Missions-Nyt 57. årgang, nr. 2 - sommer 2015 Ansvarshavende udgiver: Missionsfonden af 4/5 1964 Harpevej 14 DK-3650 Ølstykke Telefon 47174040 missionsfonden@gmail.com www.missionsfonden.dk Giro 613-9450 Bank 9570-0006139450 ISSN: 0903 2312 Oplag: 3.500 stk. Redaktion og layout: Svend Lohse Tryk: Trykkeriet Friheden ApS, Thisted Missions-Nyt udkommer 4 gange om året og sendes gratis til fondens brugere og alle, som måtte ønske det Missionsfonden foretager en overordnet vurdering af det indkomne materiale til hvert enkelt blad. Artiklernes indhold og formuleringer er på skribenternes eget ansvar Missionsfonden af 4/5 1964 Missionsfondens bestyrelse: Elly Lohse Bruun (e.bruun@mail.dk) Fagotvej 13 A 2730 Herlev, Tlf: 44917009 Lis Christensen (lis@lisstig.dk) Vodroffs Tværgade 4, st.th. 1909 Frederiksberg C, Tlf. 91988784 Kenneth Kühn (kenneth@nkmetropol.dk) Bendstrupvej 5 2650 Hvidovre, Tlf. 36770798 Annelise Matina Larsen (mafl@live.dk) Gultentorpvej 81, Nøvling 9230 Svenstrup J, Tlf. 98314643 Christian Petersen (ec@heaven.dk) Sandholtvej 4 2650 Hvidovre, Tlf. 36770688 Gardar Ragnarsson (gardar@mail.dk) Lemkær 4, Kirke-Hørup 6470 Sydals, Tlf. 74416092 Administration og regnskab: Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke Forsidebillede: Kirke og menighed i Nepals bjerge Indhold 3 4 7 8 12 14 16 17 20 22 24 26 29 30 35 Leder: af Lis Christensen Irland af Agnete og Tony Simpson Peru af Helmi og Felipe Castro Nepal af Gert Mailand og Joel Raburn Filippinerne af Abby og Peter Capili Hansen Tyrkiet af Per og Annette Svenningsen Tilbage til Danmark af Torben og Yurika Kristensen Nyt fra Zambia af Clara Marie og Peter Pedersen Mere nyt fra Zambia af John og Tove Thomsen Kenya af Birgitte og Søren Pedersen Slangebid af Tabitha og Torkild Jensen, Tanzania Fængselsmission af Karsten Møller m.fl. På rejse i Mellemamerika af Linda Mortensen Missionshjørnet af Kenneth Kühn Missionsadresser Side 2
Leder af Lis Christensen Han er opstanden ja, Han er sandelig opstanden! En præst i folkekirken udtalte for en tid siden, at han ikke troede på opstandelsen. Der har så været nogle samtaler med biskoppen i den anledning. Vi fejrede påsken for en måneds tid siden og blev igen mindet om denne hilsen, de første kristne hilste hinanden med. Det var ikke kun til påske, denne hilsen blev brugt nej, det var hver gang en kristen mødte en anden kristen. Kære venner, jeg vil minde jer om det budskab om Jesus, som jeg forkyndte for jer, som I tog imod, og som nu er grundlaget for jeres tro. Det er på grund af det budskab, I får lov at gå ind til det evige liv, hvis I da holder fast ved det ord, jeg forkyndte for jer ellers var det forgæves at I kom til tro. Kernen i det budskab, jeg gav jer,sådan som jeg selv hørte det og tog imod det, er, at Kristus døde for vores synder i overensstemmelse med, hvad der står i Skrifterne, at han blev begravet og at han på den tredje dag blev oprejst fra de døde, som der står i Skrifterne - Sådan skriver Paulus cirka år 55 i 1. Kor. kapitel 15. Apostlene lagde lige stor vægt på forkyndelsen om Kristi forsoningsdød som på forkyndelsen af Kristi opstandelse. Det var selve kernen i det kraftfulde budskab: at døden var overvundet. Jesu død var ikke kun en martyrs død. Det var Gud, der opvakte Jesus ved en kraftfuld handling udefra. Det var ikke en kraft indefra, der fortsatte livet. Gud godtgjorde, at offeret for dine og mine synder var fuldstændig tilstrækkeligt. I Romerbrevet 10 vers 9-10 gøres det helt klart, at det er hjertes tro på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, der giver det evige liv. Det er opstandelsens budskab, der giver håb i fortvivlelse, i trængsel, i farer og nød. Det er opstandelsens budskab, at vi skal opstå, ligesom Han er opstået. Lad os ikke tøve med at fortælle budskabet, om at Han er opstanden. Du kan også læse bladet Missions-Nyt på www.missionsfonden.dk Side 3
