BILAG_of: 1. Fortolkning af interview med Otto (Bilag_ot)

BILAG_of: 1. Fortolkning af interview med Otto (Bilag_ot) Med udgangspunkt i hermeneutisk meningsfortolkning som den fremstår hos Kvale og Brinkmann, har vi herunder redegjort for vores forståelse af Otto i forhold til selvforståelse, common-sense-forståelse og teoretisk forståelse (2009, s. 238). Vi har til teksten stillet følgende spørgsmål: Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et godt og langt liv. Selvforståelse Otto oplever at han i sit liv har haft og har mange oplevelser, glæder og udfordringer, til trods for at han i dagligdagen døjer med et svækket helbred. Han har kæmpet sine kampe dels med meget arbejde som selvstændig, men også ved at have fået og overlevet en dødsdom, han fik af for ca. 25 år siden. Han ser sit liv som en succes og italesætter, at han har haft et godt liv. Umiddelbart er han ikke bange for døden, og er af den overbevisning, at døden kan have mange årsager, som vi mennesker alligevel ikke kan gøre noget ved. Hans kamp om at overleve efter dødsdommen har bevirket, at han i mange henseender har fighterånd ikke kun ift. sig selv med også livet generelt. Otto har stor retfærdighedssans og tror på, at alle mennesker er berettiget til et godt og værdigt liv. Han forsøger gennem sit frivillige foreningsarbejde, som foregår på mange niveauer med stor entusiasme, at skabe bedre vilkår for de ældre. Dette giver ham indhold og mening i livet, og han opnår stor anerkendelse for hans megen flid, og arbejdsindsats. Som årsager til at Otto ikke dyrker motion nævner han blandt andet sine vaner, og at det ikke siger ham noget at dyrke motion. Jamen jeg har da sådan, at min kære kone dyrker da sport, i hvert fald motion, og går en tur hver morgen. Det siger mig ikke noget. Jeg synes det er flot hun gør det, og jeg ville sikkert også have det bedre, hvis jeg gjorde det. Men ved du hvad, nu er jeg 72 år, så det skal ikke laves om. Og det er det samme med dem her (peger på cigaretterne). Der tager jeg den sidste med i kisten, og så har jeg haft et rigtig godt liv, som jeg har været rigtig glad for. 1

Og hvorfor skal man så på sine gamle dage begynde og (Bilag_ot, linje 100 103). Som det fremgår af citatet henviser Otto både til, at han gennem livet ikke rigtigt har dyrket motion, så hvorfor skulle han begynde at lave noget om. Han fremhæver også i citatet at motion ikke siger ham noget. Senere siger han direkte at han ikke gider at dyrke motion. IWP2: Jeg gider ikke. IN1: Nej.. simpelthen IWP2: Ja, (Bilag_ot, linje 167-169). Otto peger også på helbred, tid og arbejde som årsag til ikke at have dyrket motion. IN1: Hvad med sådan noget som havearbejde, hvordan er det? IWP2: Ja det er ikke så godt for mig. IN1: Nej? IWP2: Men det er pga. denne her. IN1: Pga. hoften? IWP2: Ja. Men jeg gør det, jeg kan. Men det er ikke ret meget ift. hvad X kan, (Bilag_ot, linje 767 772). Og videre IN1: Så tiden har betydet noget? IWP2: Tiden har betydet noget, og forretningen tog al sport væk for mig, altså tog ikke væk, det passer ikke. Altså det kom bare ikke til mig så vel, (Bilag_ot, linje 130 132). I citatet fremhæver Otto sin hofte, som årsag til mangel på motion, ligesom han peger på tiden samt hans arbejde som tog al sport væk fra ham. Set i et lidt større perspektiv er det således vaner, helbred, arbejde, tid og indstilling det siger mig ikke noget, som Otto fremhæver som de primære årsager til at han ikke dyrker motion. Set i et nutidigt perspektiv er det især helbredet og hans indstilling som han fremhæver som de primære årsager. Set i et fremtidsperspektiv, betragter han ikke tid som et lige så stort problem som før, idet han for 3 år siden blev pensioneret. IN1: Men så nu her hvor du har fået mere tid.. IWP2: Ja nu har jeg tiden, (Bilag_ot, linje 154-155). 2

