Om forsiden Forsiden er denne gang plakaten fra førsteopførelsen Jules Massenets opera "Don Quichotte" i 1910 - den er udført af Georges Rochegrosse (1859-1938), og er blot ét eksempel på, hvad Cervantes' roman har inspireret af kunstværker i snart sagt enhver genre i sin 400-årige historie. Miguel de Cervantes Saavedras Don Quijotte udkom på nærværende forlag i eferåret 2013, og kan købes i de fleste netboghandler. Siden sidst Anmeldelse af The Paradise Vi har tidligere i forbindelse med udgivelse af Émile Zolas Storborgterluiv og Damterntes Paraduis lovet en anmeldelse af BBCs serie Thte Paraduiste, som er bygget over sidstnævnte. Bygget over er nok stikordet her, for serien henter ganske vist personer og den grundlæggende idé i Zolas roman, men ellers er der efer nærværende anmelders opfatelse gået lidt for meget hygge-dickens i den, og konflikten mellem de gamle, konservative butiksindehavere, som fx. Denise's onkel og den nye tid, personificeret i mr. Moray (Zolas Octavte Mourtet) og hans Paraduiste-stormagasin, og den biterhed og beske fatigdom, der stadig får mere og mere overtaget over det gamle, eferhånden som det nye vokser til og overtager alt, sådan som man finder den i romanen, er ikke meget fremtrædende i serien.
Dermed være ikke sagt, at serien ikke er værd at se - medens dete skrives, kører den over skærmen på DR 1 - men man skal ikke vente sig en regelret filmatisering af bogen. Vi har investeret i anden sæson, som netop er afslutet for en måneds tid siden på BBC; den har endnu mindre med Zolas original at gøre, men kan bestemt ses "in it's own right". Et positivt punkt ved serien er i øvrigt, at mr. Moray er en kende mindre overgearet end mr. Selfridge i ITV-serien om grundlæggeren af stormagasinet Selfridges i London, der blev sendt i dansk TV i eferåret 2013. Alt i alt er det ganske seværdigt - og væsentligt bedre end de nye danske Badtehottelltet og Arvuingternte. Jules Verne: Vilhelm Storitz hemmelighed - for første gang på dansk Selv om det ikke er her på forlaget, det foregår, og den vist ikke er planlagt til udgivelse som ebog, vil vi godt herfra reklamere lidt for en førstegangsudgivelse på dansk af Jules Vernes sidste roman, Vuilhtelm Storuitz' htemmteluighted, som her i eferåret er udkommet i oversætelse af Lejf Rasmussen fra Dansk Jultes Vternte Stelskab. Bogen er forsynet med noter og de originale illustrationer af Georges Roux. Vi har haf fornøjelsen af at læse bogen, og kan anbefale oversættelsen som tidstro og i originalens ånd. Vilhelm Storitz' hemmelighed er en slags pendant til H. G. Wells' Dten usynluigte mand, men meget mere skal heller ikke røbes. Stilmæssigt ligger den tæt op ad Vernes Slottet ui Karpatternte, og foregår da også ligesom denne langt inde i det gamle Østrig-Ungarnske kejserriges mystiske østlige dybder. (Nåja, Budapest altså - men det var også meget langt væk fra Frankrig dengang!)