Irland af Agnete og Tony Simpson Fra vores udpost i Congo. Børnene baner vejen og en modstander overvindes I 4 år er 3 små søskende kommet til kirken i Kimwenza til morgenbøn kl. 5 hver eneste morgen. De bor i en slags hus lavet af blikplader og skrammel. Forældrene har ikke vist interesse, tværtimod. Så hver morgen stod børnene op helt alene og kom i kirken - i hele 4 år! Men de sidste få måneder er børnenes mor begyndt at komme med i kirke. I forrige uge blev hun døbt. Gud være lovet for denne sejr. Hver uge telefonerer Alberto til folk i Kimwenza - til mindst 2 personer for at få helt rigtig fat i sammenhængen! Han forbereder sig ihærdigt i de sidste par måneder før han tager af sted og skal være der i hele juli måned. Når han ankommer til Congo, skal han være rede med alt, ikke alene med forkyndelse og undervisning. Skolen skal Nogle af lederne i Kimwenza ved kirkedøren. Manden tv. leder børnearbejdet med over 100 børn. Pastor Nestor i den grå jakke og doktor Dieudonne de fattiges doktor som også er evangelist udvides, alle officielle papirer skal i orden, samt utroligt meget andet skal ordnes. Der er kun lidt tid til at spise og sove - desuden går han i fare både nat og dag, så vi beder om al mulig guddommelig beskyttelse, samt om helbred og kræfter. Ejendommen i Cork Vi har betalt købsprisen på 420.000 Euro. Istandsættelsen og en vis ombygning er godt i gang. De midler vi har tilbage til istandsættelse er dog yderst begrænsede. Men vores gode bror Kevin, der arbejder som missionær blandt de rejsende folk her, er kvalificeret bygmester og har også arbejdet med kirkebygninger i England. Han mener, han kan spare os for mange, mange tusinder (som vi ikke har!!) i stedet for at Side 4
Tony sammen med Kevin på 1. salen i den nye kirkebygning få engageret et firma, som koster i dyre domme. Hovedparten af ejendommen er på 1. sal og er i god stand. Der er dog en lille, lavere del af taget som skal løftes samt toiletter, som skal flyttes. Om 1. salen fyldes, vil der være plads til cirka 300 personer - foruden nogle børne- og ungdomslokaler. Stueetagen ud til gaden har kun halvt så stort et areal. Flere skillevægge skal ryddes, men her vil der være mange muligheder for evagelisation - eftersom Gud vil kalde de rette arbejdere til at gøre det, og det beder vi om. Vi priser Gud for, at vi nu endelig er kommet så vidt, som vi er, efter at vores kirke har været hjemløs i 12 år. Så vi beder og fortsættes på næste side Samling hos Kevin (med guitaren). Under de mest vanskelige forhold forsøger han altid at opmuntre eller vinde nogen for Jesus Side 5
Her bor Kevin med sin familie i udkanten af Cork. De bliver ofte bedt om at flytte, og må så finde et nyt sted at slå sig ned. arbejder og regner med, at Gud vil hjælpe med alle resterende behov. De rejsende folk I de sidste 2 år har vi haft den store glæde at se så mange af de rejsende folk møde Gud og blive forvandlede ved Evangeliets kraft, ja, der har været store forvandlinger - også i meget store familier. En stor del at dette skyldes Kevin s utrættelige arbejde med at besøge familierne og de enkelte, samt det møde han holder hver tirsdag, som er særligt tilpasset dem og deres kultur. Der kommer mange, også nogle af de, der endnu ikke kommer i kirken. Kevin har helt usædvanlige evner og gaver til at omgås folk, samt få dem til at stille spørgsmål og komme med deres egne indlæg - også børnene er inddraget i det hele. Alt dette forøger jo travlheden i ugens løb, men det har været sådan en glæde at kunne være med og hjælpe til, samt bede for de, der ønsker forbøn - og så er der jo også flere, som trænger til besøg m.m.! Det er helt sikkert, at fjenden gør alt for at angribe Kevin og få ham fjernet herfra. Sær- ligt de sidste 8-9 måneder har Kevin være udsat for et helt utroligt pres - også fra sider, hvor det ikke burde ventes. Desværre er han lige blevet nødt til at rejse tilbage til England med sin familie i næste uge - selv om han vil komme tilbage hertil, frem og tilbage, for at have opsyn med vores ejendom og istandsættelsen. Vi håber og beder til at Kevin s fravær bliver meget midlertidigt. Alle i kirken vil savne ham og familien. Der er mange blandt de rejsende, som er helt ulykkelige over, at han er blevet tvunget til at tage herfra. De beder meget om, at han vil kunne komme tilbage snart, og de har grædt - for hvad vil der ske med deres børn og unge, som netop nu er begyndt at komme med på vejen? Der er ingen af os andre, der kan gøre det gode arbejde, som Kevin har gjort, og som er blevet så brat afbrudt. Så vi vil gerne sende et S.O.S. om forbøn for Kevin, at der hurtigt må blive en løsning på hele denne situation. I mellemtiden vil vi arbejde og bede og stole på at Gud vil hjælpe på de forskellige fronter. Tony og Agnete Simpson Projekt 5076 i Missionsfonden Side 6
