Vietnam byder velkommen side 8-9 63 Juni 2009 Finanskrisen på dagsordenen side 10-11 Syg? side 14-15 Tema om søvn side 4-7
Din Pension nr. 63, juni 2009 et magasin for medlemmer af pensionskasser, der administreres af PKA. Din Pension udkommer fire gange om året. Næste nummer udkommer september 2009. Eftertryk må kun ske efter forudgående aftale med PKA. Redaktion: Claus Skadhauge (ansv.), Lisbeth L. Weimann (red.), Lene Hansen, Iben Hatt, Lone Krogsholm og Helle Sejergaard. Forsideillustration: Larsen et Rasmussen/Lone Larsen. Grafik: Signs & Wonders. Tryk: Rosendahls Fihl Jensen A/S, Skovlunde. Oplag: 227.000. Dette magasin er trykt på RePrint 130g/m². RePrint-produkterne er fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% hvide træfrie fibre. Reprint er Elementært Klorfri samt EMAS, ISO 14001 og Svanemærket. Udgivet af PKA A/S (Pensionskassernes Administration A/S), Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Tlf: 39 45 45 45. E-mail: pka@pka.dk. PKA A/S administrerer pensionskasserne for hhv.: Bioanalytikere, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Jordemødre, Kontorpersonale, Kost- og Ernæringsfaglige, Lægesekretærer, Socialrådgivere og Socialpædagoger samt Sygeplejersker. De otte pensionskasser har i alt 235.000 medlemmer. Gennem PKA + Pension tilbydes også supplerende pension. Læs mere om PKA og pensionskasserne på www.pka.dk Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Når det gode liv skal vare livet ud Vi ved, at en stor del af danskerne overvejer at hæve deres SP-opsparing i overensstemmelse med den mulighed, der nu er åbnet for. Mange har givetvis også allerede besluttet, hvordan den skal anvendes. For nogles vedkommende bliver det et lidt øget forbrug en rejse, en ombygning, nye møbler eller lidt ekstra til det gode liv hvordan det nu opfattes. Men uanset, hvad vi synes er et godt liv, så skal vi huske, at det kan gå hen og blive langt, for danskernes levealder er kraftigt stigende. Heldigvis. Det gælder også for PKA-pensionskassernes medlemmer. Derfor er der også mange af dem, der har fokus på, at det gode liv helst skal vare livet ud, som én af vores delegerede på en af årets generalforsamlinger udtrykte det. Og pensionskassen er selvfølgelig en god hjælp i den henseende. En nylig undersøgelse blandt PKA-medlemmer berettede om stor tryghed ved den obligatoriske opsparing som det væsentlige fundament for pensionsalderen. Men rigtigt mange medlemmer har også spurgt til, hvordan de evt. kan sikre sig lidt ekstra. De vil gerne have fyldt de huller, der af den ene eller anden grund kan være opstået i deres pensionsopsparing. Vi er faktisk lidt stolte over, at de helst vil spare op via PKA. Måske har finanskrisen åbnet øjnene for stabiliteten og trygheden i det system, som de jo selv er ejere af. Der er helt sikkert også en hel del medlemmer, der overvejer at bruge SP-opsparingen eller dele af den som en kickstart på en supplerende pensionsopsparing et eller andet sted. Ofte er det nemlig svært at komme i gang, og man er bekymret for, om man nu får bundet sig til noget, der kan være svært at overholde i fremtiden. Hvor meget skal jeg betale? Hvor ofte skal jeg betale? Hvad nu hvis jeg ikke kan eller vil betale mere? Står du med sådanne overvejelser, kan det godt betale sig også at spørge i PKA. Vi vil gerne komme med et bud på, hvordan du kan få kickstartet en supplerende opsparing via PKA +, som er pensionskassernes eget selskab uden fremmede aktionærer og med mulighed for en meget fleksibel opsparing. Glad for obligatorisk opsparing Et flertal af PKA-medlemmerne bakker op om obligatorisk opsparing. Det viser en ny undersøgelse, PKA har foretaget blandt 1.000 medlemmer. 6 ud af 10 svarer, at de er meget enige i, at obligatorisk opsparing giver tryghed i alderdommen. Kun hver tiende er uenig. Til spørgsmålet, om obligatorisk opsparing burde afskaffes, så man fik flere penge udbetalt hver måned, svarer mere end 7 ud af 10 nej. Kun knap 7% svarer ja. Læs mere på nyhedsbrev.pka.dk Danskerne vil hæve SP-kroner Over halvdelen af danskerne i aldersgruppen 25-65 år vil hæve deres SP i år. Det viser en undersøgelse, foretaget af analysebureauet Wilke for ATP. Kun hver femte vil lade deres SP stå, mens lige så mange fortsat er i tvivl. Ifølge undersøgelsen vil 6 ud af 10 hæve deres SP til forbrug, mens hver tredje vil sætte deres SP i en ratepension, spare op eller indfri gæld. Hver tiende ved endnu ikke, hvor pengene skal placeres, når de er hævet. Kilde: ATPs nyhedsbrev Faktum nr. 68 Lille vækst i indbetaling til pension 111,6 mia. kr. indbetalte danskerne til pension i 2008. Det er samlet set 1,3 mia. mere end i 2007, men for første gang faldt indbetalingerne til de privattegnede pensioner, viser nye tal fra Forsikring & Pension. I de otte PKA-pensionskasser indbetalte medlemmerne i 2008 i alt 5,2 mia. kr. Det er en stigning på knapt 6% fra 2007. Kilde: www.forsikringogpension.dk og pka.dk>publikationer>beretning og årsrapport
pop finanskrise supplerende pension SP-opsparing Lene Fryd, Hvidovre Hospital Niels Jørgen Andersen, Hillerød Hospital Har finanskrisen ændret din pengeadfærd? Jeg synes ikke, vi har ændret vores vaner. Måske er det, fordi vores to børn lige er flyttet hjemmefra, og det giver mere plads til os selv også økonomisk. Sparer du supplerende op til pension? Jeg har været med i pensionskassen, siden jeg var 21 år, så jeg tror, at jeg er OK dækket. Min kone har derimod først fået startet ret sent og med for lille en indbetaling, så hun supplerer sin pension via PKA +, som vi jo kendte. Har finanskrisen ændret din pengeadfærd? Ja, vi har i høj grad mærket finanskrisen i familien. Min mands firma er gået konkurs, så det giver helt sig selv, at vi i dagligdagen mærker krisen. Han er heldigvis i job igen. Sparer du supplerende op til pension, og hvad vil du gøre med din SP-opsparing? Jeg har ikke nogen supplerende pensionsopsparing og ved endnu ikke, hvordan jeg vil gøre med min SPopsparing. En ting ved jeg dog: De skal ikke gå til øget forbrug. Men jeg tager dem nok ud, for jeg har på fornemmelsen, at jeg måske kunne forvalte dem bedre, end de bliver nu... Hvad vil du gøre med din SP-opsparing? SP-opsparingen lader vi nok stå måske. Faktisk har vi slet ikke overvejet det endnu. Vi spekulerer