Bogen var blandt Jules Vernes eferladte og ikke fuldendte værker, og blev først udgivet på fransk i 1910 i en redigering af sønnen Michel. Find bogen: htp://www.bogpriser.dk/q-97888789272807558/ (virker naturligvis kun, hvis din læser har forbindelse til internet!) Nye forfattere Johannes Linnankoski Finske forfatere, der har begået sig internationalt, er der ikke mange af, men Linnankoski er et godt bud på en sådan - omend hans ry i det store og hele er baseret på den roman, vi har udsendt i eferåret 2013, Dten blodrødte blomst. Juhani Vihtori Peltonen blev født i Askola i det sydlige Finland den 20. oktober 1868 som yngste søn af en fordrukken bonde og en stærkt religiøs moder. Religionen var en vigtig del af familiens liv, og Linnankoski brugte også senere bibelske motiver i flere af sine bøger. Han begyndte tidligt at skrive - hans første værker blev ofentliggjort i en avis, da han var 18. Som ung arbejdede han blandt andet som bygningsarbejder og tømmerfløder - ligesom hovedpersonen i Dten blodrødte blomst - og studerede ved lærerkollegiet i Jyväskylä, hvorfra han dog blev smidt ud i 1889 efer forskellige konflikter med lærerne, hvorefer han
blev ansat som journalist ved en lokal avis. I 1891 flytede han til Porvoo, hvor han fik et job ved et forlag, indtil han blev indkaldt til hæren. Efer 2 års tjeneste blev han chefredaktør for en nystartet avis. Han virkede også en tid som sekretær ved Nylands Lens Landbrugsselskab. Med praktisk sans og sjælden energi tog han del i egnens økonomiske og åndelige bestræbelser og virkede i tale og skrif særdeles vækkende på det finske folkeelement i Nyland. Han udgav en mængde småskrifer dels af oplysende, dels af social, politisk eller økonomisk art, men lidt efer lidt trak han sig dog tilbage for helt at kunne gå op i et skønliterært forfaterskab. I 1903 udgav han under pseudonymet Johannes Linnankoski sit første store værk Ikuuinten tauisttelu (Dten tevuigte Struid), et tankedrama af bibelsk indhold, hvori han i en fremstilling af broderkampen mellem Kain og Abel skildrer den konflikt mellem godt og ondt, som i menneskeslægten fører til "den evige strid". Bogen vakte stor opsigt ved sit stærke, dramatiske indhold og sit friske sprog. Hans næste værk Laulu tuluipunauistesta kukasta (Sangten om dten uildrødte Blomst eller Dten blodrødte blomst i den danske oversætelse) fra 1905 vakte endnu større beundring. Det er en romantisk skildring af en finsk Don Juan, der endelig efer mange letsindige kærlighedseventyr vinder magten over sig selv og finder harmonien i ægteskabet. I den eventyragtige form har man ment at kunne spore Indflydelse fra Selma Lagerlöf. Højdepunktet af sit forfaterskab nåede Linnankoski i sin bondefortælling Pakolauistet (Flygtnuingtente) fra 1908. Af hans dramaer er de betydeligste Suimson ja Dteluila og Jtefan tytär (Jtefas Datter) fra 1911; det første viser den kamp mellem mand og kvinde, hvor selv en helt må bukke under, hvis han giver sig hen i sanselig lidenskab, det andet er en højsang til den selvopofrende kvinde, som ved sit heltemod hæver også manden op over egoismen til et højere og ædlere livssyn.
Skuespillene foreligger ikke på dansk, men ud over Dten blodrødte blomst findes også Flygtnuingtente og en samling fortællinger (Kampten om gårdten Hteuikkuilä) oversat til dansk engang i 1920'erne. Linnankoski døde som 44-årig i Helsinki den 10. august 1913 af anæmi. (Hovedsagelig efter Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg.) Fergus Hume Fergusson Wright Hume blev født i England den 8. juli 1859 som den anden søn af en læge af skotsk herkomst, dr. James Hume. Da han var tre år, emigrerede familien til Dunedin i New Zealand, hvor han gennemførte sin skoletid og derefer studerede jura ved Otago Universitet. Han afslutede studiet i 1886, og flytede snart efer til Melbourne i Australien, hvor han fik arbejde som kontorist hos en advokat. Her begyndte han også at skrive skuespil, som han dog aldrig fandt nogen teatre, der ville opføre. Han så, at europæiske kriminalromaner, bl.a. af franskmanden Émile Gaboriau, var populære, og beslutede at skrive noget i samme stil - resultatet blev A Mysttery of a Hansom Cab, som han selv udgav. (Han solgte retighederne til engelske og amerikanske udgaver for 50 pund, hvilket naturligvis bevirkede, at han ikke fik noget
