Forord Dødsangst og livsengagement 126 Kan man lære sin egen død at kende på forhånd? 127

Relaterede dokumenter
Indhold. Forord Hvad er eksistentiel psykologi? Lykke og lidelse Kærlighed og aleneværen 70

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Psykoterapiens hovedtraditioner

Aadland, Einar (2000) Etik dilemma og valg. 1.udg., 1opl. København: Dansk psykologisk Forlag.

Hospice et levende hus

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

Den sproglige vending i filosofien

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Livtag med dødsangsten

Stikordsregister. autenticitet 32-35, 37, 93-95, , 179, , , 223 autoritært forhold 83

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Det eksistentielle perspektiv

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

Psykologi Bachelor Boger

Studieforløbsbeskrivelse

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

AI som metode i relationsarbejde

Psykoterapi og erkendelse

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Silkeborg Kirkes sognehus, 2019 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Hvad står øverst fysik eller metafysik?

Motorik og arenaer i et bredt perspektiv

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

FORMIDLINGSKONFERENCE

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Anders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

Indholdsfortegnelse. Indledning

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Eksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis

At se klinisk praksis med et levende blik -

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Olesen, J. (2003). Binswangers forståelse af verden som én helhed : Umwelt, Mitwelt og Eigenwelt. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 49, (pp ).

Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Vi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

HVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE?

Filosofisk vejledningspraksis

Grundtvig som samfundsbygger

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Indhold. Dansk forord... 7

Filosofisk terapi i København

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard

Et godt liv. Et liv med fundament

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

- 5 forskningstilgange

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Hvad er eksistentiel psykologi? Og hvad kan den byde på i systemer, der er vant til at kvantificere?

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Didaktik i børnehaven

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Sygeplejefaglig referenceramme

Balanced scorecard på dansk

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Forum for eksistentiel psykologi & terapi

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Undervisningsbeskrivelse

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

FOKUS PÅ MULIGHEDER ELLER HVORDAN MAN GØR BEGRÆNSNINGER TIL EN STYRKE

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

Transkript:

Velkommen til Livets dilemmaer. Vi får det bedste liv ved at kende til og kunne rumme livets centrale dilemmaer. Livet består af glæder, engagement og nydelse. Samt nedtrykthed, irritation og skuffelse. Men de positive og negative enkeltoplevelser bestemmes af de mere grundlæggende livsdilemmaer, som udgør den ramme, vores liv udspiller sig inden for. Bogen er en invitation til en dybere forståelse af menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan man kan møde denne specifikke udfordring i ens eget og andres liv. Bogen redegør for teorierne om, hvordan det er muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at blive klar over, hvad der er godt eller dårligt i ens tilværelse og tage konsekvensen af dette. Bogen betoner de specifikt menneskelige aspekter af vores liv, dvs. de måder, hvorpå vi mennesker er forskellige fra dyrene. Den redegør for, hvordan hverdagens glæder og problemer hænger sammen med vores forvaltning af de store livsspørgsmål. På denne hjemmeside er der uddybende tekster samt video-indslag, hvor forfatteren fortæller om bogens indhold og perspektiver. Desuden er der mulighed for at se anmeldelser samt sende kommentarer til forlag og forfatter. Der vil normalt ikke kunne forventes svar på disse kommentarer, men vi modtager dem meget gerne og kan garantere for, at de vil blive læst grundigt af både forlag og forfatter.

Bogen handler om seks centrale livsdilemmaer, som alle mennesker møder. Den præsenterer en række teorier, der kan anvendes til at forstå disse dilemmaer og dermed forstå, hvad man selv kommer ud for her i livet. Samtidig giver den en lang række eksempler på, hvordan forskellige mennesker møder de omtalte dilemmaer, og hvordan de hver finder deres egen måde at løse de pågældende livsproblemer på. På den måde søger bogen at give inspiration til læserens forståelse af sit eget liv og til hans eller hendes mulighed for at forholde sig konstruktivt til livets mange udfordringer. Et indtryk af dilemmaerne og bogens indhold får man ved at kikke igennem indholdsfortegnelsen, der præsenteres nedenfor. Efter indholdsfortegnelsen vises bogens stikordsregister, som mere detaljeret angiver, hvad bogen handler om. Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod og livskraft 19 Livets store spørgsmål 27 Hvad er det at leve autentisk? 32 Det særlige ved eksistentiel psykologi 38 2. Lykke og lidelse 42 Begreberne lykke og lidelse 42 Lykke i sociologiens og psykologiens hovedretninger 43 Lykke i humanistisk psykologi 46 Hvad er lidelse? 49 Fire måder at forholde sig til lidelse på 51 Lykke i eksistentiel psykologi 61 Lykkens rolle i terapi 66 3. Kærlighed og aleneværen 70 Hvad er kærlighed? 71 Forskellige slags kærlighed 73 Er det muligt at elske alle? 75 Alenehedens rolle i menneskelivet 80 Kan mennesker lære at stå alene? 84 Kan aleneværen og kærlighed forenes? 85 Kærlighed som kulturelt fænomen 95 Kærlighed i terapeutiske, pædagogiske og andre arbejdssammenhænge 98 4. Medgang og modgang: krisens rolle i menneskers udvikling 100 Hvad er en krise, og hvad er et traume? 101 Krisebehandling: tre velkendte teorier 102 Den eksistentielle teori om kriser 105 Krisens tre dimensioner 111 Hvordan kommer jeg gennem en krise? 118 Er kriser ønskelige eller uønskelige? 124 5. Dødsangst og livsengagement 126 Kan man lære sin egen død at kende på forhånd? 127

