Forslag til Projektinitieringsdokument (PID) Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: 2014 11.11.2013
Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING... 4 4 FASER... 4 5 BUDGET... 5 6 GEVINSTER... 6 7 TEKNISK LØSNING... 7 8 OVERDRAGELSE TIL DRIFT... 9 9 ORGANISERING... 9 10 AFHÆNGIGHEDER... 12 11 KVALITET... 12 12 RISICI... 12 13 INTERESSENTER... 13 14 KOMMUNIKATION... 13 15 TOLERANCER... 14 16 RAPPORTERINGSKRAV... 14 17 REVISIONSHISTORIK... 15 18 BILAG... 15 1
1 Stamdata Stamdata Projektnavn Projektleder Projektets primære formål Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Jan Petersen At afprøve klinisk anvendelse af telemedicinske løsninger i større skala for patientgrupperne KOL, diabetes, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide m. og u. komplikationer i samarbejde mellem patienter, hospitaler, kommuner og lægepraksis. 2 Formål med projektet 2.1 Den nuværende situation (baggrund) Det nuværende behandlingssystem rummer begrænset mulighed for inddragelse af patienters egne observationer og målinger i hjemmet samt aktive inddragelse i planlægning og opfølgning på egne forløb. Et yderligere funktionsbegrænsende forhold er, at de fleste telemedicinske hjemmemonitoreringsløsninger ikke er integrerede med klinikernes daglige itarbejdsplads, herunder EPJ på sygehusene, EOJ-systemer i kommuner og lægesystemer i praksissektoren. Hertil kommer, at informationer i begrænset omfang stilles til rådighed for patienten selv via sundhed.dk. Mange ambulante kontrolforløb defineres med forud fastlagte intervaller, der ikke nødvendigvis tilgodeser patientens aktuelle behov, og der foretages ikke kliniske målinger mellem ambulatoriebesøg (ingen behandlingsovervågning). Rutinekontroller har ofte ikke den tiltænkte kliniske værdi og bidrager ikke altid til patienttilfredshed eller meningsfulde arbejdsprocedurer for det sundhedsfaglige personale. Patienter med eksempelvis kronisk inflammatoriske tarmsygdomme møder således regelmæssigt op til passiv måling og vurdering i hospitalsambulatorium i stedet for at blive inddraget i monitorering, planlægning og justering af eget behandlingsforløb. På grund af manglende monitoreringsmuligheder i hjemmet og manglende mulighed for kommunikation mellem hjem, almen praksis og hospitalslæger/sygeplejersker nødsages man ofte til at indkalde patienter til regelmæssige rutinekontroller i hospitalsambulatorier eller at indlægge patienter til relativt simple overvågningsfunktioner, eksempelvis gravide kvinder med for tidlig vandafgang eller gravide, der trods ukompliceret graviditet er utrygge ved at være i eget hjem i den latente fase (første del) af fødselsforløbet. Det sundhedsfaglige personale og patienter bruger uforholdsmæssig meget administrativ tid på koordinering mellem sektorer og mellem hospital og patient. Dette skyldes ofte manglende overblik og forkerte, manglende og/eller uklare data vedr. fx prøvesvar. Desuden bruger det sundhedsfaglige personale ofte meget tid på at give standardinformationer, som mange patienten selv kan orientere sig i. Endvidere bruger det sundhedsfaglige personale unødig tid på dokumentation fx indtastning af patientstamdata og registrering af fremmøde, hvilket mange patienter selv kan stå for, når de færdigudviklede it-løsninger tages i brug til formålet. De ressourcestærke patienter ønsker et mere fleksibelt sundhedsvæsen, der gør det lettere at få dagligdagen med sygdom, arbejde og familieliv til at hænge bedre sammen. Fraværet af fælles opdateret viden om målsætninger, motivation og opnåede resultater i patientens behandlingsforløb giver heller ikke mange muligheder for, at primær- og sekundærsektor kan samarbejde om indsatsen for at fastholde og udbygge forbedringer i sygdomsforløbet, herunder især for kroniske patientgrupper. Den nuværende it-understøttelse af intentionerne i Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogrammer for kroniske patienter således mangelfuld. 2