Otto ser således ikke tid og arbejde som en forhindring på samme måde som tidligere, fordi han for tre år siden blev pensioneret. 2. Kritisk common-sense-forståelse Otto opfatter sig selv som aktiv i politik. Som en der ikke dyrker motion og som en person, der altid vil finde noget at lave, så længe han har mulighed for det. For nylig var han ude for en skelsættende oplevelse i sit liv, da han oplevede at han ikke kunne gå 300 meter fra sin bil og over til den kirke, hvor hans gamle ven skulle begraves. Otto siger: IWP2: Det gør det. Hvis du går rundt sådan, at du når du kommer ind i din bil, og tårerne faktisk løber ned af kinderne på dig, så ondt gør det. Så bliver man ked af det. (Griner) (Bilag_ot, linje 810-813). Da vi under interviewet spurgte ind til denne oplevelse, blev det tydeligt for os, at både vores spørgsmål til Otto og hans tidligere oplevelse satte refleksionstanker i gang hos ham. Hele sit liv har han således forfægtet, at han ikke behøvedes at dyrker mere motion, end den motion han fik når han, i forbindelse med sit arbejde skulle løbe mellem flyafgange i lufthavnen. Lufthavnsmotionen var mere end rigeligt for ham. Otto har således opbygget et omdømme som ham, der ikke dyrker motion, som ryger og som fremturer med, at selv om han for 25 år siden fik, at vide af lægerne, at han kun kunne leve 7 år til, så er han her stadig. IWP2: Jeg ved ikke hvorfor ja det er så ja, og så har jeg været plaget af sygdom, jeg fik ude i Kina jeg fik en infektion, der gjorde at jeg havde eller har en bugspytkirtel, der er død, ¾ del af den og det tog 3 år at finde ud af. Der lå jeg mere og græd i flyvere og lufthavne inden jeg, der fik jeg egentlig min dødsdom, at de sagde 7 år max, og det er jo altså 23-24 år siden nu ikke. Griner, (Bilag_ot, linje 154-155). Undervejs i interviewet skifter Otto holdning. Det er som om der er to af den samme Otto til stede i interviewet. På det manifeste niveau, gør Otto i begyndelsen af interviewet straks opmærksom på, at han ryger, og gør grin med at han ikke dyrker motion, og heller ikke har interesse i at dyrke motion. 3

IWP2: Nej, nej det var ikke sådan at jeg gik, og græd over det (at han ikke kunne dyrke motion som ung på grund af job). Jeg har jo stadigvæk, dem jeg roede med, er stadigvæk vores gode venner, som vi ser den dag i dag ikke. IN1: Vil det så sige, at du faktisk ikke har dyrket noget sport siden den gang? IWP2: Nej IN1: Okay. IWP2: Nej det har jeg ikke andet, end jeg har løbet i lufthavnen og så noget griner, (Bilag_ot, linje 90-95). Og videre Jamen jeg har da sådan, at min kære kone dyrker da sport, i hvert fald motion, og går en tur hver morgen. Det siger mig ikke noget. Jeg synes det er flot hun gør det, og jeg ville sikkert også have det bedre, hvis jeg gjorde det. Men ved du hvad, nu er jeg 72 år, så det skal ikke laves om. (Bilag_ot, linje 100 103). Da interviewet slutter fremstår en anden Otto, der godt kan lide at cykle, som gerne vil se sine børnebørn, og som gerne vil dyrke mere motion. IN1: Så det ville faktisk være en god måde, hvis man kunne involvere familien. IWP2: Ja de er involveret, altså IWPÆ2: Jeg tænker på, der bliver spurgt om børnebørnene kunne lokke dig ud? Til gymnastik? IWP2: Jamen det kan de da. Det kan både børn, børnene er måske lidt svære, men børnebørnene, dem ville man sgu stille op for, (Bilag_ot, linje 725 728). Og videre IN1: Okay ja. Så har du nogen planer om at lave noget motion sådan fremadrettet eller sådan i fremtiden? IWP2: Næ men jeg ville frygtelig gerne gå nogle ture og så noget. Det vil jeg gerne. IN1: Ja. IWP2: Det vil jeg rigtig gerne kunne. Jeg kan heldigvis stadigvæk cykle, så det gør jeg. Men ikke om vinteren, (Bilag_ot, linje 832 835). 4

