NEW MANUFACTURING SHOWCASE

NEW MANUFACTURING SHOWCASE og udstillingsvindue for ny industri 15/01 2014 Erhvervstænketank/Horsens Kommune

FORORD Horsens har vist, at man kan flytte en by og en kommune, hvis man tænker stort og arbejder langsigtet. For 100 år siden var Horsens et driftigt og velstående trafikalt knudepunkt og center for landbrug og industri. Efter kriser i 30 erne og 70 erne gik det ned ad bakke, Horsens Kommune blev kaldt Jyllands kirkegaard og var ikke et attraktivt valg for nye borgere og nye virksomheder. Nu er efterslæbet hentet ind. Velstanden i Horsens Kommune svarer til landsgennemsnittet. Horsens Kommune har de sidste 10 år oplevet en befolkningstilvækst, der matcher udviklingen i Aarhus og Storkøbenhavn. I denne rapport foreslår vi et nyt skridt fremad for Horsens Kommune. Under overskriften New Manufacturing Showcase kan der skabes en industrisatsning, der hylder, fejrer og løfter vækstlaget i industrien og andre traditionelle erhverv. Det styrende mål i den forbindelse kan være, at der snarest muligt og senest i 2020 igen bliver mindst 10.000 ansatte i industrien i Horsens Kommune (i 2012 var der 7.600). Satsningen kan bestå af en industriaccelerator, der giver virksomhederne ekstraordinær tilgængelighed til eksternt samspil om salg og eksport i globale værdikæder samt forretningsudvikling, internationalisering, innovation, finansiering og kompetenceudvikling i den forbindelse. Med særlig fokus på industrien kan der endvidere udvikles nye banebrydende løsninger i den lokale beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, den internationale uddannelsesforretning kan løftes og Horsens Kommunes position som oplevelses- og mødeby kan styrkes. Samtidig kan Horsens Kommune åbnes op på alle niveauer - for nye borgere, nye medarbejdere og nye gæster. Horsens Kommune ér med i bestræbelserne på at gøre Østjylland til et internationalt vækstcenter og ser kort sagt sig selv som del af en større sammenhæng. Direktør Eskild Hansen, EHSB Alt kan lade sig gøre i Horsens Kommune 1977 Industrimuseet oprettet; Horsens er eksemplarisk industriby 1986 Kampagnen Horsens er ikke hvad den har været 1987 Annoncekampagne i København; Horsens blomstrer 1990 Værtsby for det 20. Landsstævne 1990 Koordinationsrådet for de erhvervsrelaterede foreninger afleverer oplæg til udviklings- og erhvervspolitik som enigt byråd vedtager 1991 Horsens Ny Teater åbner med Lars Lilholt Band 1992 550 års købstadsjubilæum med middelaldermarked 1994 Horsens Uddannelsesråd etableret 1994 Erhvervspolitisk følgegruppe nedsat 1995 Første middelalderfestival 1996 Handlingsplan for tilflyttere, turister og medarbejdere 1998 Imagekampagne bl.a. med eventkalender 1999 Horsens & Friends etableret med det formål at arrangere events, kultur- og filmbegivenheder til glæde for borgere i Horsens Kommune 2000 Bob Dylan spiller for 560 tilhørere i den gamle teatersal på Horsens Ny Teater 2001 Kvarterløft Vestbyen igangsat 2002 Horsens kåret som Årets By af Jyllands Posten 2002 David Bowie spiller i Horsens 2003 Elton John spiller i Horsens 2004 Paul McCartney giver dobbelt koncert på den gamle Horsens Idrætspark; 600 frivillige hjælper 2004 Forum Horsens/CASA Arena Horsens åbner 2006 Rolling Stones og Madonna spiller i Horsens med 10 dages mellemrum 2010 Depeche Mode, U2 og AC/DC spiller i Horsens 2010 Vitus Bering Innovation Park åbner 2012 Metallica, Tom Petty og Lionel Ritchie 2012 Værtsby for Danmarks EU-formandskab i april-juni 2012 Giro d Italia start første uge i maj 2012 FÆNGSLET åbner i maj Kilde: Trine Wiese, 2013: Horsens fra fængselsby til oplevelsesby 2

EXECUTIVE SUMMARY New Manufacturing Showcase kort fortalt Mindre og mellemstore virksomheder i industri og andre traditionelle erhverv er en særlig horsensiansk styrke. Det er dén type erhvervsliv Horsens Kommune også i fremtiden i vid udstrækning skal leve af. Kernen i New Manufacturing Showcase er et accelerationsprogram for de mindre og mellemstore virksomheder i traditionelle erhverv, der ønsker vækst og fornyelse, men mangler organisation, ledelse og kapital. Den nye industriaccelerator skal virke i de tidligste faser af vækst og fornyelse, hvor ønsker om, ideer til og planer for fremtidens vækst bliver undfanget. Dét er et trin i vækstprocessen, hvor de eksisterende tilbud sjældent når ud og hvor en dedikeret lokal indsats kan gøre en væsentlig forskel. Acceleratorens vigtigste midler til at åbne op for vækst og fornyelse er lokale ressourcepersoner med stor industriel erfaring, der kan identificere og verificere vækstpotentialer, samt risikovillig kapital i små portioner, der kan bane vej for yderligere kapitaltilførsel. For virksomhederne i og omkring industriacceleratoren skabes der endvidere et særligt samspil om uddannelse og efteruddannelse på såvel faglært som videregående niveau. Kompetenceudvikling er erfaringsmæssigt en vigtig nøgle til intern udviklingskapacitet og eksternt samspil om innovation og forretningsudvikling. Sidst men ikke mindst etableres et bredere program af begivenheder, aktiviteter, formidling m.v., der positionerer Horsens som industriens mødested og måske på sigt skaber en årligt tilbagevendende industrifestival på internationalt niveau. 2014 kan blive en verificerings-fase for New Manufacturing Showcase. Konkrete konceptelementer kan udvikles og testes i praksis, der kan etableres et partnerskab af lokale, regionale og nationale aktører, og den fremtidige organisations- og forretningsplan kan lægges fast. Fra 2015 kan det egentlige accelerator- og kapital-program lanceres sammen med uddannelsessamspil og formidling. Fra 2017 kan konceptet opskaleres med større optageområde for deltagende virksomheder, universitetsstuderende samt bredere synlighed og større folkeligt engagement. Langsigtede mål for New Manufacturing Showcase 10.000 jobs i industrien i 2020 (+25 pct. i fht. 2012). 1.000 højtuddannede 1 i industrien i 2020 (+400 pct. i fht. 2012). 4.000 faglærte i industrien i 2020 (+14 pct. i fht. 2012) 1 Lang videregående uddannelse 3

