Carl R. Rogers og den signifikante læring
|
|
- Daniel Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring, der også går under betegnelsen transformativ læring, er en af de fire læringstyper, som består af den: Kumulative læringstype. Assimilative læringstype. Akkomodative læringstype. Transformative læringstype. Læringstyperne relaterer til læringens tilegnelsesproces og er karakteriseret ved deres forhold til de mentale skemaer, som organiserer vores viden, forståelse, tænkning og hukommelse. De fire læringstyper realiseres i forskellige sammenhænge og fører til læring af forskellig karakter og med forskellige anvendelses- eller transfer- muligheder, med andre ord, overførelse af læring fra en sammenhæng til en anden (Knud Illeris: Læring, s.63). Den transformative læringstype Den transformative læringstype er af mere kompliceret og vidtgående karakter end de andre nævnte læringstyper. Den tidligste betegnelse: Katarsis, som Freud udviklede i slutningen af 1800 tallet, benævnt for det psykiske gennembrud, en vellykket psykoanalyse kunne udløse. Historisk set er det en læringstype, der længe har været kendt inden for psykoterapien, men ikke forstået i relation til læringsbegrebet og noget, der har med skolegang og undervisning at gøre. (Illeris, 2007: Læring s. 58)
2 Carl R. Rogers UniversityCollege Syddanmark Side 2 af 5 Carl R. Rogers var en af de første der relaterede et sådant gennembrud til læringsforståelse og han er især kendt for hans begreb signifikant læring. Amerikaneren Carl Rogers ( ), professor ved University of Chicago, beskæftigede sig hovedsageligt med psykologi og psykoterapi. Han er en central skikkelse indenfor den humanistiske psykologi og beskæftigede sig bl.a. med sammenhængen mellem psykoterapi og læring, som er noget af hans mest omfattende arbejde. Han udviklede bl.a. fremgangsmåderne klient-centreret terapi og studenter-centreret undervisning. Det var også i denne sammenhæng han udviklede begrebet om signifikant læring (Illeris, 2007: Læring s. 58). Transformativ læring og signifikant læring Det skal nævnes, at der er flere tilgange til begrebet, transformativ læring, signifikant læring værende en af dem. Ifølge Illeris skal begreberne signifikant-, ekspansiv-, transitorisk- og transformativ læring forstås som udtryk, der fra forskellige perspektiver grundlæggende dækker den samme læringstype. (Illeris, 2007: Læring s. 60) Rogers signifikante læring Transformation mobiliseres i mere usædvanlige sammenhænge end de andre læringsformer. Læringstypen er af mere vidtgående og kompliceret art og den er derfor også mere krævende og belastende. Hvornår forekommer signifikant læring? Man engagerer sig kun i signifikant læring når man står overfor en krise. Ofte en krise af eksistentiel karakter som er uomgængelig. Kan kun finde sted når den lærende er kommet ud i en situation eller udfordring som rækker ud over hvad man på sit eksisterende personlige grundlag kan klare eller hvor der ikke findes nogen anden udvej der opleves som bæredygtig. Læringen kan forekomme som et pludseligt gennembrud eller gennem en længerevarende proces. Kan forekomme ved at man har en uddannelsesmæssig baggrund der modsvarer de krav som en læring af denne karakter indebærer. Ofte drevet af den lærendes egen indsats og stædighed, når voksenuddannelserne udløser en sådan læreproces.