Tre teorier om dødsangst 135 Virkninger af at have mødt døden 143 Hvordan kan jeg hjælpe et døende menneske? 149 Hvad er et afklaret forhold til døden? 152 6. Valgfrihed og livsforpligtelser 155 Hvordan træffer jeg vigtige livsbeslutninger? 157 Fire teorier om at træffe beslutninger 162 Hvordan påvirker mine livsbeslutninger min personlige udvikling? 167 Hvad gør jeg, når jeg ikke kan vælge frit? 172 Er mit nuværende liv bestemt af ydre kræfter? 173 Kan jeg overtage mit nuværende liv? 180 7. Livets mening i en kaotisk verden 188 Hvad gør livet værd at leve? 188 Livets mening for nutidens mennesker 189 Ændrer livets mening sig gennem livet? 194 At finde mening gennem livsverdenerne 202 At finde mening i det sociale: møde, dialog og anerkendelse 206 At finde mening i det globale: livsværdier og kulturmøde 213 At hjælpe andre med livets mening 216 At finde mening i sit eget liv 220 Appendiks A: Eksistentiel terapi og andre anvendelser 222 Litteraturliste 246 Stikordsregister 254 Download bogens stikordsregister her: Stikoprdsregister.pdf (81 Kb)

Bogen gennemgår tre forskellige psykologiske teorier om, hvad menneskelig lykke vil sige. Først gennemgås den opfattelse, at lykke er en velafgrænset psykobiologisk tilstand af tilfredshed og positive følelser, en tilstand, der kan måles ved enkle spørgeskemaspørgsmål og som i nogen grad menes at kunne fremmes ved bevidste handlinger. Denne opfattelse findes indenfor den traditionelle psykologi, og den er de seneste år blevet mærkbart videreudviklet inden for den positive psykologi. Bogen anerkender det interessante ved denne udvikling, men formulerer også en række kritikpunkter af den pågældende opfattelse. Dernæst gennemgås lykkebegrebet inden for den humanistiske psykologi, hvor lykke ses som den fulde selvaktualisering og realisering af de iboende muligheder og talenter, den enkelte har. Også her anerkender bogen den humanistiske psykologis interessante resultater, men formulerer en kritik af manglerne i denne opfattelse. Endelig formuleres den eksistentielle teori om, hvad lykke er. Her lægges vægt på, at den enkelte ud over sine glædesoplevelser og kreative evneudfoldelser tillige udvikler en evne til at håndtere den modgang, som ingen af os undgår i løbet af livet. Glæderne og modgangen må integreres i en afbalanceret livstilfredshed. Hermed kan findes vej til en mere langvarig og dybtgående lykketilstand, hvis dimensioner beskrives i bogen.

I bogen findes en grundig gennemgang af krisens psykologi og samfundsmæssige perspektiver samt en række nye synspunkter på krisebehandling. Der gives konkrete eksempler på kriseforløb med case-historier. Ifølge den eksistentielle teori giver krisen trods de store psykiske smerter, den kan indebære en væsentlig og særlig mulighed for samtidig at videreudvikle sig selv som menneske og finde et fastere livsgrundlag til resten af ens liv. Bogen beskriver i detaljer, hvad der sker under den proces, det er at gennemleve en krise, samt hvad man kan gøre, for at krisegennemlevelsen bliver så konstruktiv som muligt, hvad enten den foretages på egen hånd, i samtale med venner og familie eller ved professionel hjælp. Den følgende oversigt, som i bogen opsummerer kapitlet om kriser, fortæller i stikordsform de vigtigste punkter i en konstruktiv krisegennemlevelse.

Eksistentielle forfattere og deres vigtigste værker Oversigten omfatter de egentlige eksistentielle psykologer og psykiatere. Desuden omfatter den de vigtigste eksistensfilosoffer og andre eksistenstænkere, primært fra dette århundrede, med hovedvægt på det eksistenspsykologiske indhold i deres tænkning. Ved opslag i bogens stikordsregister vil man kunne se, hvor i bogen de nævnte forfattere omtales. Binswanger, Ludwig, 1881-1966, svejtsisk psykiater Blev født i Kreuzlingen, studerede lægevidenskab og specialiserede sig i psykiatri ved universiteterne i Lausanne, Heidelberg og Zürich. Erhvervede doktorgrad 1907 og var forstander ved Bellevuesanatoriet i Kreuzlingen 1910-1956. Binswanger var først uddannet psykoanalytiker, men udviklede siden den såkaldte eksistensanalyse, som adskilte sig fra Freuds lære ved at benytte analytiske metoder og fremgangsmåder koblet sammen med en teoriforståelse, der byggede på Husserls fænomenologi og Heideggers eksistensfilosofi. Binswanger formåede som en af de få af de analytikere, der afveg fra Freuds lære, at bevare et livslangt samarbejde med Freud. Binswanger søgte i særlig grad at udvikle en fænomenologisk og eksistentiel forståelse af psykotiske tilstande. Hans værker omfatter Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins. Zürich: Niehaus, 1942, og den berømte sygehistorie The case of Ellen West, der indgår i R. May et al. (red.) Existence. New York: Basic Books, 1958. Binswanger betragtes ofte som grundlæggeren af den eksistentielle terapi og som en væsentlig eksistenspsykologisk teoretiker. Hans arbejde er i Europa blevet videreført af Medard Boss og via Rollo May blevet kendt og videreført i USA og England. Bollnow, Otto F., 1903-1991, tysk filosof og pædagog Blev født i Stettin, studerede matematik, fysik og filosofi ved universiteterne i Göttingen og Freiburg. Virkede i perioden 1938-1970 som professor i filosofi, psykologi og pædagogik ved universiteterne i Giessen, Kiel, Mainz og Tübingen. Bollnow søgte at udvikle en filosofisk antropologi, dvs. en filo sofi om menneskets væsen. Han var bl.a. inspireret af Martin Heidegger. Han udviklede beskrivelser af og teorier om fænomener som stemninger, krise, det menneskelige møde og personlig modning. Hans værker omfatter Das Wesen der Stimmungen. Frankfurt: Vittorio Klostermann, 1941, og Existenzphilosophie und Pädagogik. Stuttgart: Kohlhammer, 1959 (dansk/norsk udg.: Eksistensfilosofi og pedagogikk. København: Christian Ejlers Forlag, 1976). Desuden skal nævnes Krise und neuer Anfang. Heidelberg: Quelle & Meyer, 1966 (engelsk udg.: Crisis and New Beginning. Pittsburgh: Duquesne University Press, 1966). Bollnow synes at være ukendt af mange eksistenspsykologer, men hans eksistensfilosofiske og -pædagogiske bidrag er af klar relevans for eksistentiel psykologi og terapi. Boss, Medard, 1903-1990, svejtsisk psykiater Blev født i St. Gallen, studerede i Zürich, Paris, Wien og London. Udnævntes i 1947 til professor ved univer sitetet i Zürich. Med baggrund i stor klinisk erfaring og under stærk indflydelse af den tyske filosof Martin Heidegger udviklede Boss en eksistentiel psykoterapeutisk teori, herunder en fænomenologisk tilgang til drømmetydning. Hans værker omfatter hovedværket Grundriss der Medizin und Psychologie. Bern: Hans Huber, 1970 (engelsk udg.: Existential Foundations of Medicine and Psychology. New Jersey: Aronson, 1994), og Psychoanalyse und Daseinsanalytik. Bern: Hans Huber, 1957 (engelsk udg.:psychoanalysis and Daseins Analysis. New York: Basic Books, 1957). Desuden må nævnes Der Traum und seine Auslegung. Bern-Stuttgart: Hans Huber, 1953, og Sinn und Gehalt der sexuellen Pervasionen. Bern: Hans Huber, 1946. Medard Boss er en hovedfigur i den eksistentielle psykologi og terapi, karakteriseret ved en konsekvent og stringent udviklet position. Han står i dag som den væsentligste kontinentaleuropæiske skikkelse inden for området.

