INDBLIK I BRUGERBEHOV

Relaterede dokumenter
BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

Socialt udsatte i udkantskommuner - resultater fra interviewundersøgelsen. Konference i Slagelse 13. december 2017 Pernille Loumann

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Min livshistorie. Navn: Juni 2018.

Indblik i brugerbehov første skridt mod bedre socialpsykiatri

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Et lille håb. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvad får du at vide om Pia?

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Når socialt udsatte bliver gamle

Med Pigegruppen i Sydafrika

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Mailene. Dit liv B side 14

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Du har mistet en af dine kære!

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Det er ikke altid chefens skyld

Rusmiddelcentret

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Bilag til Generelle oplysninger

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

JULIAN LÆSERAKETTEN 2019

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

en by med plads til alle

Selvhjælps- og netværksgrupper

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

Tre simple trin til at forstå dine drømme

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Bryd ud af ensomheden

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Recovery Ikast- Brande Kommune

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Håndtering af stof- og drikketrang

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Udgangspunktet for relationen er:

Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

yuseth LÆSERAKETTEN 2019

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Åbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 24-42

Transkript:

INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

Introduktion fra brugerbehov til bedre løsninger på det sociale område KØBENHAVNS KOMMUNE: VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE MED BORGEREN I CENTRUM Velkommen til hverdagen for nogle af de mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for støtte til at komme videre i livet. Denne præsentation er blevet til sammen med 15 respondenter, der har ønsket at bidrage til en bedre forståelse af deres livssituation og et bedre match mellem netop deres behov og fremtidens velfærdsteknologier. Både børn, voksne og unge har bidraget, og vi ser her på tværs af de behov de har til fælles, samtidig med at vi dykker ned i de ting, der kendetegner hver gruppe for sig. Præsentationen her skal inspirere og udfordre virksomheder, der vil udvikle løsningerne, og os som kommune, der vil efterspørge dem. En bedre fælles forståelse for de drømme, udfordringer og behov, som velfærdsteknologier skal spille sammen med - det synes vi skal være udgangspunktet for videre samudvikling og test med brugerne. Vores mål med det hele er i sidste ende at implementere meningsfulde velfærdsteknologiske løsninger som en del af den hjælp, vi som kommune tilbyder borgerne på det sociale område. Velkommen indenfor og kom og vær med! INDBLIK I BRUGERBEHOV SAMUDVIKLING, TEST EVALUERING OG TILPASNING IMPLEMENTERING AF NYE LØSNINGER 2

MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe en normal hverdag Gruppen af voksne har det til fælles, at de er i gang med at kæmpe sig tilbage til en normal hverdag. De har alle tidligere været hjemløse, og er indenfor de seneste 3-12 måneder flyttet i egen lejlighed. De har således erfaringer med længere ophold på herberger, væresteder, krisecentre og en enkelt har været indsat. De voksne oplever en række udfordringer, som handler om overgangen til at bo selv samt om at undgå at falde tilbage i misbrug. De har svært ved at få dagligdagen til at fungere, de skal ofte genskabe et socialt netværk, der er smuldret, og de skal samtidig undgå, at falde tilbage i gamle vaner og omgås tidligere dårligt selskab. Deres mål er at opretholde en hverdag, der er så normal og sund som muligt, for med tiden at kunne få et arbejde, eller måske påbegynde en uddannelse. Når jeg spiller og det ikke fungerer, så drikker jeg. Og når jeg så har drukket for meget, så kører karussellen jo med spilleriet igen Henrik, 53 år Deres vigtigste behov handler således meget om at skabe daglige rutiner, der fungerer, at komme ud af isolationen samt at opnå en dagligdag med indhold.

De voksnes 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Sunde rutiner hjælper de voksne til at lægge deres gamle liv bag sig, men der skal meget lidt til for at bryde rutinen Dét gør de i dag Administration af økonomien, systemer til at holde styr på økonomiske prioriteter i hverdagen, skemaer, papirkalendere BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af De voksne skal konstant vise, at de har styr på tilværelsen, men hvis én ting går galt, ruller lavinen Dét gør de i dag Papirkalender til at huske aftaler, støtte til økonomisk administration, misbrugsbehandling, kontrol med hverdagspligter (rengøring, madlavning mm.) BEHOV 3 Noget at stå op til Det er vigtigt at skulle noget i hverdagen, men det er krævende at udskifte de gamle mønstre med nye vaner Dét gør de i dag Frivilligt arbejde med udsatte, tilknytning til tidligere bosteder og herberger, gåture, fodbold BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De voksne skal på ny lære at lave aftaler, men falder nemt i med gamle venner og bekendte Dét gør de i dag Kontakt til tidligere bosteder og herberger, aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, frivilligt arbejde med udsatte BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation Hjælpen skal være i øjenhøjde, men skiftende kontaktpersoner er et problem Dét gør de i dag Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, kontakt til tidligere bosteder og herberger BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De voksne har brug for at håndtere traumer fra fortiden, men hvad som helst kan få de dårlige minder frem Dét gør de i dag Taler med behandlere/kontaktpersoner

