INDBLIK I BRUGERBEHOV

Transkript

1 INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ UNGE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

2 Introduktion fra brugerbehov til bedre løsninger på det sociale område KØBENHAVNS KOMMUNE: VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE MED BORGEREN I CENTRUM Velkommen til hverdagen for nogle af de mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for støtte til at komme videre i livet. Denne præsentation er blevet til sammen med 15 respondenter, der har ønsket at bidrage til en bedre forståelse af deres livssituation og et bedre match mellem netop deres behov og fremtidens velfærdsteknologier. Du sidder med et eksemplar, der enten dykker ned i behov hos børn, unge eller voksne på socialområdet. Alle behovsafdækninger kan findes på Præsentationen her skal inspirere og udfordre virksomheder, der vil udvikle løsningerne, og os som kommune, der vil efterspørge dem. En bedre fælles forståelse for de drømme, udfordringer og behov, som velfærdsteknologier skal spille sammen med - det synes vi skal være udgangspunktet for videre samudvikling og test med brugerne. Vores mål med det hele er i sidste ende at implementere meningsfulde velfærdsteknologiske løsninger som en del af den hjælp, vi som kommune tilbyder borgerne på det sociale område. Velkommen indenfor og kom og vær med! INDBLIK I BRUGERBEHOV SAMUDVIKLING, TEST EVALUERING OG TILPASNING IMPLEMENTERING AF NYE LØSNINGER 2

3 MÅLGRUPPE: De unge BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

4 Hvem er de unge? De unge vil ses som individer ikke diagnoser De fleste af de unge respondenter bor i lejligheder og bofællesskaber med tilknytning til Københavns Kommune og med daglige besøg af kontaktpersoner. En enkelt af dem er for nyligt flyttet i egen lejlighed, men kommer stadig på et af de kommunale bosteder. Gruppen af unge er meget kompleks, og rummer store indbyrdes forskelle i både diagnoser og livssituationer. De unge har dog det til fælles, at de i høj grad kæmper med angst, psykiske udsving og isolations-tendenser. Målet er for de fleste at komme ind på en uddannelse eller få et job, og leve et normalt liv. De søger i det hele taget mere normalt indhold i tilværelsen, som ikke handler om at være syg, indlagt eller anderledes. De føler desuden, at de ofte mødes af et system, som ikke forstår dem eller blot ser dem som en diagnose. Jeg vil også være en af dem der cykler på arbejde nede i mørket klokken lort om morgenen. Selvom det er koldt og vådt Silje, 26 år Deres vigtigste behov handler således om at håndtere deres sygdom, og samtidig skabe en normal og stabil hverdag med noget at stå op til.

5 De unges 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler, men giver mindre plads til spontane indslag Dét gør de i dag Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Det er vigtigt at bevise, at man er i kontrol, men angsten for at fejle gør livet svært Dét gør de i dag Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter, administration af økonomien BEHOV 3 Noget at stå op til De unge har behov for meningsfyldt indhold i hverdagen, men manglende overskud holder dem hjemme Dét gør de i dag Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De unge har et stort behov for at opleve sociale succeser, men kommer ubevidst til at isolere sig Dét gør de i dag Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De unge har behov for et fleksibelt system, men føler ofte, at de bliver puttet i kasser Dét gør de i dag Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De unge har behov for at få ro i hovedet, men tankemylderet truer konstant Dét gør de i dag Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

