Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1
1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres for de sociale medier, jo større indflydelse har forældre på at guide, opdrage og give deres børn redskaber til sikkert at kunne færdes på de sociale medier. Det er erfaringen, at når børn bliver teenagere bliver forældrene oftest lukket ude af den unges færden på sociale platforme, hvilket gør det svært for forældrene at guide og støtte den unge. 2. Projektbeskrivelse 2.1 Formålet Formålet med projektet er at styrke børnenes digitale dannelse således, at de får en hensigtsmæssig tilgang til brugen af sociale medier. Projektet vil ligeledes styrke forældrenes viden på området, så de kan støtte og guide deres børn. Dette skal ske gennem en tidlig og forebyggende indsats på 4. klassetrin. Formålet konkretiseres i nedenstående punkter: At klæde børnene på til at færdes og agere hensigtsmæssigt på de sociale medier At fremme hensigtsmæssig sprogbrug og omgangstone At børnene forholder sig kritisk over for henvendelser fra folk, de ikke kender. At forældrene klædes på til at støtte og guide deres børns færden At lære børnene, at det er vigtigt, at de opsøger en voksen/deres forældre, hvis de oplever noget ubehageligt/krænkende. At få kendskab til hvor grænsen går, og hvornår noget bliver strafbart. At give børnene og forældrene viden om regler, lovgivning og måder at beskytte sig selv på, når de er på nettet. 2.2 Målgruppe Projektets målgruppe er følgende 4. klasserne på seks skoler 1 og deres forældre Børnene er i alderen 10-11 år. I alt har 127 elever og 79 forældre deltaget i projektet. 2.3 Indsatsen Projektet indebærer et oplæg over to lektioner for eleverne i 4. klasse. Oplægget er udarbejdet på en sådan måde, at det danner basis for et forløb, hvor klasserne selv kan arbejde videre med emnet. I oplæggets betones den skjulte mobning som finder sted på sociale medier og som forældre sjælendt har kendskab til samt at billeder, der bliver lagt på internettet ikke forsvinder igen. Derudover afvikles et forældremøde, hvor forældrene introduceres til netetik, viden om regler, lovgivning og måder at beskytte sig på med henblik på at kunne guide og støtte deres børn. 1 Gjellerupskolen, Gullestrup skole, Højgårdskolen, Kildebakkeskolen, Skarrild Skole og Ørnhøj Skole. 2
2.4 Afvigelser fra projektbeskrivelsen I projektbeskrivelsen åbnes der op for, at forløbet skal munde ud i, at klassen udarbejder et regelsæt, der beskriver hvordan de skal være over for hinanden på de sociale medier med fokus på klassetrivsel. Dette element har projektgruppen valgt at tage ud af projektet. Dels fordi mange klasser i forvejen har udarbejdet regelsæt og dels fordi man ikke ønsker at overrule lærerne i deres arbejde. Yderligere indeholder projektbeskrivelsen et ønske om at lade eleverne i 9. klasse fungere som ambassadører. Dette skulle udformes således, at 9. Klasserne lavede anti-mobbe film, som de præsenterede for eleverne i 4. klasse. Dette ønske har vist sig meget omfangsrigt, og er derfor ikke blevet ført ud i livet. Gøres projektet om digital dannelse og færden på sociale medier til en permanent ordning for alle 4. klasser, kan man undersøge mulighederne for at anvende film, som er produceret i forbindelse med trivselsseminaret på 8. årgang. Endelig fremgår det, at projektet gennemføres i samarbejde med SSP, UngHerning, og med inddragelse af Herning Bibliotek. Eftersom det var uklart hvilke rolle Herning Biblioteket skulle have i projektet og fordi biblioteket ikke har haft pjecer og andet let tilgængeligt materiale om digital dannelse, har de ikke indgået i projektet. 3. Evaluering Grundlaget for evalueringen af pilotprojektet med fokus på børn og unges digitale dannelse er svar på spørgeskemaer uddelt til forældre og lærere. Eleverne har udfyldte Tips en 10 er om digital adfærd i forbindelse med oplægget som ligeledes optræder som datagrundlag for evalueringen. Derudover er der i perioden 2. marts til 18. marts 2016 foretaget interviews med UngHerning omkring projektets forskellige faser. 