Notat om høring af samarbejdsaftale på demensområdet i Region Syddanmark

Afdeling: Økonomi- og planstaben, Øk.konsulentafd. Udarbejdet af: Kurt Krog Pedersen Journal nr.: 2-41-1-00484-2006 E-mail: Kurt.krog.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 27. maj 2010 Telefon: 6541 1545 Notat om høring af samarbejdsaftale på demensområdet i Region Syddanmark 1. Baggrund. Region Syddanmark har udsendt samarbejdsaftale på demensområdet i Region Syddanmark til høring i bl.a. sygehusvæsenet. Samarbejdsaftalen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark (DAK) og har bestået af repræsentanter fra kommunerne, psykiatrien og somatikken i Region Syddanmark, almen praksis samt interesseorganisationer. Arbejdsgruppens formål var at udarbejde en samarbejdsaftale på tværs af sektorer. Hensigten var en samarbejdsaftale, der sikrer borgere i Region Syddanmark smidige forløb ved udredning, behandling og opfølgning af demenssygdomme. Samarbejdsaftalen for demensområdet i Region Syddanmark tager udgangspunkt i allerede eksisterende aftaler mellem de tidligere amter og kommuner. Aftalens fokus er samarbejdsfladerne mellem sektorer. Da fokus i samarbejdsaftalen er at beskrive ansvarsområder og sektorovergange mellem region, kommuner og praksis tages der ikke inden for den regionale indsats stilling til, om en ydelse leveres i somatisk eller psykiatrisk regi idet arbejdsfordelingen vil kunne være forskellig inden for hovedfunktionerne/sygehusenhederne. Regionen udarbejder sideløbende et sæt kliniske retningslinjer, der mere indgående beskriver indholdet af det regionale tilbud. Aftalen indgår som en del af det samlede sundhedsaftalekompleks, der sætter rammerne for samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor og er forankret i grundaftalens afsnit om indsatsen for mennesker med sindslidelser. De regionale repræsentanter i arbejdsgruppen er udpeget af henholdsvis Sundhedsafdelingen i Regionshuset og Psykiatriens ledelse. Udpeget og deltagere i arbejdet fra OUH har været: Lene Wermuth, specialeansvarlig overlæge neurologisk afdeling og Demensklinikken Søren Jakobsen, ledende overlæge, geriatrisk afdeling, OUH-Svendborg Annette Lolk, specialeansvarlig overlæge psykiatrisk afdeling, gerontopsykiatrisk team OUH og Demensklinikken (udpeget af Psykiatrien) Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark godkendte høringsudkastet 16. marts 2010 1.1 Målgruppe for samarbejdsaftalen. Målgruppen for aftalen er det sundhedsfaglige personale på sygehuse, praksisområdet og i kommunerne. Aftalens indhold retter sig mod personer med mulig -, let -, middel -, og svær demens, i primær sektor og sekundær sektor. Dog varetager regionens oligofreniteams som hovedregel udredning og behandling af demens hos udviklingshæmmede personer. 2. Høringsrunde april-maj 2010. Høringsparterne er ifølge Regionen: Kommuner Sundhedsområdet i Region Syddanmark Psykiatriområdet i Region Syddanmark Side 1/ 10

Praksisudvalget i Region Syddanmark Alzheimerforeningen Ældresagen Høringsfristen er den 28.maj 2010. På OUH blev høringsmaterialet modtaget den 22.april og kort tid derefter sendt til høring hos nedenstående afdelinger med den bemærkning, at afdelingernes høringssvar skulle være afhandlet med vedkommende afdelings kontaktdirektør: - Demensklinikken (selvstændig klinik under afd.n) - Afdeling N - Afdeling G - Odense - Afdeling G - Svendborg Der er modtaget høringssvar fra ovennævnte afdelinger den 17.5. med undtagelse af afd.n, der henholder sig til afdelingens ledelsesrepræsentant i Demensklinikken, hvor den anden ledelsesrepræsentant har sin anden halve stilling i Psykiatrien. Høringssvarene er gengivet i efterfølgende bilag 3. En sammenfatning af høringssvar fra afdelinger på OUH Som nævnt under punkt 1 er formålet med samarbejdsaftalen at sikre, at patienter i Region Syddanmark med mulig demens sygdom får det samme udrednings- og behandlingstilbud i hele Regionen, hvor fokus for samarbejdsaftalen er at beskrive ansvarsområder og sektorovergange mellem region, kommuner og praksis. Det bør her sikres at værdi grundlaget er i overensstemmelse med værdigrundlaget for Region Syddanmark. Der reflekteres over at videregivelse af oplysninger ikke er beskrevet klart i forhold til gældende regler i forhold til Sundhedsloven kap 9. 