Buber, Martin, 1878-1965, østrigsk-israelsk filosof Blev født i Wien, studerede filosofi ved universiteterne i Wien, Berlin, Leipzig og Zürich. Virkede som professor i filosofi og jødisk-religiøs tænkning i Frankfurt 1923-1933 og i socialfilosofi ved universitetet i Jerusalem 1938-1951. Inspireret af jødisk tænkning udviklede Buber en etik og en filosofi om menneskets væsen baseret på den opfattelse, at det er det dialogiske forhold mellem mennesker, der definerer, hvad mennesket er. Hans værker omfatter Ich und Du. Leipzig-Berlin: Schocken, 1936 (dansk udg.: Jeg og Du. København: Munks gaard, 1964), Dialogisches Leben. Zürich: Gregor Müller, 1947, ogdas dialogische Prinzip. Heidelberg: Lambert-Schneider, 1962. Desuden må nævnes Urdistanz und Beziehung. Zürich: Gregor Müller, 1947, og Begegnung. Autobiographische Fragmente. Stuttgart: Kohlhammer, 1960 (dansk udg.: Møde med mennesker. København: Hasselbalchs Kultur-Bibliotek, 1966). Martin Buber har med sin lære om fællesskabet og dialogens betydning spillet en væsentlig rolle for den eksistentielle psykologi. Han har bl.a. øvet direkte indflydelse på Ronald D. Laing. Bühler, Charlotte, 1893-1974, tysk-østrigsk-amerikansk psykolog Blev født i Berlin og erhvervede doktorgrad i München i 1918. I 1926 grundlagde hun sammen med sin mand (Karl Bühler) det psykologiske institut i Wien, hvor hun blev leder af den børnepsykologiske afdeling. I 1964 deltog Bühler i grundlæggelsen af den amerikanske forening for humanistisk psykologi, i hvilken hun tillige fungerede som præsident 1965-1966. I sit arbejde brød Bühler med psykoanalysens opfattelse af barndommen og udviklede en positiv og dynamisk forståelse af børns psykologi. Udvikling og stræben efter selvrealisering var kodeord for hendes forståelse af menneskets psyke. Hendes værker omfatter Der menschliche Lebenslauf als psychologisches Problem. Göttingen: Verlag für Psychologie, 1959, samt C. Bühler & F. Massarik (red.). The Course of Human Life. A Study of Goals in a Humanistic Perspective. New York: Springer, 1968. Som ledende figur inden for den amerikanske humanistiske psykologi har Charlotte Bühler indirekte banet vej for den eksistentielle psykologiske orientering i USA. Condrau, Gion, 1919-2006, svejtsisk psykiater Blev født i Svejts, studerede medicin i Bern og senere filosofi, psykologi og sociologi i Zürich. Erhvervede doktorgrad i medicin i 1944 og i filosofi i 1949. Har virket som speciallæge i neurologi, psykiatri og psykoterapi og undervist i medicin i Zürich samt i filo sofi ved universitetet i Freiburg. Var tillige formand for den internationale daseinsanalytiske føderation. Condrau var elev af Martin Heidegger og Medard Boss. Hans arbejde var koncentreret om ligheder og forskelle mellem psykoanalyse og daseinsanalyse. Hans værker omfatter Der Mensch und sein Tod. Zürich: Kreuz Verlag, 1991, og Sigmund Freud und Martin Heidegger: Daseinsanalytische Neurosenlehre und Psychotherapie. Freiburg: Universitätsverlag, 1989. Desuden må nævnes Daseinsanalyse. Philosophisch-antropologische Grundlagen: Die Bedeu tung der Sprache. Freiburg: Universitätsverlag, 1989. Gion Condrau videreførte Boss arbejde med eksistensanalyse og stod efter Boss død som områdets ledende kontinentaleuropæiske figur. van Deurzen-Smith, Emmy, født 1951, hollandsk-britisk psykolog og psykoterapeut Blev født i Holland, studerede psykologi, psykoterapi og filosofi i Frankrig. Deurzen-Smith underviser i dag i London på New School of Psychotherapy and Counselling og er grundlægger af og tidligere formand for Society for Existential Analysis. Emmy van Deurzen-Smiths arbejde tager afsæt i en forståelse af menneskelige problemer som resultater af tilværelsens grundlæggende eksistentielle paradokser frem for at søge problemerne i samfundet, kulturen, biologien eller personlig patologi. Hendes værker omfatterexistential Counselling in Practice. London: Sage, 1988 (dansk udg.: Eksistentiel samtale og terapi. København: Hans Reitzels Forlag, 1995), og Everyday Mysteries. Existential Dimensions of Psychotherapy. London: Routledge, 1997 (dansk udg.: Eksistentielle dimensioner i psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag, 1998). Emmy van Deurzen-Smith har været banebrydende ved at forene eksistensfilosofisk tænkning med dagligdags klinisk og psykoterapeutisk arbejde og udtrykke denne integration i et klart, tilgængeligt sprog.