Samtidig er det en selvstændig problemstilling, at de økonomiske og organisatoriske konsekvenser i kommuner og lægepraksis ikke kendes, når sygehusene indfører telemedicinsk hjemmemonitorering for patienter med samtidig stor berøringsflade til de øvrige sektorer, eksempelvis patienter med KOL og type 2 diabetes. 2.2 Formålet med projektets løsning Primært At afprøve klinisk anvendelse af telemedicinske løsninger i større skala for patientgrupperne KOL, diabetes, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide m. og u. komplikationer i samarbejde mellem patienter, hospitaler, kommuner og lægepraksis. Herunder at: - understøtte behandlingsforløb på tværs af sektorer ud fra forløbsprogrammer - understøtte patienters aktive inddragelse i eget behandlingsforløb - vurdere den kliniske sikkerhed ved patientmålte data til monitorering og justering af behandling i hjemmet - afdække arbejdskraftbesparende potentialer ved brug af telemedicinske løsninger Sekundært At påbegynde en trinvis videreudvikling af den nationale it-infrastruktur til understøttelse af telemedicinsk hjemmemonitorering og virtuelle konsultationer, baseret på at - opsamle og udveksle hjemmemonitoreringsdata, online via videokonference med patienten i eget hjem. - at tilvejebringe datagrundlag for tværsektorielt og tværregionalt samarbejde om patientforløbet - at afdække behovet for nationale standarder og krav til it-systemer, video- og medicoteknisk udstyr - at afdække barrierer og muligheder for national udbredelse Det primære formål er således relateret til effektivisering. 2.3 Projektets bidrag til strategiske mål KIH er forankret i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, herunder også i RSI s pejlemærker og den fælles offentlige strategi for digital velfærd 2013-2020. 2.4 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen I de nye patientforløb inddrages patienternes målinger i hjemmet, og hjemmemonitoreringsløsningen integreres med klinikerens daglige it- arbejdsplads. Patienten kan via OpenTele platformen (og sundhed.dk) følge op på sin monitoreringsplan, registrere data, finde informationsmateriale om sin sygdom, ligesom klinikerne har mulighed for at få overblik over patientens monitoreringsplan og hjemmemålinger. Eks. I løbet af konsultation på sygehuset gennemgår patient og læge symptomerne, årsager og behandlingsmuligheder. Når der foreligger svar på undersøgelsen, indkaldes patienten igen til en ambulant opfølgning og igangsætning af et egentligt behandlingsforløb. Patienten får hjemmemoniteringsudstyr samt instruktion i brugen. I stedet for opfølgende besøg i ambulatoriet hver måned, har patienten virtuelle videokonsultationer og monitorerer sig selv hjemme. Patienten føler sig sikker og orienteret omkring udredning og behandlingsplan og kan finde materiale omkring sygdommen. Patienten føler, at behandlingssystemet respekterer, at hans tid er vigtig, og at det at have en sygdom ikke udelukker ham fra et normalt arbejds- og familieliv. Ambulatoriet bruger ikke sekretær- eller klinikerressourcer på at modtage patienterne og opdatere deres mødestatus. Ambulatoriet bruger ikke kræfter på at besvare patientens henvendelser, da patienten selv kan orientere sig. De får dermed tid til ressourcesvage patienter i telefontiden. Dette medfører reduktion i antallet af ambulante kontroller samt færre genindlæggelser og komplikationer som følge af uklarhed over egen behandling. 3