41 Stk 2 og 3 og 42. ( 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, 42. Samtykke efter 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. 41, stk. 3.(2007) Samarbejdsmodellen beskriver arbejdsfordelingen mellem region og kommune, hvor den praktiserende læge er udpeget som tovholder for patienten. Udredning og behandling af patienter med demens foregår i lokale regionale demensenheder i et samarbejde mellem geriatri, neurologi og gerontopsykiatri. Region Syddanmark stiller endvidere en regional specialiseret demensenhed til rådighed, hvor der er behov for yderligere specialisering og second opinion, hvilket findes velplaceret på OUH. Som specialiseret regionsfunktion for demensudrednng vil dette kræve adgang til såvel SPECT/PET undersøgelser. Der er efterfølgende planlagt at udarbejde kliniske retninglinier for demensbehandling i regionen, hvor der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe mhp. udarbejdelse af disse. Der er her et stort ønske fra geriatrien om at deltage i denne arbejdsgruppe. Demensklinikken på OUH har netop været ude i en høringsrunde, hvor en af konklusionerne var at demenskoordinatorerne havde en oplevelse af flere indgange til hospitalet for demens og her så man gerne kun en indgang for patienter med demens på OUH. Psykiatrien vil gerne fastholde matrixorganisationen, som samarbejdet mellem somatik og psykiatri er forankret i. Ventetider var acceptable, dog burde kapacitet tilpasses det stigende antal ældre. Side 2/ 10

Ansvarsfordelingen for opsporing, udredning/undersøgelse og behandling er beskrevet i et flowdiagram, hvilket i væsentlig grad er i overensstemmelse med det eksisterende for Samarbejdsmodellen for Fyns Amt med enkelte undtagelser, som senere vil kunne indskrives i de kliniske retningslinier for demens. Dette vil også gælde den konkrete udredning og behandling af demens som skal følge tidligere udarbejdede MTV rapport om demens samt evidensbaserede behandlingstilbud. Vedrørende punkt 3.3 opsporing ved somatisk sygehus/psykiatrisk afdeling. Der bør tilføjes at: Patienter, der i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling i en somatisk eller psykiatrisk afdeling, får stillet en demensdiagnose skal ikke efterfølgende henvises til udredning i den regionale demensenhed. Endvidere findes det ikke relevant at epikrise sendes fra psykiatrisk afdeling til demensenheden som skrevet i samarbejdsaftalen. Det synes meget vigtigt at udarbejdelse af kliniske retningslinier foregår i et samarbejde mellem psykiatri, geriatri og neurologi, samt almen praksis, så den arbejdsgruppe som er udpeget til denne opgave vil kunne varetage denne tværfaglige arbejdsopgave på fineste vis med hensynstagen til samtlige specialer mhp at opnå bedste kvalitet i udredning og behandling af den demente patient. 4. Overordnede konkluderende bemærkninger og indstilling Direktionen har i mødet den 26.maj behandlet høringssagen og kan tilslutter sig de sammenfattende betragtninger i afsnit 3 og ser det samtidigt som fagligt og ledelsesmæssigt hensigtsmæssigt, at den regionalt specialiserede demensenhed placeres på OUH. Det vil være en naturlig forlængelse af det hidtidige forløb og kunne styrke tværfaglig forskning indenfor området. Herudover ønskes den somatiske deltagelse styrket i det videre arbejde vedr. patientforløb specielt ønskes også afdeling G i Odense inddraget i det videre arbejde. Side 3/ 10