Frankl, Viktor E., 1905-1997, østrigsk psykiater Viktor E. Frankl erhvervede doktorgraden ved universitetet i Wien i 1949 og virkede i mange år som professor i psykiatri og neurologi samme sted. Han blev desuden udnævnt til gæste- og æresprofessor ved flere universiteter i USA, bl.a. Harvard og Stanford. Han har udformet en eksistensorienteret psykoterapi kaldet logo terapi. Med udgangspunkt i psykoanalysen hos Freud og Adler udviklede Frankl sin logoterapi og eksistensanalyse. I sine teorier om menneskets søgen efter livsmening hentede han inspiration i fænome nologien samt i egne erfaringer fra Auschwitz. Hans værker omfatter Theorie und Therapie der Neurosen: Einführung in Logotherapie und Existenzanalyse. München: Ernst Rein hardt, 1968 (dansk udg.: Psykiatri og sjælesorg: Grundlaget for logoterapi og eksistensanalyse. København: Gyldendal, 1971), og Das Leiden am sinnlosen Leben: Psychotherapie für heute. Freiburg: Herder, 1981. Desuden må nævnes Psykologi og eksistens. København: Gyldendal, 1974. Viktor E. Frankl har på overbevisende måde argumenteret for, at stræben efter mening er grundlæggende for mennesket og bør placeres centralt i psykoterapi. Hans bøger har fået meget stor udbredelse. På den måde har han banet vej for og sat dagsordenen for eksistentiel psykologi og psykoterapi, selvom han ikke i snæver forstand har udviklet metoder inden for området. Freire, Paulo, 1921-1997, brasiliansk pædagog og reformator Blev født i Brasilien, studerede filosofi og psykologi ved universitetet i Recife. Underviste siden samme sted og erhvervede doktorgraden i 1959. Freire blev i starten af 1970 erne sekretær for organisationen Education for the World Council of Churches i Svejts og bistod siden adskillige lande med udarbejdelsen af uddannelsesreformer. I 1988 blev han tillige uddannelsesborgmester i São Paolo. Freire arbejder med en socialkritisk tilgang til pædagogik, hvor menneskets livssituation forstås ud fra spændingsfeltet mellem den personlige og den kollektive historie og mellem undertrykkelse og opbrud til frihed. For Freire er der mulighed for frihed gennem læren om livet. Hans værker omfatter Kulturaktion for friheden. København: Christian Ejlers Forlag, 1974, og Pedagogy of the Oppressed. New York: Continuum, 1970 (dansk udg.: De undertryktes pædagogik. København: Christian Ejlers Forlag, 1973). Paulo Freires betydning for eksistenspsykologien knytter sig til hans sammenkobling af eksistenstænkningen med samfunds- og verdenspolitisk tænkning og stillingtagen i store undervisnings- og oplysningsprojekter. Fromm, Erich, 1900-1980, tysk-amerikansk psykoanalytiker og socialfilosof Blev født i Frankfurt, studerede sociologi, psykologi og filosofi. Erhvervede doktorgraden i Heidelberg i 1922 og var fra 1928 til 1931 lektor ved det psykoanalytiske institut i Frankfurt. I 1934 emigrerede Fromm til USA, hvor han underviste på Yale og universiteterne i New York og Michigan og fra 1960 på det nationale universitet i Mexico. Fromm tilhørte neofreudianerne og var optaget af menneskets placering i kultur og samfund. I takt med at mennesket vinder mere frihed, bliver det mere ensomt og fremmedgjort. Fromm ønsker en samfundsindretning, der kan hjælpe mennesket til at udholde den basale konflikt, der skyldes, at det på den ene side er knyttet til dyreriget og derfor nødt til at få sine fysiologiske behov opfyldt, og på den anden side er et menneske med mulighed for at opleve, tænke, fantasere, vælge og forbinde sig med andre. Hans værker omfatter Escape from Freedom. London: Routledge, 1960 (dansk udg.: Flugten fra friheden. København: Hans Reitzels Forlag, 1969), The Sane Society. New York: Holt, Rinehart and Winston, 1955 (dansk udg.: Det sunde samfund. København: Hans Reitzels Forlag, 1953), og To Have or To Be? London: Abacus, 1979 (dansk udg.: At have eller at være? København: Gad, 1985). Desuden må nævnes Man for Himself: An Inquiry into the Psychology of Ethics. New York: Holt, Rinehart and Winston, 1947 og 1964 (dansk udg.: Sjælsharmoni og moral. København: Haase, 1965), The Anatomy of Human Destructiveness. Harmondsworth: Penguin Books, 1977, og The Art of Loving. New York: Harper & Row, 1956 (dansk udg.: Kunsten at elske. København: Hans Reitzels Forlag, 1987). Erich Fromm opfattes normalt ikke som eksistenspsykolog i snæver forstand, men hans teorier er særdeles relevante for det eksistenspsykologiske projekt. Heidegger, Martin, 1889-1976, tysk filosof Blev født i Baden, studerede teologi. Erhvervede doktorgraden i filosofi ved universitetet i Freiburg i 1914 og virkede i en periode som assistent for Edmund Husserl. Han blev ansat som professor universiteterne i Marburg og Freiburg og fungerede som rektor i Freiburg 1933-1934. Heidegger var medlem af