En ny industriel revolution I 1887 stiftede 500 landmænd på Horsens egnen Danmarks første andelsslagteri; Horsens Andels-Slagteri. Det var starten på et banebrydende erhvervseventyr, der siden hen i 2005 bragte Danish Crown og verdens mest avancerede slagteri til Horsens. Industrien i Danmark står nu i en situation med mange paralleller til landbrugets krise og efterfølgende omlægning i kølvandet på tabet af korneksporten i 1870 erne til USA og Rusland, da dampskibe og jernbaner gjorde det rentabelt at transportere korn. Store dele af den hidtidige danske industribeskæftigelse er tabt og antallet af medarbejdere i industrien har været kraftigt faldende. Samtidig er det heldigvis lykkedes mange industrivirksomheder at udvikle en sund og levedygtig forretning. Opskriften på succes er ofte internationalisering, produkter med stort indhold af viden, stærke kompetencer og effektiv produktion (se også tekstboks). Omstillingen til ny industri indebærer mange forandringer. Vigtigst er imidlertid de nye spilleregler i markedet. Tidligere gjaldt det om at komme på det svenske, tyske eller britiske marked og herfra måske videre ud i verden. I dag er det ikke kun nære markeder, men også globale koncerner og værdikæder, der er de kritiske markeder. Her skal man stå stærkt for at få succes. Udviklingen indebærer også, at grænserne mellem industrien og andre brancher som forretningsservice, byggeri, logistik, operativ service m.v. bliver udviskede. Særligt eksportindustrien er langt fremme med at udvikle nye forretningsmodeller og nye teknologier, for her er konkurrencen stærkest. God praksis fra industrien spreder sig imidlertid også ind i andre erhverv. Horsens Kommune er blandt landets førende industrikommuner og er derfor helt i front, når det gælder industriens omstilling. Det gælder såvel de store industrispillere som Danish Crown og mindre og mellemstore virksomheder med aktiviteter inden for en række forskellige brancher i og omkring industrien. Med New Manufacturing Showcase er det ambitionen at sætte nye standarder for, hvordan man i en mellemstor provinskommune kan arbejde professionelt og ambitiøst med industriudvikling. Ligesom folk på Horsens egnen - sammen med ligesindede i hele landet - i 1887 satte nye standarder for, hvordan man kunne arbejde med svineproduktion. Fremtidens industri - New Manufacturing Industrien har især siden finanskrisen (2008) tabt terræn i hele landet, men tilbagegangen har især ramt København, Fyn og Bornholm. Nord- og Østsjælland har oplevet den mindste tilbagegang. Midtjylland og Syddanmark er fortsat de førende industriregioner. Størstedelen af den industriproduktion, Danmark har tabt, vender sandsynligvis ikke tilbage. Til gengæld synes der at være gode muligheder for at fastholde og udvikle den avancerede form for industriproduktion, vækstvirksomhederne i industrien lykkedes med. Der er nogle klare karakteristika ved denne produktion: Små serier og store krav til fleksibilitet i produktionen: Produktionen fokuserer på produkter, der skal fremstilles i små serier og som kræver hyppige omstillinger og stor fleksibilitet i produktionsprocessen. Stor kompleksitet i opgaverne: Produktionen har et højt indhold af viden og stor kompleksitet. Fx på grund af anvendelse af nye materialer, eller fordi produkterne skal tilpasses den enkelte kundes særlige behov. Tæt samspil mellem produktion og udvikling: Kompleks produktion i små serier kræver tæt samspil og feed back mellem produktion, udvikling og salg. Kilde: Reg Lab, 2012: Fremtidens industri i Danmark 4

Løfte mindre og mellemstore leverandører op i værdikæden Målgruppen for New Manufacturing Showcase er især de mindre og mellemstore virksomheder i industrien og andre traditionelle erhverv (overvejende leverandører og underleverandører, der arbejder business-to-business), der ønsker at sikre og styrke deres position i markedet. Det er således forretning og markedsudvikling, der er indgangen. Skellet mellem de leverandørvirksomheder, der er indenfor og de, der er udenfor eller i periferien af globale værdikæder er stort og voksende. Det kræver betydelige investeringer i kundekendskab, produktudvikling, kvalitetssikring, kompetencer, ressourcestyring m.v. at blive lukket ind som leverandør. Lykkes man, får man til gengæld adgang til afsætning, teknologi, systemer o.a., der løfter virksomheden også i andre kunders øjne. Konkurrencen skiller fårene fra bukkene, for det er dyrt og risikabelt at søge ind i nye nicher og i nye værdikæder. Når man måler i antal virksomheder er to segmenter af industrivirksomheder særlig stærkt repræsenteret i Horsens Kommune: Mikrovirksomheder med op til 10 ansatte samt mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte. Der ér også mindre virksomheder (10-50 ansatte) og store virksomheder (250+ ansatte), men rygraden er mikro-virksomhederne og de mellemstore virksomheder. Det giver også tre kritiske udfordringer for industrivirksomhederne i Horsens Kommune: 1) Hvordan sikres og stabiliseres afsætning og lønsomhed i en industriel mikro virksomhed? 2) Hvordan skabes markeds- og strukturgrundlag for at springe fra at være mikro virksomhed til at blive en mindre eller mellemstor virksomhed? 3) Hvordan bringes en mellemstor virksomhed ind i nye værdikæder hhv. nye funktioner i eksisterende værdikæder for at skabe vækst og reducere risiko? På tværs af størrelsesgrupper og brancher finder man i Horsens Kommune ligesom andre steder grundlæggende tre typer af virksomheder: Dem der er i top, de ok og de låste. I New Manufacturing showcase har toppen en vigtig rolle som frontløbere og forbilleder for de virksomheder, der er ok, men søgende i fht. ny udvikling og forandring. For de låste kræver der ofte udefrakommende begivenheder og et eksternt stød (fx generationsskifte, rekonstruktion eller opkøb) at blive ok eller top. Tal på målgruppen I Horsens kommune ligger det vigtigste vækstpotentiale sandsynligvis blandt de mellemstore virksomheder (50-250 ansatte). Her er der ca. 40 virksomheder i de traditionelle erhverv i Horsens kommune, de fleste i industrien men også nogle i bygge/anlæg, transport og operationel service. I kategorien af mindre virksomheder (10-50 ansatte) i de nævnte brancher er der i Horsens Kommune godt 150 virksomheder her af ca. 60 i industrien, 60 i bygge/anlæg, 25 i transport og 16 i operationel service. Samlet set tæller målgruppen således ca. 200 virksomheder. Medregner man virksomheder i industri, bygge/anlæg, transport og operationel service med under 10 ansatte er bruttomålgruppen samlet set omkring 500 virksomheder. Tidligere analyser har vist, at der blandt de mindre og mellemstore virksomheder er ca. 1/3, som har høje vækstambitioner, men begrænsede organisatoriske ressourcer til at realisere vækst. I Horsens Kommune kan målgruppen for industriacceleratoren således anslås til at være i størrelsesorden 75-150 virksomheder. 5