ud af den - for ham uventede - succes bogen opnåede.) Det blev hans største succes af de over 100 romaner og kortere fortællinger, han senere udgav; den solgte dengang flere eksemplarer end den nogenlunde samtidige Dracula af ireren Bram Stoker og blev næsten straks oversat til adskillige andre sprog, bl.a. dansk. Den har været inspiration for en mængde andre forfatere, hvad der vel er årsag til, at den selv mere eller mindre er gået i glemmebogen - hvilket er synd, for den er stadig i dag værd at læse. Efer at have udgivet endnu et par romaner flytede Hume tilbage til sit oprindelige fædreland, England, hvor han efer nogle år i London flytede til Thundersley i Essex (noget nordvest for London), hvor han boede til sin død af hjertestop den 12. juli 1932. Vi har flere af Humes værker på hylderne, bl.a. Madamte Muidas, et gifmysterium, hvor detektiven Kilsip og sagføreren Calton fra En hansom cabs htemmteluighted igen dukker op, og en samling noveller (Låntekontortets Htemmteluightedter) om en pantelånerske, der opklarer mysterierne bag de ting, hun får indleveret - et særpræget, men ikke helt uinteressant koncept! August Birch Tekst delvis fra engelsk Wikipedia - er pseudonym for Martin Johan Kok (5.12.1850 i Aarhus-26. januar 1942 i København), cand.polit. og forfater af fortællinger og patriotiske digte, især med emne fra de sønderjyske krige; hans kendteste værk er vel det episke digt Nuitels Kjteldsten fra 1881. En lang række småfortællinger, essays og digte kan findes i Allers Famuiluitejournal fra første halvdel af 1880'erne. Kok var i 1891 indblandet i en sag om homoseksuailtet, hvorunder den mere kulørte del af
dagspressen bragte en historie til torvs om, at han som barn skulle være blevet forført af H. C. Andersen. Han blev pure frikendt i sagen, og H. C. Andersen-historien, der heller ikke kunne bevises, gik i sig selv igen. Men afæren kan have været afgørende for hans forfaterkarriere, for det er omkring dete tidspunkt, han begynder at bruge pseudonymer - tilsyneladende har alle hans udgivelser fra omkring midten af 1890'erne været anonyme eller under pseudonymer (August Birch, Poul Bunck, Ove Krag). Som August Birch udgav han en række noveller, dels i de to samlinger Spøgtelstesabten og Særte Fortælluingter, dels i forskellige ugeblade og antologier; den lille roman Zuinkkuistten, som vi netop har genudgivet, samt en enkelt digtsamling om svenskekrigene, der ikke rigtigt passer i billedet af pseudonymets "udgivelsesprofil". August Birch blev af datidens anmeldere udnævnt til en dansk Poe og Conan Doyle; stilen ligger dog efer vores opfatelse nok så meget op ad Carl Muusmann og lignende samtidige danske forfatere. Vi har for adskillige år siden under en "raid" på et af de store københavnske antikvarudsalg fundet et eksemplar af digtet "Nuitels Kjteldsten", hvori var indlagt en artikel fra Poluituikten 1929 med en samtale med den aldrende Martin Kok. Artiklen gengives i et særskilt afsnit længere nede i nærværende nyhedsbrev. Martin Kok døde 26. januar 1942 på Sundby Hospital af "lårhalsbrud og hjertestop" og blev begravet på Vestre Kirkegård. Det er ikke lykkedes os at finde et billede af Martin Kok - hvilket måske fortæller nok så meget om manden - men han beskrives i førnævnte artikel som "en ældre herre med et præsteligt ydre".