Peru af Helmi og Felipe Castro Kære venner! I går var en god dag (det er vel alle, men nogle dage glæder mere end andre!). Doris, som er gift med præsten i Cuzco, og som var med hele familien på forkælelseslejren i Puno, ringede grædende til mig. nene! Det koster omkring 3 måneders løn pr. barn! Doris fik snakket ud og så bad vi... Jeg fik sendt sange og akkorder til den unge præst ved Puno. Hun har haft det godt efter lejren, hvor vi bad for astma, men i forgårs havde hun haft det skidt, også med allergiske reaktioner. Til sidst var hun faldet om, og hendes mand tog hende med på hospitalet. Desværre bliver man ofte ikke specielt godt behandlet her af lægerne. De sagde, at hun er helt rask, og det er psykisk betinget. Så de foreslog stærke piller... Det er nok begge dele, psysisk og fykisk! Der er alt for meget pres på hendes liv,, og hun var desperat. Hun har faktisk 3 heltids arbejder: sit hjem med børn, som lærer og så menigheden! Samt de økonomiske problemer, for i disse måneder er det altid et mareridt, når skolerne begynder, og der skal købes materialer, uniformer og bøger til bør- Side 7 I dag henter han det i Puno. Den 23. har de deres 3. samling for præsterne og ledere, og når han nu kommer til byen, måtte jeg udnytte det til at sende penge til hans udgifter - samt lidt til at han kunne købe noget til deltagerne den 23. for at glæde dem! Samtidig sendte jeg lidt til Doris...! Om aftenen ringede hun og fortalte, at hun havde det meget bedre! Man trænger nogle gange til at få luft og få grædt ud og tale med nogen! Ærgeligt at jeg er nogle tusinde kilometer derfra... Svært at give knus over telefonen! Jeg fik også lige hjulpet nogen oppe nordpå og i Lima! Hvor er der mange muligheder i dag med alt det tekniske! - og som sædvanligt har jeg opmuntret Charo, som nu er total udkørt efter et hårdt slag med at få ministrene til at gøre noget mod narkotikasmugling. fortsættes på næste side
Det hårdeste er, at de ikke kan gøre noget... Alle er i lommen på mafiaen. To præstefamilier ringede for at takke og sige, hvor meget vi betyder for dem, og hvordan de føler sig velsignet. Det glædede mig også rigtig meget. jeg føler, at det såede ord i mange liv nu vokser og gror. Kærligheden er det, som giver de bedste renter! Jeg følte, at det var en dag, hvor mange var blevet opmuntret - mest mig for at få lov til det! Jeg fik også købt et nyt lager af bøger til at give væk... Det er noget, som går ret hurtigt! Så købte jeg blomster til Dronning Margrethe! Eftersom hun er så langt væk, tog jeg imod dem på hendes vegne! Ja, der er jo nogle ofre, som man må bære!!! I aften har jeg et gruppemøde for de nye overklassekvinder... De er alle skilte, separeret med hjerterne fyldt med vrede og kamp... Jeg tror faktisk, at der er flere skilsmisser her nu - end i Danmark... De havde været så glade for Felipes prædiken i søndags Jeg elsker at tjene Jesus! Tak, at I gør det muligt! Helmi og Felipe Castro Projekt 5079 i Missionsfonden Nepal af Gert Mailand og Joel Raburn Mandag den 6. april tog Gert Mailand og Joel Raburn fra Evangeliekirken, Worsåesvej 5 på Frederiksberg, af sted på en 12-dages tur til Nepal, dels for at aflægge privat besøg i Kathmandu hos Rashmira og Kaji Maharjan, som i mange år har været Gert Mailands personlige venner, og dels for Joel Raburns vedkommende at undervise ved forskellige konferencer og seminarer. Kaji og Rashmira har et stort menighedsplantningsarbejde i gang i det tidligere meget lukkede land, hvor befolkningen overvejende er hinduer og buddhister. Det er ikke tilladt offentligt at forkynde det kristne budskab, men man kan godt konvertere til kristendommen ved officielt at udfylde en erklæring. Side 8