3 Side 3 af 5 Hvordan påvirker signifikant læring individet? Ved signifikant læring omstruktureres et større antal skemaer samtidigt (med relation til alle læringens 3 dimensioner: Indholds-, drivkraft- og samspilsdimensionen). Signifikant læring indebærer en ændring i selvets organisation, adfærd, holdninger og personlighed. Signifikant læring kan være smertefuld og indebære forstyrrelser både i individet og systemet. Signifikant læring kan medføre problemer i forbindelse med selve læringen eller med at opgive bestemte etablerede læringsskemaer. Denne slags læring, som indebærer ændringer i selvets organisation og i selvopfattelsen, kan virke truende og er tilbøjelig til at fremkalde indre modstand. Ifølge Eraut udvikles der gennem transformativ læring personligheds integreret viden, som der frit kan associeres til i alle subjekt relevante sammenhænge. Facilitering af signifikant læring en uddybning og diskussion Rogers ser mennesket som havende et naturligt potentiale for at lære, det er nysgerrigt af natur, medmindre denne nysgerrighed bliver dæmpet af dets oplevelser i uddannelsessystemet. Endvidere, postulerer han, at signifikant læring kun kan finde sted når indholdet af læringen bliver opfattet som havende en relevans for individets egne formål. Med andre ord lærer mennesket kun de ting, som opretholder eller forstærker samt forbedrer dets eget selv. ( Rogers teori om signifikant læring kan knyttes til eksistentialismens første princip, at mennesket først eksisterer, er til, viser sig i verden og, at det herefter defineres. Dersom mennesket, således som eksistentialisten opfatter det, ikke kan defineres, vil det sige, at det fra først af intet er (eksistensen går forud for essensen). Den humanistiske psykologi kan til en vis grad siges at bygge på eksistentialisme - og som Sartre siger: Eksistentialisme er humanisme (Jean-Paul Sartre 1946: Eksistentialisme er en humanisme). Man kan sige at Rogers teori om signifikant læring, knytter sig tæt op af dette princip ved, at læringstypen er med til at forme os, under de omstændigheder der er signifikante for os, dermed sagt, at vi har en fri vilje. Dette vil i teorien sige, at der for et individ, såfremt det behager individet, er åbne døre - hvis det behager individet, må det være signifikant og derved lærer det noget gennem det?
4 Side 4 af 5 I denne sammenhæng vil det være oplagt at stille spørgsmålet: Når børn ikke lærer, er det så fordi det ikke er signifikant for dem? Hvornår ved vi der er tale om signifikant læring frem for eksempelvis kumulativ læring, som Rogers ser som den anden vej? Selvom vi godt kan følge og forstå Rogers teori om signifikant læring kan den i praksis synes svær udførbar, og målbar, især fordi den har med drivkraftdimensionen at gøre (motivation, følelser og vilje). Teorien kan med andre ord fremstå kompliceret, fordi den ikke alene kan forklares på et grundlag af fornuft og erfaring. Signifikant læring i praksis Rogers mener at vi på størstedelen af vores skoler og på alle uddannelsesniveauer er låst fast i en traditionel, konventionel tilgang til læring, der gør signifikant læring usandsynlig, hvis ikke umulig (Illeris, 2012: 49 tekster om læring s. 154). Spørgsmålet er så, hvordan vi som lærere gør det muligt at få eleven til at stå overfor oplevelsen af den signifikante læring. Siden motivation og drivkraft kan ses som de bærende elementer i forhold til signifikant læring kunne man i praksis f.eks. vælge at sætte fokus på at udføre motivationsfremmende undervisning. Dette kan gøres på forskellige måder: Motivation er noget underviseren kan skabe eller tilføre eleven. Det kan opstå i mødet mellem nogle konkrete elever og et konkret undervisningsindhold/opgave. Det kan ske i en arbejdsproces, som eleven hen ad vejen bliver interesseret i hvis han eller hun bliver holdt til ilden. Og det kan være påvirket af hele forholdet mellem den konkrete skoles kultur, miljø, imødekommenhed osv. (Kristensen, 2011: Gyldendals Pædagogik Håndbog). Ud fra vores undersøgelser omkring Rogers teori, vurderer vi, at hans teori i sig selv ikke er tilstrækkelig i forhold til selve undervisningen. Processen for den signifikante læring er som sagt meget kompliceret og svær, både at måle og udføre. Den kræver et individ, der er i en situation eller sammenhæng, hvor det er åben for denne indre proces. Som lærer kan det derfor være svært at facilitere denne læring og overføre den til praksis. Rogers teori kan dog være et godt supplement til den almindelige undervisning og man kan søge inspiration i teorien omkring den signifikante læring.