Miguel de Cervantes Miguel de Cervantes Saavedra blev født i Alcalá de Henares 1548 (døbt 9. oktober, i datidens registre ulejligede man sig ikke med fødselsdag), død i Madrid 23. april 1616. Forældrene var en temmelig fatig adelsmand, Rodrigo de Cervantes, og hans hustru Leonor de Cortinas. Man ved ikke noget væsentligt om hans barndom og ungdom, før han 1568 skrev nogle vers, der blev trykt i anledning af dronning Isabellas begravelse. Året efer var han i Rom, muligvis som kammertjener hos kardinal Giulio Acquaviva, der havde været pavelig nuntius i Spanien, men snart fik hans lyst til et dådrigt liv ham til at lade sig hverve som soldat. De nærmere omstændigheder angående hans liv i disse år er også noget uklare, sikkert er det dog, at han deltog i søslaget ved Lepanto 8. oktober 1581, hvor Don Juan de Austria sejrede over tyrkerne; og hvor Cervantes fik 3 sår, af hvilke det ene blev ham en mindelse for hele livet, idet hans venstre hånd delvis mistede førligheden og gav ham hædersnavnet el manco de Lepanto. Siden var han med ved Tunis' erobring i oktober 1583, lå 1584 i garnison i Neapel og derefer i Palermo. Fire år efer slaget ved Lepanto tager han orlov og går om bord på et skib for at komme hjem til Spanien, men fartøjet bliver overfaldet og bordet af algierske sørøvere. Cervantes var nu fange hos de vantro, han blev anbragt som slave i pirathøvdingen Dali-Mamis Hus, og de anbefalingsbreve, man havde fundet hos ham, foranledigede,
at hans herre ventede at gøre en god forretning, når han krævede løsepenge for en tilsyneladende så fremragende person. Efer flere flugtforsøg og breve til den kongeliges sekretær Mateo Vasquez, hvor han skildrede de kristne fangers hårde kår i Algier, lykkedes det hans familie at få udløst hans broder, der også var fange; ved afskeden enedes brødrene om, at et skib skulle komme på en bestemt tid til et afalt sted, hvor da Miguel og hans medfanger ville være til stede for at tages om bord. Flugten mislykkedes, da maurerne opdagede skibet og en hjælper forrådte flygtningene. Cervantes, der højhjertet påtog sig ansvaret for forehavendet, førtes for deyen af Algier, der straks lod ham lægge i lænker, købte ham af hans tidligere herre og holdt ham i strengt fangenskab. Han vovede endnu engang at gøre forsøg på at flygte, men planen tilintetgjordes ater ved forræderi - denne gang af en (menes det) forhenværende dominikanermunk, Juan Blanco de Paz - og Cervantes, der allerede havde unddraget sig slavefogedens opsyn, indfandt sig, igen ædelmodig, for deyen for at redde sine medsammensvorne. Han truedes med døden, men bevarede sin standhafighed; han blev ater kastet i fængsel for senere at skulle sendes som galejslave til Konstantinopel. I mellemtiden havde familien henvendt sig til kong Philip II af Spanien med bøn om at lade ham løskøbe, og efer en del forhaling ankom en vis broder Juan Gil sammen med et andet medlem af ordenen Los Rtedtentortes Truinuitaruios til Algier med dete formål for øje. Den 19. september 1580 slap han ud af fangenskabet mod en sum af 500 gulddalere. (Man kan sammenholde hans oplevelser i Algier med kapitlerne om "Fangens Fortælling" i første del af Don Quijotte.) I 1584 udkom hans første bog, hyrderomanen Galattea, i hvis hovedperson han skildrede Doña Catalina de Salazar y Palacios, som han ægtede 12. december 1584. De bosate sig i
nærheden af Madrid, og Cervantes fik nu lejlighed til at komme ind i hovedstadens literære kredse. Hans hustru var ikke helt uformuende; men hvad hun ejede, var sat fast, så at han for at ernære sin familie, inkl. to søstre og en uægte dater, Isabel, begyndte at skrive for teatret. Det blev over nogle år til nogle og tyve skuespil, hvoraf nogle opnåede en vis popularitet (kun et par stykker af disse tekster findes overleveret). Derefer forsøgte han sig som embedsmand, men uden synderligt held eller dygtighed. Til sidst blev han skateopkræver for kronen i det sydlige spanien, hvilket embede tvang ham til en del rejsevirksomhed, hvorved han lærte bl. a. provinsen La Mancha grundigt at kende. I 1603 flytede han med sin