Undervejs i interviewet anvender Otto rigtigt mange holdninger og jokes til at bagatalisere sit behov for motion. IN1: Men det er måske din krop, der siger den ikke savner det, men hvad siger din hjerne? IWP2: Min hjerne siger.. IN1: Det kunne være en god ide eller hvad? IWP2: Øhh det kan godt være den gør det en gang imellem.. ja og så tager jeg avisen frem ( der grines). IN1: Men er det ikke en overspringshandling eller hva? IWP2: Jo jo det er det da. Citatet viser, at så snart vi som interviewere kommer tæt på, bruges humor som et middel til at smutte uden om i form af, at han tager avisen frem. Otto formår således at bygge en aura op om sig selv, hvor han til stadighed manifesterer sin livsfilosofi, over for sig selv og omverdenen. IWP2: Altså man kan også overdrive det sport, jeg tror, der er rigtige mange, der går rundt nu med knogler og alt muligt andet, og har det skidt ikke. IN1: Så det sådan set er belastende for kroppen, hvis man overdriver? IWP2: Hvis du overdriver motion, mener jeg det er belastende for samfundet, (Bilag_ot, linje 139-151). IWP2: Men ved du hvad, nu er jeg 72 så det skal ikke laves om, og det er det samme med dem her (peger på cigaretterne). Der tager jeg den sidste med i kisten, og så har jeg haft et rigtig godt liv, som jeg har været rigtig glad for. Og hvorfor skal man så på sine gamle dage begynde og.. IN1: Lave det om? IWP2: Ja, (Bilag_ot, linje 139-151). Men under denne manifestation af sine holdninger, har vi en klar fornemmelse af, at der er tale om facade. Ud fra en helhedsbetragtning af interviewet med Otto er det vores opfattelse, at Otto i virkeligheden er lidt trist og flov over, at han har bragt sig selv i en situation, hvor han kan dø før tidligt, og ikke kan være det han gerne vil, for sin hustru, børn og børnebørn. 5

IWP2: Det gør det. Hvis du går rundt sådan, at du når du kommer ind i din bil, og tårerne faktisk løber ned af kinderne på dig, så ondt gør det. Så bliver man ked af det. (Griner) IN1: Var det sådan, gik der noget op for dig der? Såén eller var det en, eller anden erkendelse der kom eller? IWP2: Ja det var jo realismen der kom ikke., (Bilag_ot, linje 810-813). Det er som om, at de holdninger han altid har tyet til, nu pludselig skal stå sin prøve. Og at realismen for alvor trådte ind i hans liv i det øjeblik, han ikke kunne gå 300 meter fra en parkeringsplads og over til den kirke, hvor hans ven skulle begraves. Som han selv siger løb tårerne ned af hans kinder, da han satte sig ind i bilen, fordi han blev ked af det. Og vi fornemmer at den tidligere holdning, med at man skal dø når, man dør, alligevel ikke står helt til trone. Han vil gerne ændre sin situation. Og han vil gerne have flere år at leve i. Således fremhæver han som tidligere nævnt, at han frygtelig gerne vil gå nogle ture og så noget. Det vil jeg gerne, (Bilag_ot, linje 833). Det betyder at Otto kan flyttes. På det manifeste niveau er han en slags macho mand, der ikke har brug for at dyrke motion. Men på det underforståede plan, ligger der en række latente ønsker, som han gerne vil have forløst, så han kan få flere aktive leveår, med god livskvalitet. Ægtefællen har også en betydning for Otto motionsvaner. Det er som om, de til stadighed har en kamp om, hvis livsstil der er den rigtige. Hustruens, hvor hun går tur hver morgen, eller Otto s der ryger flere cigaretter om dagen. Det kommer til udtryk i små sidebemærkninger og sarkastiske udtryk. IN1: Men det er så igen det her, så bliver X jo i virkeligheden en slags anledning til, at du bliver aktiveret i en eller anden sammenhæng? IWP2: Ja ja det er det også i høj grad. IN1: Ja. IWP2: Hun ville gerne have mig aktiveret meget mere. (Griner) IWPÆ2: Hvor er jeg flink. IN2: Vil hun have dig til at dyrke motion? IWP2: Nej altså hun presser mig ikke til det. Men hun har sagt, jeg er velkommen på holdet, hvis jeg ville det. IWPÆ2: Det er mænd på vores gymnastikhold. IWP2: Ja men det vil jeg tænke over. De har jeg gjort i nogle år nu (griner) 6