nazipartiet1933-1945. Selvom dette valg med rette er blevet fordømt, står selve hans filosofi som et afgørende bidrag til den moderne tænkning. Heideggers hovedanliggende var ontologiske spørgsmål, som han nærmede sig ud fra Søren Kierkegaards og Friedrich Nietzsches eksistentialisme kombineret med Edmund Husserls fænomenologi. Herigennem undersøgte han problemet om væren (Sein) og menneskelig væren (Dasein). Heideggers værker omfatter Sein und Zeit. Tübingen: Max Niemeyer, 1927 (dansk udg.:væren og tid. Århus: Klim, 2007), og Was ist Metaphysik? Frankfurt: Vittorio Klostermann, 1929 (dansk udg.: Hvad er metafysik? København: Vinten, 1973). Heideggers filosofi har haft indflydelse på Ludwig Binswanger og særdeles stor indflydelse på Medard Boss. Boss og Heidegger arbejdede sammen i mange år. Husserl, Edmund, 1859-1938, tysk filosof Studerede matematik i Leipzig, Berlin og Wien og filosofi i Wien 1884-1886. Efter at have ernæret sig som privatdocent blev Husserl udnævnt til professor i filosofi i Göttingen og senere i Freiburg 1916-1928. Husserl grundlagde fænomenologien, hvis projekt består i at vende sig mod tingene selv uden forudfattede meninger. Erkendelsen opstår i bevidstheds- eller erkendelsesakter, i hvilke fænomenerne viser sig, og beskrivelsen heraf er netop fænomenologi. Ved at undersøge disse akter mener Husserl at kunne finde bevidsthedens grundstruktur, den såkaldte intentionalitet. Hos den sene Husserl kommer begrebet om livsverden i centrum som en forudsætning for andre erfaringer. Hans værker omfatterlogische Untersuchungen I-II. Den Haag: Martinus Nijhoff, 1975, og 1984 (engelsk dg.: Logical Investigations I-II. London: Routledge & Kegan Paul, 1970), og Ideen zu einer reinen hänomenologie und phänomenologischen Philosophie I. Den Haag: Martinus Nij hoff, 1976 (engelsk udg.: Ideas Pertaining to a Pure Phenomenology and to a Phenomenological Philosophy (first book). Dordrecht: Kluwer, 1982). Desuden må nævnes Die Krisis der europäischen Wissenschaften und die transzendentale Phänomenologie. Den Haag: Martinus Nijhoff, 1962 (engelsk udg.: The Crisis of European Sciences and Transcendental Phenomenology: An Introduction to Phenomenological Philosophy. Evanston: Northwestern University Press, 1984). Husserls betydning for eksistenspsykologien ligger især i udviklingen af den fænomenologiske metode, som bl.a. Ernesto Spinelli har videreført. Jaspers, Karl, 1883-1969, tysk psykiater og filosof Blev født i Oldenburg, studerede først jura i Heidelberg og München og senere medicin og psykiatri ved universiteterne i Berlin, Göttingen og Heidelberg. I 1916 udnævntes han til professor i psykologi i Heidelberg og i 1921 til professor i filosofi samme sted. Jaspers rejste senere til Svejts, hvor han fra 1948 under viste ved universitetet i Basel. I sit arbejde tog Jaspers afsæt i en skelnen mellem på den ene side den praktiske håndtering af hverdagen samt den viden herom, der opnås gennem objektiv videnskabelig undersøgelse (Dasein), og på den anden side den autentiske værens eksistentielle rigdom (Existenz). Især det sidste forhold havde interesse, for heri ligger menneskets mulighed for oplevelse af total frihed og grænseløse muligheder, men også risikoen for isolation og ensomhed. Hans værker omfatterexistenzphilosophie: Drei Vorlesungen gehalten am Freien Deutschen Hochstift in Frankfurt a. M. September 1937. Berlin: Walter De Gruyter & Co., 1956, og Allgemeine Psychopathologie. Berlin: Springer-Verlag, 1973. Desuden må næv nes den grundlæggende Philosophie I-III. München: Piper, 1994. Jaspers har udviklet et eksistensfilosofisk system, der i kompleksitet og rigdom kan måle sig med Heideggers. Indtil nu er det imidlertid forblevet forholdsvis uudnyttet, hvad angår den psykologiske anvendelse. Kierkegaard, Søren, 1813-1855, dansk teolog og filosof Studerede filosofi og teologi ved universitetet i København. Kierkegaard afsluttede studierne i 1840. Året efter brød han med sin forlovede, Regine Olsen, og levede herefter i afsondrethed fra omverdenen, mens han udfoldede en enestående skriftlig produktivitet.et gennemgående tema i Kierkegaards arbejder er eksistensens tre sfærer den æstetiske, den etiske og den religiøse der ifølge Kierkegaard eksisterer i et konstant spændingsforhold. Det højeste niveau for menneskets eksistens udgøres af dets erkendelse af behovet for religion som en subjektiv forpligtelse til sandhed. Hans værker omfatter Begrebet Angest. København: Gyldendal, 1993 [opr. 1844], Sygdommen til Døden. København: Gyldendal, 1964 [opr. 1849], og Stadier paa Livets Vei. København: Gyldendal, 1982 [opr. 1845]. Desuden må nævnesphilosophiske Smuler. København: Hans Reitzels Forlag, 1990 [opr. 1844], og Enten-eller. København: Gyldendal, 1988