Industriaccelerator Med industrisatsningen i almindelighed og industriacceleratoren i særdeleshed påtager en kreds af personer i og omkring industrien i Horsens Kommune sig en afgrænset og fokuseret mission: At virke sammen for at skabe et miljø, hvor eksternt samspil om salg og eksport i globale værdikæder, samt forretningsudvikling, innovation, finansiering og kompetenceudvikling i den forbindelse er ekstraordinært nærværende og tilgængelig. Visionen er at skabe en ny industriel vækstkultur med et nyt mindset og en ny tilgang til arbejdet med industriudvikling, der kombinerer det bedste fra to verdener: Den lokale åbenhed og tillid, der præger relationerne mellem erhvervsfolk i Horsens Kommune, og så den nye viden om vækstkultur, der vokser ud af verdens stærkeste erhvervsregioner, og indebærer stor privat dynamik, omfattende interaktion og åbenhed (den nye vækstkultur beskrives med analogier som økosystem og regnskov ). Traditionelt har man i den lokale erhvervspolitik fokuseret på at opbygge en infrastruktur af rådgivere, klyngesamarbejder, videncentre m.v. Erfaringen er imidlertid, at den slags systemer ofte bliver mekaniske og for sjældent for alvor når ud til vækstlaget i erhvervslivet. Samtidig er der i Horsens Kommune hverken investeringsressourcer eller erhvervsmæssigt grundlag for at opbygge store erhvervsudviklingsinstitutioner med avanceret viden på givne områder. Det er mere hensigtsmæssigt at trække på ekspertise og specialiserede tilbud på regionalt eller nationalt niveau eller internationalt. Den nye tilgang indebærer, at det er den specifikke forretning, den konkrete leder og den enkelte virksomhed, der er udgangspunktet for samspil. Det er ikke et projekt eller et center eller en ordning, der i sig selv sætter scenen og definerer samspillet. Grundfilosofien i samspillet er også anderledes end hidtil, for idealet er ikke længere bare at komme fra A til B (såkaldt lineær forandring), men mere grundlæggende at være del af et miljø, der vedvarende inviterer til og giver læring og inspiration (såkaldt iterativ forandring). Opgaven er således at tilvejebringe processer, der fremmer forretningsudviklende relationer (uddybet i boksen til højre). Profil for industriaccelerator i Horsens Kommune Målrettet erhvervsfolk og leveret af erhvervsfolk Samvirke om at skabe ny forretning med særlig fokus på salg og eksport til værdikæder og globale aftagere. Lokale erhvervspersonligheders indsigt, anseelse og troværdighed er brændstof til industriel omstilling. Deltagerne åbner deres relationer til glæde for samvirket. Både internt og eksternt. Samvirket bringer de rigtige mennesker i spil på rette tid og sted. Det er altid mennesker, der skaber forandring. Samvirket bakker op lokalt, men måler sig selv på evnen til at skabe stærke eksterne relationer og samarbejder. Styret og leveret efter tydelige processer/koncepter The Big Pitch: Fælles indsats for at afdække og knække nye store kunder (værdikæder og globale koncerner). Mersalg på eksisterende relationer: Stille op som ambassadører/døråbnere i relevante sammenhænge (reference/anbefaling). Fælles udvikling: Potentielle leverandører inviteres med ind i udviklingsaktiviteter. Sparring: Medvirken i paneler af ressourcepersoner til individuel sparring på forretningsplaner o.l. (fx via Springboards i CONNECT Denmark). Rådgivning: Revisorer, advokater, pengeinstitutter o.a. donerer timer til 1:1 rådgivning (som sponsorer i Jobs & Society i Sverige gør). Trouble shooting og fact finding : Ydes gratis og gensidigt. Kapitalformidling: Fx ved at bistå pengeinstitutter, investorer, leverandører o.l. med at kvalitetssikre prospekter, projekter m.v. Samt om muligt via etablering af lokal venture capital fond. Mentor, bestyrelse m.v.: Der løftes efter nærmere aftale mere længerevarende roller som mentorer, bestyrelsesmedlem m.v. Forankret i privat regi Samvirket er forankret i privat regi (bestyrelse/styregruppe) og drives i privat regi (operatør). Samvirket bakkes op af offentlige og private sponsorer, viden- og servicepartnere m.v. 6

Industriens brancheskole Med henblik på at understøtte arbejdet i industriacceleratoren kan der under arbejdstitlen industriens brancheskole etableres et forstærket samarbejde mellem de mindre og mellemstore virksomheder i og omkring industrien i Horsens Kommune samt Learnmark og Jobberedskabet i Horsens Kommune om bedre uddannelse og efteruddannelse af faglærte. Det skal understreges, at industriens brancheskole ikke er en ny erhvervsskole eller anden selvstændig aktør. Det er en kanal for målrettet samspil mellem de industrivirksomheder, der er dygtigst til og arbejder mest strategisk og langsigtet med HR, og så Learnmark og Jobberedskabet, der formidler og uddanner faglært arbejdskraft til virksomhederne. Målet med brancheskolen er at skabe nye lokale løsninger på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, der forbedrer virksomhedernes forsyning med arbejdskraft og løfter interessen for beskæftigelse i industrien. I brancheskolen etableres og gennemføres et katalog af eksperimenter og tests, der kan medvirke til at styrke og optimere det lokale arbejdsmarked for faglærte. Samspil med lead users om udvikling af formidling og uddannelse Intentionen med industriens brancheskole og talentprogram er at skabe et tættere udviklingssamarbejde mellem de ypperste industrivirksomheder (primært virksomheder i toppen ) og de lokale uddannelsesinstitutioner Learnmark og VIA University College. Der er behov for at finde nye veje både i uddannelse/efteruddannelse af faglært arbejdskraft og i kanaliseringen af bachelor-studerende og højtuddannede til de mindre og mellemstore virksomheder. Samspillet med de dygtigste aftagere skal give nye metoder og nye standarder, som efterfølgende kan udbredes til det bredere erhvervsliv. Industriens talentprogram Arbejdet i industri-acceleratoren kan også understøttes af et talentprogram for de bedste danske og internationale studerende ved de tekniske og merkantile bachelor uddannelser på VIA University College. Antallet af pladser på programmet bør være begrænset til måske 50 pr. år. Der skal være skarp konkurrence blandt de studerende om at komme med i programmet og adgangskravene skal være høje. På aftagersiden stilles der også høje krav til medvirken i programmet. Aftagerne skal kvalitetssikres for så vidt angår relevante arbejdsopgaver (jobbeskrivelser), dedikeret personaleledelse, sidemandsoplæring af de studerende, ekstern supervision af studenterjob forløb m.v. Programmet forankres på VIA University College og i et partnerskab med professionelle aftagere, som led i VIA s arbejde med at udvikle den internationale uddannelsesforretning. Det styrker aftagervirksomhedernes kapacitet til at beskæftige og nyttiggøre højtuddannede. Samtidig skaber det loyalitet og relationer til unge, der senere kan blive vigtige ambassadører for international afsætning, systemeksport m.v. 7