For udlæggelsespatienten, der lider af svær KOL og/eller komplikationer som følge af diabetes, vil sygehusindlæggelser kunne afkortes eller undgås. I tilfælde af moderate symptomer med mindre behandlingsjusteringer og tiltag vil patienten kunne være opkoblet til den kommunale hjemmesygepleje, som via videokonference med en sygeplejerske kan rådgive patienten. Hjemmesygeplejersken vil ligeledes have mulighed for lægefaglig rådgivning hos bl.a. den tilknyttede hospitalsafdeling. Opgaveglidningen får betydning i hjemmeplejen. Nogle patienter vil få behov for delvis hjælp og støtte i forhold til brug af hjemmemonitoreringsudstyret og måske øget behov for personlig og praktisk hjælp. Særligt vil der skulle bruges ressourcer på de patienter, som er indlagt hjemme under hele forløbet eller udskrives tidligere til indlæggelse hjemme. 2.5 Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual) Konsekvenserne kan være, at man ikke får tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i forhold til national udbredelse af hjemmemonitorering. Den videre konsekvens kan være, at man ikke kan løfte det arbejdskraftbesparende potentiale og effektiviseringen, der ligger i at kunne tackle det voksende pres på sundhedsvæsenet, gennem brug af telemedicinske løsninger som følge at den demografiske udvikling. 2.6 Alternative løsningsscenarier Projektet har valgt en fælles tværsektoriel løsningsmodel med henblik på national udbredelse. Alternativet ville være at udvikle regionale/kommunale/lokale siloløsninger uden sammenhæng med eksisterende sundhedsapplikationer og infrastruktur. 3 Afgrænsning Projektet har afgrænset sig fra fuldstændig integration til fagsystemer grundet projektets korte løbetid og begrænset økonomi. Projektet har også afgrænset sig fra booking, grundet at dette forventes løst i andet regi samt afgrænset sig fra at inddrage lægepraksis grundet projektets levetid. 4 Faser 4.1 Faseplaner Projektplan fase 1: Projektforberedelse 1/4 2012 31/8 2013 Overordnet mål Projektinitiering projektorganisation 0- punktsmålinger- teknisk klargøring og pilotafprøvning Succeskriterier Milepæle - Kontrakt med Silverbullet - Udvikling af OpenTele og KIH Databasen - Organisering af kliniske delprojekter Leverancer Kliniske delprojekter bemandet og organiseret Teknisk løsning udviklet og afprøvet 0-punktsmålinger gennemført Borgervisning på sundhed.dk - Forandringspolitik - 0-punktsmålinger - Open source kildekode og dokumentation - Kliniske delprojektbeskrivelser Projektplan fase 2: Driftsfase 4
1/9 2013-31/8 2014 Overordnet mål Inklusion af patienter og drift af de telemedicinske løsninger samt midtvejsevaluering Succeskriterier Milepæle - Inklusion af 1000 patienter - Midtvejsevaluering - Indsamling af data vedrørende effekter Leverancer Inklusiv af 1000 patienter Ibrugtagning og afprøvning af de telemedicinske løsninger Midtvejsevaluering gennemført - Midtvejsevaluering Projektplan fase 3:Evaluering og rapportering 1/9 2014 30/11 2014 Overordnet mål Slutrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi, herunder evaluering og afrapportering fra CAST og Socialstyrelsen Succeskriterier Milepæle - Slutrapportering fra CAST - Slutrapportering fra Socialstyrelsen - Input fra delprojekterne ift. 5 evalueringsområder med udgangspunkt i det sundhedsfaglige personale Leverancer Slutrapportering gennemført Input fra delprojekterne modtaget - Slutrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi (fra CAST og Socialstyrelsen samt input fra delprojekterne) 5 Budget MedComs budgetandel for KIH projektet (særskilt finansieret projekt): Posteringstekst 2012-2014 1000 kr. Teknologi Lønninger a) Andre varer og materialer Befordring, rejser Formidling Revision Fællesudgifter, husleje IALT 219 4.965 190 249 26 30 993 6.672 a) inklusive lønninger til evaluering 5