Behov 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste strukturer er vejen til en normal hverdag for de voksne En hverdag med sunde rutiner betyder, at man har lagt sit gamle liv bag sig En normal hverdagsrytme med faste aktiviteter er et middel til at genskabe en tilværelse med mening og indhold, som de voksne manglede da de var hjemløse. De skal have en plan for dagen eller ugen, hvor de ved præcis hvornår de fx skal i misbrugsbehandling eller til fodbold med vennerne. Det er også vigtigt for dem at stå tidligt op og gå tidligt i seng hver dag, også selvom de ikke pt. har et job eller en uddannelse at stå op til. De lægger stor vægt på at sætte tid af om morgenen, så de når at spise morgenmad, gå i bad og drikke kaffe og dermed få en god start på dagen. Men der er mange daglige trusler mod den sunde rutine Rod i økonomien er en af de store trusler, i forhold til at opretholde en normal hverdag. Hvis de voksne bruger deres penge på alkohol, spil eller stoffer, har de ikke råd til mad og faste udgifter. Tilbagefald i misbrug kan, udover de økonomiske problemer, også ødelægge den daglige rytme, fordi de voksne så ikke får ordnet gøremål og overholdt aftaler. Flere af dem kæmper ligeledes med søvnproblemer, som gør det svært at opretholde en fast døgnrytme. Hvis vi bryder strukturen, så kan jeg ikke Så får jeg den der irritation i kroppen og jeg bliver sindssygt negativ på alle mennesker Jeanette, 29 år Hvad gør de i dag? Administration af økonomien, systemer til at holde styr på økonomiske prioriteter i hverdagen, skemaer, papirkalendere

Behov 2 Jeg må ikke træde ved siden af Hvis én lille ting går galt for de voksne, starter den onde spiral Hver dag skal man vise, at man har styr på tilværelsen Mange af de voksne kæmper fortsat for ikke at ryge tilbage i misbrug og har flere gange oplevet at skuffe sig selv og deres nærmeste ved at falde i med druk, spil eller stoffer. Det er derfor vigtigt for dem, at føle, at der er styr på tilværelsen hver dag det opleves af de voksne, som at balancere på en knivsæg, hvor konsekvenserne ved at fejle kan være enorme. Men hvis bare én ting går galt, ruller lavinen Selvom hverdagsrutinerne hjælper de voksne til at føle, at de har styr på tingene, er det netop bruddet med rutinerne, der starter den onde spiral. Fejlmargenen er ekstremt lille, da de konstant skal bevise over for sig selv, at de kan stå distancen i deres nye tilværelse. Hvis en lille ting går galt, har de ofte svært ved at adressere problemet og få det løst, så det ikke vokser sig kæmpestort. Fx droppede Henrik helt at gå til fodboldtræning, som han ellers var utroligt glad for, blot fordi han ikke havde fået betalt klubkontingentet i rette tid. Flere taler også om, hvor svært det kan være at bede om hjælp, når først de er trådt lidt ved siden af. Det bider sig selv i halen så får man ikke gjort noget, og så kan det være lige meget det hele, og så kan man lige så godt spille. Det er en ond spiral at komme ind i, og den er fandme svær at komme ud af! Henrik, 53 år Hvad gør de i dag? Papirkalender til at huske aftaler, støtte til økonomisk administration, misbrugsbehandling, kontrol med hverdagspligter (rengøring, madlavning mm.)

Behov 3 Noget at stå op til Uden noget at lave, falder de voksne tilbage i gamle uvaner Det er vigtigt at skulle noget i hverdagen De voksne har et stort ønske om at få et arbejde, og opleve mening i hverdagen. Mange føler dog ikke, at de ville kunne holde på et job lige nu. De vil gerne have noget at fylde deres hverdag ud med, og de fortæller, at der på de gode herberger er masser af aktiviteter, fællesskab og medbestemmelse. Desuden er de her omgivet af mennesker, og bliver på en eller anden måde en del af en rutine. Derfor bibeholder flere af de voksne kontakten til de steder, de tidligere har boet nogle kommer forbi til frokost og en snak, og har på den måde noget de skal i løbet af ugen. Men det er er brug for nye vaner ikke gamle mønstre De tidligere bosteder frister dog med gamle uvaner og repræsenterer et miljø, de voksne gerne vil væk fra. Når de voksne kommer ud og bor i egen lejlighed, er der ikke nogen der holder øje med, om de kommer op af sengen om morgenen og indimellem forlader lejligheden. Det te kan være svært for de voksne, som efter en periode på herberg (og for én enkelts vedkommende i fængsel), ikke er vant til, helt selv, at skulle fylde dagene ud. Mange falder derfor tilbage i gamle mønstre, og drukner lediggang og ensomhed i alkohol, spil og stoffer. Hvis du ikke har noget at lave, så er det klart du driver den lidt med øl. Det er det gamle ord ledighed, det er virkelig roden til alt ondt! Dennis, 45 år Hvad gør de i dag? Frivilligt arbejde med udsatte, tilknytning til tidligere bosteder og herberg, gåture, fodbold