Blandt årsagerne til at han ikke dyrker motion vil vi nævne: At de to ægtefæller i fælleskab fastholder hinanden i mønster med to diametralt modsatte livsstile. Tidligere arbejdsliv og vaner Holdninger som værn mod hans livsstil Undskyldninger Dovenskab Hans selvopfattelse Det omdømme han har tegnet af sig selv i forhold til sin omverden, som en der ryger og som ikke gider at dyrke motion. Helbred I sær hans helbred har betydning for hans fremtidige motionsvaner. Men det er vigtigt at holde fast i, at han frygtlig gerne vil kunne gå nogle længere ture. Det indikerer at Otto er i bevægelse, og at han i øjeblikket reflekterer over sin situation. 3. Teoretisk forståelse Med udgangspunkt i Brenda Dervin Sense-Making Methodology (Dervin, Foreman-Wernet, Lauterbach 2003, s. 236-240) har vi fundet frem til følgende sammenhænge mellem situation, kløfter, bro og outcomes. Vi har valgt at dele analysen op i situationer, der relaterer til fortid, nutid, og fremtid. 3.1. Fortid Hvis man skal forstå Otto, er der i sær to situationer, der har betydning for ham. Da han for godt 25 år siden fik at vide, han kun havde 7 år tilbage at leve i. Og da han for nylig ikke kunne gå godt 300 meter fra sin bil og over til den kirke, hvor hans ven skulle begraves. Da Otto fik sin dødsdom af lægerne, valgte han at kæmpe imod, men i stedet for at dyrke motion, lagde han energi i sit arbejde. Otto udtrykker selv, at han ikke havde andet valg, fordi at forretningen skulle passes. IWP2: Ja du havde to muligheder, og sidder herhjemme og kigge på en radiator, og så var jeg død. 7

IN1: Lige præcis ja. Det er jo rigtigt. Men der kom så ikke motion ind i billedet. IWP2: Nej det gjorde der ikke. IN1: Hvordan kan det være? IWP2: Det ved jeg ikke. Det er nok igennem, at når du nu i så mange år, altså jeg synes, jeg fik motion nok, når det gjorde ondt og det gjorde ditten og datten ved at fare rundt i lufthavne og sidde om aften og underholde folk, som man nu skal som sælger. Og det var vores eget firma, jeg mener, så var der kun en vej, enten at stoppe det hele eller blive ved ikke, (Bilag_ot, linje 110-111). Citatet viser at arbejde, mangel på tid, sygdom er blandt de undskyldninger som Otto bruger som forklaring på, hvorfor han ikke har dyrket motion, og dermed bliver undskyldninger en bro, der gerne skulle føre til forståelse i hans omverden. Efter sin dødsdom græd Otto sig selv i søvn i flyverne, og han joker med at den eneste motion han fik, var den lufthavnsmotion, han fik da han løb mellem flyafgangene. Der lå jeg mere og græd i flyvere og lufthavnene inden jeg Der fik jeg egentlig min dødsdom, da de sagde 7 år max, og det er jo altså 23-24 år siden nu ikke, (Bilag_ot, linje 110-111). Dødsdommen har sat dybe spor i Otto og har fyldt meget i hans liv. En kløft han blev nød til at forholde sig til. Dels i forhold til sig selv, men også i forhold til sin omverden. Hans løsning er en række broer i form af markante holdninger om døden. Og jokes, der på det manifeste plan bygger en aura op om ham, som en der ikke dyrker motion. På tilsvarene måde har han gennem livet røget cigaretter, og man får det indtryk, at han aldrig har haft et ønske om at stoppe. Dette image er en slags macho image, hvor han for eksempel, understreger at motionsfanatikere er lidt latterlige. altså jeg synes, det er jo lidt, dem der løber rundt her hele dagen, du ved, det synes jeg er lidt latterligt, det gjorde man jo ikke for 50 år siden, ((Bilag_ot, linje 139-140). Otto har en fatalistisk tilgang til livet. Ud fra teksten er det vanskeligt at sige, om det er dødsdommen, der har skabt denne indstilling, eller om han altid har haft det sådan. Men hans holdning til døden, er med til at forme et billede, hvor han ser sig 8