hustru til Valladolid, hvor han gjorde første del af Don Quijotte færdig. Bogen udkom i 1605 og opnåede straks fra begyndelsen flere oplag. Cervantes tjente pænt ved sin roman, men var alligevel i stadig pengeforlegenhed, trods flere nye værker og adskillige formuende velyndere. Medens han nu arbejdede på 2. del af Don Quijotte havde han den ærgrelse, at der i 1614 pludselig dukkede en fortsætelse - tilmed ikke nogen helt dårlig - af hans 1. del op i Tarragona; på dennes titelblad angav an vis Alonso de Avellaneda sig som forfater. Denne fortsætelse satiriserer Cervantes en del over rundt om i 2. del af Don Quijotte. Efer udgivelsen af dete værk beskæfigede Cervantes sig med flere digteriske arbejder; men kun et af disse blev færdigt til trykken: den fantastiske roman Los trabajos dte Ptersíltes y Suiguismunda. Den prægtige humoristiske fortale til denne sluter med ordene;
"Farvtel, vuid og muntterhted; farvtel I lystuigte vtennter; thui nu skal jteg tuil at dø, og jteg håbter uindten ten føjte stund at ste Edter gladte uigten ui dtet andtet luiv." Det kom til at passe: digteren havde i nogen tid lidt af vatersot, som nu tog stærkt overhånd. Han døde som nævnt 23. april 1616 og blev begravet i Trefoldighedsordenens klosterkirke i Madrid; siden 1609 havde han været medlem af broderskabet Los tesclavos dtel Santuisuimo Sacramtento og blev franciskaner-lægbroder kort før sin død. Hans gravsted er i dag ukendt. (Men der er planer om ved hjælp af moderne teknologi at gennemsøge mure og gulve i det kloster, hvor han er begravet, i et forsøg på at finde graven, så man måske kan rekonstruere hans ansigt ud fra et eventuelt kranie. Arbejdet forventes afslutet i 2016, hvor man fejrer digterens 400 års dødsdag. Projektet manglede dog stadig finansiering så sent som i juli 2013 iflg. den spanske avis La Provincia) Jørgen-Frantz Jacobsen Ovenst. er i hovedsagen hentet i Salmonsens Konversationsleksikon 2. udg. 1916 Jørgen-Frantz Jacobsen, der er født 29. november 1900 som søn af en købmand i Thorshavn på Færøerne, var en udadvendt og positiv natur og en mangesidig begavelse, og med rete stilledes der store forventninger til ham. Utvivlsomt ville han have kunnet gøre en betydelig indsats både som videnskabsmand (historiker) og politiker, hvis ikke en hårdnakket sygdom havde hindret ham i hans frie udfoldelse. Denne sygdom, tuberkulose, begyndte allerede at optræde i hans toogtyvende år, da han som student boede på Regensen, og den kom til at præge hele hans senere liv. Den tvang ham i lange perioder til sengeleje og passivitet, men den formåede aldrig at kue hans livsmod og hans ånd. Så snart en
forbigående bedring gav ham friere tøjler, kastede han sig ud i det virksomme liv, som lå så godt for hans aktive natur. Han deltog i politik, lærte en mængde mennesker og forhold at kende, foretog studier og rejser, forelskede sig, - bestandig skrivende, sådan som det lige fra barndommen af havde været ham en fornødenhed. Han påtog sig vidtløfige opgaver og udsate sig gang på gang for overanstrengelse, hvilket ater førte tilbagefald med sig og på ny lænkede ham til sygelejet. "Orglet er stærkt nok, plejede han at sige, men kirken kan ikke holde til det." Og eferhånden som han nærmede sig manddomsårene blev kirken stadig skrøbeligere, mens orglet forblev lige ustyrligt. Også med skønliterært arbejde syslede Jacobsen fra sin tidligste ungdom. Nogle digte har han skrevet, nogle mindre noveller og skuespil, og han har eferladt sig i hundredvis af poetiske breve og reportager, der ofe former sig som henrivende natur- og rejsebeskrivelser eller som livserindringer. Romanen Barbara tog han fat på i 1934. Han befandt sig da på Vejlefjord Sanatorium, hvor hans sygdom var begyndt at antage et kompliceret og faretruende forløb. Størstedelen af bogen er skrevet på sygesengen, ofe under omstændigheder, der mindst af alt skulle synes at disponere til produktivt arbejde. Men det lå ikke i Jacobsens natur at bryde sammen. Han var absolut ukuelig, og han mødte enhver modgang med et sind, der kun kan karakteriseres på én måde: heltemodigt.