Behov 4 At fastholde netværk og undgå isolation De voksne savner nye venner, som ikke er dårligt selskab De skal både lære at være alene og at lave aftaler Ensomheden er et stort problem for de voksne, der kommer ud i egen lejlighed efter et have siddet i fængsel og/eller boet på herberg. Pludselig står de alene i en lejlighed, og skal bygge et netværk op fra bunden. Mange har mistet kontakten til nære familiemedlemmer eller venner, som følge af deres misbrugsproblemer. Da mange af dem ikke har job eller andre faste rutiner i hverdagen, bliver dagene lange, og de ved ikke, hvordan de skal komme i kontakt med andre mennesker, lave aftaler mm. Men falder nemt i sammen med gamle venner og bekendte Flere fortæller, at de tidligere har skuffet familie, børn og venner. Deres netværk er derfor skrumpet ind, og mange af dem tror ikke på, at de virkelig kan forbedre sig og genskabe en normal hverdag. I stedet er det nemt at falde tilbage på et netværk af mennesker, der drikker eller tager stoffer, samt diverse kriminelle forbindelser. At bibeholde kontakten til gamle bekendte, kan opleves som at friste skæbnen, men der er på den anden side ikke mange mennesker at lave aftaler med, som ikke er en del af det tidligere miljø. Hvis du bor på herberg og ikke drikker, ser de andre dig som en trussel, som om du er bedre end dem Søren, 43 år Hvad gør de i dag? Kontakt til tidligere bosteder og herberg, aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, frivilligt arbejde med udsatte

Behov 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De voksne har behov for hjælp i øjenhøjde De savner støtte, der tager udgangspunkt i mig De voksne har et stort behov for, at behandlere og kontaktpersoner forstår deres situation. At behandlere og kontaktpersoner kender til de voksnes verden og ikke blot repræsenterer systemet. Det skaber fx troværdighed, at kontaktpersonen på baggrund af egne erfaringer forstår, hvad det vil sige at være tidligere misbruger. Desuden har de voksne behov for støtte, som tager udgangspunkt i deres specifikke problemer nu og her. Én er fx glad for at få hjælp til at forstå elregningen, mens en anden har brug for, at kontaktpersonen ringer og tjekker op på hans aftaler. Det er altså vigtigt, at hjælpen er personliggjort og ikke standardiseret. Men skiftende kontaktpersoner skaber frustration De voksne føler, at stor udskiftning i kontaktpersoner eller behandlere skaber utryghed og frustration. De voksne oplever ikke at de bliver mødt i øjenhøjde, når de hele tiden skal forklare sin situation til en ny person. Den manglende kontinuitet betyder også, at de voksne oplever at støtten bliver mere standardiseret, fordi den personlige relation forsvinder. Resultatet bliver, at de voksne oplever sig som et nummer i rækken, som kastes rundt i systemet. Folk der ikke ved, hvad det vil sige at være misbruger, forstår ikke min situation. Det er derfor, min kontaktperson er god. Han forstår mig Dennis, 45 år Hvad gør de i dag? Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, kontakt til tidligere bosteder og herberg

Behov 6 At koble fra og stoppe tankemylderet Dårlige minder hjemsøger de voksne De voksne har brug for at håndtere traumer fra fortiden De voksne klager også over negative tankestrømme, som fylder for meget. For denne gruppe handler det dog ofte om dårlige minder fra det hårde liv på gaden. Flere fortæller desuden, at de tit har negative tanker der går i ring, og som handler om al den tid de har spildt, og om hvor lidt de synes, de har opnået i deres liv. De voksne har således behov for at få ro i hovedet og tænke positive tanker, for at komme videre med deres liv. Men hvad som helst kan få de dårlige minder frem Mange af de voksne bruger det meste af dagen alene, hvilket gør at de har god tid til at tænke over nogle af de voldsomme episoder, de har oplevet. De dårlige minder kan også dukke op i bevidstheden, selv når de voksne prøver at holde sig beskæftiget med noget andet. Søren fortæller at han, hvis han ser en voldelig film, pludselig kan blive mindet om dengang han boede på herberg og var tæt på at dø efter et knivoverfald. Der er sket nogle ting mens jeg har været alkoholiker. Overfald. Knivoverfald, jeg var tæt på at dø. Nogle gange får jeg mareridt af de oplevelser Søren, 43 år Hvad gør de i dag? Tale med behandlere/kontaktpersoner

Line Groes +45 42683868 line@isitabird.dk www.isitabird.dk