[opr. 1843]. Selvom den eksistentielle psykologis begreber og metode i dag synes at ligge et stykke fra Søren Kierkegaards, kan hans betydning næppe overvurderes. Samtlige eksistensfilosoffer er præget af og bygger på det grundlag, han har udarbejdet. Laing, Ronald D., 1927-1989, skotsk psykiater Blev født i Glasgow, studerede medicin ved universitetet samme sted. Han praktiserede som psykiater og var tilknyttet Tavistockklinikken i London 1961-1967. Han var med til at stifte Philadelphia Association, som drev en række alternative behandlingssteder for mennesker ramt af psykotiske tilstande, bl.a. det kendte, men omdiskuterede Kingsley Hall. I sit arbejde tog Laing den herskende opfattelse af psykopatologi og behandling af sjæleligt syge, specielt psykotiske mennesker, op til stærkt kritisk overvejelse. Laings position er, at psykotiske reaktioner er udslag af eksistentielle kriser, hovedsagelig opstået pga. defekte interaktionsmønstre i familien, som igen er bestemt af magtforhold i det pågældende samfundssystem. Hans værker omfatter The Divided Self. Harmondsworth: Penguin, 1965 (dansk udg.: Det spaltede selv. København: Hans Reitzels Forlag, 2001), The Politics of the Family. Toronto: Canadian Broadcasting Corperation, 1969 (dansk udg.: Familiens politik. København: Rhodos, 1970), og The Politics of Experience and The Bird of Paradise. Harmondsworth: Penguin, 1974 (dansk udg.: Oplevelsens politik og paradisfuglen. København: Rhodos, 1969). Desuden må nævnes The Self and Others. London: Tavistock, 1961 (dansk/norsk udg.: Selvet og de andre. København: Paludan, 1976), samt R.D. Laing & A. Esterson: Sanity, Madness and the Family. London: Tavi stock, 1964. Laings indsats i eksistenspsykologien ligger især i påvisningen af, at det ad samtalens vej er muligt at leve sig ind i psykotisk væren og kommunikere meningsfuldt med mennesker, der befinder sig i en psykotisk tilstand. May, Rollo, 1909-1994, amerikansk psykolog Studerede teologi på Oberlin College og erhvervede ved en ph.d.-grad i psykologi ved Columbia University i 1949. May var fra 1948 tilknyttet William Alanson White Institute of Psy chiatry, Psychology, and Psychoanalysis og blev i 1955 ansat ved New School for Social Research i New York. Han underviste desuden som gæsteprofessor på Harvard, Princeton og Yale. Kodeordene for Mays arbejde inden for psykologien er autenticitet, ansvar, transcendens, jeg-du-relationer, tilstedeværelse og andre eksistentielle kategorier. Hans værker omfatter The Meaning of Anxiety. New York: Norton, 1977, Man s Search for Himself. New York: Dell, 1953, og The Cry for Myth. New York; Norton, 1991 (dansk udg.:myte og eksistens. København: Gyldendal, 1992). Des uden må nævnes Psychology and the Human Dilemma. New York: Van Nostrand, 1967 (dansk udg.: Psykologien og menneskets dilemma. København: Haase, 1969), Existence. New York: Basic Books, 1958 (dansk udg. (uddrag): Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal, 1971), Love and Will. London: Souvenir Press, 1972 (dansk/norsk udg.:kjærlighed og vilje. København: Forum, 1977), samt The Discovery of Being. New York: Norton, 1983. Rollo May har været en ledende eksponent for eksistentiel psykologi og terapi i USA. Han har som den første amerikaner formidlet tankegangen hos Ludwig Binswanger og Medard Boss og har formidlet den i velskrevne, klart tænkte bøger på engelsk. Merleau-Ponty, Maurice, 1908-1961, fransk filosof Blev født i Rochefort-sur-Mer og studerede filosofi ved École Normale Supérieure i Paris 1926-1930. I 1949 udnævntes Merleau- Ponty til professor i psykologi og pædagogik ved Sorbonne i Paris og i filosofi ved Collège de France i Paris. Han var endvidere med til at grundlægge tidsskriftet Les temps modernes. Under indflydelse af bl.a. Hegel og Husserl forsøgte Merleau-Ponty at sammentænke fænomenologi, eksistensfilosofi og dialektik. Hans tænkning prægedes af spændingen mellem på den ene side det umiddelbare, dvs. sanseligheden og den menneskelige kropslighed, og på den anden side formidlingssammenhængen, dvs. den historiske og sproglige sammenhæng. Hans værker omfatterphénoménologie de la perception. Paris: Gallimard, 1945 (engelsk udg.: Phenomenology of Perception. London: Routledge & Kegan Paul, 1945; dansk udg.: Kroppens fænomenologi. København: Det lille Forlag, 1994), og Le visible et l invisible. Paris: Gallimard, 1964 (engelsk udg.: The Visible and the Invisible. Evanston: Northwestern University Press, 1969). Desuden må nævnes Sens et non-sens. Paris:

Nagel, 1966 (engelsk udg.: Sense and Non-Sense. Evanston: Northwestern University Press, 1968). Merleau- Ponty har spillet en rolle for eksistenspsykologernes forståelse af kropsoplevelser m.m. Nietzsche, Friedrich, 1844-1900, tysk filosof Blev født i Röcken, studerede teologi i Bonn og klassisk filologi ved universitetet i Leipzig. I 1877 udnævntes Nietzsche til professor i filologi ved universitetet i Basel, men måtte allerede samme år opgive stillingen på grund af dårligt helbred. Nietzsche døjede med svigtende helbred resten af sin levetid, hvilket dog ikke forhindrede ham i at skrive adskillige væsentlige værker. Det projekt, Nietzsche står for, består i høj grad i en omvurdering af eksisterende vestlige værdier. Absolutter som sandhed, godhed og det skønne forkastes, og i stedet skal der etableres nye værdier med udgangspunkt i menneskets forestillinger om fri og stærk personlig udfoldelse samt viljen til magt. Hans værker omfatter Also sprach Zarathustra. Ein Buch für alle und keinen. Berlin: Walter de Gruyter, 1990 (dansk udg.: Således talte Zarathustra: En bog for alle og for ingen. København: Lindhardt og Ringhof, 1993), og Jenseits von Gut und Böse. Vorspiel einer Philo sophie der Zukunft. Stuttgart: Reclam, 1988 (norsk udg.: Hinsides godt og ondt: Forspil til en fremtidsfilosofi. Oslo: Dreyers Forlag, 1989). Nietzsches indflydelse på den eksistentielle psykologi er indirekte. Hans begreber om subjektets rolle, udfoldelse, ansvar og valgmuligheder danner baggrund for en række eksistentielle temaer, som er taget op og videreført af andre. Rank, Otto, 1884-1939, østrigsk filosof og psykoanalytiker Blev født i Wien. Erhvervede doktorgraden i filosofi ved universitetet i Wien 1912, samme år som han blev formand for Wiens psykoanalytiske forening og redaktør af tidsskriftet Internationale Zeitschrift für Psychoanalyse. Rank var længe Sigmund Freuds nærmeste medarbejder, men da forholdet i midten af 1920 erne kølnedes, mistede Rank sin status inden for det psykoanalytiske felt. Herefter underviste og praktiserede han i Paris og New York. Rank er kendt dels for sin interesse for individets mulighed for personlig udvikling og selvaktualisering, herunder udvikling af viljen, dels for sin fortolkning af kunstens og mytens betydning for den psykoanalytiske teori. Hans værker omfatter The Trauma of Birth. New York: Harper & Row, 1973 (dansk udg.: Fødselstraumet og dets betydning for psykoanalysen. Frederiksberg: Det lille Forlag, 2002), og Will Therapy and Truth and Reality. New York: Alfred A. Knopf, 1968. Otto Ranks teorier om viljens udfoldelse og udvikling har haft betydning for den eksistentielle psykologi, bl.a. hos Rollo May og Irvin Yalom. Sartre, Jean-Paul, 1905-1980, fransk filosof og skønlitterær forfatter Blev født i Paris, studerede filosofi ved École Normale Supérieure 1924-1929. Som stipendiat ved Institut Français i Berlin studerede Sartre fænomenologi og eksistensfilosofi. Frem til 1944 virkede han som gymnasielærer i Frankrig, hvorefter han udelukkende ernærede sig som fri skribent. I 1945 var Sartre medstifter af tidsskriftet Les temps modernes. Under indflydelse fra bl.a. Hegel, Husserl og Heidegger søgte Sartre at videreudvikle fænomenologiske og eksistensfilosofiske temaer. I sit første hovedværk bestemte han menneskets eksistens som frihed og blev i kraft af sin radikale frihedsfilosofi en hoved figur i fransk eksistentialisme. Hos den sene Sartre ændres frihedsforståelsen i retning af at betragte friheden i en social og historisk sammenhæng. Hans værker omfatter Esquisse d une théorie des émotions. Paris: Herman, 1969 [opr. 1939] (dansk udg.: Skitse til en teori om følelserne. København: Hans Reitzels Forlag, 1997), og L être et le néant. Paris: Gallimard, 1943 (dansk udg.: Væren og Intet. Århus Philosophia, 2007). Desuden må nævnes L existentialisme est un humanisme. Paris, Gallimard, 1996 [opr. 1946] (dansk udg.: Eksistentialisme er en humanisme. København: Hans Reitzels Forlag, 1997), ogcritique de la Raison dialectique. Paris: Gallimard, 1960 (dansk udg. i uddrag: Kritik af den dialektiske fornuft. København: Vinten, 1972). Sartres indflydelse på den eksistentielle psykologi ligger især i hans betoning af frihed, valg og ansvar. Spinelli, Ernesto, født 1949, italiensk-canadisk-engelsk psykolog Blev født i Italien, uddannet i psykologi i Canada og England. Spinelli har ledet uddannelsesprogrammet i psykoterapi ved Regent s College i London og været formand for Society for Existential Analysis. Han