Industrifestival og anden formidling Med henblik på at understøtte arbejdet i industriacceleratoren og kapitalisere på Horsens Kommunes omdømme som vært for store begivenheder kan der etableres en årligt tilbagevendende industrifestival. Festivalen kan omfatte uddeling af en pris for industriel vækst og udvikling (gerne i flere kategorier med nominerede fra både Horsens Kommune, andre landsdele og måske udlandet) samt en udstilling af de nominerede cases (udstillingen forestås af Industrimuseet). Prisernes størrelse og juryens tyngde er afgørende for festivalens gennemslagskraft. Festivalen kan også omfatte et fagligt og kommercielt program forankret hos de topnavne, som festivalen tiltrækker (jury, bestyrelse, advisory board m.v.). Endvidere kan der gennemføres et bredt aktivitetsprogram (som et folkemøde ). Det er et succeskriterium for festivalen, at den tiltrækker og engagerer globale aftagere og værdikæder og direkte understøtter det strategiske salgsarbejde og de kritiske omstillingsprocesser i horsensianske industrivirksomheder. Samtidig skal festivalen vække bred folkelig interesse også blandt ungdommen. Global pipelines Intentionen med industrifestival og Horsens Kommune som industriens mødested er at skabe større båndbredde og nye kanaler for samspil med omverdenen om udvikling af ny industri i Horsens Kommune. Der vil altid være en tendens til at prioritere samspil internt frem for samspil eksternt. De umiddelbare gevinster er mere sikre og hjemmebanen er mere velkendt og komfortabel. Men Horsens Kommune kan og skal påtage sig en større rolle. Samvirket om industriudvikling i Horsens Kommune skal også manifestere sig på den større scene regionalt, nationalt og internationalt. Det gælder fagligt og professionelt, hvor industrifestivalen rækker ud, men også oplevelsesog værtskabsmæssigt, hvor FÆNGSLET og byen/havnen med Industrimuseet har central betydning. Man skal give noget for at få noget tilbage også i den større sammenhæng. Mødeby industriens mødested Begivenheden samt den opmærksomhed og den relationsudvikling, New Manufacturing Showcase afstedkommer, bruges som løftestang for videreudvikling af den satsning på salg af store møder, der er igangsat med Horsens Kommunes nye turismestrategi. Der kan således, som et element i den samlede erhvervsturismesatsning, arbejdes på at positionere Horsens Kommune som industriens mødested. Samtænkningen af mødeby og industrisatsning har en umiddelbar synergi: Øget eksternt samspil driver flere og nye relationer, der igen driver flere face-to-face kontakter og professionelle møder. En stærk kapacitet som mødeby medvirker til at gøre industrien tilgængelig og løfter på sin side kvalitet og professionalisme i udbud af mødefaciliteter og service. Udviklingen af FÆNGSLET som unikt mødested, bl.a. med etablering af overdækning af fængselsgården, vil indebære et markant produktløft. 8

New Manufacturing Showcase - overblik Målgruppe og tilgang Mindre og mellemstore virksomheder i industri o.a. traditionelle erhverv Fokus på succes: Eliten inspirerer bredden; ej laveste fællesnævner Måske 40-50 horsensianske virksomheder i spil Top Forbilleder Ok Anspores til forandring Låst Afventer anledning til forandring Industri festival Ny national signatur-begivenhed Opretholder event-brand Rejser penge og engagement Sætter professionelle standarder Udfordrer det lokale arbejde Forankret i ekstern operatør Målsætninger 10.000 jobs i industrien 600 ledige i job 500 internationale studerende 100 mio. kr. i konferenceomsætning Industriens vindue til omverdenen Mødeby Salg af store, komplekse møder og konferencer Værtskab for industri-festival Forankret på FÆNGSLET og i Vi mødes i Horsens Industriens mødested Industri accelerator Ledelse, strategi og vækst Kapital Internationalisering Produktudvikling Kompetenceudvikling Forankret i ekstern operatør Industriens brancheskole Jobberedskab og faglig uddannelse Jobformidling og aktivering Faglig (efter) uddannelse Praktikpladser Forankret på Learnmark Industriens talentprogram Internat. uddannelse Teknisk-merkantil bachelor Selvbetalende studerende Kvalitetssikring og forretningsudvikling Forankret på VIA University College 9

Eksekvering Indsatserne i New Manufacturing Showcase bør være præcist forankret; mødeby er forankret på FÆNGSLET, jobberedskab og brancheskole på Learnmark/Horsens Alliancen og talentprogram på VIA University College. Hertil kommer Industrimuseet, der udforsker og formidler industrihistorien. Arbejdet med etablering og drift af industriacceleratoren foreslås i en udviklingsperiode på 1-2 år forankret i privat regi hos en privat operatør med stort forhåndskendskab, bred anseelse og stor gennemslagskraft lokalt i industrien og andre traditionelle erhverv i Horsens Kommune. Business Horsens kan spille en vigtig rolle i etableringen og forankringen af industriacceleratoren, men der bør være en dedikeret ekstern operatør. Det bør være et styrende princip for organiseringen af industriacceleratoren, at der ikke i dette regi skal opbygges særlig infrastruktur i form af fx fysisk vækstmiljø, teknisk kapacitet (værksted, laboratorium), ansatte fageksperter m.v. Det er ikke dét, der er flaskehalsen. Acceleratoren skal koncentrere sin indsats om kerneopgaven: At skabe og drive processer, der åbner op for dybere og mere værdiskabende eksternt samspil blandt aktørerne i samvirket. Dog vil der på området kapital og risikovillig finansiering med fordel kunne etableres en facilitet, der kan medvirke til medfinansiering af forprojekter og risikovillige investeringer (i mindre skala og gerne i syndikering med andre investorer). Enten en seed capital funktion gerne med aktiv deltagelse af lokale pengefolk (business angels) og måske bredere lokal kapitalrejsning (crowd funding o.l.) eller en egentlig venture capital fond med måske 50 mio. kr. under forvaltning og med mulighed for at foretage investeringer fra 0,5 mio. kr. Mulige faser i opbygningen af New Manufacturing Showcase 2014 2015-16 2017-18 1. VERIFICE- RING A. Konceptudvikling og test 2. LANCERING 3. SKALERING A. Industriaccelerator B. Partnerskab B. Samspil om uddannelse C. Organisationsog forretningsplan C. Formidling og involvering A. Større optageområde B. Flere uddannelser (universiteter) C. Større synlighed/flere deltagere/større engagement Opbygningen kan som illustreret i tabellen ske i tre faser. Den første fase kan igangsættes umiddelbart efter politisk godkendelse i byrådet og efter beslutning blandt de involverede aktører. Der er en vigtig pointe i at rulle initiativet i gang og påbegynde nærmere udvikling og konkret test af konceptelementer i samarbejde med brugere og partnere. Men der er også behov for en mere gennemgribende overvejelse og analyse af den fremtidige organisering af den samlede indsats og forretningsmodellen i denne. Den egentlige lancering i fuld skala vil sandsynligvis kunne ske fra starten af 2015. Her vil der også skulle ske videreudvikling og tilpasning af konceptet efterhånden som der skabes erfaringer og resultater. I den tredje fase af opbygningen kan konceptet opskaleres bl.a. ved at optage mindre og mellemstore virksomheder uden for Horsens Kommune og ved at integrere flere uddannelser (både faglige uddannelser fra andre skoler end Learnmark og andre videregående uddannelser fx universiteter). Det er også i denne fase, formidlingsaktiviteter som mødeby og industrifestival for alvor vil kunne udvikles. 10