view ud over Katmandu Siden midt i halvfemserne, hvor der blev givet en vis frihed til selv at vælge sin religion, har Kaji og Rashmira plantet 106 menigheder, dels i Kathmandu, hvor der også er en bibelskole, dels ude i bjerglandsbyer i landområderne, som i mange tilfælde kun kan nås til fods, da infrastrukturen i landet er meget dårlig. Der undervises i ernæring, sundhed og hygiejne (Rashmira er uddannet sygeplejerske) samt læsning og skrivning. En stor del af befolkningen er stadig analfabeter. Næstekærlighed er et fjernt begreb for hinduerne, som tror på reinkarnation, og de spørger forundrede, hvorfor man kommer med hjælp på denne måde. Svaret er så, at det er en del af den kristne tro at række ud til andre, og dette bevirker, at mange tager imod Jesus og oplever, at han gør en forskel i deres liv. Kaji og Rashmira har desuden gennem årene taget 10-12 forældreløse børn til sig, som nu er ved at være voksne og i gang med uddannelser med det klare sigte at være med til at opbygge og tjene deres land. Det var dette arbejde og disse mennesker, Gert og Joel skulle ud at møde, for Gerts vedkommende for fjerde gang siden 1998. Og det var virkelig på rette sted til rette tid, ikke mindst i lyset af det, der fortsættes på næste side Side 9
skete en uge efter, at de kom hjem, hvor et stort jordskælv ramte Nepal. Heldigvis er vennerne derude sluppet med livet i behold, men de må opholde sig i det fri af frygt for nye rystelser. Fra den 6. april til den 11. april 2015 var Gert Mailand og jeg fra Evangeliekirken på Frederiksberg på missionsrejse i Nepal. Gert Mailand har kontakt til kirkeplantere i Nepal. Kontakten blev etableret, da to nepalesere i 1998 var på studiehold på Mariager Højskole gennem Demokratifonden. I årene siden er arbejdet vokset fra en enkelt menighed i Kathmandu til 106 menigheder over hele Nepal. Besøget i Nepal var en stor opmuntring for os. Det var, som der står i salme 133, godt og herligt at sidde sammen som brødre og høre om arbejdet. Da vi kom hjem, havde vi fornemmelsen af, at vi havde fået mere med os hjem fra dem, end vi kunne give dem. Men alt dette var ikke i tankerne under besøget. Så det blev medvirken ved en kvindekonference, gudstjenester og seminarer med bibelundervisning, som er et stort behov, - desuden samvær og fællesskab med de lokale, som virkelig var sultne efter Guds ord. Og nu står det hele så i en meget tragisk og voldsom situation med behov for hjælp til genopbygning og ny udvikling efter jordskælvet. Vi forstår ikke Guds veje, men vi må stole på, at han også har dette i sin hånd. Evangeliekirken har besluttet at støtte arbejdet, og andre er velkomne til at være med. Gert Mailand - Det var inspirerende at høre om, hvordan de går ind i et nyt område og tilbyder sundhedskurser og juridisk rådgivning. Når folk kommer på disse kurser, bliver de nysgerrige og begynder at spørge dem om, hvem de er. Direkte adspurgt må man gerne svare og fortælle, at man er kristen og om troen på frelsen igennem Jesus Kristus. Derefter begynder folk at tage andre med, som trænger til forbøn, og som de kristne nepalesere siger: så tager Gud over og begynde at vise sin herlighed. Næste trin er at etablere en husmenighed. Når den begynder at vokse, er opfordringen at begynde og Joel Raburn fortsætter... Side 10
i bjergene omkring dem, som så også er begyndt at plante menigheder længere ude i bjergene. Næsten 20 menigheder er det blevet til i dag. Socialt engagement er også en del af arbejdet i Nepal at lægge budgetter og spare penge op, så der er mulighed for at de kan købe materialer til at kunne bygge en kirke. Det står de nystartede menigheder selv for, og igennem processen lærer de om Gud som deres forsørger. Vi besøgte en menighed ude på landet i dalen, hvor jordskælvet ramte her for nylig. Pastoren havde oplevet, at da hans kone døde, var der ingen, som kunne hjælpe ham. Ifølge deres tro er alt forudbestemt, og det var forudbestemt, at hun skulle dø tidligt. Han mødte Pastor Kaji, vores vært, hørte om Jesus og blev frelst. Derefter kom han på Pastor Kaji s bibelskole i Kathmandu og mødte sin