selv som en brik i et større puslespil, han alligevel ikke kan gøre noget ved. Og dermed bliver den fatalistiske tilgang en slags undskyldning og belæg for det liv han har ført og fører. der er mange moderne ting, som man dør af. Man dør af røg sikkert, man dør også af sprut, man dør også af motion, man dør også af alt muligt andet på vejen, i flyverne i... Du dør alle steder, og du kan ikke gardere dig sådan her, og sige: Jeg vil ikke dø, (Bilag_ot, linje 208-209). Ottos holdninger, jokes og signaler om en åbenlyst usunde livsstil udgør i Brenda Dervins terminologi broer, der hjælper med at manifesterer hans livsstil over for sig selv og omverden. Samtidig tolker vi ud fra en helhedsopfattelse af teksten, at han oplever at få anerkendelse og respekt for at kæmpe med åben pande, når han er proaktiv frem for reaktiv. På den måde retfærdiggører han sit liv og slipper for at tage stilling til dumsmarte bemærkninger, om hvorfor han lever som han gør. For Otto har det siden han fik sin dødsdom, i sig selv været en manifestation af hans livsstil, at han fortsat er i live. der fik jeg egentlig min dødsdom, at de sagde 7 år max, og det er jo altså 23-24 år siden nu ikke (Griner), (Bilag_ot, linje 111). Det næste nedslag vi vil fokusere på i Ottos fortid opstod, da hans ven skulle begraves, og han ikke kunne gå 300 meter fra sin bil og hen kirken. Situation er skelsættende fordi, den bringer realisme ind i Ottos liv. Han bliver med et mindet om, at han har en tidligere dødsdom hængende over hovedet, og det bringer ham igen til tårer, mens han sidder i sin bil. Hvis du går rundt sådan, at du når du kommer ind i din bil, og tårerne faktisk løber ned af kinderne på dig, så ondt gør det. Så bliver man ked af det, (Bilag_ot, linje 110-111). Otto s livsfilosofi om at døden ikke kan udskydes gennem motion, skal nu stå sin prøve. Han bliver ked af det, og selv om hans fatalistiske tilgang til døden og livet stadig gælder så vil han alligevel gerne gøre noget for at ændre sin situation. IN1: Så har du nogen planer om at lave noget motion sådan fremadrettet eller sådan i fremtiden? 9

IWP2: Næ men jeg ville frygtelig gerne gå nogle ture og så noget. Det vil jeg gerne. IN1: Ja. IWP2: Det vil jeg rigtig gerne kunne. Jeg kan heldigvis stadigvæk cykle, så det gør jeg, (Bilag_ot, linje 822-837). I citatet bruger Otto ordet det værdilade udtryk frygtelig gerne som han følger om med rigtig gerne kunne. På trods af sin fatalistiske tilgang til livet og døden, tolker vi, at han gerne vil have mere ud af livet. Og vi øjner en vilje hos ham, om at gøre noget ved sit helbred, fremfor bare at lade stå til. Sådan har Otto ikke tænkt før i forhold til sit helbred. Derfor er den Otto vi sidder over for i interviewet, en Otto, der er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvordan han kan bygge bro, over den kløft, der fortæller ham, at han måske snart skal dø, og at han er hæmmet i sin bevægelse. Den bro indbefatter at han frygtelig gerne vil, gå nogle ture og at han heldigvis, stadigvæk kan cykle. Motion er altså kommet på dagsordenen. Ikke som skemalagte programmer, men motion der passer ind i hans livsverden, og som kan gøres i hans tempo. Vi oplever at Otto er ved at skifte holdning omkring motion og helbred, og at det der har udløst refleksion, båret af, den for ham skelsættende oplevelse, ved ikke at kunne gå 300 meter. Et tredje forhold man kan tage fat på, og som har haft betydning for Otto, er det tidspunkt, hvor han pensioneres. Han har tidligere været vant til at arbejde hårdt og været meget aktiv. Pludselig fik han tid til overs, og skiftede status fra erhvervsaktiv til pensionist. mange af dem, har haft nogle høje stillinger, og hvis de sidder alene til sidst, og lige så snart de er pensioneret, så aner de ikke hvad de skal lave, og fordi de aldrig har prøvet andet. Og det er jo lidt ligesom mig også. Ikke fordi jeg havde en høj stilling, men alligevel. Ja du går fra lige.. bum og den beslutning skal du jo tage på et tidspunkt, (Bilag_ot, linje 822-837). Det tomrum, der opstod har han udfyldt ved at være foreningsaktiv i Ældre Sagen og politisk aktiv i kommunens Seniorråd. På den måde har Otto stået over for en kløft, i form af tid, ændret status og tomrum, hvor han har anvendt foreningsliv og politisk aktivitet som bro til at opnå status, anerkendelse, socialt fællesskab og en positiv selvopfattelse. Det fremgår af nedenstående citat, hvor han stolt fortæller om et tiltag, han har været med til at stable på benene for ældre mænd, nemlig Herreværelset. 10