Et nyt ambitionsniveau Elementerne i New Manufacturing Showcase kan ses som en gradvis videreførelse af erhvervspolitikken i Horsens Kommune med en veletableret lokal erhvervsservice, en aktiv uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, en prioriteret kommunal erhvervsservice og bylivsstrategi, en ambitiøs satsning på begivenheder og erhvervsturisme m.v. Én tilgang til eksekveringen af New Manufacturing Showcase er således, at lade eksisterende aktører forestå indsatsen og populært sagt bygge videre på de skinner, der allerede ér lagt ud. Visionen om New Manufacturing Showcase kan bruges som anledning og løftestang til at redefinere ambitionerne og modellerne i den lokale erhvervspolitik. Hvis Horsens Kommune med New Manufacturing Showcase ønsker at spille en rolle på den regionale, nationale eller måske endog internationale bane, kræver det også en ny tilgang til organisering og eksekvering af initiativer og indsatser. Der skal skabes strukturer og modeller, som kan engagere beslutningstagere, medier, policy aktører, fonde m.v. med større fordringer end hidtil. Vælges den ambitiøse men også krævende og risikable vej frem for den mere sikre og velkendte, er der behov for en meget åben tilgang, hvor ideer og interesser testes af og hvor der løbende foretages tilpasning af ambitioner og modeller afhængig af de resultater og erfaringer, der realiseres. I en situation, hvor man ændrer perspektiv og mindset i erhvervspolitikken, kigger mange helt naturligt på kommunen og politikerne for at få opbakning og støtte. Det er vigtigt, at kommunen bakker op om New Manufacturing Showcase, men det er endnu mere vigtigt, at en kreds af erhvervsinteressenter og andre aktører tager en ledende rolle og driver processen frem. Her har interessenter og aktører fra Horsens Kommune en vigtig rolle, men der skal skaffes bredere opbakning og engagement, hvis det for alvor skal lykkes at realisere visionen. Heri ligger også, at de lokale erhvervspolitik ikke skal ses som et nulsumsspil, der handler om at fordele en given ramme af lokale ressourcer. Arbejdet med New Manufacturing Showcase kan være løftestang for tiltrækning af nye udviklingsressourcer både i og uden for Horsens Kommune. Hvis indsatsen vel at mærke tilrettelægges og gennemføres med dét perspektiv. 11

En stærk erhvervskommune Arbejdet med udvikling og iværksættelse af New Manufacturing Showcase skal således på ingen måde ses som et alternativ eller en erstatning for arbejdet med at fastholde og videreudvikle kvaliteten af det generelle lokale erhvervsklima i Horsens Kommune. Parallelt med den nye industrisatsning videreføres arbejdet med bl.a.: Business Region Aarhus Bosætningsstrategi Iværksætterkultur Iværksættermiljøer Science House Innovationshus Uddannelsesudvikling Business Horsens City Horsens Byliv Havneudvikling Udvikling af infrastruktur i Østjylland med afsæt i det Store H- strukturen Fysisk planlægning i øvrigt Intentionen med New Manufacturing Showcase er således at skabe en ny fyrtårnssatsning med afsæt i et fortsat stærkt erhvervsmæssigt fundament. Udvikling af havnen i Horsens og kvalitetsløft af byen vurderes dog at have særlig stor betydning for den fremtidige udvikling. Særligt i fht. konkurrencen om fremtidens højtuddannede arbejdskraft og mulighederne for at øge bosætning af denne målgruppe, er der behov for et gennemgribende løft af havn og by. Fakta om vækst og erhvervsudvikling i Horsens Kommune 10 nøgletal tegner billedet af Horsens Kommune: Værditilvækst i privat erhvervsliv: Horsens Kommune ligger i top målt på erhvervslivets værdiskabelse pr. ansat. Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse (fuldtidspersoner), 2008-2012: Horsens Kommune har tabt 13 pct. (#47 blandt alle kommuner). Befolkning: Fra 1993-2013 voksede befolkningen i Horsens Kommune med 18 pct. Frem mod 2040 forventes en befolkningsvækst på 22 pct. Udpendling: Udpendlingsandelen er på 34 pct. og ventes fremadrettet at gå mod 50 pct. (især vækst mod Aarhus). Industribeskæftigelse: 7.600 jobs i industrien i Horsens Kommune; #9 i Danmark målt på industribeskæftigede. Voksne uden erhvervsuddannelse: Andelen af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse er i Horsens Kommune i indeks 111 (Danmark er indeks 100). Unge uden uddannelse: Andelen af unge der ikke får en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse er i Horsens Kommune i indeks 114 (Danmark er indeks 100). Andel af faglærte: Andelen af 25-64 årige med erhvervsuddannelse som højeste uddannelse er i Horsens Kommune i indeks 110 (Danmark er indeks 100). Udsigt til mangel på faglærte: I 2020 forventes der at mangle 500 faglærte i jern og metal i Horsens. Andel højtuddannede: Andelen af 25-64 årige med videregående uddannelse er i Horsens Kommune i indeks 83 (Danmark er indeks 100). Kilde: Fakta-notat 12

