Beskæftigelsesregion Syddanmark Offentligt paradigmeskifte med øget borgerinddragelse Oplæg ved Kommitteret Thomas Børner 25. 1
DEN TRADITIONELLE BORGERINDDRAGELSE Ældreråd Handicapråd Lovpligtige Rådgivende høringspart ved alle spørgsmål ad ældre og handicap. Dækker social, sundhed, trafik etc. Regionale brugerråd, psykiatri, handicap Brugerråd ad Bornholms havne Brugerråd ad Hospitalsenheden Vest brugerne inddrages i udvikling af kvalitet i undervisning, behandling, pleje, genoptræning at kommunen ved forbedringsforslag kan varetage borgernes måde at se tingene på 2
PARADIGMESKIFTE Aktiv inddragelse af brugerne i løsning af egne problemer Forudsætning Teknologi, der giver mulighed for aktiv inddragelse af brugerne Informationssamfund- let adgang til selv specialiseret viden Kvalitetsreformen: En offentlig sektor hvor borgerne selv i stigende omfang tager ansvaret for egne problemer? Kan teknologien bruges som middel til dette? 3
FONDEN FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. FRA ADMINISTRATIVE LØSNINGER TIL LØSNINGER I KERNEN AF VELFÆRDS- OMRÅDERNE Business case: omkostninger, ressourcebesparelser, ROI, kvalitet for brugere og medarbejdere Win Win Win Fleksible individuelle løsninger. Empowerment, selvhjulpethed, selvbestemmelse, tryghed, ansvar for egen situation, kan direkte se resultaterne af egen indsats Eksempler e-health, monitorering af biometriske data. Canada Hjertecenter. 4
STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 Særligt fokus på borgernære områder Sundhed Social Undervisning Digitalisering kommer tæt på den service der leveres=> digital velfærd 5
FORMÅL MED STRATEGIEN Udgangspunkt: at fastholde (og udvikle) kvaliteten i den offentlige sektor (sundhed, social, undervisning). Digitalisering skal gøre det muligt at levere service på andre og mere effektive måder end i dag. 2 mål: Mere effektiv og sammenhængende service Øget produktivitet Mere samarbejde på tværs, mindre silotænkning Mere deling af viden og informationer Borgerne som aktive medspillere Inddrages i selve serviceproduktionen øget ansvar Giver mulighed for fleksibilitet, selvbestemmelse, livskvalitet 6
YDERLIGERE GEVINSTER Bedre arbejdsmiljø og mere interessante opgaver Digitalisering, omlægning af arbejdsgange, automatisering kan give bedre arbejdsvilkår for offentlige ansatte Vækst og innovation Bedre afsætningsmuligheder for erhvervslivet, når det offentlige arbejder mere systematisk med teknologi på baggrund af internationale standarder og dokumenterer effekter 7
AMBITIONSNIVEAU FREM MOD 2020 Klar ambition Hurtigere udbredelse af digitale løsninger i velfærden! Arbejdsmetoden Hurtigere national udbredelse af velafprøvede løsninger Konkrete målsætninger Skaffe konkret viden om, hvad der virker mhp. udbredelse Overordnede målsætninger Plads til at lære af erfaringerne - Vi tager de første skridt nu - Vil løbende genbesøge strategien 8
HVORDAN GRIBER VI DET AN Udbredelse digitalisering og velfærdsteknologi i tre stadier: National skala-initiativer (modne områder, veldokumenterede løsninger) Storskala projekter (gode pilotresultater): Skabe stærk evaluering og national business case Demonstrationsprojekter (mindre modne områder): skabe stærk evaluering 9
PEJLEMÆRKE: DIGITAL VELFÆRD SOM FØRSTEVALGET Digital by default Når en digital velfærdsløsning er velafprøvet og gevinsterne dokumenterede, vil velfærden blive leveret digitalt: - Samme service for færre midler eller - Bedre service for de samme midler Som telemedicinsk sårvurdering, der nu udbredes nationalt 10
HVORDAN LYKKES VI MED OMSTILLINGEN TIL (FULD) DIGITAL VELFÆRD? Fokus på effektivisering - Erstatte ikke bare supplere og dermed udvide servicetilbud - Kræver politisk mod, også af de lokale politikere Nye roller for de offentlige ansatte Omstilling fra at levere til at facilitere velfærd; opgaver flytter mellem faggrupper; nye tekniske kompetencer mv. Nye roller for borgerne Øget frihed, medbestemmelse, selvhjulpenhed. Men også øget ansvar for egen og andres velfærd 11
ÆLDREOMRÅDET Hjemmehjælpskommissionen. Rehabilitering. Aktiv borgerinddragelse Selvhjulpenhed, selvbestemmelse, værdighed, tryghed, empowerment. 12
HJEMMEHJÆLP HVAD ER FORMÅLET? Servicelovens 1, stk. 2 Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Servicelovens 88, stk. 2 Tilbuddene efter 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov. 13
TO-STRENGET FORMÅL - KOMPENSATION OG HJÆLP TIL SELVHJÆLP. EFTERLEVES DET? I 1980 erne og -90 erne var fokus på, om borgeren fik den hjælp, de havde behov for, og som de var blevet lovet. Perioden var præget af mange sager om aflysninger og svigt i hjemmeplejen. Regler om erstatningshjælp, øget styring og dokumentation af, om hjælpen blev leveret. Fastlåste nok tendensen til, at kommunerne tog over for borgeren fremfor at give hjælp til selvhjælp. 14
TRENDEN DE SENESTE ÅR Empowerment borgeren tager mere over. Gælder på alle serviceområder. Tillidsdagsorden med kodeordene tilbage til fagligheden og borgeren ved bedst. Servicepakker frem for detajlstyring af hjælpen. Opgaverne løses sammen med borgeren ikke for borgeren. 15