BILAG høringssvar fra afdelinger på OUH HØRINGSSVAR fra Demensklinikken, OUH Den 17.5.10 Vi har drøftet Den Regionale samarbejdsaftale for Demens i Demensklinikken og har følgende kommentarer: Punkt 1.4.1 Videregivelse af oplysninger. Afsnittet finder vi uklart. Punkt 4.4 Specialiseret regionsfunktion for demensudredning. Funktionen er mere ressourcekrævende end basisudredning, for at demensklinikken kan løse denne opgave i tilstrækkeligt omfang vil det kræve øget ressourcer og/eller reduceret optageområde for hovedfunktion, desuden vil det kræve adgang til SPECT/PET undersøgelser. Ellers har vi ikke yderligere kommentarer. MVH Afdelingsledelsen DemensKlinik OUH Overlæge Lene Wermuth og Annette Lolk Kløvervænget 10, 4 sal DK - 5000 Odense C HØRINGSSVAR fra Afdeling G OUH - Svendborg Den 17.maj 2010 Hermed høringssvar til udkast til samarbejde på Demensområdet i Region Syddanmark Som jeg tidligere har meddelt har jeg selv siddet med i arbejdsgruppen, og er derfor med til at gennemarbejde høringssvarerne. Arbejdsgruppen er primært nedsat på foranledning af styregruppen for demensudredning her på Fyn, og jeg sidder med i denne styregruppe, hvor overlæge Annette Lolk fra Psykiatrisk afdeling er formand. I første omgang var det vores hensigt at lave et fælles patientforløbsprogram, men i den aktuelle arbejdsgruppe valgte man i første omgang at fokusere på en samarbejdsaftale, hvilket jeg mener er rimeligt, da samarbejdsaftalen skal danne baggrund for det fremtidige patientforløbsprogram for demensudredningen i Region Syddanmark. Formålet med at nedsætte denne gruppe var at sikre, at patienter i Region Syddanmark med mulig demenssygdom får det samme udrednings- og behandlingstilbud i hele Regionen. Side 4/ 10

Der hvor jeg mener man måske kunne sætte nogen spørgsmålstegn i den udsendte samarbejdsaftale er, at det bærer præg af, det er psykiatrien som sidder for bordenden og at somatikken kun er repræsenteret ved reelt to personer: undertegnede samt specialeansvarlig overlæge, Neurologisk afdeling Lene Vermouth. Hvorimod psykiatrien er rigt repræsenteret (fremgår af side 4). Værdigrundlaget hedder: Respekt, Faglighed og Ansvar, og her mener jeg, man burde have lagt sig noget tættere op ad værdigrundlaget for Region Syddanmark. Ligeledes punkt 1.4. Samtykke: her skriver man godt nok, at man henholder sig til sundhedsloven, og det er også korrekt, men det der bliver pointeret i sundhedsloven, er at man ikke længere skal bede om samtykke. Når patienterne går over sektorgrænserne, under forudsætning af at det personale som får informationerne har tilknytning til patientens aktuelle behandlingsprogram. Derfor mener jeg måske godt, man i afsnit burde have pointeret at patienterne ikke skal give samtykke, og så komme med undtagelserne. På side 7, pkt. 2.1.2: Det er godt at det er pointeret at aftalen bygger på en model, hvor Geriatri, Neurologi og Gerontologi er organiseret i tværfaglige demensenheder., og at man ikke lægger op til at beskrive samarbejdet man at det må være op til de enkelte demensenheder lokalt at beskrive dette. Desuden synes jeg det er godt, at man i pkt. 2.1.3 har beskrevet en Regional specificeret demensenhed. Jeg synes det er helt ok at den ligger på OUH, og med de forpligtigelser, der er beskrevet. Flowdiagrammet s. 9 ligner meget det flowdiagram som forefindes for udredning på Fyn, så det kan vi selvsagt ikke have nogen kommentarer til, da vi synes, det er velfungerende. Ang. pkt. 5.1 hvor der står anti-demensbehandling; som det er i dag er det sådan, at der skal søges tilskud fra lægemiddelstyrelsen til anti-demensbehandling, og tilskuddet kan kun søges af speciallæger i enten neurologi, psykiatri eller geriatri. Spørgsmålet er, når patenterne i 2011 udløber på anti-demensbehandling, om man laver reglerne om fra lægemiddelstyrelsens side, men jeg synes, det er fint, det står som det gør. Det var lidt kommentarer i denne rækkefølge og ikke stillet op som et egentligt høringssvar, da jeg går ud fra i gøre det, når I samler svarerne for hele OUH. Er der yderligere spørgsmål er I velkomne til at ringe til mig Venlig hilsen Søren Jakobsen Ledende overlæge Side 5/ 10