Han døde 24. marts 1938 på Vejlefjord Sanatorium, og ligger begravet på Tórshavns gamle kirkegård på Færøerne. Tekst hovedsagelig uddrag af William Heinesens forord til Barbara. Seneste udgivelser Johannes Linnankoski: Den blodrøde blomst Olaf er søn af en storbonde, men efter et par pige-eventyr på sin hjemegn kommer han i konflikt med sin fader, der ikke vil tillade ham at gife sig med "en tjenestetøs", og han forlader hjemmet for at blive tømmerfløter. På sine ture rundt i landet efter arbejde går han fra favn til favn, elsker dem alle, men bliver ikke hos nogen. Da han endelig finder den rete, bliver de gamle eventyr ved med at spøge i ham, og han må komme overens med fortidens spøgelser, før han kan falde til ro som familiefader. Dten blodrødte blomst var Linnankoskis debutroman - han havde tidligere udgivet nogle småfortællinger og digte - og er filmatiseret adskillige gange.
Bogens originaltitel var Laulu tuluipunauistesta kukasta og den udkom hos forlaget Werner Söderström i Porvoo, Finland 1905. Til forlæg for denne udgave er anvendt: Johanntes Luinnankoskui: Dten blodrødte Blomst, på dansk ved Charlote Hauch (1884-1932). 3. udgave. Gyldendal, København 1948. Forsiden gengiver en akvarel af den finske maler Albert Edelfelt (1854 1905): I vatntet. ISBN 988-88-8989-311-8 Carit Etlar: Viben Peter Historisk roman fra 1500-tallets Ditmarsken, om "vestkystens Kohlhaas", som en tysk forfater har beskrevet ham. bogstav. Viben Peter har en fast tro på religion og autoriteter, men opdager eferhånden, at præster og munke ikke just er de første til at eferleve den moral, de selv prædiker, og at regenter og embedsmænd dømmer efer penge og magt snarere end efer lovens Bogen udkom første gang på forlaget Gyldendal i 1885 med titlen Vuibten Ptetter. En huistoruite fra Duitmarskten. Vi har anvendt en lidt senere udgave fra forlaget Jydsk Forlags-Forretning (Aarhus 1894).
Til forsiden er anvendt et stik af Albrecht Dürer (1481-1528): Mand ui rustnuing tuil htest (1498), der siges at gengive en typisk nordtysk landsknægt eller ridder fra ca. samme tid som Viben Peter levede. ISBN 988-88-8989-312-5 George Eliot: Silas Marner Silas Marner udstødes af den religiøse sekt, han tilhører, og flygter ud på landet, hvor han slår sig ned som væver i landsbyen Raveloe. Her lever han afsondret, og anses af landsbyens øvrige indbyggere for en særling. En dag bryder hans verden sammen for ham, da hans sammensparede formue bliver stjålet fra ham. Men da han finder den forældreløse Eppie, hvis fader er ukendt og moderen død af kulde og druk en nytårsafen, besluter han at tage hende til sig. Det bliver et vendepunkt i hans ensomme og indeslutede tilværelse. Bogen udkom første gang med titlen Suilas Marnter: Thte Wteavter of Ravtelote på forlaget Blackwood and Sons, (Edinburgh and London 1861). Til vor udgave er anvendt Suilas Marnter, tellter Vævterten ui Ravtelote. Oversat fra engelsk af P. V. Grove (1832-1893). Boghandler F. H. Eibes Forlag, København 1863
Forsidemotivet er et maleri af James McNeill Whistler (1834-1903): Man Smokuing a Puipte fra omkring 1859. ISBN 988-88-8989-313-2 Gottfried Keller: De syv støtte mænd og deres fane De støte mænd er en vennekreds af syv gamle frihedskæmpere, der besluter at deltage i en stor skytefest, der afholdes i anledning af dannelsen af den schweiziske forbundsstat i 1849 efer mange års splitelse og religionskampe. De vil til festen medbringe en til lejligheden fremstillet fane og give en af præmierne ved festlighederne. De to ordførere for gruppen, den rige tømmermester Frymann og den fatige skrædder Hediger har henholdsvis en dater og en søn, der ret gerne vil have hinanden, hvilket fædrene, der er af den gode gamle hustyran-race, ikke bifalder, den rige af økonomiske hensyn, den fatige af stolthed. Da de syv støte mænd endelig drager af til festlighederne, kommer de dog i en svær katepine, da deres deltagelse kræver, at der holdes en tale, og ingen af dem, hvor store i munden de ellers er, har lyst til at tale for en tusindtallig forsamling. Hvordan alt dete så kommer til at hænge sammen, må man