ikke så meget i det med skattefordele og -ulemper hjemme hos os. Birgit Rasmussen, Odense Universitetshospital Dorthe Brunsgaard, Herlev Hospital Har finanskrisen ændret din pengeadfærd? Slet ikke. Vi er faktisk lidt trætte af at høre om den krise. Vi har som mange andre været på boligmarkedet længe, og de planer vi havde fx et nyt gasfyr følger vi. Krise eller ej. Eneste gang, jeg har givet det en ekstra tanke, var i forbindelse med pensionsvalget sidste efterår. Det kom jo lige midt i den værste medieballade om finanskrisen. Hvad vil du gøre med din SP-opsparing og sparer du supplerende op til din pension? SP-opsparingen vil jeg nok tage ud, men p.t. er der ikke lagt planer for, hvad den skal bruges til. Måske ender den som et yderligere indspark til den supplerende opsparing, som jeg de sidste 3-4 år har foretaget via PKA + primært af skattetekniske årsager, for min pensionskassepension er sådan set god nok. Har finanskrisen ændret din pengeadfærd? Bestemt ikke. Det er nærmest modsat, synes jeg. Vi har de samme penge til forbrug og samtidig er forbrugspriserne jo faldet. Så jeg har ikke brug for SP opsparingen til yderligere forbrug. Sparer du supplerende op til pension, og hvad vil du gøre med din SP-opsparing? Jeg sparer lidt supplerende op til pension, da jeg har mange huller i min pensionsopsparing: jeg var først færdiguddannet som 31-årig, har været på barsel osv. Så jeg samler mine små pensionsopsparinger inklusive SP-opsparingen i PKA +. Din Pension Side 3
Livsfarligt at spare på søvnen Tema: søvn og sundhed Tekst: Lone Krogsholm Illustration: Larsen et Rasmussen / Lone Larsen De fleste har behov for omkring 8 timers søvn, men vi får i gennemsnit kun 6 timer og 48 minutter. Vi kan sove, når vi bliver gamle, bekræfter vi hinanden, men forskningen viser, at hvis vi sparer på søvn, bliver vi måske syge og slet ikke gamle. Side 4 Din Pension
Vi vil nå så meget, og mange prøver derfor at spare på søvnen. Men det kan have katastrofale konsekvenser for helbredet. Vi ved alle, at kost, motion, rygning og alkohol har stor betydning for vores sundhed. Men vi er ikke nær så opmærksomme på, at tilstrækkelig og regelmæssig søvn er mindst lige så vigtigt. Tværtimod er der stadig flere, der ignorerer det, siger overlæge, dr.med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. I dag sover vi omkring halvanden time mindre i døgnet, end man gjorde for en generation siden. En vigtig årsag er, at vi ophæver skellet mellem dag og nat og mellem arbejde og fritid. Når det bliver mørkt, tænder vi bare for det elektriske lys og for medier, der tilbyder aktivitet og underholdning næsten døgnet rundt, ligesom mange opgaver ved pc en fint kan klares sent på natten. Vi synes, at vi skal nå så meget, og det kan få os til at rationalisere søvnen. Nogle har ligefrem brugt lægemidler, der nedsætter søvnbehovet, og har fremhævet det som en god idé for folk, der har natarbejde. Men det er efter min mening langt ude i hampen, siger Poul Jennum. Forskelligt søvnbehov Der er stor forskel på, hvor meget vi behøver at sove, men søvnklinikken ScanSleep anslår på deres hjemmeside, at de fleste voksne har brug for omkring otte timers sammenhængende søvn, hvis de skal fungere optimalt i de vågne timer. Undersøgelser viser, at vi i gennemsnit sover seks timer og 48 minutter. Og når vi har sovet dårligt eller for lidt, bliver vi i halvdårligt humør, er lettere irritable, husker dårligere, har svært ved at koncentrere os og kan ikke klare en presset situation så godt som på andre dage. Følgerne kan blive rigtig alvorlige, hvis vi over en længere periode oparbejder et søvnunderskud, advarer behandlerne. Snup en morfar Manglen på søvn kan give mentale problemer som lettere hukommelses- og koncentrationsproblemer, irritation, lettere depressioner m.v. Det giver også større risiko for sukkersyge og for overvægt, og en japansk undersøgelse af 95.000 personer viser, at hvis søvnen kommer helt ned på omkring fire timer, så er risikoen for blandt andet kolesterol- og blodtryksproblemer fordoblet. De mennesker, der jævnligt siger: Jeg er træt, har et markant højere medicinforbrug og er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet end mennesker, der føler sig veludhvilede. Så udtalelser som Jeg sover ikke så meget, for jeg skal nå så meget holder ikke. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at hvis vi skal nå meget og fungere godt, så skal vi også nå at sove, fastslår overlæge, dr.med. Poul Jennum. På spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at ta en lille morfar på sofaen i løbet af dagen, svarer han: Ja, det gør jeg da selv af og til med stor fornøjelse. Det er en rigtig god idé med en lille skraber på 5-10 minutter, for det øger evnen til både koncentration og indlæring, så vi bagefter fungerer mere effektivt. Søvnbesvær koster dyrt Mens en del vælger selv at begrænse søvnen, så døjer en anden stor gruppe med at falde i søvn, med at sove igennem eller med dårlig søvnkvalitet. Det oplever næsten alle på et eller andet tidspunkt, men for 10-20% af den voksne befolkning er det et tilbagevendende problem, som koster samfundet dyrt. Søvnbesvær er nemlig en hyppig årsag til sygefravær og besøg hos de praktiserende læger, som ofte kvitterer med en recept på sovemedicin. Omkring hver tiende voksne dansker tager sovepiller i perioder eller altid, men medicinen har kun kortvarig effekt og skaber afhængighed, mener Poul Jennum, der sammen med et par kolleger netop har skrevet en artikel om problemet til Ugeskrift for Læger. Her opfordrer de til, at lægerne nøje overvejer, om sovemedicin er den rigtige løsning, eller om der skal sættes ind et andet sted. For søvnbesvær hænger tit sammen med noget helt andet som for eksempel livskriser eller forkert livsstil, og terapi og rådgivning vil ofte kunne hjælpe til med at løse problemet. Søvnens 5 faser Når vi sover, veksler vores hjerneaktivitet i det, eksperterne kalder søvnstadier, som kan måles ved EEG. Ændringerne sker gradvis, men man skelner mellem fem faser. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let søvn. Stadium 3 og 4 kaldes dyb søvn eller slow-wave-søvn, fordi de elektriske bølger i EEG et bliver gradvis langsommere. Samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn (deltasøvnen) bliver regnet som vigtig, for at man kan fungere godt næste dag. Denne søvn har vi mest af tidligt på natten. Stadium 5, som begynder efter cirka halvanden time, kaldes REM-fasen. I denne fase er hjernebølgene næsten, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette søvnstadie. REM står for Rapid Eye Movement. De fleste drømme findes i REM-søvnfasen. Hidtil har man ment, at REM-søvn ikke har lige så stor betydning som den dybe søvn, men nyere forskning tyder på, at REM- søvnen spiller en vigtig rolle for indlæring og hukommelse. Kilde: Overlæge, dr. med Poul Jennum på Netdoktor.dk Din Pension Side 5