nuværende kone. Efter en tid på bibelskolen rejste de tilbage til dalen og startede et menighedsarbejde op uden nogen hjælp eller støtte. Kirken med det blå træværk på billedet er et af resultaterne. Desuden har de plantet flere menigheder At lære Kaji s menighed i Kathmandu at kende var til stor velsignelse for os. Vi var sammen med ungdommen i menigheden og hørte dem fortælle meget inspirerende om deres tro. Den ene efter den anden fortalte om, hvordan de er igang med en uddannelse med henblik på at få arbejde i staten og på den måde bringe frelsen til samfundet. Korruption er et stort problem i Nepal, og deres store ønske er at kunne vise, hvem Jesus er ved at være en medarbejder, som man kan stole på og regne med. De ønsker at vise Nepal, at der er en anden måde at leve på. En uge efter vi kom hjem, blev Nepal ramt af det værste jordskælv i 80 år. Det har kostet mange livet, og behovene er store. Men meldingerne fra dem er, at Gud forsat viser sin magt og herlighed og bringer frelse til Nepal. Situationen åbner nye døre og muligheder for deres arbejde i Nepal. Som David skrev i salme 133, var det så godt at sidde sammen med brødre og høre om, hvad Gud har gjort og er i gang med at gøre i Nepal. En trosstyrkende velsignelse. Projekt 5021 i Missionsfonden, mrk. Nepal Side 11
Filippinerne af Abby og Peter Capili Hansen Vores missionsarbejde er blevet mere og mere fokuseret på provinsen Leyte, som jo blev smadret fuldstændigt af en orkan for et stykke tid siden. Her bor mange fattige bønder og fiskere. Vores arbejde har base i det sydlige Leyte, hvor Angel Relief virkelig gør en forskel i det lokale samfund. Vi oplever, at mange filippinerne og deres politikere gerne vil involvere sig i arbejdet og hjælpe med at udvikle det. Mennesker bliver forvandlet, og børn får evangeliet ind fra de er helt små, af Angel Relief frivillige, som underviser i diverse arrangementer. Det første missionsteam kommer til juni og skal bo i missionshuset og i telte i haven. De kommer fra vores hjemkirke i Manila. En stor Metodistkirke, som vi har arbejdet med i mange år. Vores Mad-program til de allerfattigste er også under udvikling og får støtte af viceborgmesteren. På Filippinerne er det meget vigtigt med den lokale politiske støtte. Det er en blåstempling af vores arbejde og vigtigt, når vi også har store Gospel Crusades, hvor vi prædiker evangeliet om Jesus Kristus. Undervisning af børnene Det er et lille mirakel. Det vi startede her for et par år siden, er ved at udvikle sig et vigtigt missionsarbejde for den lokale befolkning i Southern Leyte. Fattige børn modtager mad gennem vores Mad-program* Side 12 Holdet af frivillige undervisere Og netop Gospel Crusades er noget vi kommer til at gøre endnu mere på Filippinerne. Både i kirker og på åbne pladser. i Southern Leyte har vi haft møder i vores missionshus med forskellige evangeliske kirkeledere, som er positive over at arbejde sammen med os på disse Gospel Miracle Crusades. Også de lokale politikere er positivt stemte. Specielt her behøver vi den
økonomiske støtte fra Danmark! Det er dyrt at holde disse møder, hvor der er en del udgifter. Men for det meste betaler vi dog ingenting i leje for at bruge diverse pladser m.m. Vi har lige haft en sommer-workshop i en hel uge for fattige børn. Der var 60 børn til en uge med bibelundervisning og sang. Crisologa og Ferdinand Capili var ansvarlige for denne sommer-workshop, men også pastorer fra andre kirker underviste børnene I biblen, og de lærte kristne sange og havde en fantastisk oplevelse. Det var en meget succesfuld uge. Efter en uge på workshoppen fik børnene gaver af Angel Relief. Viceborgmesteren var med til at dele gaver ud. Der var også en del andre politikere til stede foruden forældrene, som er meget glade for vores arbejde. Selv de 4-6 årige deltog i Sommer-workshop Når de er blevet dygtige, skal de rejse rundt og synge i forskellige byer på flere øer! Vi vil også bruge koret i vores Gospel Crusades. Vi har haft flere workshops for de fattige børn, og Crisologa Capili er allerede igang med at forberede flere. De fattige børn vil aldrig glemme disse