REHABILITERING MEDINDFLYDELSE OG MEDANSVAR Rehabiliteringstankegangen og den igangværende tillidsdagsorden sætter borgeren i centrum for indsatsen. Borgeren får langt større indflydelse på hjælpen hvad, hvornår og hvorfor. Rehabilitering stiller omvendt også krav til borgeren om aktiv medvirken. Hvis det er muligt at forbedre funktionsevnen, så skal borgeren og kommunen samarbejde omkring det, før der tages stilling til behovet for hjemmehjælp. 16
ØGET SYSTEMATIK OG KVALITET I REHABILITERING Kommissionen mener Rehabilitering er førstevalget. Hvis borgerne har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, så skal de have hjælp til det Borgeren mødes med forventning om, at alle deres ressourcer bringes i spil Der skal ses på, om borgeren har ressourcer og potentiale til at forbedre sin funktionsevne, før der kan tages endelig stilling til behovet for hjemmehjælp 17
KOMMISSIONEN MENER FORTSAT. Rehabiliteringsforløb skal tage udgangspunkt i otte grundprincipper: Borgerens aktive deltagelse Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer (motivation er drivkraften) Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation Målorientering og tidsperspektiv Tværfagligt og tværsektorielt Koordinering Planlægning Vidensbasering og kvalitet Grundprincipperne tjekliste. Proportionalitet mellem mål og middel 18
VI STILLER STORE KRAV TIL MEDARBEJDERNE De skal arbejde motiverende og inddrage borgernes egne ressourcer De skal arbejde målorienteret og tværfagligt De skal mestre tidlig opsporing af fx sygdomstegn og ensomhed De skal være klædt på til mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, fx til demente 19
Kommissionen mener Medarbejderne er generelt klædt på til at varetage de nye opgaver De nye SOSU-uddannelser har det rigtige indhold, men det tager tid, inden virkningerne slår igennem Det skal sikres, at medarbejdere hos både private og offentlige leverandører har de nødvendige forudsætninger og relevante uddannelser (fx ved at opstille mål i uddannelsesmæssige baggrund, stille krav i leverandørkontrakter, sikre plads til refleksion over egen praksis og arbejde i tværfaglige teams) Medarbejderne skal have rum til faglighed. De skal ikke tælle minutter, men have fokus på kvaliteten (fx ved nye nationale kvalitetsmål) 20
SUNDHED Patienter i stigende grad informationssøgende borgere, der kræver medinddragelse og som forventes at kunne gøre en aktiv indsats for egen sundhed Forskning dokumenterer at patientinddragelse har en positiv indvirkning på behandlingsudfald, patienttilfredshed Sundhedsministeriet 2013: Mere boger - mindre patient Sætter patienten i centrum- patient empowerment tankegangen. Borger, pårørende: Inddrages i beslutninger om egen behandling Inddrages som aktiv part i egen behandling Selvhjælpsgrupper, patientuddannelse Shared decisionsmaking- fælles beslutningstagning 21
UDDANNELSE Digitalt samarbejde elever, forældre, pædagoger, lærere Brugerportal- fælles digital indgang til skolen. Følge opgaveaflevering, evalueringer, fravær, karakterer, Forældre inddrages tættere i børnenes læring, trivsel og faglige udvikling IT som læringsredskab. Koordineret brug af digitale redskaber og læremidler løfter det faglige niveau Inddrager elever aktivt i læringen i et tempo og på et niveau der passer til den enkelte Digitale redskaber og digitale læremidler i undervisningen 22
BESKÆFTIGELSESREFORMEN Borgeren skal opleve en individuel, meningsfuld og effektiv indsats Mere intens dialog mellem borgeren, a-kasser og jobcentre Jobcentrene får friere rammer til at tilrettelægge indsatsen ( i tæt samarbejde med borgeren ) Borgeren får nye muligheder for at tilvælge jobsøgningsstøtte for at tilrettelægge egne kontaktforløb og aktive tilbud Mere ansvar til den enkelte gennem digital jobblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter 23
ØGET BRUGERINDDRAGELSE KRÆVER Ændringer i egen og andres organisation Ændrede arbejdsgange Ændret kultur. At lave noget for borgeren- at lave noget i samarbejde med borgeren. Fra omsorgsmedarbejder til konsulent 24
HVORDAN FREMOVER: DET REHABILITERENDE SAMFUND Elektronisk sundhedsjournal, elektronisk omsorgsjournal, sikker infrastruktur, it links mellem hospital, praktiserende læge kommunen, borger Monitorering af biometriske data. Fremtidens armbåndsure, hvis du slår skævt ud får du umiddelbart oplysninger om What to do. Er vi ved at afskaffe den praktiserende læge? Borger på Læsø eller Odense. Samme behandling, Hvis alvorligt syg overføres til supersygehus. Hvis i eget hjem eller på arbejde, samme behandling af samme specialister 25
Uddannelsesområdet Differentieret undervisning tilpasset den enkeltes evner og muligheder. Flere elever bliver selvkørende med mere individuelle tilpassede løsninger og der frigøres tid il at lærerne fokuserer på udvalgte elever eller grupper af elever. Socialområdet. Omsiggribende rehabilitering på alle områder med aktiv borgerinddragelse. Beskæftigelsesområdet??? 26