Om denne rapport Medlemmer af erhvervstænketank Formand Ole Simonsen, DI Formand Poul Ulsøe, Business Horsens Formand Hans A. Sørensen, LO Formand Peter Otto Nielsen, City Horsens Næstformand Finn Pedersen, LMO Formand Ulrik Kragh, Insero Horsens Erhvervschef Torben Busk, Business Horsens Erhvervschef Morten Christensen, Østjyllands Bank Direktør Søren Flink Madsen, Yding Grønt Direktør Thomas Frost, Dansk Halentreprise A/S Creative Director Søren Xerxes Frahm, Artlinco Landechef Lisbeth Kattenhøj, Shire Human Genetic Direktør Brian Langvad, HusCompaniet Administrerende direktør Preben Borregaard, DKI logistics Partner Daniel Bach, Bubblemedia Partner Pia Schildknecht, Stormsalen Koncerndirektør Jørgen Krogager, Aage Østergaard A/S Steel Pressing & Deep-Drawing Direktør Jens Ole Ambjerg, Hotel Opus Horsens Direktør Konstantin Lassishiotakis, Teknisk-Merkantil Højskole, VIA University College Horsens Direktør Hans Werner Jacobsen, Learnmark Kommunaldirektør Niels Aalund, Horsens Kommune Leder Lise Uhre Pless, Udvikling, Kommunikation og sekretariat Direktør Peter Sinding Poulsen, Uddannelse og arbejdsmarked Direktør Tom Heron, Teknik og Miljø Formand Bjarne Sørensen, Beskæftigelsesudvalget Byrådsmedlem Kristian Dyhr, Horsens Kommune 2. Viceborgmester Ellen T. Schmidt, Horsens Kommune Borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune Erhvervstænketank Arbejdet med denne rapport har været forankret i en Erhvervstænketank. Tænketankens medlemmer er nævnt til venstre. Tænketanken har afholdt tre møder i efteråret 2013. Sekretariat Erhvervskonsulent og sekretær for PR-gruppen Helle Laursen, Udvikling, kommunikation og sekretariat Udviklingskonsulent Trine B. Have, Udvikling, kommunikation og sekretariat Praktikant Nicoline Bundgaard, Udvikling, kommunikation og sekretariat Konsulenter Rapporten er udarbejdet af EHSB v/ Klaus Møller Hansen og Eskild Hansen i samarbejde med professor Christian Wichmann Matthiessen, Københavns Universitet. Læsevejledning Kapitel 1 giver et overblik over udvalgte fakta om erhvervsprofilen i Horsens Kommune (et særskilt fakta notat præsenterer et dybere statistisk billede). Kapitel 2 giver en overordnet status på erhvervsklimaet i Horsens Kommune. Kapitel 3 indeholder en nærmere analyse og drøftelse af industrien i Horsens Kommune. Kapitel 4 indeholder en introduktion til konceptet New Manufacturing Showcase. Kapital 5-8 præsenterer de fem særskilte indsatser, som indgår i forslaget om New Manufacturing Showcase; accelerator, festival, brancheskole, talentprogram og mødeby. 13

INDHOLD 1. 10 nøgletal om erhverv og vækst i Horsens Kommune... 16 1.1 Værditilvækst... 17 1.2 Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse... 18 1.3 Befolkning... 19 1.4 Udpendling... 20 1.5 Industribeskæftigelse... 21 1.6 Voksne uden erhvervsuddannelse... 23 1.7 Unge uden uddannelse... 24 1.8 Andel af faglærte... 25 1.9 Udsigt til mangel på faglærte... 26 1.10 Andel højtuddannede... 27 2. Lokale rammebetingelser... 28 2.1 Lokalt erhvervsklima... 28 2.2 Skatter, afgifter og gebyrer... 29 2.3 Kommunal sagsbehandling... 30 2.4 By og havn... 31 2.5 Kendt for store begivenheder... 32 2.6 Åben og inviterende... 34 3. Industrikommunen Horsens... 35 3.1 Specialisering... 35 3.2 Størrelsesstruktur... 38 3.3 Vækstlaget... 39 3.4 De skjulte helte... 40 3.5 Arbejdskraft... 41 3.6 Eksternt samspil... 42 3.7 Ny industri... 45 3.8 Vækstvirksomhedernes forretningsmodeller... 46 3.9 Lock in, eksterne stød og acceleration... 47 4. Elementerne i New Manufacturing Showcase... 48 4.1 Hvorfor i Horsens?... 48 4.2 Ledetråd: Omstilling af mindre og mellemstore virksomheder til ny industri 49 4.3 Hvad giver det?... 51 14

5. Industrifestival og accelerator... 52 5.1 Målgruppe... 53 5.2 Fokus: Forretningsudvikling i virksomhederne... 54 5.3 En begivenhed der fejrer succesfuld industriel omstilling... 55 5.4 Acceleration af lokal omstilling... 56 5.5 Kerneaktører... 61 6. Industriens brancheskole... 62 6.1 Horsens Alliancen: Aktiv lokal beskæftigelses og arbejdsmarkedspolitik... 63 6.2 Flere eksperimenter og nye løsninger... 64 6.3 Brancheskole... 65 6.4 Ordinære indsatser brancheskolen kan medvirke til at løfte... 66 6.5 Kerneaktører... 67 7. International uddannelse... 68 7.1 Dokumenteret styrke i international uddannelse... 70 7.2 Ambition om stor vækst i selvbetalt international uddannelse... 71 7.3 Forretningsudvikling af international uddannelse... 72 7.4 International uddannelse løfter kvalitet, adgang til talent og globalt netværk 73 7.5 Kerneaktører... 75 8. Mødeby... 76 8.1 Fra oplevelsesby til mødeby... 77 8.2 Potentialer... 78 8.3 Mødesalg på industri relationer... 79 8.4 Kerneaktører... 80 Litteratur... 81 15

1. 10 NØGLETAL OM ERHVERV OG VÆKST I HORSENS KOMMUNE Som baggrund for denne rapport er der i et særskilt fakta-notat udarbejdet en statistisk afdækning af erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Horsens Kommune. Afdækningen hviler på offentlig tilgængelig statistik og analyser. Center for Regional- og Turismeforskning har endvidere bidraget med særkørsler. I dette afsnit præsenteres 10 nøgletal om erhverv og vækst i Horsens Kommune udvalgt fra baggrundsmaterialet. I notatet sammenlignes data for Horsens Kommune så vidt muligt med følgende referencekommuner, der størrelsesmæssigt (mellemstore byer) og geografisk (tæt på København hhv. Aarhus) har et specialiseringsniveau 2, der er sammenligneligt med Horsens Kommune (85.000 indbyggere): Helsingør (62.000 indbyggere) Herning (87.000 indbyggere) Hillerød (48.000 indbyggere) Kolding (90.000 indbyggere) Randers (96.000 indbyggere) Roskilde (84.000 indbyggere) Silkeborg (89.000 indbyggere) Vejle (109.000 indbyggere) 2 Specialiseringsniveauet følger af by-størrelse, oplands-størrelse og konkurrenceflade i fht. større byområder; specialiseringsniveauet viser sig stærkest inden for serviceerhverv, hvor managementkonsulenter, designbureauer m.v. typisk vil findes i de største byer, mens byer i Horsens liga vil have flere liberale erhverv, pengeinstitutter, detailhandel m.v. end mindre byer. Industrispecialisering følger til gengæld ikke bystørrelse på samme måde som service; men det ér et kendetegn for mange mellemstore provinsbyer (men altså ikke alle), at de har en stærk position inden for bl.a. traditionelle fremstillingserhverv. Bytypologi I en by-typologi udviklet af Realdania By (i projekt Fremtidens by), er syv af de udvalgte ni kommuner såkaldte købstadscentre 3. Det gælder Horsens, Herning, Kolding, Randers, Silkeborg, Vejle og Roskilde. Hillerød er i typologien en oplandsby som også fx Fredensborg, Frederikssund, Køge, Lejre, Middelfart og Skanderborg. Helsingør, der ligesom Horsens Kommune satser meget på kultur, er i typologien en såkaldt centralby som Odense, Aalborg og Aarhus. Måske kan man se Helsingør som liggende et sted mellem at være købstadscenter og oplandsby. Bytypebeskrivelse: Købstadscentre Der er ofte én forholdsvist klar identitet for denne bytype, da deres størrelse gør, at de har noget meget specifikt, som de er kendt for - eksempelvis Silkeborg med søerne, Roskilde med vikingerne og Horsens med koncerterne. Det betyder, at der både i og uden for byen er et klart billede af byens identitet, og at det er forholdsvis tydeligt for tilflyttere, hvad der skal til for at integreres i byen. Købstadscentrene har stadig en del jobs på et varieret jobmarked, hvilket er ideelt for mange børnefamilier, der søger tryghed i jobbet. Dette og flere tilfælde af succesfuld bybranding medvirker til, at byerne til en vis grad lykkes med at tiltrække en del af de unge, der i sin tid flyttede på grund af uddannelse. Mange af byerne vil opleve en voldsom vækst de kommende år. Det er blandt Købstadscentrene, at man skal finde landets hastigst voksende byer. Kilde: Realdania By: Fremtidens by 3 På landsplan er 17 kommuner købstadscentre: Esbjerg, Frederica, Haderslev, Herning, Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, Næstved, Randers, Ringsted, Roskilde, Silkeborg, Slagelse Svendborg, Vejle og Viborg. 16