Tema: søvn og sundhed Tekst: Lone Krogsholm Illustration: Larsen et Rasmussen / Lone Larsen hører med, hvis indsatsen skal give resultat. Det første skridt på vej mod et sundere liv er at sørge for en god nats søvn. Vi mennesker har hverken overskud eller viljestyrke, når vi ikke får vores søvn. Det er helt umuligt at ville motionere mere, hvis man er træt, for så mangler det mentale overskud, mener Chris MacDonald, der oplever, at mange ser undrende på ham, når han siger, at han ind imellem tager sig en lille lur. For de opfatter det som et overraskende svaghedstegn. Naturlig lykkepille Men søvn er bestemt ikke et tegn på svaghed. Tværtimod. Det har afgørende betydning for, hvor godt vi fungerer, kan lære og huske, siger Chris MacDonald. Søvn er for ham brændstof for hjernen, men også en af naturens lykkepiller, der hjælper os til god energi og positive tanker. Han henviser til en undersøgelse, offentliggjort i det franske tidsskrift Revue Neurologique, der viste, at når man i blot seks dage skar søvnen ned til kun fire timer pr. nat, så påvirkede det sunde unge mennesker så dramatisk, at deres hormonzzzov dig zzz Første skridt mod en sundere livsstil er en god nats søvn. Den er nemlig forudsætningen for, at vi har overskud til at få brudt de onde cirkler, spise rigtigt og dyrke motion, mener sundheds- og motionseksperten Chris MacDonald. Kost og motion er vigtigt for at leve sundt. Men søvn er grundlaget for det hele. Påstanden kommer fra et smittende energibundt, der med sin amerikanske accent på få år er blevet hele landets vejleder til et bedre liv. Både gennem medierne og via sine foredrag inspirerer han unge som gamle med sin model: Strong Body Strong Mind. Den tydeliggør, at en sundere livsstil bygger på fire søjler: kost, motion, restitution og mentaltilstand. Der er ikke noget enten-eller, for de fire ben er lige vigtige og i høj grad afhængige af hinanden. Rigtig mange mennesker fokuserer på den aktive motion og sunde kost, men et optimistisk sind og en god portion hvile profiler ændrede sig til at ligne meget gamle menneskers eller profiler hos mennesker, der lider af depression. Vores koffeindrevne samfund er i søvnunderskud, mener Chris MacDonald, der ofte har understreget, at manglen på søvn ligesom stress sætter dybe spor i folkesundheden. Den onde cirkel Stress og søvnproblemer er tæt forbundet. Ligesom stressede mennesker ofte har svært ved at sove, så er en god nats søvn en vigtig stress-buffer. Og en ond cirkel af søvnunderskud og stress kan føre til flere problemer som overvægt og fedme. Hvis vi arbejder for meget og sover for lidt, udløser det nogle stoffer i hjernen, som blandt andet forringer appetitreguleringen, så vi spiser mere usundt. Folk, der er trætte og stressede, spiser langt flere kalorier end normalt, og samtidig har de mindre energi til at træne og motionere, forklarer Chris MacDonald. Hvis man derimod sover nok, spiser og træner rigtigt og gør en indsats for det men- Side 6 Din Pension
Hvis du vil føle dig så svag, u-energisk, ulykkelig og usund som muligt og så hurtigt som muligt, så skær ned på din søvn! Chris MacDonald Chris MacDonald Chris MacDonald er oprindeligt fra USA men har boet i Danmark i en halv snes år. Han har en universitetsbaggrund inden for træningsfysiologi, sportspsykologi og ernæring og har blandt andet udviklet konceptet StrongBody StrongMind som en vej til et sundere og bedre liv med mere energi og overskud. Kom til aftenmøde Du får nu tilbuddet om at tilbringe en aften i inspirerende selskab med Chris MacDonald og høre hans foredrag StrongBody StrongMind. zundere Først til mølle... Arrangementet er gratis for medlemmer af en PKA-pensionskasse, men antallet af pladser er begrænset og tildeles ud fra først til mølleprincippet. Du kan tilmelde dig på pka.dk fra mandag den 15. juni, kl. 10. Der serveres kaffe/te og naturligvis frugt ved arrangementet. tale velbefindende, så kan man klare meget større stresspåvirkninger end en person, der misbruger sin krop ved at spise forkert og springe motionen over. Det sunde hjul Chris MacDonald rejser landet rundt med sine foredrag, der altid er en ren energiindsprøjtning for publikum. Medierne giver ham titel af både motionsguru, sundhedsindpisker og sundhedscoach, men uanset hvad man kalder ham, så har han en særlig evne til at inspirere sine omgivelser, så de får lyst til et sundere og mere aktivt liv. Det gælder om at få brudt den onde cirkel og i stedet få sat gang i Sundhedshjulet, som er Chris MacDonalds egen model til et bedre liv med større overskud på alle bundlinjer. Sundhedshjulet bygger på filosofien om en balance mellem en stærk krop og et stærkt sind. Det rummer fire søjler den ene handler om mentalitet og motivation, den anden om træning og motion, den tredje om ernæring og kost og den fjerde om søvn og restitution. Det er nødvendigt at gøre en indsats på alle fire felter, for de skal ligesom eger i et hjul være lige stærke, for at hjulet er solidt, er i balance og rart at køre på. Langsomt og sikkert må man tage nye skridt til at styrke hvert eger i hjulet, for der er ingen nemme smutveje til et sundere liv. Det handler om en permanent ændring af livsstil, og det kræver en konkret plan. Den bedste måde at sikre sig, at man får både sin søvn og sin motion er simpelthen ved at planlægge det, fastslår Chris MacDonald. København Mandag den 7. september 2009 kl. 19-21 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København K Odense Mandag den 14. september 2009 kl. 19-21 H.C. Andersens Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense Aalborg Mandag den 21. september 2009 kl. 19-21 SAS Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16, Aalborg Århus Tirsdag den 22. september 2009 kl. 19-21 Radisson SAS, Margrethepladsen 1, Århus Tilmelding fra mandag den 15. juni kl. 10 pa o pka.dk Din Pension Side 7