arbejder nu som selvstændig terapeut. Spinelli arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang til psykologien, hvor det på et nyt grundlag bliver muligt at genoverveje gange af psykologiens etablerede teser og problemer. I psykoterapi lægger han vægt på fænomenologisk analyse samt menneskets relaterethed. Hans værker omfatter The Interpreted World: An Introduction to Phenomenological Psychology. London: Sage, 1989, og Demystifying Therapy. London: Constable, 1994 (dansk udg.: Terapi magt og mystifikation. København: Hans Reitzels Forlag, 1998). Desuden må nævnes Tales of Unknowing. Therapeutic Encounters from an Existential Perspective. London: Duckworth, 1997, samtpractising Existential Psychology: The Relational World. London: Sage, 2007 (dansk udg.: Eksistentiel psykoterapi i praksis. København: Hans Reitzels Forlag, 2008). Ernesto Spinelli har bidraget til videreudviklingen af den eksistentielle terapi bl.a. ved en fokusering på fænomenologisk udspørgen og relationsanalyse. Desuden er han aktiv i uddannelsesvirksomhed med udgangspunkt i London. Tillich, Paul, 1886-1965, tysk-amerikansk teolog Blev født i Berlin, studerede teologi og filosofi. Tillich underviste efterfølgende i disse fag ved universiteterne i Berlin, Marburg, Dresden og Frankfurt. I 1933 udnævntes han til professor i systematisk teologi og religionsfilosofi ved Union Theological Seminary i USA. Fra 1956 var han knyttet til Harvard University og University of Chicago. Tillich tager udgangspunkt i tesen om, at religiøse spørgsmål er afledt af menneskets livssituation og derfor er at betragte som et praktisk problem og ikke som et problem, der kan finde sin løsning teoretisk. Nøglen til helbredelse ligger i et genuint møde med andre mennesker, hvor en fortolkning af livet kan opnås i fællesskab. Hans værker omfatter Systematic Theology. Chicago: Chicago University Press, 1951-1964, og The Courage to Be. New Haven: Yale University Press, 1980 (dansk udg.: Mod på livet. Frederiksberg: Anis, 1995). Tillichs betydning for den eksistentielle psykologi ligger i hans udvikling af begreber som livsangst og livsmod. Han har øvet væsentlig indflydelse på Rollo May. Yalom, Irvin D., født 1931, amerikansk psykiater Yalom er praktiserende psykoterapeut og fhv. professor i psykiatri ved Stanford University School of Medicine. Han har i mange år været kendt i fagkredse for sine bøger om gruppe terapi og eksistentiel psykoterapi. Idémæssigt bygger hans arbejde på fire grundliggende vilkår, der er relevante i en psykoterapeutisk sammenhæng: dødens uundgåelighed, friheden til at gøre med vores liv, hvad vi vil, ensomheden som et menneskeligt grundvilkår, og endelig fraværet af nogen på forhånd givet mening med livet. Hans værker omfatter Existential Psychotherapy. New York: Basic Books, 1980 (dansk udg.:eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag, 1998), og The Theory and Practice of Group Psychotherapy. New York: Basic Books, 1970 (5. og nyeste udgave udkom 2005). Des uden må nævneslove s Executioner and Other Tales of Psychotherapy. New York: Basic Books, 1989 (dansk udg.:kærlighedens bøddel. København: Hans Reitzels Forlag, 1994), samt The Gift of Therapy. New York: Harper Collins, 2002 (dansk udg.: Terapiens essens. København: Hans Reitzels Forlag, 2003). Yalom er sammen med Rollo May den vigtigste amerikanske eksponent for eksistentiel psykoterapi. Hans fagbøger har ligesom Mays vundet meget stor udbredelse, og han er derudover internationalt kendt for en række meget roste skønlitterære bøger med psykoterapeutiske temaer, bøger, der også er udkommet på dansk.