Noget vi har arbejdet hårdt med for nogle år siden, og som jeg både var i fjernsynet og alt mulig andet med, (Bilag_ot, linje 276). Otto har således været aktiv i Ældre Sag og Senior råd, men det virker ikke som om, at motion har været et alternativ som en mulig bro, da han fik tid til overs ved sin peinsion. Først da realiteterne gik op for ham ved kirken i Helsingør, er der kommet nye overvejelser til. Otto har altså især været præget af den dødsdom han fik samt af oplevelsen ved kirken, og han har måttet finde nye veje da han skulle pensioneres. Det har ganske givet været svært at få ham til at dyrke motion tidligere, men han er begyndt at tænke mere i motionsbaner, hvor cykling og gåture nu giver mere mening for ham. Nutid. Ottos gryende holdningsskifte, giver ham en række problemer med sit tidligere omdømme og livsindstilling. For hvordan forklarer man udad til og indad til, at han nu gerne vil gå og cykle, når man tidligere ikke har villet dyrke motion. Holdningsskifte Hver gang han kommer i en situation, hvor realiteterne går op for ham, bliver han mindet om sin helbredsmæssige situation, og det får ham bevidst eller ubevidst til at tænke. Det viser nedenstående citat. IWP2: Ikke at gå rundt om huset men skulle jeg gå 10 gange rundt, så ville jeg ikke. Men det er så igen. IN1: Men udfordre du dig selv en gang imellem? IWP2: Ikke ret meget. Ja det gør jeg fordi. Det gør man jo automatisk, fordi du er jo nødt til at tage nogle steder hen f.eks. en kedelig sag. I sidste uge hvor vi skulle til begravelse. Der var vi til begravelse i Helsingør, Citatet viser, at når han tænker på at udfordrer sig selv, så kommer han automatisk til at tænke på hændelsen ved kirken. På den måde er hændelsen ved kirken et referencepunkt, hver gang han bliver forpustet eller ikke kan gøre hvad han vil. Og det får ham til at tænke. Ægtefælle Ottos ægtefælle er en vigtig faktor i dilemmaet mellem det man kunne kalde 11