læse Kellers mesterlige lille værk for at finde ud af... Fortællingen udkom første gang i Dteutschten Volkskaltendter (Leipzig 1860), og senere i bogform i samlingen Züruichter Novtellten, 2. Bde. (G.J. Göschen, Stutgart 1888) Denne udgave er hentet i Schwteuitsternovtellter af Gotfried Keller. Paa dansk ved G. Brandes (1842-1928). Forlagt af den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel). København 1885. Forside: Efer Ernst Würtemberger (1868-1934): Frontispice til udgave fra Verlag E. Bircher,Bern og Leipzig 1924. Det kan være svært at se det på den lille gengivelse af forsiden, men Würtemberger brugte forskellige kulturpersonligheder fra 1800-tallet som modeller til sine syv støte mænd - fra venstre: forfateren Jeremias Gothelf - forfateren Conrad Ferdinand Meyer - maleren Anselm Feuerbach (fanebærer) - arkitekten Julius Kunkler - dyremaleren Rudolf Koller - arkitekten Gotfried Semper - Gotfried Keller selv (den lille runde mand med gevær over skulderen) - og maleren Arnold Böcklin. ISBN 988-88-8989-314-9 Fergus Hume: En hansom cabs hemmelighed Hen ad midnat en diset afen i 1886 stiger to mænd ind i en hansom-cab i Melbourne, den ene tydeligvis voldsomt beskænket. Lidt efer stiger den ene mand af, og da kusken ser efer, opdager han, at den anden er død - myrdet med en krafig dosis kloroform. Morderen, hans motiv og oferets identitet er ukendte...
En af verdensliteraturens bedst sælgende romaner - her for første gang i mere end hundrede år i uforkortet oversætelse. Den første udgave udkom med titlen Thte mysttery of a hansom cab på forlaget Kemp & Boyce (Melbourne 1886). Denne udgave efer: En Hansom-Cabs Htemmteluighted. Fortælluing fra Australuiten af Fergus W. Hume. Forlagt af Brødrene Salmonsen (J. Salmonsen). København 1889. Oversæter foreligger ikke oplyst. Forsiden er et forsøg på at genskabe forsiden fra en dansk udgave (En hansom Cabs Htemmteluighted tellter Mordtet ui Hyrtevognten. København 1910. Forlaget er ikke oplyst i bogen - i øvrigt en særpræget udgave, trykt på en billig papirkvalitet i nogenlunde samme format som nutidens Se & Hør og lignende ugeblade, med 4 bogsider pr. side. Den er ikke sat op, så den på nogen mulig måde ville kunne klippes op og indbindes!). Tegningen er af Karl Hansen-Reistrup (1863-1929), og ligner en tilsvarende til en anden dansk udgave, af Gudmund Hentze. Begge har vel hentet inspiration fra London-udgaven fra 1888. ISBN 988-88-8989-315-6
Herman Bang: Præster 12 små noveller - eller retere 3 små novellesamlinger med 4 historier i hver, hvor Bang både satiriserer over og nænsomt skildrer typer fra sin samtid, ofe på en måde, hvor den tilsyneladende uskyldige historie pludselig ved en replik skifer og bliver til en dyster skæbnefortælling: Præstter, Kvuindtefuigurter og En muinuiaturte (alle fortællingerne er egentlig ten muinuiaturte). I Præstter skildres fire danske præstetyper - man kan fundere på, om inspirationen har været Zolas Prêtrtes Catholuiqutes, der var udkommet i brødrene Brandes tidsskrif Dtet nuittendte Aarhundrtedte (og som foreligger nyudgivet på nærværende forlag i samlingen Hvorltedtes man dør) nogle år før - i Kvuindtetypter finder man bl.a. den berømte Frøktenten, der skildrer en ensom gammel frøkens trivielle hverdag; og En muinuiaturte er i hovedsagen bitesmå skildringer af kærlighed. Samlingen udkom første gang med samme titel på A. C. Riemenschneiders Forlag (København 1883); til vor udgave er anvendt teksten fra førsteudgaven. Præstter har i øvrigt en ganske kuriøs udgivelseshistorie, idet den udkom på A. C. Riemenschneiders Forlag, ganske få dage før dete forlag ophørte, fordi de to herrer, der ejede forlaget, blev anholdt - efer en kort flugt, som dog ikke nåede længere end til Glostrup - for at have fremstillet for ca. 60.000 kr. falske pengesedler i kælderen under trykkeriet. Og også det