3.1 Projektets målopfyldelse Målene for projektet er indfriet i forhold til at eleverne gennem oplægget og via løbende dialog og inddragelse klædes på til at kunne færdes hensigtsmæssigt på internettet. Derudover præsenteres eleverne for lovgivningen for området samt bevidstgøres om, at de skal opsøge en voksen, hvis de oplever noget ubehageligt eller krænkende. Ved at bruge en analogi om at tage kørekort til en bil, bliver eleverne gjort opmærksomme på, at der også gælder regler for, hvordan man færdes på internettet og digitale medier. Som følge heraf afsluttes oplægget med, at eleverne tager en teoriprøve (tips en 10 er) inden de tildeles et digitalt trivselskørekort, der bevidner at de kender til lovgivning og god adfærd, når man agerer digitalt. Undervejs i oplægget bruges der virkelige/realistiske eksempler som eleverne kan relatere til, og de opfordres til løbende at byde ind. Derudover er der flere elementer i oplægget, hvor eleverne aktiveres ved at skulle løse forskelligartede opgaver, der alle knytter sig til digital dannelse og færden på sociale medier. Elevernes tips en 10 er viser klart, at de er bevidste om, hvilke ting de skal være opmærksom på, når de benytter sig af sociale medier, hvornår noget er strafbart samt hvor man skal henvende sig, hvis man oplever noget ubehageligt på internettet. 3
Af forældrenes evaluering af oplægget på forældremødet fremgår det, at størstedelen af forældrene (83 %) er blevet opmærksomme på ting, så som skjult mobning, i relation til færden på sociale medier, som kan påvirke deres børns trivsel. 85 % af forældrene angiver således også, at de som følge af oplægget har lært noget nyt. Forældrenes vurdering af pilotprojektet om digital dannelse og færden på sociale medier er altså overvejende positiv. Ligeledes er lærernes vurdering af projektet for eleverne i 4. klasse positivt. Det er lærernes opfattelse, at eleverne åbner mere op fordi det er eksterne (UngHerning) og ikke læreren selv, der tager emnet op. Resultaterne af evalueringerne varierer ikke på tværs af forskellige typer af områder (by, land og socialbelastede områder). Der er derfor ikke grund til at tro, at projektet vil være mindre gavnligt i nogle områder frem for andre. 3.2 Forudsætninger for projektets succes Af interviewene med UngHerning fremgår det, at det at elevernes får udleveret et digital trivselskørekort fungerer som en stor motivationsfaktor for eleverne, og at kørekortet er noget som eleverne er stolte af at have erhvervet sig. Analogien med et kørekort er således en medvirkende faktor til at fange elevernes opmærksomhed og bevidstgøre om god adfærd og lovgivning om ens færden på internettet. 3.3 Udfordringer I forbindelse med pilotprojektet har UngHerning brugt mange ressourcer på at skulle tilpasse sig de enkelte skoler i forhold til, hvornår projektet om digital dannelse og færden på de sociale medier skulle finde sted. Udbredes projektet til at gælde alle skoler, er det et ønske, at der fastlægges rammer for, hvornår oplægget finder sted. 4. Forslag til ændringer På forældremøderne oplever repræsentanterne fra UngHerning, at forældrene spørger dem til råds omkring, hvilke retningslinjer de skal sætte for deres børn angående deres brug af sociale medier. UngHerning ønsker ikke at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Det foreslås derfor, at der på forældremøderne afsættes tid til gruppedrøftelser, hvor forældrene får mulighed for at spare med hinanden i forhold til deres børns digitale dannelse og færden på de sociale medier. Implementeres projektet permanent vil et udviklingspunkt være, at SSP-lærere på fødeskolerne og SSP-vejlederne på overbygningsskolerne deltager i projektet, da dette vil give dem enestående adgang til viden, der vil være relevant i deres øvrige arbejde. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående evaluering konkluderes det, at projektet om digital dannelse og færden på sociale medier bevidstgør både elever og forældre om lovgivningen på området, hvordan man skal agere hvis man oplever noget ubehageligt/krænkende samt hvad der er en 4
hensigtsmæssig omgangstone. Hos eleverne opnås denne bevidstgørelse ved at anvende et almindeligt kørekort som analogi til, at der er visse regler, der sætter rammerne for ens færden på internettet samt at der findes adfærd som er mere hensigtsmæssig. 5