Egenfinansiering udgør 25 %. Fonden for Velfærdsteknologi (FfVT) yder et tilskud på 5,4 mio. 6 Gevinster 6.1 Business-case Uddrag fra Business-case for KIH-projektet: Økonomiske nøgletal Projektets nutidsværdi (NPV), i DKK -34.905 Projektets interne rente (IRR), i procent Projektets tilbagebetalingstid, i hele år Mere end 4 år NPV for projektet (2011-2013), uden at projektet fortsætter med samme patientgrundlag er på - 24,9 mio. kr. Dette skyldes udelukkende de store investeringer. Under antagelse af at projekt fortsætter fremadrettet med samme antal patienter årligt (efter 2012), er NPV på -3,5 mio. kr. (til 2016) og tilbagebetalingen vil være på mere end 4 år. Dette skyldes udelukkende de store investeringer i teknologi i forbindelse med implementeringen, samt den forretningsmæssige investering i projektets start. I 2017 vil investeringen i centralt teknologi således være tilbagebetalt. Projektets nutidsværdi (NPV), i DKK -3.472 Projektets interne rente (IRR), i procent -2% Projektets tilbagebetalingstid, i hele år Mere end 4 år Jf. Bilag 1, Business-case for KIH-projektet. 6.2 Kvalitetsløftsgevinster Uddrag fra Business-case for KIH-projektet: Eksterne serviceforbedringer Service Type af forbedring Beskrivelse Bedre servicekanalstruktur Reduktion i administrative byrder Bedre serviceoplevelse for borgere Større tilgængelighed Mindre tidsforbrug på kontroller Bedre service via patientinvolvering Nemmere kontakt mellem patient og sundhedsvæsen Antallet af patientkontakter (både indlagte og ambulante) reduceres. Sundhedspersonalet får herved mere tid til andre patienter, ligesom patienten (og ledsagere) får mere tid til egne formål Bedre oplevelse via patientinvolvering og forståelse af egen sygdom Interne serviceforbedringer Service Type af forbedring Beskrivelse Større gennemsigtighed Forbedrede forretningsprocesser Større fleksibilitet og procestid Flere enheder (fx sundhedsvæsen og ældreplejen) har samme information Arbejdstid for sundhedspersonale kan planlægges mere optimalt 6
Lav Middel Høj Fleksibilitet Type af fleksibilitet Type af forbedring Beskrivelse Forbedret fleksibilitet i forretningsarkitektur Forbedret fleksibilitet i it-arkitektur Øget organisatorisk fleksibilitet Integration af telemedicinske løsninger i eksisterende IT infrastruktur via standarder Bedre arbejdstilrettelæggelse pga. telemedicin Bedre mulighed for "styring" af sygdomsforløb med videokonference og opfølgning på "indsendte" data Økonomisk risikovurdering Sandsynlighed Konsekvens (angiv ændring i forventede omkostninger og økonomiske gevinster, i DKK, hvis risiko realiseres) Risiko for, at omkostninger bliver større end angivet i afsnit 2.1 og 2.2 Risiko for, at økonomiske gevinster bliver mindre end angivet i afsnit 2.1 og 2.2 x x x X X Udbudspriser højere end antaget Personaleforbrug større end antaget Udgifter til medicotekniske- og IT-afd. for store Besparelserne er mindre end forventet Udgifterne er større end forventet Jf. Bilag 1, Business-case for KIH-projektet. For mere detaljeret beskrivelse af påvirkning af målgrupper som patienter, det sundhedsfaglige personale, herunder læger, sygeplejerske, jordmødre, hjemmesygeplejersker m.m., og pårørende, jf. bilag 2, ABT-ansøgning s. 9 14. 7 Teknisk løsning Projektets tekniske løsninger omfatter opsamlingsplatformen OpenTele, til opsamling af hjemmemonitoreringsdata med adgang for klinikere, og KIH Databasen, til lagring af de opsamlede hjemmemonitoreringsdata. Disse løsninger sikrer understøttelse af tværsektorielle patientforløb, herunder hjemmemonitorering, videokonference og patientens aktive inddragelse i planlægning og opfølgning på eget forløb. Løsningerne integreres i videst muligt omfang med eksisterende elektroniske patientjournaler, sundhed.dk og andre it-løsninger via eksisterende infrastruktur. Borgeradgang til data sker via tablet i borgerens hjem og på sundhed.dk, hvor de indsamlede hjemmemonitoreringsdata fremvises. It-løsningerne indeholder følgende forretningsarkitekturmæssige elementer: Patientens monitorering og registrering af egne data (bl.a. via apparater, hjemme) Herunder kliniske data som - FEV1 - Åndenød ved MRC-skala - Antal exacerbationer - Iltmætning - Højde og vægt - Rygning - Blodsukker - HbA1C - Blodtryk & puls - Kolesteroltal - Proteinuri - Grad af ødemer - Fosteraktivitet Telemedicinsk kommunikation - Transmission, registrering, overvågning og tilbagemelding vedr. patientens kliniske data 7