originale omslag vakte opsigt: Det var sort som en præstekjole, og titel og forfaternavn var trykt i hvidt med en mængde snirkler, som kunne være blonder eller broderier - eller måske en pibekrave - hvilket forlenede udgaven med en vis alvorlig tyngde. Det vides ikke, hvor mange eksemplarer, der nåede at komme i omløb af førsteudgaven, før de usolgte eksemplarer blev overtaget af boghandler A. Giese, der forsynede den med et mere traditionelt omslag. ISBN 988-88-8989-316-3 Karl-Emil Franzos: Judith Trachtenberg I en lille østgalizisk by bor jøden Nathaniel Trachtenberg. Han er ganske formuende og fremskridtsvenlig, og har opdraget sine to børn, Rafael og Judith til frit at omgås byens kristne borgerskab - hvad Judith gør med stadig større iver og selvfølgelighed, medens broderen går i den modsate retning. Ved et selskab får den unge kristne greve Agenor Baranowski øje på den smukke Judith, og lokker hende til at
indgå ægteskab med sig ved en falsk præst - alt efer råd fra den samvitighedsløse kredskommissær von Wroblewski - for en kristen greves gode rygte kan ikke pletes ved et virkeligt ægteskab med en jødinde. Hans handlinger får store konsekvenser for såvel ham selv som for hele familien Trachtenberg. Franzos havde selv problemstillingen inde på livet, da han i sin tidlige ungdom som jøde havde måtet opgive en kristen pige, han var forelsket i. Romanen er som de øvrige af Franzos' værker med motiv fra Østgalizien billeder fra en verden, der på godt og ondt er forsvundet, ikke kun på grund af de små halvandet hundrede år, der er forløbet, siden de blev skrevet, men også fordi stort set hele den jødiske befolkning i Østgalizien blev udryddet under 2. verdenskrig, og de, der var tilbage, flygtede til bl.a. USA eller emigrerede til den nye stat Israel efer krigens slutning. Originaludgave: Juduith Trachttenbterg. Erzählung. Verlag Ed. Trewendt, Breslau 1890. Til denne udgave er benytet Juduith Trachttenbterg. Fortælluing af Karl Emuil Franzos. Af forfateren autoriseret oversætelse ved Fr. Winkel Horn (1845-1898). Forlagt af I. H. Schubothes Boghandel, København 1890. Forside: Efer maleri af John Everet Millais (1829-1896): Portrauit of a Guirl (1858) ISBN 988-88-8989-318-0
P. Fr. Rist: Soldater Seks fortællinger fra soldaterlivet i gamle dage, først og fremmest den romanlange Vted dte ltette dragonter ui Itztehote, der skildrer livet hos generalen ved Livregiment lete Dragoner i Itzehoe omkring år 1800, eferfulgt af en lille pastiche fra omkring samme tidspunkt: Af ten Ofuictersfrutes Papuirter. I 2. dtel: Fra vorte dagte får vi fire soldaterhistorier fra Rists egen tid, dvs. omkring 1885, da bogen blev skrevet: Dten gamlte kaptajn, På kasternten, Luillte Jtens og Antette. Første (og eneste) udgave udkom på P. G. Philipsens Forlag med titlen Soldatter (København 1890) Til denne udgave er benytet: Soldatter, af Forf. tuil "En Rtekrut fra fuirte og trteds". Andet Oplag. Kjøbenhavn. P. G. Philipsens Forlag. 1890. Forside: Efer foto i privateje. 3. Dragonregiment, Aarhus. Ca. 1885-1900. Pruivattejte betyder i dete tilfælde, at billedet er et arvestykke i nærværende forlæggers eje. Det er aldrig lykkedes at os at finde ud af, præcis hvem dragonen på billedet er, men forlæggerens oldemoder og tipoldemoder i den mødrene/mødrene/mødrene linje - eller hvordan man nu skal udtrykke det - havde forbindelser med dragonregimentet i Århus, og det kan meget vel være en broder eller fæter (familien Frederiksmose var ret udbredt i Århus dengang). ISBN 988-88-8989-318-8