1.1 Værditilvækst Horsens Kommune ligger i top målt på erhvervslivets værdiskabelse pr. ansat. Erhvervslivets værditilvækst er en central indikator for erhvervslivets succes. Værditilvækst beregnes som virksomhedernes omsætning plus andre driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenesteydelser. Det er således den indtjening, virksomhederne kan bruge til at betale lønninger, forrente investeringer og generere overskud. Som tabellen viser, er erhvervslivet i Horsens Kommune meget dygtig til at skabe værditilvækst. Det gælder, når man måler på samtlige virksomheder, men det gælder især, når man måler på de mindre og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. På landsplan er der faktisk kun 5 kommuner, hvor de mindre og mellemstore virksomheder formår at skabe en højere værditilvækst pr. ansat end i Horsens Kommune. Det drejer sig om Dragør, Hørsholm, København, Rudersdal og Esbjerg. I hovedstadskommunerne er det i høj grad specialiseret erhvervsservice, der driver værditilvæksten i de mindre og mellemstore virksomheder. I Horsens og Esbjerg er det i højere grad kapitalintensiv produktion. I forhold til referencekommunerne i tabellen er Horsens Kommunes position bemærkelsesværdig. I Hillerød, Kolding, Vejle og Helsingør er det i høj grad de større virksomheder, der driver værditilvæksten i vejret. I Horsens Kommune er værditilvæksten blandt de mindre og mellemstore virksomheder kun lidt lavere end værditilvæksten i de store virksomheder. Det er også værd at bemærke, at værditilvæksten i Silkeborg, Herning og Randers er markant lavere end i Horsens Kommune. I Horsens Kommune er det i høj grad de mindre og mellemstore virksomheder inden for industrien, der driver den høje værdiskabelse. Industrispecialiseringen uddybes i kapitel 3. Værditilvækst pr. ansat, private virksomheder, 1.000 kr. Virksomheder med højest 250 Samtlige virksomheder ansatte Horsens 724 790 Hillerød 515 779 Kolding 590 714 Vejle 568 689 Helsingør 482 673 Roskilde 469 621 Silkeborg 485 583 Herning 478 577 Randers 466 529 Kilde: Teknologisk Institut for Reg Lab, 2014: Vækst og kultur - På jagt efter danske vækstkulturer 17

1.2 Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse Horsens Kommune har siden finanskrisen tabt 13 pct. af den private lønmodtagerbeskæftigelse. Tilbageslaget efter finanskrisen i 2008 har ramt landets kommuner meget forskelligt. Størst har tilbageslaget været i Kerteminde Kommune (lukning af Lindø m.v.), hvor 43 pct. af den private lønmodtagerbeskæftigelse er tabt. I Billund Kommune har der modsat været en fremgang i den private lønmodtagerbeskæftigelse på 8 pct. Horsens Kommune er nummer 47 på listen over kommuner, der har modstået finanskrisen bedst. Her er 13 pct. af den private lønmodtagerbeskæftigelse tabt. På listen er det især værd at bemærke, at København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg klarer sig relativt bedst. Horsens har klaret tilbageslaget bedre end Herning, Vejle og Randers. Sådan er det gået med beskæftigelsen i landets kommuner Udviklingen i den private lønmodtagerbeskæftigelse (fuldtidspersoner), 2008-2012, udvalgte kommuner Kommune Antal personer 2. kvartal 2008 Antal personer 2. kvartal 2012 Tabt beskæftigelse, pct. Billund 10630 11488 8,1 København 182257 178086-2,3 Ikast-Brande 14579 14187-2,7 Hillerød 13080 12358-5,5 Aarhus 93251 86518-7,2 Skanderborg 13538 12431-8,2 Aalborg 52645 48193-8,5 Esbjerg 35043 30847-12,0 Kolding 33104 28923-12,6 Horsens 24853 21640-12,9 Odense 49793 43209-13,2 Silkeborg 22662 19628-13,4 Hedensted 12790 11011-13,9 Helsingør 11899 10236-14,0 Herning 27277 23271-14,7 Svendborg 11453 9710-15,2 Vejle 31109 26254-15,6 Roskilde 19192 15985-16,7 Randers 23361 19363-17,1 Sønderborg 23096 18969-17,9 Ringkøbing- Skjern 20757 17033-17,9 Slagelse 15636 12463-20,3 Kerteminde 8181 4627-43,4 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening, Berlingske Tidende den 18/11/2013 18

1.3 Befolkning Fra 1993-2013 voksede befolkningen i Horsens Kommune med 18 pct. Frem mod 2040 forventes en befolkningsvækst på 22 pct. Horsens Kommune ligger sammen med Hillerød i top blandt referencekommunerne, når det gælder befolkningstilvækst siden 1993. Befolkningstilvæksten i Horsens Kommuner matcher udviklingen i Aarhus Kommune. Tilflytning Vækst i befolkning, 1993-2013, pct. Hillerød 19 Horsens 18 Silkeborg 17 Roskilde 15 Vejle 14 Kolding 13 Helsingør 9 Herning 8 Randers 6 Kilde: Statistikbanken 19