hans gamle livsstil og hans nye refleksioner. Hun er nemlig med til at udstille hans dårlige livsstil gennem sine ægteparrets motionsvaner. X har altid altså, X er altid smuttet, laver heldigvis morgenmaden først, og så løb hun en tur. Nu går hun en tur ikke (Griner), (Bilag_ot, linje 677). Som citatet viser, har ægtefællen tidligere løbet hver morgen, og nu går hun ture hver morgen. Hver morgen bliver han således konfronteret med, sin dårlige livsstil. Det er en kløft han bliver nød til, at forholde sig til, og broen består blandt andet i at joke med at hun heldigvis laver morgenmad inden hun går. Men broen består også i, at anderkendelse. Men ved du hvad, nu er jeg 72 så det skal ikke laves om, og det er det samme med dem her (peger på cigaretterne). Der tager jeg den sidste med i kisten, og så har jeg haft et rigtig godt liv, som jeg har været rigtig glad for. Og hvorfor skal man så på sine gamle dage begynde og, (Bilag_ot, linje 677). Som det fremgår af citatet anderkender han konens engagement, men umiddelbart efter kommer han med en undskyldning. Han har haft et rigtigt godt liv, og hvorfor skal han på sine gamle dage begynde at lave noget om. Det er som om han skal retfærdiggøre, at han ikke dyrker eller har dyrket motion i sit liv - måske fordi han er lidt pinligt berørt over, at have de så dårligt som han har. Denne samme problematik kommer til udtryk omkring cigaretter. Jeg tager den sidste med i kisten, siger han i citatet ovenfor. En konfrontation, som om han vil manifestere, at han ikke har fortrudt noget og på overfladen, er parat til at gå planken ud. På den måde slipper han for at skulle forklare sig over for omverdenen og han kan håbe på forståelse for sin situation. Gennem hustruens motionsvaner bliver Otto altså konfronteret med sin livsstil hver morgen. Men derudover ser vi også at ægtefællen er med til at fastholde Otto i rollen som inaktiv. Dels over for sig selv, dels over for deres fælles omgangskreds. IW1: Men hvad vil du sige H, hvad skulle der. Altså hvis du fik en eller anden besked om, at nu skulle du gøre noget, hvordan skulle det foregå? IWPÆ2 Altså at jeg skulle få O til at gøre noget? Eller jeg selv skulle? IW1: Ja IWPÆ2 Håbløst IW1: Er det umuligt? Tror du? 12

IWPÆ2 Ja jeg gider ikke mere i hvert fald. Jeg spørger ikke mere. IW1: Nej. IWPÆ2 Jeg nævner en gang imellem, hvor sjovt det er, (Bilag_ot, linje 658-664). Når man ser på hvordan de to ægtefæller taler sammen er det tydeligt for os, at der til stadighed kører en slags magtkamp mellem de to. Citatet herover er udtryk for hvordan de taler til hinanden, og hvordan de omtaler hinanden. Da vi kom ind ad døren hos ægteparret, var noget af det første der skete, at det fløj med spydigheder mellem de to, hvor begge parter fik markeret, sig over for hinanden i forhold til os. Vi fornemmer også i interviewet at hustruen fremstiller sig selv lidt hellig, som den gode der får dyrket motion. Det er også vores opfattelse, at den ordveksling som citatet herover udtrykker, let kan overføres til andre sociale sammenhænge. I så fald kan man sige, at begge parter er faldet ind i roller, både over sig selv, men også over for deres omverden, som parret, hvor man kan trykke på livsstilsknappen, og så er der en god diskussion i gang. Vi oplever også at begge parter synes det er lidt sjovt med de forskellige ordudvekslinger, og på den måde fastholder de hinanden i deres roller. Det kommer for eksempel til udtryk i nedenstående citat, hvor Otto er blevet præsenteret for et billede, hvor 4 ældre mænd dyrker motion i en gymnastiksal. IW1: Nej Kunne du tænke dig at være med? IWP2 Jaa det kunne jeg måske godt. IW1: Ja. Er det så pga. motionen eller for fællesskabets skyld, tror du? IWP2 Det ville jo blive begge dele. Altså man kommer ikke med på, jeg går ud fra, at de er mere end 4, men det var 4. Man kan ikke undgå, at det bliver socialt også vel. IW1: Nej men skulle der så til, for at du havnede der? At det var dig, der stod på det der billede? IWP2 Der skulle min kone have nogle spidse sko. Der grines i rummet. IWPÆ2 Jeg skal bare have nye sko. IW1: Men prøv at høre engang, det slår mig lidt, da vi talte før ikke, der var det ligesom oppe i dit hoved, du havde en forestilling om, hvad det vil sige, at dyrke motion. Og når du så ser billedet der, og ser hvad det egentlig indebærer. IWP2 Ja der er jo en glæde i det der. IW1: Så sker der et eller andet skift. IWP2 Ja det gør der. IWPÆ2 Jeg tror, de griner rigtig meget. 13