"Som læser bliver man således taget ved hånden og ført igennem "alle" livets store spørgsmål, og kan føle sig helt opløftet undervejs. Det er tydeligt, at forfatteren er hjemme i disse spørgsmål[...]" "Alt i alt er jeg dog meget glad for at have læst bogen, og den satte virkelig mange tanker i gang og på plads undervejs. Jeg skal afgjort læse den flere gange. Jeg er sikker på, der vil være noget at hente, hver gang man selv eller en pårørende står i et eksistentielt dilemma." - Julie Albeck, www.auhrisskov.dk "Bogen fungerer særdeles godt i forhold til at indfange menneskets 'ståen i forhold til verden' via de omtalte livsdilemmaer. Hvad betyder fx grænser og modgang for menneskets mulighed for at opleve lykke? Kan kærlighed og aleneværen kombineres? osv." "[...]Personligt kan jeg allerbedst lide det progressive indhold i kapitlet om kærlighed og aleneværen, hvor forfatteren blandt flere andre interessante studier fremhæver Prasinos og Tittlers fund fra 1984: Kærlighedsstil vokser ud af og er en afspejling af individets overordnede eksistentielle holdning." - Irene Christensen, Psykolog Nyt 11, 2010 "Bogen har føltes som at finde en rigtig god ven, der har sagt kloge ord, lyttet til mine ordløse overvejelser, taget mig ved hånden og inspireret mig til at tænke nye tanker om frihed, ensomhed, døden og livets mening. Filosofiske overvejelser i mødet med dagligdagens dilemmaer fortalt engageret og tilgængeligt. Bo Jacobsens nye bog om eksistentielle dilemmaer fortjener superlativerne." - Jorit Tellervo, Palliativt Videncenter, Sygeplejersken 4, 2010 "[...] en spændende bog for den dedikerede læser, og for fagmanden/den studerende er der meget stof at arbejde videre med." - Lis Pedersen, DBC uge 40 2009 Hør Aprospos udsendelserne Sygdom og død og Sundhed og lidelse Hør interview med Bo Jacobsen i 'Tro og eksistens' Læs anmeldelsen fra Dagbladet Arbejderen 22. september 2009 Læs anmeldelsen fra Kulturkapellet fra d. 6. december 2009 Læs anmeldelsen fra DKnyt fra d. 17. december 2009 Læs Interviewet med forfatteren fra Kristeligt dagblad fra d. 4. september 2009. Læs Interviewet med forfatteren fra Weekendavisen fra d. 3. september 2009. Bogens engelsksprogede forlæg er blevet anmeldt og bedømt internationalt med disse formuleringer: Jeg holdt virkelig af at læse denne bog Jeg lærte en masse nyt. Det er en bog, jeg vil vende tilbage til fra tid til anden for faglig og personlig inspiration Hidtil har jeg ikke set mig selv som eksistentielpsykolog, men det gør jeg nu.

tidsskriftet Mental Health, Religion and Culture Forfatteren præsenterer den eksistentielle psykologi på en klar, systematisk og sammenhængende måde Bogen må anbefales til psykologistuderende, psykologer, terapeuter og andre, der er interesserede i samfundsvidenskab og humanistisk videnskab. tidsskriftet Existential Analysis Viser, hvordan den eksistentielle psykologi har direkte betydning for almindelige menneskers liv... en fremragende tekst. International Human Science Research Newsletter Bo Jacobsen giver os en bemærkelsesværdig indsigtsfuld, omfattende og særdeles tiltrængt helhedsfremstilling af dette væsentlige og udbredte fagområde. Bogen er et betydningsfuldt bidrag, der har meget at tilbyde både studerende, forskere og praktikere. Irvin Yalom, psykiater og forfatter, USA Den tidligere danske bog Eksistensens psykologi, som denne bog er udviklet fra og bygger videre på, har fået et antal anmeldelser, som man kan se, ved at klikke her

Den danske bog Eksistensens psykologi kan ses her: http://existence.dk/eksistensenspsykologix.htm Den engelske bog Invitation to Existential Psychology kan ses her: http://eu.wiley.com/wileycda/wileytitle/productcd-047002898x.html Foreningen Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi arrangerer foredrag og seminarer om eksistenspsykologiske emner: http://www.eksistentielpsykologi.dk Society of Existential Analysis arrangerer foredrag, heldagsmøder og seminarer om eksistenspsykologiske emner i London: http://www.existentialanalysis.co.uk The New School of Psychology udbyder efteruddannelse i eksistentiel terapi i Danmark: http://www.tnsop.dk The School of Psychotherapy and Counselling Psychology på Regent s College i London udbyder kurser og uddannelser i eksistentiel terapi: http://www.spc.ac.uk The New School of Psychotherapy and Counselling i London udbyder også kurser og uddannelser i eksistentiel terapi: http://www.nspc.org.uk Nogle af Bo Jacobsens øvrige bøger kan ses her ved først at klikke på publikationer, dernæst på billedet af bogen: http://existence.dk

Bo Jacobsen er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hans særlige forskningsinteresse er eksistentiel psykologi, og han har stået i spidsen for adskillige projekter om psykologiske og eksistentielle problemer. Han er også praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi. Som forfatter har han udgivet en lang række artikler og bøger om psykologiske, sociologiske og pædagogiske emner. Af forfatteren er tidligere udkommet disse bøger: Menneskers livsløb (1976) Erfaring og undervisning (1980, medforfatter) De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme (1981, ph.d.) Krigen, freden og danskerne (1988) Fungerer læreruddannelsen? (1989) Universitetsforsker i Danmark (1990) Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning (1991, disputats) Voksenundervisning og livserfaring, 2. udgave (1998) Eksistensens psykologi (1998) Kræft og eksistens (1998, medforfatter) Videnskabsteori, 2. udgave (1999, medforfatter) Hvad er god forskning? (2001) Danske forskningsmiljøer (2001, medforfatter) Mød eleven (2003, medforfatter) Den vordende demokrat (2004, medforfatter) Socialrådgiveren på arbejde (2008, medforfatter) Invitation to Existential Psychology (2008)