- Videokonferencer og virtuelle behandlerkontakter Overblik over patientens plan og adgang til at booke ydelser og tider Øget adgang til at se patientens data på tværs af sektorer Ovenstående tekniske muligheder tages i klinisk relevant omfang i brug i samspillet mellem patient og sygehus/kommune/praksislæge samt ifm. virtuelle behandlerkontakter. Nedenstående figur har til formål at illustrere samspillet mellem de tekniske løsninger i det telemedicinske patientforløb. På figuren vises nogle af de måledata, som kan måles via tabletten, og herefter opsamles i datamonitoreringsplatformen OpenTele. Som vist på figuren har klinikerne adgang til OpenTele, hvor de kan tilgå patientens målinger, kvittere for disse samt foretage konsultation af patienten. Fra OpenTele sendes hjemmemonitoreringsdata over i KIH Databasen, hvor det lagres. OpenTele trækker på services på NSP. Fra KIH Databasen kan hjemmemonitoreringsdata tilgås via sundhed.dk af patienterne selv og evt. praktiserende læger. Opsamlingsplatformen OpenTele er udviklet som af open source og kildekode og dokumentation er tilgængelig på softwarebørsen. KIH Databasen udarbejdes med udgangspunkt i understøttelse af tre snitflader: 1. OIO/XML DGKS ver. 1.0 segment 15 8
2. OIO/XML MDSS ver. 1.0.1 3. PHMR/HL7 KIH databasen forberedes til at indgå i en IHE/XDS arkitektur. OpenTele opsamlingsplatform og KIH Databasen er klargjort til at opfylde kravene i NSI Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren. 8 Overdragelse til drift 8.1 Overdragelse af leverancer fra projekt til drift Efter projektets afslutning, ved overgang til drift, vil der ligge en række driftsopgaver, som skal varetages. I MedCom omfatter opgaverne husning af standarden PHMR, vedligeholdelse af KIH Databasen Regionernes opgaver omfatter videreførelse af driften af opsamlingsplatformen OpenTele samt selve driften af KIH databasen i Region Nord med regionerne som dataansvarlige. 8.2 Driftsansvarlige Rolle Navn og titel Enhed Dataansvarlig - OpenTele og KIH Databasen Regionerne Regionerne Databehandler - OpenTele og KIH Databasen Region Nord IT Drift Systemansvarlig KIH Databasen MedCom MedCom 9 Organisering 9.1 Projektorganisation KIH-projektet organiseres ved opdeling i to primære grupper: - Styregruppe - Koordineringsgruppe Projektet ledes af en styregruppe med formandskab i Region Midt. Yderligere er der deltagelse fra Århus Universitetshospital, Århus Kommune, Århus Universitet, Region Hovedstaden, Med- Com, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Fonden for Velfærdsteknologi og med Socialstyrelsen og CAST ved SDU som observatører. Koordineringsgruppen består af delprojekter med forskellige patientgrupper, fordelt ud over hospitalsafdelinger i Region Midt: - medicinsk Endokrinologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital (delprojekt diabetes) - gynækologisk obstetrisk Afdeling Y Aarhus Universitetshospital (delprojekt gravide m. kompl.) og hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden: - lungeafdelingen Hvidovre Hospital, lungeafdelingen Herlev Hospital (delprojekt NetKOL) - lungeafdelingen Amager Hospital (delprojekt NetKOL) - gastroenheden Herlev Hospital (delprojekt egastro) - gynækologisk Obstetrisk Afdeling Herlev Hospital (delprojekt Min egraviditet) Ydermere deltager Region Midt og Region Hovedstaden også i gruppen som overordnet projektkoordinatorer for de to regionerne og de tilhørende delprojekter, samt CAST og Socialstyrelsen som evalueringsteamet der står for evalueringen og afrapporteringen. Den overordnede programledelse af KIH-projektet er forankret i MedCom, som udover den overordnede programledelse også står for det tekniske delprojekt, som omfatter udvikling af KIH Databasen. Nedenstående organisationsdiagram illustrerer organiseringen i KIH-projektet. 9