HØRINGSSVAR fra Afdeling G OUH - Odense Den 17.maj 2010 Efterfølgende svar er udarbejdet af specialeansvarlig overlæge ph.d. Karen Andersen-Ranberg, som varetager demensudredningen i afdeling G ved OUH. Vi identificerer en del ældre med mistanke om demenssygdom når indlægges med akut somatisk sygdom og samtidigt delirium. I det sammenhængende patientforløb hvor forebyggelse skal indgå er det derfor naturligt, at vi til byder at se denne patientgruppe af somatisk syge ældre til demensudredning efter 1-2 mdr uden at involvere den praktiserende læge i henvisningen. Vi skal iøvrigt anmode om at overlæge Karen Andersen-Randberg, som repræsentant for geriatrisk afdeling ved OUH, tilknyttes arbejdsgruppen som skal beskrive patientforløbsprogrammet for demensudredning. venlig hilsen Lars Erik Matzen Ledende overlæge, klinisk lektor geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital ------------------------------------ Vedr. Samarbejdsaftale på demens området i Region Syddanmark. Udarbejdet 4. maj 2010. Overordnet mål med samarbejdsaftale (kopieret): Fokus for samarbejdsaftalen er at beskrive ansvarsområder og sektorovergange mellem region, kommuner og praksis. Der tages ikke stilling til om ydelserne leveres i somatisk eller psykiatrisk regi. Skal sætte rammerne for samarbejdet; forankret i grundaftalens afsnit om indsatsen for mennesker med sindslidelser, kapitel 7. Supplerer den psykiatriske samarbejdsaftale og Sam:Bo. Kommentarer fra KAR i kursiv. Der refereres i det efterfølgende til samarbejdsaftalens punkter. 1.4.1:.hvis borgeren ikke selv besidder evnen til at give informeret samtykke, kan samtykke gives af pårørende eller evt. en værge. Der bør stå PROXY, hvilket betyder en nærtstående person. Er fravigelses-begrebet i krav om samtykke tilstrækkeligt beskrevet? Dækker det kun fra primær til sekundær-sektor eller begge veje? 2.1.1 Den praktiserende læges rolle: opsporing af demente. Er ikke tilstrækkeligt konkretiseret. Når den praktiserende læge kontaktes mhp udredning for demens hvem kan kontakte den praktiserende læge? Side 6/ 10

3. afsnit: Man kan fejlagtigt få den opfattelse at den praktiserende læge kan stille diagnosen! Det nævnes først klart langt senere i dokumentet. For den uvidende person kan det blive fejlopfattet her. 4. afsnit: Den praktiserende læge skal selvfølgelig være tovholder for patienten, men i begyndelsen bør det være den diagnosticerende enhed, der også bør følge op, initialt, på den demente pt. ved indledning af specifik antidemensbehandling. Den praktiserende læge kan således ikke være ansvarlig for hele forløbet, men bør først være det når medicinen er kørt ind. Det må være den diagnosticerende enhed der opstarter relevant behandling og henviser til den kommunale demenskoordinator funktion, når der er stillet en diagnose, hvis ikke pt. allerede er i kontakt med demenskoordinatoren, ligesom det er den diagnosticerende enhed der skal rådgive om mulighederne for vejledning og støttende tilbud hos de lokale interesseorganisationer, gerne i samarbejde med kommunen s demenskoordinatorer. En diagnostisk udredning for demens må ikke stå alene, men skal ledsages af grundig og relevant information til patienten og de pårørende. Man kan blive bekymret for om de praktiserende læger kan holde sig opdateret om nye tiltag indenfor demensoplysning, ligesom det vurderes at den praktiserende læge ikke har tid til at give grundig og relevant information til patienten og de pårørende. 2.1.2. En lokal regional demensenheds opgaver. (Her finder man det eneste sted i dokumentet, hvor geriatri er nævnt!) Det beskrives klart i aftalen at arbejdsdelingen mellem de 3 specialer ikke er beskrevet! Men at samarbejdsaftaleni stedet skal suppleres af et sæt regionale kliniske retningslinier for opgavevaretagelse, udrednings- og behandlingsindsats i demensenhederne. Det er her kampen om patienterne vil være. Vil det sige at det i Odense vil være Demensklinikken? Eller skal vi have nedfældet kliniske retningslinier for hvem der varetager opgaven i Odense? Der er risiko for at geriatrien i Odense ikke bliver involveret, eller at vi bliver involverede ved at levere lægepersonale til Demensklinikken. Det nævnes at modellen forudsætter etablering af en sådan enhed, men træder i kraft på det eksisterende grundlag (altså Demensklinikken?), og at organisationen tilpasses løbende modellen. Principielt kan jeg godt se at det vil være en god idé med at have en fælles demensklinik, men så skal geriatrien behandles ligeværdigt med gerontopsyk og neuro. Det er ikke