UNG BEFOLKNING Der bor ca. 90 mio. indbyggere i Vietnam. Landet har en af de yngste befolkningsgrupper i den asiatiske region 65% af befolkningen er under 35 år medianalderen er 27 år, hvilket vil sige, at der er lige så mange mennesker under 27 år, som der er over. Befolkningen vokser med 1,4% om året. Til sammenligning er medianalderen i Danmark ifølge Danmarks Statistik 39 år, og befolkningstilvæksten er på ca. 0,2%. Det anslås på den baggrund, at der årligt er brug for 1,5 million nye jobs i Vietnam. et vækstområde midt i finanskrisen Tekst og foto af Thomas B. Knudsen Side 8 Din Pension
Udenfor er der trykkende varmt. Indenfor er der ulideligt varmt. Stålet bliver ved 1.000 grader smeltet om til jernrør, der bruges til at forstærke fundamentet ved husbyggeri. Her er mørkt bortset fra orange lys fra det glohede rør. Lyden af vand mod de varme rør giver ekko i den store hal, og damp stiger mod loftet i den store hal. Vi er i udkanten af Hanoi i det nordlige Vietnam på virksomheden Hòa Phat, der, udover at producere jernrør til byggeindustrien, fremstiller alt fra køleskabe til vandrør til cement og kontormøbler. Virksomheden er blot én af 12 virksomheder i Vietnam, som PKA-pensionskasserne har givet tilsagn om at investere over 600 mio. kr. i. Vietnam er et attraktivt marked med gode vækstbetingelser. Derfor, og så for at sprede risikoen så meget som muligt, har vi investeret i Vietnam. Vi tror på, at investeringerne med tiden vil give gode afkast og dermed være med til at sikre medlemmerne høje pensioner, siger investeringsdirektør i PKA, Michael Nellemann Pedersen. PKA har investeret i virksomheder i Vietnam siden 2007. Investeringerne bliver varetaget af BankInvest, og de 12 virksomheder er fordelt på to fonde. Behov for arbejdspladser Og der er brug for udenlandske investeringer i Vietnam. Landet, som de fleste danskere på den ene eller anden måde kan relatere til ikke mindst grundet Vietnamkrigen er meget fattigt. Den årlige indkomst for hver af de ca. 90 mio. indbyggere er på omtrent 3.000 dollars ca. 20.000 kr. Samtidig har Vietnam en af de yngste befolkningsgrupper i regionen 65% af befolkningen er under 35 år, og den vokser med 1,4% om året. Ifølge Danmarks Statistik er befolkningstilvæksten i Danmark på ca. 0,2%. Det anslås på den baggrund, at der årligt er brug for 1,5 million nye jobs. Så der er stort behov for at få genereret arbejdspladser. Det er her, udenlandske investorer som PKA kommer ind i billedet. Ikke så hårdt ramt Vietnam er heldigvis i en gunstig situation. For mens finanskrisen har lammet store dele af den globale økonomi og sendt mange lande i recession, så er Vietnam stadig et økonomisk helle. Det skyldes i høj grad, at landet ikke har den store samhandel med andre lande og derved er mindre sårbar over for økonomiske nedture. Det har medført, at størstedelen af de 12 virksomheder, PKA har investeret i, oplever enorme vækstrater i omsætningen de seneste år helt op til en fordobling og i gennemsnit 52% i hele 2008. Og den høje vækst er fortsat i 2009 i det første kvartal af i år er væksten for alle virksomhederne på 72%. Optimisme blandt befolkningen Ud over udenlandske investorer er en af drivkræfterne bag den vietnamesiske økonomi en optimisme blandt befolkningen om at skabe et fremgangsrigt Vietnam oven på årtiers uafbrudt krig og et stramt kommunistisk styre i Sovjetunionens skygge. Det tiltrækker investorer, og det skaber jobs, som kommer den store unge befolkning til gode. For virksomhederne har brug for mange hænder, idet arbejdet i langt overvejende grad udføres manuelt. Det er blandt andet tilfældet hos Asian Fan, der ligger i udkanten af Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam. Virksomheden producerer ventilatorer til private og restauranter. Unge mennesker samler ventilatorerne ved samlebånd. Det går stærkt, de er akkordlønnede. De fleste vietnamesere vil på grund af varmen unægtelig foretrække at have et airconditionanlæg i deres hjem, men da det er meget dyrt, har de færreste råd til det, og ventilatorer er derfor alternativet i alle rum. Jagt på gode virksomheder Hans Christian Jacobsen, managing director for BankInvest i Vietnam, der varetager investeringerne på PKA s vegne, har rejst fast mellem Danmark og Vietnam siden 2006, da den første fond blev etableret. Det år, der gik, inden de første investeringer blev foretaget i 2007, blev brugt på at rejse Vietnam tyndt på jagt efter gode virksomheder. Mere end 1.000 blev besøgt, og ud af dem er 12 valgt ud. Et år kan lyde som lang tid. Men for det første skulle vi finde de gode virksomheder, som, vi forventer, vil give et højt afkast. For det andet skulle virksomhederne også kunne leve op til PKA s og vore andre kunders etiske retningslinjer. Det har vietnamesiske virksomheder ikke erfaring med, og derfor har vi tre dygtige folk, der overvåger, at virksomhederne overholder FN s konventioner om menneskeog arbejdstagerrettigheder, miljøforhold samt korruption, siger Hans Christian Jacobsen. Har brug for hjælp BankInvest har fortsat tæt kontakt med de virksomheder, der er investeret i. Vi vil mere end bare give penge til virksomhederne med beskeden: Vær så god, få dem til at vokse. Vi gør meget ud at give strategisk vejledning for eksempel anbefale virksomhederne at begrænse deres forretning til færre områder, så de fokuserer mere på, hvad de netop er gode til, og dermed kan virksomheden vokse, siger Hans Christian Jacobsen. Eller som direktør Phan Quoc Con fra virksomheden ICP, der producerer shampoo m.m., udtrykker det: Vi har haft meget gavn af BankInvests strategiske råd. Vietnam er på mange måder et uland under udvikling, og vi har brug for den hjælp, indtil vi selv får den fornødne erfaring. PKA I VIETNAM PKA har investeret i to fonde i Vietnam PENM I og II (Private Equity New Emerging Markets), der i alt består af 12 virksomheder. Fondene varetages af Bank- Invest, og fondenes størrelse er på ca. 1,3 mia. kr. heraf har PKA garanteret godt 600 mio. kr. De første investeringer blev foretaget i midten af 2007. Din Pension Side 9