arrangementer, og vi vil forsætte med at investere i børnenes uddannelse og kristne tro. Sommer-workshop Angel Relief børnekor! Ja du læste rigtigt! Angel Relief har I samarbejde med byen Libagon I Leyte haft den første prøve med et børnekor som skal hedde MUNTING TINIG ( Små Stemmer ). Der sker virkeligt noget i Southern Leyte, og Gud åbner nye døre for evangeliets udbredelse. Tak for din trofaste støtte. Vi er utroligt glade for dit missionspartnerskab blandt de fattigste på Filippinerne. Mennesker bliver forvandlet på grund af din støtte. Tak for din investering i vores arbejde. Gud velsigne dig rigt. Kærlig Hilsen Abby og Peter Capili Hansen Projekt 5972 i Missionsfonden Du kan også læse bladet Missions-Nyt på www.missionsfonden.dk Side 13
Tyrkiet af Per og Annette Svenningsen Vi hedder Per og Annette Svenningsen og har arbejdet som missionærer i Tyrkiet i 16 år. Før vi rejste til Tyrkiet arbejdede vi 3 år i Hviderusland, hvor vi organiserede nødhjælp fra Danmark og evangeliske kampagner. rende. Vi har haft over 600 personer boende i vores hus, som har bedt og evangeliseret i den bydel vi boede i. Udover det har vi haft over 15 tyrkere boende i vores hus i længere tid, som vi har været åndelige forældre for, og som vi på den måde har kunnet træne til at leve som kristne. For omkring fem år siden kaldte Gud os til at slutte os til en nystartet menighed, som var del af det netværk, som er ledet af John Arnott og Bill Johnsson. Det er en menighed på omkring 80 medlemmer og der har vi arbejdet med forkyndelse, betjening og lovsang. Familien Svenningsen Vi har to børn som begge er vokset op i Tyrkiet og har gået i skole der. Sidste sommer blev vi nødt til at rejse hjem til Danmark og bosætte os her, men vores ønske er at komme derned igen på et senere tidspunkt. Vores børn går nu på efterskole i Mariager hvor de bl.a. lærer dansk, for at give dem mulighed for at uddanne sig her i Danmark. Deres første sprog er tyrkisk. I Tyrkiet har vi boet i Izmir, som er en storby på omkring 4 millioner indbyggere. Ud af Tyrkiets 75 millioner indbyggere skønner man at der ca. 5000 kristne tyrkere i menigheder. I Izmir er der ca 3-400 tyrkere som er kristne og tilsluttet en menighed. Vi har i de første år i Izmir arbejdet intenst med evangelisering, specielt blandt stude- Som menighed har vi startet et internationalt bønnehus, hvor folk kommer fra hele verden for at bede. Vi har lige bygget et træningscenter, hvor der allerede har afholdt en træningsskole for syriske flygtninge fra Kobane området. Vi har afholdt to længere bibelskoleprogrammer, og arbejder med hjælp til de syriske flygtninge der befinder sig i Izmir. Desuden bliver der fra menigheden uddelt mere end 1000 nye testamenter om måneden. Selve menigheden ligger i det mest belastede område i Izmir, og på gaderne omkring kirkebygningen foregår meget af byens prostitution. Vi har mange mennesker der kommer ind til møderne, og der bliver altid tilbudt dem forbøn. Gud gør mange mirakler, og mange mennesker fra gaden oplever helbredelser, udfrielser og åbenbaringer af himlen og af Jesus. Side 14
Det har været en stor sorg for os at måtte forlade alt dette, men Gud har gjort det muligt for os at være med til at sende en lastbil med nødhjælp af sted sammen med organisationen Charity. Hjælpen sendte vi til Syriske flygtninge i Tyrkiet lige overfor den sønderbombede Syriske by Kobane, hvor vores tyrkiske menighed har et stærkt arbejde med menighedsplantning blandt flygtningene. Flygtningelejren der modtog hjælpen fra Danmark Der var en hel del tovtrækkeri med de tyrkiske myndigheder at få dokumenterne til nødhjælpen klar, og efter at lastbilen ankom til Urfa i Tyrkiet, blev den også tilbageholdt i to uger af myndighederne, før de fortoldede den. Men i skrivende stund er lastbilen blevet frigivet og nødhjælpen læsset af. Per var nede og besøge området og se menighedens arbejde dér og snakke med myndighederne om muligheder for fremtidigt samarbejde. Han var meget imponeret over at høre vidnesbyrd fra dem, som allerede er blevet kristne gennem menighedens arbejde og se deres mod, når det gælder om at dele evangeliet i flygtningelejrene. Gud gør mange mirakler og Han bruger usædvanlige mennesker, som frygtløst lægger deres liv ned for evangeliet. Ønsker i at støtte dette arbejde fremover kan det ske gennem Missionsfonden på nedenstående projektnummer. Kærlig hilsen Per og Annette Svenningsen. Projekt 5087 i Missionsfonden Tidligere Imman - nu kristen - som arbejder blandt de syriske flygtninge Side 15