tilfældet nu. På den anden side, så vil mange af vore ptt. have behov for anden udredning af mere somatisk karakter ved siden af, og at skulle gå i 2 ambulatorier er ikke godt. Løsningsforslag? At Demensklinikken lægges fysisk ned i tilknytning til Geriatrisk Daghospital, hvor vi vil have mulighed for at konferere ptt., ligesom det kun vil være et sted de skal komme til udredning. Opgaverne for en lokal regional demensenhed, uanset organisation er - Diagnostisk udredning i samarbejde med primærsektor betyder det så at vi skal bede de praktiserende læger om at lave MMSE, CTC og relevante screeningsblodprøver inden henvisning til GD? - Behandling og opfølgning i samarbejde med primærsektor Der er behov for ensartede retningslinier for opfølgning; p.t. er de forskellige for Demensklinikken og GD. - Forebyggelse af komplikationer og unødvendige indlæggelser adgang til gerontopsykiatriske team? Det er vel mere praktiserende læger der skal ind her? Side 7/ 10

Vi, dvs. sekundærsektoren, vil jo oftest have sluppet pt. på dette tidspunkt. Jeg forestiller mig, at der her er tale om ptt., der udvikler adfærdsmæssige forstyrrelser. De bør ses af e.l. først, oghjemmeplejen/plejepersonalet må sørge for at have elimineret somatiske årsager jf. bilag 4 (punkt 8.4). Og hvordan defineres en unødvendig indlæggelse? 2.1.3 Regional specialiseret demensenhed Second opinion vil være glimrende placeret ved en Regional specialiseret demensenhed, der både rummer neurologi, gerontopsykiatri, og geriatri, og dette vil naturligt nok være en funktion for OUH s Demensklinik, der i forvejen i princippet har alle 3 specialer repræsenterede. Denne enhed kan være ansvarlig for udvikling, men bør ikke automatisk være ansvarlig for forskning, selvom udvikling og forskning ofte hører sammen. Forskning skal dermed være i den afdeling som tager initiativet og får midlerne. Fx kunne man forestille sig at vi fik videreudbygget dette i GD regi. Så skal vi på ingen måde være underlagt Demensklinikken. 2.2.1 De kommunale opgaver 2. afsnit: Jeg forstår ikke 2. afsnit. Det er vel ikke afhængigt af udredning og evt. behandling om kommunen etablerer pleje- og omsorgstilbud? Der vil være nogen som nægter at blive udredt, eller hvor egen læge ikke finder grund til videre udredning, men hvor der er visse kognitive deficit, som nødvendiggør pleje- og omsorgstilbud. 3. afsnit: Hvordan sikrer kommunen sig at der bliver fulgt kontinuerligt op på en dement borgeres behov for pleje og omsorg? Jeg synes at det bør skrives ind på en eller anden måde. Det er jo ikke alle demente der har hjemmepleje, og de siger måske nej tak til forebyggende hjemmebesøg. Flowdiagram: Det vil ofte være familien der tager borgeren med til egen læge for at få hjælp til udredning af kognitiv dysfunktion uden om hjemmeplejen. Der er ingen pil fra familie til egen læge. Sidste kolonne: Ved opdagelse af kognitiv dysfunktion anbefales det at borgeren henvises til egen læge for at gennemgå demensudredning. Det bør ikke gælde de afdelinger der har diagnosticeringskompetencen, altså psykiatriske, neurologiske og geriatriske afdelinger, med mindre de ikke har eller er involveret i en lokal regional demensenhed. Man får det indtryk af 3. kolonne at de praktiserende læger kan stille diagnosen og iværksætte behandling. Der bør skelnes mellem diagosticering og opstart af behandling i den lokale regionale enhed, og senere opfølgning, når behandlingen er veletableret, ved egen læge. Afsnit 3.2 Opsporing ved egen læge. 2. afsnit: Det er ikke kun andre tilstande der kan give kognitiv dysfunktion. Det kan ligesåvel være medicin med med anticholinergbivirkning eller CNS deprimerende effekt (morfika, benzodiazepiner) eller alkohol overforbrug. Jeg synes at man bør nævne medicin: om der kan være tale om andre tilstande eller bivirkninger til medicin, som kan give mentale svækkelser (burde hedde kognitiv svækkelse!) Sidste afsnit i 3.2: Forudsættes det at egen læge tager kontakt til pårørende for at indhente yderligere information? Det er for vagt formuleret i dette afsnit om at indhente tilladelse til at kontakte pårørende og kommune. Afsnit 3.3, 2. afsnit: Side 8/ 10