Generalforsamling 2009 Af Thomas B. Knudsen Jeg trængte sådan til noget beroligende Der var fokus på finanskrisen, da Pensionskassen for Sygeplejersker holdt generalforsamling den 14. april. Alt var som det plejede og så alligevel ikke. For midt i en finanskrise, hvor alverdens økonomier er i bakgear, og hvor man dagligt kan læse om fyringer på landets virksomheder, er intet helt, som det plejer at være ikke når man de seneste 10 år har vænnet sig til, at tingene kun går én vej nemlig fremad. Derfor var opmærksomheden også stor blandt de delegerede på generalforsamlingen i Pensionskassen for Sygeplejersker, da formanden i sin mundtlige beretning netop lagde ud med at tale om det, mange delegerede og medlemmer ønsker svar på: Hvilke konsekvenser har finanskrisen på min pension i pensionskassen? Selvom vi måske er blevet en smule trætte af at høre om krisen, så er det en virkelighed, vi alle bliver nødt til at forholde os til både som privatpersoner og som medlemmer af en pensionskasse, var de indledende ord fra formand Kristian Ebbensgaard. Robust økonomi Pensionen er indrettet til at modstå finansielle kriser, som den vi oplever nu. Pensionsordningen er opbygget, så den udjævner de gode og de dårlige år og altså dermed sikrer en stabil udvikling af pensionerne. Pension bør være en forudsigelig størrelse, hvor den aktuelle stemning på finansmarkederne ikke skal være afgørende for, om et medlem har råd til at gå på pension, sagde Kristian Ebbensgaard. Han understregede, at pensionskassen ikke har nedsat kontorenten i løbet af 2008, og pensionskassen har heller ikke nedsat pensionerne. Pensionskassens økonomi er robust med tilstrækkelige reserver. Finanstilsynets risikoscenarier overvåger, om pensionskasser og pensionsselskaber lever op til lovens krav om solvens, og ifølge dem er pensionskassen i grønt lys. Også berørt af krisen Men selv om pensionskassen er i grønt, og medlemmernes pensioner er sikret, så er det ikke ensbetydende med, at pensionskassen er kommet uberørt gennem krisen, påpegede formanden og henviste til, at pensionskassen naturligvis også er ramt af nedturen i den internationale økonomi. Og det har tæret kraftigt på de reserver, der var opbygget til samme formål. Derfor er der i de kommende år fokus på genopbygning af disse reserver, og det medfører forsigtige kontorenter. Medlemmerne får de pensioner, der er meldt ud, men stigningen vil i en periode nok være begrænset kontorenten er fastsat til 2,75% i år, hvor den gennem hele 2008 var på 5%. Men er der så ingen grund til bekymring, kan I passende spørge jer selv? Nej, ikke på kort sigt, men på den anden side vil det være naivt, hvis vi ikke erkender, at fortsætter krisen med samme styrke gennem længere tid, ja, så vil det naturligvis blive en udfordring for pensionskassen, sagde Kristian Ebbensgaard. I kølvandet på formandens beretning gik direktør Peter Melchior på talerstolen og redegjorde for pensionskassens årsregnskab, som ikke er så dårligt, som det kunne være i et helt usædvanligt og svært år. Budskabet at pensionskassen, trods et minus på 9,3%, er robust, og at pensionerne er sikret blev vel modtaget. Eller som en delegeret udtrykte det på talerstolen umiddelbart efter præsentationen af årsregnskabet og den mundtlige beretning: Jeg trængte sådan til noget beroligende. Det synes jeg, at jeg har fået. Tak. Lys i mørket Direktør i LD Invest, Jeppe Christiansen, var inviteret til at forklare for de delegerede, hvordan finanskrisen var opstået. Det primære problem på krisen har været hus- og kreditlånsboblen. Bankerne har haft overflod af kapital, så de har stort set lånt folk de penge, de har haft behov for. Mange har belånt huset fuldt ud og baseret deres forbrug på lånte penge, som de ikke længere er i stand til at betale tilbage. Og nu har bankerne lukket kassen i for udlån, fordi de har været i stor krise. Resultatet er, at folk forbruger mindre, produktionen falder og folk mister arbejdet. Og så går vi fra finanskrise til økonomisk krise, sagde Jeppe Christiansen, som dog også så lys i mørket: Der er ikke grund til at være så bekymret, som man kan blive, når man læser aviser. Alverdens finansministre ved godt, at der er store problemer, og der er vedtaget vækstpakker i en række lande. Men krisen kommer ikke til at være overstået på tre måneder det kommer til at tage lang tid. Når I eksperter nu er så dygtige til at forudse ting, hvorfor var I så ikke i stand til at forhindre krisen, lød spørgsmålet fra salen. Jeppe Christiansen smilede skævt: Var det ikke Kierkegaard der sagde, at livet skal leves forlæns og forstås baglæns. Og det er dyrt at leve både forlæns og baglæns. Det mente flere delegerede, som bl.a. havde stillet forslag til, at indskuddet på PKA-boligerne blev reduceret: I dag skal man indbetale seks måneders indskud til en PKA- Side 10 Din Pension
Bestyrelsen pr. 1. maj 2009 Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard (formand) Formand Connie Dyhr Kruckow (næstformand) Regionsrådsmedlem Johannes Flensted-Jensen Formand for Teknisk Udvalg Sonny Berthold Næstformand Dorte Steenberg Narkosesygeplejerske Lis Lønbro Lehm Hospicechef Jette Søgaard Nissen Direktør Holger Dock Tilbud om behandling af misbrug Af Iben Hatt På generalforsamlingen i april 2008 stillede delegeret i pensionskassen og faglig sekretær i DSR, Lene Jensen, forslag om, at pensionskassens bistandsfond kan give tilskud til behandling af et medlems alkohol- eller medicinmisbrug. Formålet er at fastholde medlemmer i job, så de kan fortsætte i deres arbejde eller vende tilbage til arbejdet. Generalforsamlingen vedtog medlemsforslaget. Hvad og hvornår? Ordningen trådte i kraft 1. januar 2009, og der kan gives tilskud op til 25.000 kr. til behandling af et medlems misbrug. Pensionskassen kan give tilskud, hvis medlemmets arbejdsgiver også giver et tilskud af samme størrelse som pensionskassens. Tilskuddet gives til offentligt godkendte behandlingssteder, som du kan se på det offentliges tilbudsportal www.tilbudsportalen.dk. bolig der er eksempler på, at det kan være over 70.000 kr. Det betyder, at medlemmerne er nødt til at tage et lån for at påbegynde lejemålet. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt, sagde delegeret Lonnie Rasmussen. Næstformand i pensionskassen, Connie Kruckow, svarede, at et indskud på seks måneder er standard på markedet og altså ikke anderledes end i andre boligforeninger. Hun slog samtidigt fast, at pensionskassens hovedformål er at sikre medlemmerne høje pensioner. Bestyrelsen kunne derfor ikke støtte forslaget. Hun blev bakket op af delegeret Poul Engholm, Region Midtjylland: Vi forlanger jo heller ikke billigere værelser på Koldingfjord, bare fordi pensionskassen tilfældigvis ejer det. Forslaget fik kun få stemmer og blev dermed forkastet. Delegerede i 25 år Midt i snakken om krise og for høje indskud, blev der også tid til at glæde sig over at fejre et jubilæum. Det er nemlig 25-års jubilæum for vores delegeretforsamling. Den første af slagsen trådte sammen i 1984 som en udvikling af generalforsamlingerne. Vi har god grund til at fejre dette jubilæum som en markering af, at pensionskassen tager medlemsdemokratiet alvorligt, sagde formand Kristian Ebbensgaard og fortsatte: I er gode til at hjælpe pensionskassen med at øge medlemmernes opmærksomhed på konkrete projekter som for eksempel sidste års pensionsvalg, hvor jeres indsats var med til at skabe øget medlemsinteresse for pension og dermed også for den store valgdeltagelse. Bestyrelsen takker jer for jeres arbejde og engagement. Jeg håber, jeres kolleger gør det samme. Hvem kan søge? Det kan alle medlemmer af pensionskassen, som ikke har forladt arbejdsmarkedet. Førtids- og alderspensionerede medlemmer kan ikke søge, fordi de har forladt arbejdsmarkedet. Hvordan søger du? Du kan ringe til PKA på 39 45 45 40 og få mere information og få sendt et ansøgningsskema, som du skal udfylde og returnere til PKA. Arbejdsgiveren skal attestere ansøgningen for sin del af tilskuddet, og en læge skal attestere, at der er behov for behandlingen. Udgiften til lægeerklæring betales af PKA. Du kan også finde informationen om tilskudsordningen, hvis du logger på pka.dk > Min pension > Misbrugsbehandling. PKA s medlemschef, Britt Brandum: Vi kan se, at tilbuddet dækker et behov hos nogle af pensionskassens medlemmer. Det er vores oplevelse, at de delegerede tog meget positivt imod forslaget på sidste års generalforsamling, og vi har på nuværende tidspunkt allerede bevilget flere tilskud. Et misbrug kan være en medvirkende årsag til en førtidspension, og et af formålene med at få hjælp fra pensionskassen til en misbrugsbehandling er at give medlemmerne mulighed for at forblive i arbejde eller mulighed for at vende tilbage til faget. Delegeret i pensionskassen og faglig sekretær i DSR Lene Jensen: Jeg stillede forslaget om misbrugsbehandling på sidste års generalforsamling, fordi mine kolleger og jeg mener, der mangler et supplement til de offentlige tilbud. Nogle gange er der brug for længere behandlinger, end det offentlige kan tilbyde, men de er dyre og økonomisk belastende, hvis medlemmet selv skal betale. Med et tilskud fra pensionskassen og arbejdsgiveren slipper man for dyre banklån og en anstrengt økonomi, og ofte vil en længere behandling være nok til at kunne klare hverdagen igen. Tilbuddet er nyt og måske ikke så brugt endnu, men jeg er sikker på, at det nok skal komme. Din Pension Side 11
Det sagde de delegerede ja til: ja Det sagde de delegerede nej til: Ikke automatisk pension som 70-årig Pensionsvilkårenes 8, stk 1 ændres, så der ikke længere er et krav om, at alderspensionen senest skal udbetales fra det fyldte 70. år. Ændringen er blandt andet en konsekvens af, at der i overenskomsten er åbnet mulighed for, at ansatte kan blive på arbejdsmarkedet, også selv om man er fyldt 70. Bestyrelsen udvidet Bestyrelsen udvides med et medlem. Udvidelsen er en konsekvens af et nyt lovkrav, der betyder, at pensionskassen skal have et særligt revisionsudvalg, hvis medlemmer også skal være medlemmer af bestyrelsen. Det ene medlem skal være uafhængigt af pensionskassen og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. I første omgang vælges dette medlem for ét år og er således på valg igen i 2010, hvor valget sker for en fireårig periode. I 2010 vil man bl.a. også skulle løse op for, at bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Udvidelsen medfører nemlig, at der i det næste år er et lige antal medlemmer, hvilket man har fået en midlertidig godkendelse af i Finanstilsynet. Senere på dagsorden valgtes Holger Dock som det uafhængige bestyrelsesmedlem. Holger Dock er aktuar og har i 19 år været adm. direktør i AP Pension. I dag er Holger Dock bestyrelsesmedlem og formand for revisionskomiteen i Sjælsø gruppen A/S. Hospicechef Jette Søgaard Nissen fra Region Syddanmark genvalgtes som bestyrelsesmedlem for en periode af fire år. Som suppleant for Jette Søgaard Nissen valgtes sygeplejerske Randi Joan Andersen fra Region Hovedstaden. Kandidater skal melde sig senest 1. marts I vedtægterne indføres en frist for anmeldelse af kandidatur til bestyrelsesposter. Fristen sættes til 1. marts, hvilket giver mulighed for at forberede præsentation af kandidaterne og udsende denne til delegeretforsamlingen. I dag kan opstilling foregå på selve generalforsamlingen, og i en række PKA-pensionskasser har man efterlyst et bedre beslutningsgrundlag for valget. Opstillingsfristen vil i de år, hvor der er valg til bestyrelsen, blive annonceret i medlemsbladet, i PKA-Orientering (sendes til alle delegerede) og på pka.dk. Sum ved visse kritiske sygdomme Delegeret Vibeke Westh, Region Hovedstaden stillede forslag om at ændre reglerne for udbetaling af sum ved visse kritiske sygdomme, sådan at reglerne om, at man kun kan få udbetalt én sum for hvert sygdomsområde skulle bortfalde. Vibeke Westh ønskede, at det også skulle være muligt at få 2. gangs udbetaling ved to primær cancersygdomme og to forskellige hjertekarsygdomme. Bestyrelsen kunne ikke anbefale forslaget blandt andet fordi det ville gå ud over størrelsen på alderspensionerne eller betyde mindre sumudbetalinger fra gruppeforsikringerne. Forslaget vandt ikke genklang blandt de delegerede. Pensionskassens lejligheder Heller ikke et forslag fra delegerede Lonnie Rasmussen og Michael Juhl, Region Hovedstaden, om en reduktion af perioden for indskud (forudbetalt leje og depositum) i pensionskassens lejligheder blev godkendt af de delegerede. De var på linje med bestyrelsen i, at det primære formål med at investere i boliger er