Klinisk delprojekt KOL Klinisk delprojekt Diabetes 2 Klinisk delprojekt Tarmsygdomme Klinisk delprojekt Gravide m. Klinisk delprojekt Gravide u. Den regionale projektkoordinator Porteføljestyregruppen (nedsat af den nationale bestyrelse for sundheds-it) KIH Styregruppen Programledelsen Teknisk delprojekt Delprojekt ved. effektmåling og evaluering 9.2 Styregruppe KIH-styregruppen. Rolle Navn og titel Enhed Styregruppeformand / projektejer Claus Thomsen, cheflæge Århus Universitetshospital Styregruppedeltager Børge Knudsen Region Midtjylland Styregruppedeltager Ivan Kjær Lauridsen Århus Kommune Styregruppedeltager Jette Kolding Kristensen Speciallæge almen praksis Styregruppedeltager Annette Madsen IMT Region Hovedstaden Styregruppedeltager Lars Hulbæk MedCom Styregruppedeltager Kurt Pedersen Herlev Hospital Styregruppedeltager Torben Mogensen Hvidovre Hospital Styregruppedeltager Susanne Duus Fonden for Velfærdsteknologi Styregruppedeltager Lisbeth Ravn Københavns Kommune 10
Styregruppe-observatør Rikke Sølvsten Sørensen Socialstyrelsen Styregruppe-observatør Anne Lee CAST SDU Styregruppedeltager-programledelsen Jan Petersen MedCom Styregruppedeltager-programledelsen Kirsten Ravn Christiansen MedCom 9.3 Projektgrupper [Fx teknik, kliniker, projektleder] KIH Koordineringsgruppen Titel Navn Organisation Programledelse /delprojekt teknik Jan Petersen MedCom Programledelse Kirsten Ravn Christiansen MedCom Projektkoordinator RH Torben Lage Frandsen IMT Region Hovedstaden Koordinator for egastro og Min egraviditet Kurt Pedersen Herlev Hospital Projektkoordinator RM Britta Ravn Region Midt Delprojekt Evaluering Anne Lee CAST SDU Delprojekt Evaluering Rikke Sølvsten Sørensen Socialstyrelsen Delprojekt Evaluering Tina Hosbond Socialstyrelsen Delprojekt Diabetes Troels Krarup Hansen Århus Universitetshospital Delprojekt Min egraviditet Karina Fischer Blom Herlev Hospital Delprojekt NetKOL Allan Green Hvidovre Hospital Delprojekt egastro Pia Munkholm Herlev Hospital Delprojekt egastro Dorte Marker Herlev Hospital Delprojekt Gravide m.kompl. Lone Holst Århus Universitetshospital, Skejby Delprojekt Gravide m.kompl. Olav Bjørn Petersen Århus Universitetshospital, Skejby OpenTele Styregruppen Titel Navn Organisation Styregruppeformand Tina Heide Region Nordjylland Styregruppedeltager Britta Ravn Region Midt Styregruppedeltager Torben Lage Frandsen IMT Region Hovedstaden Styregruppedeltager Jan Petersen MedCom Teknisk delprojekt (ekstern gruppe) Titel Navn Organisation Delprojektdeltager Michael Due Madsen MedCom Delprojektdeltager Michael Quottrup Region Midt Delprojektdeltager Mikkel Schou-Nielsen RSI 11
Delprojektdeltager Pia Jespersen NSI Delprojektdeltager Charlotte Hansen Sundhed.dk Delprojektdeltager Carsten Stanley Mortensen Region Nord Administrativ Support Titel Navn Organisation Administrativ support Jennie Søderberg MedCom 9.4 MedCom projektbemanding Rolle Navn Ressource Kompetencer Projektleder Jan Petersen 70 % Programledelse Teknisk ledelse i forhold til KIH databasen Projektdeltager Kirsten Ravn Christiansen Styring af 50 % Projektstyring Koordination dokumentation Projektdeltager Michael Due Madsen Udarbejdelse af standarder og 10 Afhængigheder snitflader OpenTele og KIH Databasen respekterer kravene i NSI Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren samt integration til sundhed.dk og NSP. KIH projektet indgår i de nationale og regionale strategier for Telemedicin. KIH projektet udvikler it-løsninger i samarbejde med TeleCare Nord projektet 11 Kvalitet KIH projektet skal leverer en valid evaluering af de tekniske, organisatoriske, kliniske og økonomiske potentialer i forhold til nationale implementering af telemedicinske løsninger. Evidensen skal være af en sådan kvalitet at der foreligger et kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtidige økonomiaftaler og strategier for national udrulning. Kvaliteten af evalueringen og dokumentationen heraf sikres af CAST/OU og Servicestyrelsen. En central forudsætning for en valid evaluering er at der inkluderes et tilstrækkeligt patientvolumen. 