Det bliver lidt af en pædagogisk opgave at få andre somatiske afdelinger til at henvise pt. og dennes pårørende om mulighederne for udredning. Lægerne vil være de ringeste hertil. Plejepersonalet er nok bedre gearet til dette og via Sam:Bo. Epikriserne vil næppe have sådanne observationer med, endsige kunne dokumentere hvilke oplysninger der er givet til patienten vedr. kognitiv vurdering ved egen læge. 3. afsnit: Hvis pt. udskrives fra psykiatrisk afdeling sendes epikrise til den praktiserende læge samt demensudredningsenheden. Hvorfor kun fra psykiatrisk afdeling? Hvorfor ikke tilsvarende fra geriatrisk afdeling, som fx på afd. G, OUH, hvor pt. henvises til demensudredning i eget regi og dette beskrives i epikrisen. Afsnit 4.1; 4. afsnit: Vedr. kommunens opgaver ved mistænkt demente uden nære pårørende, så beskrives det at kommunen har et særligt ansvar for at yde en støttende indsats under udredningen. Udtrykket støttende er for vagt. Det bør indskrives at kommunen bør agere som en proxy og deltage i møderne med det lægefaglige personale. Afsnit 4.2: Det bør indledningsvist nævnes at den praktiserende læge kan screene for demens, men ikke diagnosticere demens. Det fremgår ikke klart, ligesom flow-diagrammet kan give indtryk af at de praktiserende læger godt må behandle demens. 1. afsnit: Det forudsættes at al primær udredning sker ved egen læge. Det har vi tidligere opponeret i mod. Det synes stadigt ikke rimeligt at en pt. der under en akut indlæggelse i geriatrisk regi mistænkes for at have en demenssygdom, skal tilbage til egen læge, når en lang række af de screeningsundersøgelser der tages af e.l. i forbindelse med demensudredning, allerede er taget i geriatrisk regi. Desuden har den geriatriske afdeling kompetencen til at diagnosticere demenssygdom. Afsnit 4.2.2: Og hvis der ikke er nogen pårørende, bør der så ikke være en tilstede fra hjemmeplejen, hvis pt. modtager hjælp fra hjemmeplejen? Afsnit 4.3.1: Indkaldelsesbrev i kopi til pårørende kan blive vanskeligt hvis 1) der ikke er nogen pårørende, 2) patienten nægter deres deltagelse og 3) den indkaldende læge ikke kender de pårørendes adresse, endsige har tid til at indhente sådanne oplysninger. Hvem har ansvaret for at indhente disse oplysninger? Hvis pt. er kendt i kommunen, vil disse formentlig have oplysningen. Kan sådanne oplysninger lægges ind i Sam:Bo? Afsnit 4.3.2, 1 linie: Hvis der ikke er tegn på demens afsluttes kontakten til pt., og der gives besked til egen læge. Hvor er vi henne i forløbet her? Demenskoordinatoren? Den lokale regionale demensenhed? Bør præciseres. Afsnit 5.1, 3. afsnit: For demente i en stabil antidemensbehandling, uden komplicerende adfærdsforstyrresler kan antidemensbehandlingen overgå til egen læge. Betyder det at ptt. med adfærdsforstyrrelser skal følges i sekundær sektoren? Klare retningslinier udbedes. 3. afsnit, sidste linie: Det er hver 15. måneder ifølge Lægemiddelstyrelsens regler, ikke hver 12. måned som indskrevet i teksten. Det kan der imidlertid være gode grunde til. Side 9/ 10

Afsnit 5.2.1; 7. afsnit: Jeg mener ikke at sygehusafdelingen bør vide noget om ændringer i kommunale tilbud til den demente, hvis pt. er afsluttet fra sygehusafdelingen. Det bør udelukkende være den praktiserende læge, med mindre sygehusafdelingen fortsat er involveret. Afsnit 6.2.1; 2. afsnit: Vedr. udvikling af demens fra middelsvær til svær: kan egen læge ikke blot afslutte behandlingen? Det kan opfattes lidt som om der skal en behandlingsændring til? 7.4, sidste linie: proces for information til praktiserende læger og psykiatriske afdelinger. Hvad med de somatiske sygehusafdelinger? 8.2 Målgruppe for enkelte dele af hovedfunktionen, punkt 3: Geriatrien er slet ikke nævnt. Burde det ikke være relevant hvis man har en almen forværring både somatisk og psykisk, som fx delir symptomer hos en dement patient, hvor deliret er udløst af en somatisk sygdom? 8.4 Skema: Årsagssøgning: tilføjes urinretention? infektion? Synsreduktion? Objektive fund: blærescanning/engangskateterisation Side 10/ 10