5 Litteraturliste UniversityCollege Syddanmark Side 5 af 5 Illeris, K. (2007). Læring (2 udg.). Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). Hvad er læring. I K. Illeris, 49 Tekster om læring. Samfundslitteratur. Kristensen, H. J. (2011). Pædagogisk psykologi: Udvikling, læring og motivation. I H. J. Kristensen, & P. F. Laursen, Gyldendals Pædagogikhåndbog (1. udg.). København: Gyldendal A/S. Sartre, J.-P. (2005). Eksistentialisme er en humanisme (5. udg.). (A. Thuborg, Ovs.) Danmark: Gyldendals Akademisk.
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereOm Illeris læringsteori
Om Illeris læringsteori af Tom Ritchie Indledning I Læring (2006) præsenterer Knud Illeris en revidereret udgave af sin bog Læring aktuel læringsteori i spændingfeltet mellem Piaget, Freud og Marx (1999).
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs merePsykoterapiens hovedtraditioner
Psykoterapiens hovedtraditioner Psykoanalyse og psykoanalytisk Oplevelsesorienteret Systemorienteret terapi Adfærds- og kognitiv terapi Lig med Den humanistisk, eksistentielle terapitradition 1 Den oplevelsesorienterede
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereLæringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereKNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN
KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN LÆRINGSTYPER TILFØJENDE LÆRING - kumulation: opstart af et mentalt skema - assimilition: tilføjelse af nye elementer FORANDRINGS-LÆRING
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSemester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2008-3. semester, Hold X. Efteråret 2009
august 2009 Kursets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde Semester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2008-3. semester, Hold X. Efteråret 2009 Undervisere: Psykologi: Gitte
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Læs mereSemester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester. Efterår 2011
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde Semester: Socialrådgiveruddannelsen,
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereOpmærksomhed. Fag: Indstillingsopgave i psykologi. Vejleder: Dorte Grene. Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921
Opmærksomhed Fag: Indstillingsopgave i psykologi Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning Der snakkes ofte i folkeskolen om
Læs mereHerunder ses en oversigt over dét materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ses en oversigt over dét materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed 1 Eksaminationsgrundlag
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereRO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER
FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereTilpas forstyrrelse i læringsprocessen
VIA University College Opgaveløser: Hanne Christensen Modultitel: Forandrings- og læreprocesser Modulnummer: 191110201 Vejleder: Niels Henrik Krause-Jensen Antal anslag: 23.998 Dato/år: 23. april 2010
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereMine overvejelser under forberedelsen af oplæget
Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog
Læs mereHvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen
O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereNVR konference: Realkompetence University College Lillebælt
NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereKursets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde
september 2010 Kursets titel: Fagområde 2: Det psykologiske og psykiatriske fagområde Semester/årgang: Socialrådgiveruddannelsen, SOC 2009 - Hold X, 3. semester. Efterår 2010 Undervisere: Psykologi: Gitte
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereIntro til Design to Improve Life
Intro til Design to Improve Life Søren Peter Dalby Andersen Erfaring Folkeskolelærer i 10 år Naturfagligkonsulent i Hvidovre Kommune Projektleder på ScienceTalenter i Sorø Projektleder i Jet-Net Medstifter
Læs mereDaniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs merePersonlighedsbegrebet. Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer
Personlighedsbegrebet Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer Plan Personlighedsbegrebet Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelse Hvordan kan man være den samme person over længere tid? Hvorfor er individer
Læs mereBachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425.
Bachelor 2013 Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425 Side 3 Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Problemformulering...
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 14 Herning HF
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2016-2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe/fagpakke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 14 Herning HF
Læs mereLæring i praksis gennem undervisning og forskning
Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution HF og VUC, IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi
Læs mereDifferentieret undervisning
Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereDet enkelte menneske og gruppen. Familien tilknytning, udvikling, opdragelse og kultur Ungdom, læring, kognition og motivation
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C David Walther Strand PSC01 Titel 1 Titel 2 Titel 3 Det enkelte
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mere1. Indstillingsopgave
1. Indstillingsopgave Fag: Matematik Vejleder: Janne Olsen Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Emnebegrundelse...2
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereCoaching i et nyt læringsperspektiv
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv
Læs mereLærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen
Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:
Læs mereHvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august
Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet 1 Program Oplæg om praksisnær undervisning mellem metoder og fagpersonlighed Refleksionscafe Hvad stiller det af
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mere