12 Risici Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning Vanskeligheder med at inkludere patienter Forsinkelser i den kliniske og tekniske klargøring Mulig forringelse af kvaliteten i evalueringen Yderligere forkortelse af 2 fase i projektet, driftsfa- Sikre at relevante, kvalitative og brugbare evalueringsdata indsamles på baggrund af det inkluderede patienttal Afholdelse af ugentlige koordineringsmøder med henblik på at følge op på status og leverancer KIH sturegruppe og de regionale delprojekter MedCom OpenTele styregruppen 12
sen og motivere fremdrift Utilstrækkelig mobil netværksunderstøttelse af videoløsning i eget hjem Andre yderligere forsinkelser i projektet Den telemedicinske patientbehandling vil muligvis kun kunne lade sig gøre i begrænset omfang eller i værste fald være umulig Kan true projektets økonomi Bindende aftaler med teleoperatører (SLA) Løbende projektopfølgning, monitorering og budgetkontrol Region Midt og Hovedstaden Styregruppen Alle KIH partnere 13 Interessenter Der kan identificeres en række interessenter, både interne og eksterne. De interessenter hvis involvering, eller manglende involvering, kan være kritisk for hele projektet, vil der blive fokuseret på her. De 4 vigtigste interessenter i KIH-projektet er: - De kliniske delprojektledere (deres motivation kan være afgørende for delprojektets fremdrift) - De regionale projektkoordinatorer (deres motivation kan være afgørende for status på den generelle anskaffelse og koordination i projektet i regionerne) - Styregruppen (at sikre styregruppens generelle indsigt i og orientering om projektet kan være afgørende for fleksibiliteten under projektet, herunder styregruppens holdning til uforudsete småændringer) - Eksterne leverandører (at sikre at de eksterne leverandører, som fx udviklerne af OpenTele, har de nødvendige informationer m.m. er vigtigt, for at undgå forsinkelser på leverancer som kan være med til at forsinke hele projektet) 14 Kommunikation 14.1 Hovedbudskaber Budskaber Projektets vision og strategi: Projektets indhold: Resultater og gevinster: It-løsningen: Projektet sikrer klinisk afprøvning af tele-medicinsk hjemmemonitorering i større skala og integrerer tekniske løsninger der understøtter virtuelt og tværsektorielt samarbejde mellem patient i eget hjem, sygehus og kommune. Dette demonstreres ved patientforløb for udvalgte patientgrupper i alt ca. 2000 patienter. Projektet involverer patienter i patientgrupperne KOL, diabetes, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide med og uden komplikationer. Der deltager sygehusafdelinger og kommuner fra Region Midt og Hovedstaden Hjemmemonitorering giver patienterne mulighed for at modtage behandling i hjemmet. På den måde er det muligt at reducere antallet af ambulante henvendelser og kontroller samt indlæggelsesdage drastisk eller helt undgå dem i visse tilfælde. Det betyder bl.a., at erhvervsaktive patienter har fleksibiliteten til at passe deres arbejde som hidtil ved måling af værdier i hjemmet. Patienterne er ikke længere tvunget til at bruge tid og penge på at tage på hospitalet til ambulant kontrol i dennes åbningstid. Patienterne behøver derved ikke at lide yderligere under deres livssituation men kan i højere grad bibeholde dagligdagen. De data, der indsamles og lagres, udgøres af en række forskellige værdier. De værdier, som patienterne kan måle ved hjemmemonitorering, er: - Puls - Blodtryk - Temperatur - CRP (C-reaktivt protein i blodet) - CTG (fosterhjertelydsregistrering) - Vægt - Blodsukkermåling herunder kontinuerlig - Urinanalyse - Iltmætning i blodet - Spirometri-måling (lungefunktion) - Afføringsanalyse (Betændelsesbyrden i tarmen Calcium-bundet protein i afføringen) 13