Tilbage i Danmark af Torben og Yurika Kristensen Her en sidste hilsen fra Torben og Yurika i denne omgang. Vi flyttede tilbage til Danmark fra Peru for cirka et år siden og er utrolig glade for igen at være nær vores piger Diosy og Victoria og resten af familien. Gud har virkelig været god og velsignet os så meget i denne her tid. Vi har set Hans forsyn i form af bolig, arbejde, ny kirke og meget, meget mere! Torben arbejder som voksenlærer og coach og er glad for sit arbejde og Yurika arbejder pt. hos SOS-børnebyerne og er voluntør hos DanMission, samtidig er vi aktivt involveret i vores nye kirke, så vi fortsætter begge to med at hjælpe de udsatte i samfundet. De renoveringsmodne badeværelser Yurika og Torben Kristensen Sidste Projekt Vi er i gang med at afslutte vores sidste projekt i Peru, nemlig renovering af pigehjemmet i La Victoria. Men det er svært at styre arbejdsgangen, når man er ikke på stedet, så alt går langsommere end normalt! Selve projektet er den perfekte afslutning for os...det er i dette hjem vi startede for cirka 5 år siden ved at betale for nogle enkelte vinduesruder. Hjemmet har modtaget hjælp gennem flere omgange, senest for ca. to år siden hvor de fik repareret og malet soveværelserne og gangene. Nu er det blandt andet badeværelserne som skal renoveres. En del af vores hjerter vil altid være i Peru, og i den forbindelse er vi så glade for at Helmi og Felipe stadig er der, så der er en åndelig forbindelse med dette dejlige land! Tak til jer alle som har støttet arbejdet enten økonomisk eller med forbøn. Guds velsignelse, Torben & Yurika Kristensen Side 16
Nyt fra Zambia af Clara Marie og Peter Pedersen Kære venner og familie. På Chengelo School i Mkushi, hvor Peter har været i bestyrelsen i mange år, holdtes en festlighed i anledning af bestyrelsesmøde nummer 100. Alle tidligere og nuværende involverede, samt deres ægtefæller, var indbudt. I januar fratrådte lederen på skolen, Kaluba Kapapula sin stilling efter 5 år. Her ses han (tv) sammen med Ngoie Mwilambwe som nu er skolens leder. Ngoie har været lærer på skolen i mange år og er kendt og elsket af mange. Ved begyndelsen på mødet gav skolens nyligt ansatte principal, Andrew Cowling i en Power Point præsentation et øjebliksbillede af skolen og dens mange aktiviteter. Skolen har omkring 450 elever og cirka 65 ansatte i undervisningssektoren. Det er altid en opmuntring at være med i en skoles trivsel hvis mål er at være Et vidne om Lyset. I febr/marts har jeg undervist 30 timer i Israels histoprie til de elever, der er på skolen lige nu. En rigtig god oplevelse med meget engagement i forberedelse og opgave retning osv. Men jeg trives vel i en undervisnings situation og har stor glæde ved at se lyset i elevernes øjne og opførsel, når Gud s Hellige Ånd virker med i denne tjeneste. Herunder er vi på menighedsbesøg i en landsby, hvor kirken fortsættes på næste side Side 17
holder til i et skole lokale. Pastor Leonard Mabiyah ses ved siden af Clara Marie, mens hele menigheden hilser på hinanden efter gudstjenesten. Leonard var søndagsskolelærer, da vi kom til Zambia i 1972. Han har været TROFAST i Guds Rige alle årene. Hvilken ære at tjene i hans menighed den søndag. Han er også engageret i All Africa School of Theology, Bibel-brevskolen i Luanshya. Vi var inviteret til bryllup i Lesotho i Sydafrika, hvor Geofrey Mwape, pastor fra Livingstone i Zambia, blev gift med en perle Gud havde gemt til ham i Maseru, Lesotho. De- Rige lige fra vores ankomst til Zambia i 72. På billedet ses Friday med værtsparret i hvis hjem vi var inviteret til middags måltid og fællesskab. Det er Friday s datter i midten. Hun har ansvar for lovsang og tilbedelse og har et sangkor på op mod 60 mennesker. En