at skabe et godt afkast til pensionerne. Og da regler og husleje følger markedsstandard, bør der ikke være nogen form for favorisering af de medlemmerne, der bor i pensionskassens lejligheder. Også delegeret Annette Grønkær, Region Hovedstaden havde stillet forslag, der vedrørte pensionskassens boliger. Der var dels et forslag om, at der mindst er to måneders frist, fra lejligheden opslås ledig til den overtages af ny lejer. Annette Grønkær begrundede forslaget med, at de nuværende korte frister kan betyde dobbelt husleje i nogle måneder, fordi man også har en opsigelsesfrist i den lejlighed, man flytter fra. Annette Grønkær havde også stillet forslag om en større delegeretindflydelse på investeringer i nyt boligbyggeri. Annette Grønkær stillede også forslag om en ændret politik for fornyelse af inventar, køkken, bad m.v. med det formål at mindske huslejestigninger som følge af renoveringerne. nej Begge disse forslag blev nedstemt af de delegerede. Side 12 Din Pension
Regnskab 2008 Koncernen, mio kr. Pensionskassen, mio kr. 2007 2008 Resultatopgørelse for året 2007 2008 Indtægter 1.862,1 2.009,2 Medlemsbidrag 1.883,4 2.368,5-898,3-3.989,8 Investeringsresultat -877,1-4.125,5 efter pensionsafkastskat 963,8-1.980,6 Indtægter i alt 1.006,3-1.757,0 Udgifter 1.053,5 1.162,6 Pensionsudbetalinger 946,7 1.062,9 46,6 34,5 Administration 42,3 30,5 19,3 7,7 Selskabsskat 0,0 0,0 1.119,4 1.204,8 Udgifter i alt 989,0 1.093,4-155,6-3.185,4 Til rådighed 17,3-2.850,4-553,7-1.968,3 Overført til pensionshensættelser -726,6-2.303,3-65,9-89,4 Gruppeforsikringer -65,9-89,4 Årets resultat -775,2-5.243,1 der overføres til egenkapitalen -775,2-5.243,1 2007 2008 Balance pr. 31. december 2007 2008 Aktiver 29.100,2 26.913,5 Obligationer m.v. 27.569,0 26.478,2 17.240,2 15.252,4 Kapitalandele 17.240,2 15.252,4 - - Tilknyttede virksomheder 1.575,9 1.546,4 804,2 1.937,9 Afledte finansielle instrumenter 804,2 1.937,9 5.717,1 5.391,8 Ejendomme 3.893,8 2.832,7 52.861,7 49.495,6 Aktiver i alt 51.083,1 48.047,6 Passiver 40.430,2 41.283,2 Hensat til pensioner 38.711,5 39.899,5 6,3 1.121,6 Medlemskapital 6,3 1.121,6 12.171,3 6.928,2 Egenkapital 12.171,3 6.928,2 253,9 162,6 Øvrige passiver 194,0 98,3 52.861,7 49.495,6 Passiver i alt 51.083,1 48.047,6 Ovenstående regnskab er et sammendrag af pensionskassens og koncernens årsrapport, som er revideret og påtegnet af pensionskassens revisorer uden forbehold. Årsrapporten er godkendt på pensionskassens generalforsamling den 14. april 2009. Årsrapport og skriftlig beretning kan læses på pka.dk Din Pension Side 13
?... hvad nu Syg Pensionskassen kan Af: Claus Skadhauge Foto: Anders Clausen Afklaringen frem mod en offentlig førtidspension er en flertrinsraket. Det er kommunen, der skal tage sig af dette forløb, og fokus er først på arbejdsfastholdelse på arbejdspladsen. Hvis det viser sig umuligt, kan kommunen gå videre og overveje revalidering med henblik på fuld selvforsørgelse. Først når mulighederne for revalidering til fuld selvforsørgelse har været afprøvet, kan kommunen pege på et fleksjob, som er en ansættelse på særlige vilkår. Hvis det i sidste ende også må opgives, kan der være basis for førtidspension. Sig, du er syg! Det er meget nemt at miste overblikket og dermed også troen på, at der er en fornuftig vej frem mod en afklaring af det langvarige sygeforløb. Og i PKA vil vi gerne gøre en indsats hér, siger PKA s medlemschef, Britt Brandum, der ikke er i tvivl: Uanset hvilke medlemsundersøgelser vi har gennemført om førtidspensionering, er tilbagemeldin- gerne markante. Det samlede system er et langt forløb med mange afstikkere og afklaringspunkter, som hver især er fornuftige og forståelige. Men det kan være svært at se, når man selv står midt i forløbet. Vi har altid understreget over for vores medlemmer, at de skal fortælle os, hvis de er syge, fordi det giver os mulighed for at hjælpe. Måske kun med rådgivning måske kun med en aftale om, hvornår de skal kontakte os igen måske med økonomisk bistand. Men vi skal jo vide, at medlemmerne er syge, og det gør vi kun, hvis de fortæller os det. To bevillinger, ét forløb I 2005 ændrede pensionskassen kriterierne for tildeling af førtidspension. Det skete som en konsekvens af, at de offentlige pensioner flyttede sig fra at fokusere på den tabte erhvervsevne til at fokusere på medlemmets muligheder. Skulle pensionskassen have opretholdt sit hidtidige system, skulle medlemmet gennem to parallelle, men ganske måske hjælpe dig undervejs mod en afklaring, siger PKA's medlemschef Britt Brandum. Side 14 Din Pension
omfattende vurderinger i to systemer oftest med samme konklusion. Pensionskassens generalforsamling valgte at tænke i helheder og indføre reglen om, at medlemmet blot skal være berettiget til en offentlig førtidspension for også at få pension fra pensionskassen. Hjælp undervejs PKA har intensiveret rådgivningen i forbindelse med de midlertidige ydelser ved tabt arbejdsevne. Det sker for at give medlemmerne den bedst tænkelige hjælp i afklaringsperioden i det offentlige. Undervejs mod en afklaring er der måske mulighed for, at pensionskassen kan hjælpe dig for eksempel med en midlertidig ydelse fra bistandsfonden eller en betaling af dine pensionsbidrag, så du i hvert fald ikke mister rettigheder i pensionskassen, selv om lønnen skulle stoppe. Pensionskassen følger op på sådanne midlertidige ydelser i samklang med den afklaring, der sker i det offentlige system under for eksempel arbejdsprøvninger eller revalideringsinitiativer. Læs på pka.dk, hvordan pensionskassen kan hjælpe, når eller hvis du kommer på sygedagpenge bliver kritisk syg kommer i revalidering kommer i fleksjob kommer i skånejob Men... I to PKA-faggrupper (socialrådgivere og socialpædagoger) blev der i 2008 gennemført en undersøgelse af eventuel sammenhæng mellem arbejdsmiljø og førtidspensionering med baggrund i psykiske lidelser. Hos sygeplejerskerne forberedes en lignende undersøgelse. Under søgelser sker i samarbejde med de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Undersøgelsen fra 2008 blev gennemført af analyseinstituttet CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). Undersøgelsen havde fokus på årsagerne til førtidspension og evt. sammenhæng med arbejdsmiljøet. Men undersøgelsen fortæller