Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven



Relaterede dokumenter
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Oversigt over resultater i gårdrapporter

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Økologisk svineproduktion

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Potentialet for økologisk planteavl

Økologi uden konventionel gødning og halm

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Muligheder for et drivhusgasneutralt

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Biogas som økologisk columbusæg

Afgrødernes næringsstofforsyning

Mobil grøngødning til grønsager og bær

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse


Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Tal om gartneriet 2013

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Grønne regnskaber 2003

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

University of Copenhagen

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

Tal om gartneriet 2011

Det store regnestykke

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Notat om økologisk arealtilskud baseret på regnskaber Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H.

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Kvægbedriftens klimaregnskab

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Går jorden unde HighCrop

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Danske forskere tester sædskifter

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Tal om gartneriet 2012

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Større biodiversitet og højere udbytter

Tal om gartneriet 2007

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

GØDNING OG HALM I ØKOLOGISK JORDBRUG FOKUSOMRÅDE , ØKOLOGISK LANDSFORENING

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Projekt Miljø i sædskiftet

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007

Indhold Forord... 2 1. Bedriften... 3 1.2 Næringsstofforsyning... 3 2. Forslag og valg af løsning... 4 2.1 Forslag og bemærkninger fra gruppen... 4 2.2 Udvalgt løsning... 4 2.3 Beregnede ændringer... 4 2.4 Det økonomiske resultat... 5 Forord Denne rapport er udarbejdet i projektet Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, som Økologisk Landsforening har kørt i 2007. Formålet med projektet er at belyse muligheder og konsekvenser for økologisk landbrug i Danmark, hvis der udelukkende må anvendes økologisk gødning og halm. Projektet supplerer et projekt, som foreningen kørte i 2005, hvor udfordringen blev belyst ud fra en beskrivelse af det samlede forbrug af konventionel gødning og halm baseret på sammenlignelige registreringer i landbruget i 2002. Den anvendte metode giver et alt andet lige og gennemsnitligt resultat. Der var behov for at se nærmere på de regionale forskelle, samt de irrationelle beslutninger, som knytter sig til driftslederen, der skal fungere under de nye vilkår. Gårdrapporten er derfor baseret på et besøg på en bedrift, der er udvalgt til at repræsentere en specifik produktion i en given egn. Den ansvarlige driftsleder har udvalgt et forslag til, hvordan den pågældende virksomhed skal køre, hvis der kun må anvendes økologisk gødning og halm. Forinden har en kreds af inviterede landmænd præsenteret værten for deres forslag til, hvilke tilpasninger, de ville overveje, hvis de stod for driften på virksomheden. Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, Life Fødevareøkonomisk Institut har regnet på forskellen på det økonomiske resultat mellem nudriften og de udvalgte tilpasninger. Forskellen er præsenteret som et samlet tab eller tab/hektar. Der er som udgangspunkt kun regnet på ét forslag til en tilpasning. I nogen tilfælde er der stillet et alternativt scenarie op, hvis der var et oplagt alternativ, som ville give et væsentlig anderledes økonomisk resultat. Beregningerne er gennemført med it-redskabet Ø-plan. Der er aflagt besøg på 10 forskellige bedrifter, der hver for sig skal være repræsentative for forskellige landbrugsproduktioner i forskellige egne af landet. Rapporten er således én af 10 gårdrapporter omfattende fire malkebedrifter, to i Nordjylland, én i Vestjylland, én i Sønderjylland, Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 2