En del af målingen af værdier kan ved visse patientgrupper også omfatte svar på spørgsmål om patientens tilstand. Kontakt til patienterne kan afhængig af delprojektet ske via interaktiv konsultation i form af chat eller video konsultation. Målingen af værdierne sker ved hjælp af telemedicinsk udstyr som patienten får udleveret af hospitalet. For patienter med KOL vil det ydermere være muligt at overføre spirometri-målingen under videomøder med lægen. It-løsningen stilles til rådighed for interesserede som open source. Den tværsektorielle database (KIH Databasen) stilles til rådig for andre hjemmemonitoreringsløsninger. KIH Databasen indgår i den nationale infrastruktur og er integreret med NSP og sundhed.dk 14.2 Formidling af budskaber til interessenter/målgrupper I KIH-projektet er der udarbejdet en kommunikationsplan, som omfatter kommunikationsmål og målgrupper forhold til intern og ekstern kommunikations samt informationsområder og handlingsplan i forhold til bestemte målgrupper, jf. Bilag 3, KIH Kommunikationsplan. Formidling af budskaber Interessent Budskab Medie Effekt Dato Ejer Se vedlagte kommunikationsplan 15 Tolerancer Toleranceområde Råderum for projektleder Projektudgifter: KIH totalt kr. 65.863.812 FfVT yder et samlet tilskud på kr. 33.400.000 MedCom (Programledelse, standarder og evaluering) kr. 6.672.000 Region Midt kr. 19.356.612 Region Hovedstaden kr. 39.835.200 Interne ressourcer: Projektet skal afvikles indenfor de angivne rammer Tid: Projektet skal afvikles indenfor de angivne rammer Afvigelser og ændringer godkendes af: 16 Rapporteringskrav Styregruppen Justeringer af budget ud over 10% skal godkendes af FfVT Rapport/produkt Modtager Formål Frekvens Statusrapporter her er det aftalt at dokumentationen i forbindelse med styregruppemøderne opfylder dette krav. (Udarbejdes af Med- Com) Første afrapportering (Udarbejdes af CAST/Socialstyrelsen) som skal indeholde: Udarbejdelse af en forandringsteori - Udarbejdelse af et program til resultatmåling - Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser (nuværende samt forventede) - Gennemførsel af en nulpunkts- FfVT FfVT At dokumenterer fremdriften i projektet At dokumentere status før implementering at telemedicinske services Ca. hvert kvartal En gang 14
måling Slutrapport (Udarbejdes af CAST/Socialstyrelsen) som skal overholde FfVT Evalueringskoncept. Rapporten skal indeholde en beskrivelse og vurdering af: Arbejdskraftbesparende potentiale, Øvrige økonomiske effekter, Kvalitative mål (oplevet service/kvalitet), Andre socioøkonomiske effekter, Teknologiens modenhed, Barrierer og forudsætninger for udbredelse, herunder væsentligste risici, Forhold på udgiftssiden, Forankring af projektets resultater Anmodning om udbetaling fra FfVT (Udarbejdes af MedCom) perioderne følger KIH styregruppemøderne Projektmonitorering med fokus på antal inkluderede patienter og teknisk færdiggørelse FfVT FfVT Porteføljestyregruppen under Den nationale ITstyregruppe At dokumentere projektets overordnede resultater At dokumentere projektets finansielle status At monitorere projekts leverancer og fremdrift En gang Ca. hvert kvartal Ca. hvert kvartal 17 Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Ændringer markeret? Forfatter 11/11/2013 0.1 PID oprettet Nej JAP 11/11/2013 0.2 Indhold tilføjet Nej KRC 12/11/2013 0.3 PID gennemlæst og redigeret -indhold tilføjet fra punkt 14 og frem Nej JAP 18 Bilag (ikke vedlagt denne version) Bilag 1, Business case for KIH-projektet Bilag 2, ATB-ansøgning Bilag 3, KIH Kommunikationsplan 15