1.4 Udpendling Udpendlingsandelen er på 34 pct. og ventes fremadrettet at gå mod 50 pct. (især vækst mod Aarhus). Udpendlingen i de jyske referencekommuner ligger under niveauet i kommunerne omkring København, men forskellene er ved at udjævnes. Det lægger pres på infrastrukturen og skaber risiko for faldende fremkommelighed. Det ses også, når man opgør byernes andel af den samlede tilflytning på landsplan. Tilflytning og udpendling hænger sammen. Så hvis Horsens Kommune skal realisere sit befolkningspotentiale kræver det god tilgængelighed til arbejdsmarkedet både i Aarhus og i Trekantområdet. Indpendlingen til Horsens Kommune fra Aarhus/Skanderborg er dobbelt så stor som indpendlingen fra Vejle. Udpendlingen fra Horsens Kommune til Aarhus/Skanderborg er tre gange så stor, som udpendlingen til Vejle. Billedet er således, at gode trafikforbindelser både nord- og sydover er vigtige, men at forbindelserne nordover synes at være særligt vigtige. Det understøttes også af markedsstørrelse; arbejdsmarkedet nordover er større end arbejdsmarkedet sydover. Indpendlingen vokser i samme takt som udpendlingen. Fra 29 pct. i 2007 til 34 pct. i 2012. Hvis indpendlingen skal modvirkes kræver det bl.a. udvikling af bykvaliteter, der bedre matcher Aarhus/Skanderborg. Udpendling Udpendlingsandel, Vækst i udpendlings-andel, 2012 2007-2012 Hillerød 55 4 Horsens 34 15 Silkeborg 35 15 Roskilde 55 4 Vejle 36 17 Kolding 27 14 Helsingør 47 3 Herning 27 20 Randers 33 13 Kilde: Statistikbanken 20

1.5 Industribeskæftigelse 7.600 jobs i industrien i Horsens Kommune; #9 i Danmark målt på industribeskæftigede. Samlet set er der 7.600 jobs i industrien i Horsens Kommune (2012). Det er en nedgang fra ca. 10.000 i 1990 erne og i 2007 (Danish Crown åbnede i 2005). 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Horsens position som industrikommune Industrikommune #9 i Danmark målt på antal beskæftigede i industrien Antal ansatte i industrien, 2012, udvalgte kommuner: Aarhus 11.400 Viborg 8.200 Kolding 7.800 Esbjerg 7.600 Horsens 7.600 Ringkøbing-Skjern 7.600 Herning 6.900 Vejle 6.100 Randers 5.000 Hedensted 4.200 Industrikommune #3 i Danmark målt på antal beskæftigede i fødevareindustri Antal ansatte i fødevareindustrien, 2012, udvalgte kommuner: Aarhus 3.000 Esbjerg 2.300 Horsens 2.200 Vejle 1.900 Fredericia 1.600 Herning 1.200 Verdens mest moderne slagteri er Danish Crowns svineslagteri i Horsens. Første danske andels-svineslagteri blev oprettet i Horsens i 1887. Kilde: CRT efter Danmarks Statistik Anm. Der var et databrud i 2008, som giver usikkerhed om sammenligning før/efter dette år. 21

Beskæftigelsesudviklingen i de største industribrancher 1996 2008 2012 Fødevarer 1.801 2.315 2.267 Træ- og papir, trykkerier 1.577 1.337 1.104 Plast-, glas- og beton 863 802 667 Metal 1.145 1.292 998 Elektronik 1.293 437 342 Elektrisk udstyr 110 582 345 Maskiner 914 757 691 Transportmiddel 658 963 561 Møbel og anden industri 958 554 520 Kilde: CRT efter Danmarks Statistik Anm. Industrien har haft en faldende betydning i dansk økonomi de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 23 pct. i 1971 til 11 pct. i 2011 (i Horsens Kommune til sammenligning 19 pct. i 2012). Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i samme periode, men knap så markant fra 19 pct. til 11 pct. Endelig er også andelen af produktionen faldet fra 29 pct. i 1971 til 18 pct. i 2011. Kilde: Danmarks Statistik. En modelfremskrivning af industribeskæftigelsen i Horsens Kommune foretaget af CRT på basis af fremskrivninger fra Finansministeriet viser, at antallet af industribeskæftigede i 2020 vil være 8.300. 22

1.6 Voksne uden erhvervsuddannelse Andelen af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse er i Horsens Kommune i indeks 111 (Danmark er indeks 100). Andelen af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse, 2012 Andel, pct. Indeks, Danmark=100 Hillerød 15,1 73 Roskilde 16,1 77 Silkeborg 19,1 92 Helsingør 20,7 100 Danmark 20,8 100 Vejle 21,8 105 Kolding 21,9 105 Horsens 23,1 111 Herning 23,3 112 Randers 23,8 114 Kilde: Statistikbanken Udvikling i andelen af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse, 1993-2012 1993, pct. 2012, pct. Ændring Indeks, Danmark =100 Helsingør 31,8 20,7 65 Randers 39,8 23,8 60 Horsens 39 23,1 59 Danmark 35,9 20,8 58 Kolding 38,3 21,9 57 Hillerød 26,5 15,1 57 Roskilde 28,3 16,1 57 Vejle 38,4 21,8 57 Herning 41,3 23,3 56 Silkeborg 36,4 19,1 52 I forhold til landsgennemsnittet er uddannelsesstrukturen i Horsens Kommune skæv med relativt mange uden erhvervsuddannelse eller med erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Og med relativt få med en videregående uddannelse. Der er en tung ende i Horens Kommune, når det gælder andelen af voksne uden erhvervsuddannelse. Men over tiden har Horsens Kommune reduceret andelen af voksne uden erhvervsuddannelse i samme takt som landet som helhed. Silkeborg har haft en bemærkelsesværdig stor reduktion i andelen af voksne uden erhvervsuddannelse. 23

1.7 Unge uden uddannelse Andelen af unge der ikke får en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse er i Horsens Kommune i indeks 114 (Danmark er indeks 100). Andel unge der ikke får en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse Indeks; Danmark = 100 Andel 9. klasse elever der ikke består dansk og matematik Indeks; Danmark = 100 Ungdomsarbejdsløshed; 16-29 årige Indeks; Danmark = 100 Silkeborg 80 73 95 Hillerød 82 64 78 Roskilde 84 113 83 Herning 88 96 104 Kolding 89 84 88 Vejle 92 85 85 Randers 102 99 104 Helsingør 109 104 100 Horsens 114 95 102 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Når det gælder andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ligger Horsens dårligst blandt alle referencekommunerne og dårligere end landsgennemsnittet. Uddannelsesmønstre tager lang tid at ændre. Også målt på ungdomsarbejdsløshed ligger Horsens Kommune ringere end flere af referencekommunerne, men på landsgennemsnittet. Situationen er ikke alarmerende. Men der er en klar tendens til ringere erhvervstilknytning og en tydelig udfordring i at bringe flere unge ind i en ungdomsuddannelse, så situationen ikke fastholdes eller forringes. 24