tre planteavlsbrug, ét i Sønderjylland, ét på Sjælland og ét i Østjylland, to grøntsagsbedrifter én i Østjylland med pakkeri, én i Vestjylland med jord på kvægbrug og endelig et væksthusgartneri på Fyn. 1. Bedriften Markhaven er et væksthusgartneri, der dyrker tomater og agurker. Der er 9000 m 2 med agurker og 14.000 m 2 med tomater Gartneriet ligger på Fyn og drives af Klaus Søgård. For nuværende er den økologiske husdyrproduktion på Fyn meget begrænset. I år 2008 vil der dog bliver omlagt en stor mælkeproducent. 1.2 Næringsstofforsyning De nuværende økologiregler giver mulighed for at importere op til 25% af kvælstofnormen i konventionel gødning. Der er ikke udarbejdet særskilte økologinormer for økologiske væksthusgrøntsager, så det er 25% af den konventionelle norm, der må importeres som ikke økologisk gødning. Normerne : Agurk: 2100 kg N Tomat: 2350 kg N Næringsstofforsyningen på Markhaven er i dag sammensat af en grundgødskning og tilskudsgødning, som gives i væksten. Grundgødning Økologisk dybstrøelse fra malkekvæg (ca. 5 kg total N) som blandes ca. 50/50 % med kommunekompost (haveaffald). Betaler i dag 40 kr. pr tons dybstrøelse plus 40 kr. pr tons til transport. Dybstrøelsen skal herefter køres ind i husene med møgspreder påmonteret speciel skærm, således at der kun spredes i bedene. Tilskudsgødning Der anvendes årligt 6-7 tons vinasse (8K og 3,5N). Ca. 15 tons Binadan (hønsegødningspiller) ren N gødning i vandig opløsning med 1-2% N. Koster 50 kr. pr tons. Vinasse og Binadan er konventionel gødning. 20 tons fermenteret økologisk svinegylle. Det er flydende, og kan udvandes med drypanlæg. Det indeholder 4-5 kg N pr tons plus noget P. Prisen er 900 kr. pr tons og har økologisk status. Kommer fra Holland. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 3

Udbytte Udbyttet er på ca. 40 kg tomater/m 2. Udnyttelsegraden af det tilførte gødning er tæt på 100.% 2. Forslag og valg af løsning 2.1 Forslag og bemærkninger fra gruppen Gødning kan transporteres meget langt Vinasse kan måske erstattes af udtræk fra lucerne (K) Kvægdybstrøelse kan blandes med kyllingemøg for at fremme mineralisering af kvælstof Kommunekomposten kan formentlig undværes Binadan kan erstattes af fermenteret gødning fra Holland 2.2 Udvalgt løsning Klaus Søgård anser det ikke for at være en uoverskuelig stor udfordring at skulle undvære konventionel gødning. I forvejen anvendes der i udbredt grad økologisk gødning. Udgiften til gødningen er marginal set i forhold til de samlede produktionsomkostninger. Klaus kan dog forestille sig, at udfasningen indledes ved i første omgang at udarbejde en økologisk væksthusnorm for økologiske væksthusgrøntsager samt et minimumskrav til andelen af økologisk gødning. 2.3 Beregnede ændringer Forbrug af gødning Før Efter Økologisk dybstrøelse (5 kg total N): 175 tons 175 tons Konventionelt kompost/haveaffald 125 tons 0 Konventionelt vinasse 7 tons 0 Konventionelt Binadan (hønsegødningspiller) 5 tons 0 Økologisk fermenteret svinegylle 20 tons 70 tons I dag betales der 40 kr. pr tons økologisk dybstrøelse. Det forudsættes, at prisen stiger til 140 kr. pr tons. Det antages, at der ikke vil være længere transport af dybstrøelsen. Meromkostningen til dybstrøelsen er på i alt 17.500 kr. Det antages, at komposten/haveaffaldet kan undværes. Uafhængigt af et forbud mod anvendelsen af konventionelt gødning vil Klaus Søgård ikke anvende komposten i femtiden. Der er derfor ikke indsat en besparelse ved at undlade brugen af kompost Vinassen udgår som gødning. Udgiften har årligt været på ca. 2.000 kr. Binadan erstattes af den noget dyrere fermenterede økologiske svinegylle fra Holland. Prisen på denne forudsættes at være uændret. Det kræver 50 tons fermenteret økologisk svinegylle at erstatte 15 tons Binadan mht. kvælstof. Meromkostningen hertil er på 45.000 kr. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 4

Der vil formentlig kunne findes billigere gødningskilder end den Hollandske fermenterede svinegylle, som koster ca. 900 kr. pr tons. Det er dog vigtigt, at gødningen kan vandes ud med drypanlæg. Gærsvampe i gødningen betyder, at den virker som tapetklister i vandingsanlægget. I beregningen af det økonomiske resultat er der derfor regnet med at Binadan erstattes af den fermenterede svinegylle, som Klaus Søgård ved kan fungere i drypanlæggene. 2.4 Det økonomiske resultat Omkostningerne til gødning stiger med i alt ca. 60.000 kr. om året eller 2,60 kr. pr m 2. Betydningen af en prisstigning på dybstrøelsen er begrænset. Gartneriet vil altid økonomisk kunne konkurrere med den traditionelle økologiske planteavler om gødningen. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 5