I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning"

Tilde Kirkegaard
8 år siden
Visninger:

1 I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010

Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt perspektiv Verden som objekt A. bevægelse. B Menneske, masse, energi, tid, rum,.

2 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt perspektiv Verden som objekt A. bevægelse. B Menneske, masse, energi, tid, rum,... Livsverden Subjekt At måle, forklare, bevise det generelle, evidente eller objektive gennem biologien, fysikken, lægevidenskaben; objektiverende, generaliserende, empirisk, udefra værende, neutral, død.

3 Sum, ergo cogito: et antropologisk, fænomenologisk perspektiv på bevægelse Subjekt Verden At beskrive, belyse, forstå det mimetiske, kommunikerende, sansende, essentielle eller levende.

4 Bevægelse som menneske verden dialog Mennesket og verden er relative væsener og relationen er princippet i deres væren. (Sartre 1993, 547) Relationen foregår gennem bevægelsesdialoger, som bliver synlige gennem bevægelsens form, adfærd og funktion.

5 Vi lærer ikke bevægelse, men vi lærer at bevæge os i vores omverden i forhold til visuelle, auditive og taktil kinæstetiske informationer om genstande i deres rummelige anordning. Forudsætning for menneskelig aktivitet er sammenhængen mellem sansning, perception og egen-bevægelse.

6 Vi kan ikke percipere bevægelse i sig selv. Bevægelse er usynlig for os. Vi kan kun percipere kroppe eller genstande, som på en eller anden måde er i bevægelse. Bevægelse forstås her som den intentionelle energi, der sætter en dialog i gang mellem mennesket og den materielle og sociale verden. (Buytendijk 1956, s. 4).

7 Det konstante ved bevægelse er energi. Energi skal forstilles som noget ufatteligt i almindelighed, fordi den er det uforanderlige i alt forandring, der kan perciperes (Buytendijk,1956, s. 3). Bevægelse er energi og således i et epistemologisk fænomenologisk perspektiv en mulighedsbetingelse a priori for erfaringsdannelse og derfor en transcendental kategori ligesom rum og tid.

8 Vi lærer ikke bevægelse, men vi lærer at bevæge os i vores omverden Det er ikke enkelte bevægelser efter princippet try and error der bliver lært, men en strukturering af legemernes bevægelse i forhold til de synlige, hørbare og mærkbare, genstande i dets rummelige anordning. Vi er aldrig ved en begyndelse, begyndelsen er altid slutpunktet af en forudgående bevægelse. Al bevægelse foregår i overgange og skift. Cæsuren er problemet. (Straus, 1956, s. 264 ff.)

9 Sansning og perception Sansninger er teoretiske konstruktioner. (Gallagher/Zahavi 2008, Merleau-Ponty 1974) Betragter vi en hvid punkt på en homogen baggrund. Punktet perciperes som en figur. Punktet kan kun perciperes på grund af baggrunden. Figur og undergrund er afhængig af hinanden for at kunne blive perciperet. Hver for sig kan de ikke blive perciperet. Helheden gør først, at jeg kan se de enkelte dele som helhed... Når vi forsøger at tænke på en isoleret sanseindtryk, så viser det sig som umulig. Ren sansning er ren kvalitet, men ren sansning er at sanse intet og således kan vi ikke opleve umiddelbar ren kvalitet.

10 Gennem sansemodaliteter foregår kommunikation mellem subjekt og verden. Hver sansemodalitet giver os et delaspekt af verden. Sanselige indtryk kan sammenfattes til en enhed, fordi sanserne er kommunikationsmåder. Med hver modalitet er jeg i kontakt med verdenen som helhed på en anderledes måde. Med hver modalitet kan gør mig et delaspekt af den samme verden tilgængeligt. (Straus 1956)

11 Sansesystemer, der har at gøre med bevægelse SANSE- SYSTEM ENERGI MODALI- TET Det auditive lydbølger klang, ton, lyd Det visuelle Lysbølger farve, form som afbildning, størrelse, stedforandring Det taktile Det kinæstetiske Det vestibulære Lydbølger gennem luften Lysbølger i form af varme, tyngdekraften gennem tryk, bevægelse bevægelse Form, flade, tekstur, volumen, vægt, temperatur Tyngdekraften, egen kropslighed Orientering egen kropslighed SANSERNES ERFARINGSFELT Samtidighed (tale/høre), ingen gentagelse, højt lavt, ingen mulighed for afbrydelse, flygtigt, rytme, mulighed for at lukke, virtuel Fjerne nærhed, højde brede, perspektivitet. Lys mørke, Overblik over rummet, hastighed mulighed for at lukke, virtuel Punktuel perception, tidsintensiv, fokuserende, realitetsgivende receptiv og aktiv, Balance livsnødvendigt Muskeltonus, Genstandenes modstand, reel, livsnødvendigt kroppens position: forholdet mellem hoved-krop-genstand, horisontal, vertikal, rotation, RUM præ dimensional genstandsløs, 2 Dimensio-nal ydre verden 3 Dimensional, det taktile rum, grænseområdet mellem ydre verden og egen kropslighed Kropslige rum Kropslige rum TID Nutid, Tidsrum, underordnet tiden nutid nutid, nutid, nutid,

12 Sanseindhold skal erfare opfattelse. Gennem vores opfattelse vinder sanseindholdet et aktuel og meningsgivende betydning, således at en fysisk genstand kommer til præsentation. Vores opfattelse gør det muligt, at vi får en relation til genstanden, at sansernes indhold bliver reel og således præsent som perception.

13 Ved perception kommer det an på, at den viser os noget, ved bevægelse, at den fører os til noget. At vise og at føre er ikke modsætninger. At vise tillader et valg, ved at føre, er der valgt.

14 Litteratur: Buytendijk, Frederik.J.J.: Allgemeine Theorie der menschlichen Haltung und Bewegung. Springer- Verlag 1956 Gallagher, Shaun/Zahavi, Dan: The Phenomenological Mind. En Introduction to Philosophy of Mind and Cognitive Science. Routledge 2008 Merleau-Ponty, Maurice: Phänomenologie der Wahrnehmung. 6. Auflage Walter de Gruyter & Co Sartre, Jean-Paul: Væren og intet. Et essay om fænomenologisk ontologi. Forlaget Philosophia 2007 Straus, Erwin: Vom Sinn der Sinne. Ein Beitrag zur Grundlegung der Psychologie. Zweite, vermehrte Auflage 1956 Weizsäcker, Viktor von: Der Gestaltkreis. Theorie der Einheit von Wahrnehmung und Bewegen. 5. unveränderte Auflage. Georg Thieme Verlag 1986 (1940) Slut

Relaterede dokumenter

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at