6 Behov 1 De unges rutiner skaber ro i sindet Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler De unge har brug for at følge en rutine for at holde fokus og få tankerne væk fra negative ting. Rutinen kan være at stå op kl. 8 hver dag, uanset om de skal noget, lige som det kan være et møde med kontaktpersonen eller kaffeaftaler med venner. Det afgørende er, at rutinerne følger samme struktur, da de små ting som at vaske tøj eller købe ind ellers bliver fuldstændig uoverskuelige. For de unge med spiseforstyrrelser gør rutinerne desuden, at de ikke behøver tage stilling til måltidet, men bare kan spise uden at tænke over det. Men rutinerne står samtidig i vejen for, at de unge kan gøre spontane normale ting Selvom rutinerne er forudsætningen for, at de unge kan få hverdagen til at hænge sammen, gør behovet for faste rammer det svært for dem at indgå i sociale sammenhænge, hvor en højere grad af spontanitet er nødvendig. For eksempel fortæller Asger, at han sætter stor pris på at være ude og drikke øl med vennerne, men at han skal bruge flere dage på at restituere, og at det ødelægger hans rutine. Der er således et modsætningsforhold mellem behovet for at fastholde de normale sociale indslag i hverdagen og behovet for rutiner og forudsigelighed. Målet er at få lavet nogle rammer der er tilpas skarpe til at jeg er stabil, men samtidig få lavet plads i rutinen, til at jeg kan gøre noget bare fordi jeg har lyst. Og det er jo en hårfin balance - Asger, 28 år Hvad gør de i dag? Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner

7 Behov 2 Alene frygten for at fejle giver de unge et skrøbeligt selvbillede De har behov for at bevise for sig selv, at de er i kontrol Mange af de unge har en meget lav tærskel for, hvad der tæller som fejl. De dømmer sig selv meget hårdt, og ofte medfører deres diagnoser, at de stiller høje krav om at være perfekte, samtidig med at de har problemer med selvværdet. De har et stort behov for at bevise overfor sig selv, at de har styr på tingene fx ved at have kontrol med måltiderne, holde lejligheden fuldstændig ren, eller vaske tøj hver dag. Men angsten for at fejle gør livet svært Frygten for at træde ved siden af er i høj grad koblet til forestillingen om, at det hele går galt også selvom dette beror mere på frygt end på reelle erfaringer. Flere taler om at have katastrofetanker, hvor tingene flyder sammen, og selv små problemer vokser sig store. Hvis man fx har sovet bare lidt over sig, kan det være nok til at selvtilliden smuldrer, og alle dagens andre gøremål bliver uoverskuelige. Således bliver selve angsten for at fejle og for ens egne og andres reaktioner ofte noget der hæmmer de unge i deres dagligdag. Jeg skal kunne finde ud af at lave mad. Få vasket alt mit tøj. For hvis jeg ikke gør det, så ramler det hele Sandra, 27 år Hvad gør de i dag? Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter (rengøring, madlavning mm.), støtte til økonomisk administration

8 Behov 3 De unge savner at skulle normale ting i hverdagen De har behov for indhold, der flytter fokus fra det negative De unge skal have aftaler, der får dem ud af sengen og i gang med dagen. Ellers flyder dagene sammen, og de negative ting får lov at fylde for meget fx den forbudte mad, myldertankerne, aflyste aftaler, og alt det der potentielt kunne gå skævt. Det ideelle er, at man har det godt nok til at få lavet mange normale ting, fx kaffeaftaler, skole, se familien, løbe, spille musik osv. Men i de svære perioder er det stadig vigtigt at fylde dagene ud, selvom det så er møder med kontaktpersoner eller behandlere, måltider på fx Thorupgården (et bocenter for unge med sindslidelse), o.a. aftaler med det offentlige. Selvom disse ting er forbundet med det at være syg, er det stadig noget at stå op til. Men angst og manglende overskud holder dem hjemme Det kan dog være svært at finde mening i en dag uden aftaler, og den manglende mening kan resultere i tungsind, som gør det endnu sværere at komme op og ud. Det er ofte angsten for hvordan aftalen kommer til at gå, og hvordan man vil have det bagefter, der gør at de unge aflyser ting og ender med at være alene i stedet. I dårlige perioder er det desuden svært for mange at tage sig sammen til overhovedet at få lavet aftaler. Disse perioder er svære, især fordi de minder de unge om, at de er langt fra at have en normal hverdag. Hvis jeg ikke skal andet i løbet af en dag, så bliver måltiderne også rigtig svære at overskue så det er en nedadgående spiral Nadja, 25 år Hvad gør de i dag? Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb

9 Behov 4 De unge kommer nemt til at isolere sig De har behov for at opleve sociale successer De unge skal lære at skabe sig et netværk, når de flytter i bofællesskab, og især hvis de flytter i egen lejlighed. Det gælder særligt de, der har boet på institutioner, hvor der altid har været mennesker omkring dem. De stresser ofte over sociale aftaler, inden de overhovedet finder sted, og har derfor behov for nogle successer der bekræfter dem i, at de godt kan. Flere fortæller, at de gerne vil være bedre til at lave aftaler og begå sig socialt. De er opmærksomme på, at hjemmet ikke må blive et fort, som de ikke forlader, og som ingen besøger, men de synes det er svært at undgå. Men de isolerer sig, uden de selv bemærker det En udfordring for de unge er, at de ikke bemærker, at de isolerer sig. Flere uger kan gå uden kontakt til andre mennesker. Deres netværk består i høj grad af unge med lignende problemer, og det har de meget modstridende følelser omkring: På den ene side er det rart, at der er nogen der forstår en, så man ikke skal forklare sig eller skamme sig over at være sær eller vanskelig. På den anden side frygter de at blive fastholdt i et sygt miljø: Målet er jo at komme ud af det, så det ska helst ik blive for normalt at være syg Nadja, 25 år Jeg bliver meget angst, når jeg prøver at tale med andre Kim, 21 år Hvad gør de i dag? Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler

10 Behov 5 De unge savner at blive set som individer De har behov for et system, der er smidigt og fleksibelt De unge giver udtryk for, hvor vigtigt det er, at systemet møder dem som individer. De føler ofte, de bliver mødt med en masse antagelser om hvordan man er, hvis man fx er ung sindslidende, som de ikke kan genkende. De lægger stor vægt på at få lov til at være med til at udvikle de planer, der bliver lagt for deres hverdag. Deres mål er at tage det, de kan bruge fra systemet, og lade resten være. Støtten skal være meget personliggjort, for at den giver mening for dem. Men de føler ofte, at de bliver puttet i kasser De unge føler sig meget ofte reduceret til en diagnose. Følelsen af at blive puttet ned i en kasse, man ikke passer i, øger følelsen af at være patient eller klient. Det skaber desuden modvilje mod systemet, når den interne kommunikation er træg, eller der bliver taget ulogiske beslutninger. Mange skiftende kontaktpersoner er også en barriere, som gør at mange føler sig misforstået, og føler de skal starte forfra hver gang med at forklare deres situation. Det føles som spild af tid, og gør at de ikke føler, de får den mest kvalificerede behandling. Jeg prøvede at få dem til at gøre det på MIN måde. Jeg vil gerne ta nogle HF kurser, men det vil de ikke være med til. De har tre tilbud som skal passe til alle Asger, 28 år Hvad gør de i dag? Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler

11 Behov 6 De unge lider af tankemylder som giver uro og stress De har behov for at finde ro i hovedet Mange af de unge klager over myldertanker dvs. destruktive tanker man ikke kan styre eller slukke for, og som ofte kører i ring. De unge har et stort ønske om at kunne styre tankerne, sortere i de indtryk de tager ind, og få den ro der giver overskud til at klare hverdagen. Mange bruger redskaber som at tegne, skrive eller høre musik til at skabe ro og fordybelse i dagligdagen. Men tankemylderet truer konstant Flere af de unge har dog, pga. deres diagnoser såsom angst eller bipolaritet, ikke nogen naturlig stopklods for deres tanker. Tankemylderet ligger altså konstant under overfladen og kan dukke op, uden at der nødvendigvis har været en udløsende faktor, og ofte kan de ikke engang finde ro til at tegne eller skrive, som ellers er ting der kan stoppe tankerne. Når tankemylderet får lov at fylde, giver det store problemer i hverdagen. Sandra fortæller fx at hendes tanker om, hvad andre mennesker synes om hende, ofte forhindrer hende i at tage ned at købe ind. Jeg har tankemylder. Og når først det starter, er det svært at stoppe. Og det bliver i det spor det er startet i. Og det er fx ikke så smart, hvis man pludselig har besluttet sig for, at man er et røvhul Asger, 28 år Hvad gør de i dag? Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

12 Line Groes