anden weekend var vi i Solwezi, hvor Stephen og Priscilla Chanda, som er nogle af vore nære venner og medarbejdere, havde officiel indvielse af en ny kirkebygning på menighedens 8 års fødselsdag. Søndag aften efter en lang og krævende weekend, var der tid til en hyggestund under et måltid mad på et af byens spisesteder. res vidnesbyrd om Guds ledelse er ganske usædvanlig. Brylluppet var en glædesfest med Jesus i centrum hele vejen igennem. En søndag tjente vi i menigheden i Chililabombwe, hvor Friday og Dyness er pastorpar. Friday Sichilima er en anden mand, der med sin familie har været trofaste i Guds Påskedag var vi inviteret til at tjene i en konference i menigheden I ser på billedet nedenunder. Clara Marie blev bedt om at synge med på en helt special sang, som hun tidligere har lært pastor Kims Mukwavi. Det var en SEJRSDAG med stor jubel og glæde, men også en indvielses dag, hvor Side 18
motorcross. WELL DONE! Lene og Dale er i Israel på besøg hos venner lige nu. Til slut et glimt fra Malawi, hvor Hannah tog dette billede af deres 5 biologiske børn. Familien kommer på besøg hos os i juni måned. Hvilken glæde. menigheden søger Gud s svar på, hvordan de skal komme videre i Hans planer. Emnet var...at så retfærdighed. Den mest kostbare sæd, der nogensinde er sået er Jesus selv. Joh. 12,24; Men netop derfor har Hans død og opstandelse også de største konsekvenser for hele menneskeheden. Et symbol på frugtbarhed i vores have. - Jesus kaldes førstegrøden, hvilket forudsiger en mægtig høst af samme slags = millioner af mennesker, som iklædes samme evighedslegeme som Jesus efter sin sejrrige opstandelse. Halleluja. Kærlig hilsen Clara Marie og Peter Pedersen Projekt 5063 Apostolsk Kirke, Kolding mrk. Zambia Vores svigersøn, Dale Holliday, (tv) blev for nyligt kåret som ÅRETS SPORTSMAND i Zambia på national TV. Han er engageret i Side 19
Mere nyt fra Zambia af John og Tove Thomsen Kære venner i Danmark Dette er et helt specielt nyhedsbrev, idet det bliver det sidste, vi kan nå at skrive inden vores hjemrejse til Danmark i maj måned. Vi glæder os til at se jer igen efterhånden som mulighederne vil byde sig! Nedenfor ses nogle billeder fra vores seneste undervisningstur til Kaniki. Holdet som vi mødte var et nyt BA-hold, og som altid var det inspirerende at mærke deres iver for at modtage indføringen i Mission Made in Africa. De var voksne og modne mennesker og alle var pastorer i spidsen for forskellige menigheder. På et tidspunkt ønskede de at møde Tove og høre hendes side af missionærlivet. Det blev til en rigtig farverig foredragstime! Når vi tager på den store rejse hjem til Danmark, vil der være gået lidt over 5 år i denne omgang i Zambia (første periode var fra 1978 1989). Det bliver et stort farvel, og vi kan allerede nu mærke hvordan det river i vores hjerte-strenge, fordi det ikke kun bliver en afsked med Zambia, men med Afrika. En stor trøst er det dog at vi kan bevare de mange kontakter, som vi har både i Zambia, Tanzania, og i Sydafrika. Vi vil kunne følge med i vore mange venners liv. Dette har også betydning for støtten til Projekt HAAB børnene i både Zambia og Sydafrika. North Church, Chengelo i Mkushi i Zambia har været vores arbejdssted og base i 5 år. Kirken, North Church, har den særlige egenskab at den er stærkt knyttet til skolen, Chengelo, med 450 elever, en stor lærerstab og mange andre medarbejdere. For os har ansvaret været tofoldigt: for det første at lede og opmuntre menigheden; og for det andet at have en løbende kontakt til lærere og elever på skolen, idet størstedelen af kirkens medlemmer kommer derfra. De største højdepunkter i tjenesten her har været i forbindelse med de unge mennesker fra skolen... At se dem få tro på De fleste fra holdet i Kaniki sammen med John Kristus og vokse i ham. Hvert år har Tove og jeg nydt at have en discipelskabsgruppe af drenge fra de øverste klasser én gang om ugen, som vi skulle dele liv og fællesskab i Guds ord med. Det var forfriskende at høre Toves beretninger I løbet af årene har snesevis af elever fået tro på Kristus, og mange af disse er blevet døbt på skolens grund. Side 20