derfor: Drop nej-menneskerne. Undgå kontakt med dem, der er negative overfor dine ideer og drømme. Rådet er hermed givet videre. tb