også en del om medlemmernes oplevelser af det samlede systems indsats kommune, fagforening, pensionskasse og læger. Hver for sig fint men samlet set oplevet lidt uoverskueligt og uafklaret. Citater fra CASA-/PKA-undersøgelse 2008: Et gennemgående træk i interviewene er, at perioden under langtidssygemeldingen og frem til tilkendelse af førtidspension opleves af de interviewede som negativ og belastende, selvom relevant indsats, hjælp og støtte blev iværksat... Interviewene giver et klart signal om, at nytænkning i forhold til tilgang og indsats i denne fase, er påkrævet for at kunne skabe tiltro til og motivation blandt de sygemeldte om, at der også en fremtid for dem. Nogle angiver positivt, at de følte sig godt behandlet af kommunens sagsbehandlere og syntes, at de fik god og kvalificeret hjælp og støtte. Men... de blev sendt til specialundersøgelser, selvom de selv syntes, at deres helbred var velbelyst i tidligere undersøgelser. De kom i arbejdsprøvning, som de nærmest fandt meningsløst og spild af tid på grund af, at det var afprøvet i deres tidligere arbejde. Enkelte blev sendt i flere fleksjob, selvom de fandt det udsigtsløst. Modsat angives af én, at der ikke blev forsøgt nok, og én kunne ikke finde opbakning til egne ønsker til fleksjob. Interviewene rejser spørgsmålet: Hvordan kan der skabes tiltro til en god prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt sikkerhed for en acceptabel, fornyet dagligdag for personen, hvis indsatsen (alligevel) ikke slår til, og førtidspension bliver en realitet? De (interviewede) befinder sig i en usikker, svag og sårbar position ved deres møde med det kommunale system... Personens frygt for, at systemets intention er at frarøve dem deres førtidspension/ fremtid, synes at være en væsentlig negativ barriere i rehabiliteringsprocessen og medvirkende til den manglende succes. Flere har været i kontakt med PKA i sagsforløbet frem til tilkendelse af førtidspension, og i alle tilfælde udtrykkes ros og stor tilfredshed med PKA. Én fremhævede, at uden PKA s bistand var hendes førtidspension sandsynligvis blevet endnu mere langtrukket eller måske slet ikke gået igennem. En anden fremhævede, at en tillægsbevilling fra PKA s bistandsfond havde reddet personen økonomisk. Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som kvittering for CASA-/PKAunder søgelsen, februar 2009....undersøgelsen viser, at øget fokus i forhold til tilgang og indsats under en langtidssygemelding er påkrævet for at skabe tiltro til, og motivation blandt, de sygemeldte om, at der også er en fremtid for dem. Din Pension Side 15
Din Pension PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 01 pensionskassen Jeg har i mere end 10 år arbejdet som pædagog på en døgninstitution med meget belastede unge, og det har slidt på mig. Jeg har været sygemeldt i et halvt år og kan ikke længere klare et så krævende job. Da jeg kun er midt i 40 erne, håber jeg imidlertid at have mange gode år endnu på arbejdsmarkedet, og jeg er i den heldige situation, at jeg netop har fået et fleksjob i en SFO på en mindre skole. I den anledning har jeg et spørgsmål angående min pension. For der er en anden overenskomst i det nye job og dermed også pensionsordning et andet sted. Hvad så med min pension i PKA? Og hvordan er jeg stillet i den nye pensionsordning? Der er faktisk overhovedet ingen grund til at få en ny pensionsordning et andet sted, når du bliver ansat i et fleksjob. Du kan nemlig sagtens fortsætte i pensionskassen, som du har været medlem af i mange år. Den mulighed har du som følge af en rammeaftale på det offentlige område. Tilsvarende aftale findes på det private område. Rammeaftalen sikrer, at medlemmer, der som du bliver nødt til at skifte arbejdsområde af helbredsmæssige grunde, ikke mister pensionsmæssige rettigheder. I en ny pensionsordning ville du få en begrænset dækning som følge af din ansættelse i fleksjob. Du skal bare sende os en kopi af din ansættelsesaftale og oplyse, at du ønsker at fortsætte indbetalingen til din pensionsordning hos os. Vi kontakter herefter din nye arbejdsgiver, og når vi har modtaget den første indbetaling, hører du fra os igen. Din pensionsordning fortsætter så med indbetaling fra din nye arbejdsgiver i forhold til den løn, du får nu. Hvis du ikke allerede har en PKA + pension, vil det være en rigtig god idé at oprette en. Du kan nemlig ikke indbetale beløbet til din ordning i pensionskassen, men kan sætte det ind på en supplerende ordning i PKA +, som er PKA-pensionskassernes eget selskab. Beløbet fra SPordningen kan bruges som startskud til ekstra opsparing til pensionisttilværelsen. Du vælger selv, om du vil have en ordning, hvor du får pengene udbetalt som et engangsbeløb eller løbende hver måned. Det, du indbetaler på en supplerende pensionsopsparing, kan trækkes fra i skat. Send kuponen her i bladet eller klik ind på pkaplus.dk, hvis du ønsker et tilbud på en pensionsordning. Kan jeg sætte pengene fra min SP-ordning ind på min pension i PKA? Hvor stort skattefradrag vil det give? En af mine kolleger fortalte, at hun havde fået et brev fra jer om, at I har lagt nogle selskaber sammen. Brevet var svært at forstå, så jeg skal måske være glad for, at jeg ikke selv har fået det. Men hvorfor har jeg egentlig ikke det? Er der forskel på medlemmerne, siden det ikke er alle, der får de samme informationer? Og er PKA stadig PKA eller er I blevet slået sammen med et andet selskab? PKA er stadig PKA et administrationsselskab for 8 pensionskasser og er ikke blevet fusioneret med eller opkøbt af andre. Så der er ingen grund til bekymring. Det brev, du omtaler, er en information om, at et personforsikringsselskab, som hver af de otte pensionskasser oprettede i 1993, nu er blevet lagt sammen med pensionskassen. I sin tid var der en økonomisk fordel ved at placere nogle af pengene til medlemmernes førtidspensioner i et særligt selskab. Den fordel er der ikke længere, derfor overføres disse penge til medlemmernes pensionsordninger i pensionskassen. Vi ved godt, at det er lidt teknisk, men vi har pligt til at informere de berørte medlemmer om det, selv om de formentlig aldrig har tænkt over selskabets eksistens. Ændringen vedrører kun dem, der var medlemmer i 1993 derfor er det kun dem, der har fået brev om det.