IW1: Ja IWP2 Ja ja IWPÆ2 Det er faktisk rigtigt sjovt. IW1: Ja. Men det er også fordi du forestiller dig, at altså når vi spørger dig, hvordan kunne du komme ind i den gymnastiksal, så bliver du, så bliver det lige pludseligt noget relevant for dig? IWP2 Ja nu bliver det, jeg lidt nervøs jo. Der grines i rummet. IW1: De spidse sko. IWPÆ2 Jeg har ikke fået dem endnu. IWP2 Nej det er da rigtigt ja, (Bilag_ot, linje 616-623 & 658-664). Citat viser at de to har en tone hvor de godt kan lide at stikke lidt til hinanden, og selv om det på overfladen virker uskyldigt, så fornemmer vi også en undertone af en dybereliggende magtkamp, når vi ser på interviewet som et hele. Fremtid Otto har haft et rigt og langt arbejdsliv og særligt som selvstændig erhvervsdrivende. Allerede i gennem hans arbejdsliv, udviste han stor interesse for at gøre noget for andre. Denne indstilling har han aldrig sluppet, og i dag bruger han meget tid på at kæmpe for retfærdighed og værdighed for de ældre dels i Ældre Sagen men også i Seniorrådet. Det giver ham stor tilfredshed og anerkendelse af hans frivillige arbejde, hvilket samtidig er med til at opretholde en aktiv hverdag og et fællesskab for ham. Med en dødsdom på 7 år tilbage at leve i for 23-24 år siden, kæmpede Otto for sit liv og sin familie. Da arbejdet fyldte alt, stoppede han meget tidligt med at dyrke motion, faktisk allerede som ganske ung, og kom aldrig i gang efterfølgende. Som Otto selv udtrykker det i dag: Ved ikke hvorfor ja det er så ja, og så har jeg været plaget af sygdom, jeg fik ude i Kina jeg fik en infektion, der gjorde at jeg havde eller har en bugspytkirtel, der er død, ¾ del af den og det tog 3 år at finde ud af. Der lå jeg mere og græd i flyvere og lufthavne inden jeg, der fik jeg egentlig min dødsdom, at de sagde 7 år max, og det er jo altså 23-24 år siden nu ikk. Griner. Det er noget med at gøre, at kæmpe imod det, og det synes jeg, der er ingen grund til at gå ud og kæmpe med et eller andet. Jeg har nok, at kæmpe med selv, syntes jeg. Og så vil jeg nyde det jeg kunne, og når jeg ikke kunne det mere så er det ned i kassen, og farvel og tak. (bilag_ot.linje 109-113) 14

Det har gennem årene givet ham et dårligere fysisk helbred, som begrænser ham i, at bl.a. cykle og gå som han gerne vil. Kløften her er hans dårlige helbred, og broen kan for Otte være få det fysisk bedre ved at kunne cykle eller gå lidt mere, end han gør i dag. Otte har en angst for at blive afhængig af andre, og han har som bro til denne situation en holdning som er, nå vi dør, så dør vi, og det er svært at ændre. Man må tage det som kommer. I nedenstående citat forsøger Otte at retfærdiggøre hans livsstil og holdning til den måde, han har valgt at leve sit liv. Jamen jeg har det da sådan, min kære kone dyrker da sport hvert fald motion, og går en tur hver morgen. Det siger mig ikke noget. Jeg synes, det er flot, hun gør det, og jeg ville sikkert også have det bedre, hvis jeg også gjorde det. Men ved du hvad, nu er jeg 72 så det skal ikke laves om, og det er det samme med dem her (peger på cigaretterne). Der tager jeg den sidste med i kisten, og så har jeg haft et rigtig godt liv, som jeg har været rigtig glad for. Og hvorfor skal man så på sine gamle dage begynde og. (bilag_ot.linje 100-103. Samlet set har Otte valgt et liv med arbejdskarierrer, og har derfor fravalgt motion. Han ser ingen grund til at starte med at motionere nu, og alligevel kan samvær med børnebørnene godt være gennem aktiviteter og motion. Nedenstående citat indikerer, at Otte godt kan rykkes ift. motion, hvis der er den rigtige anledning. Hustru: Jeg tænker på, der bliver spurgt om børnebørnene kunne lokke dig ud? Til gymnastik? Otto: Jamen det kan de da. Det kan både børn, børnene er måske lidt svære, men børnebørnene, dem ville man sgu stille op for ikke. IN2:Så hvis et af børnebørnene sagde, morfar eller farfar tager du ikke med op til noget gymnastik. Otto: Kom med op her, så skal du bare se. Nej kom nu for helved. Og det er de gode nok til. (bilag.ot.linje 727-730) 15