Referat fra SOSU LUU møde den 3/9, 2015, kl.: 08.30-10.45. Referent: Merete Frank Christensen Tilstede Kasper Pihl Kornbeck, Lone Rosenville, Anette Due Hartmann, Heidi Lemb, Tove Nordmark Grønvold, Gitte Møller Petersen, Mette Lindelof, Katrine Harrekilde, Jane Lind Bentson, Rikke Hansen, Vibeke Z. Andersen, Pia Røn Larsen, Pia Påske, Charlotte Sørensen, Lars Thaarbøl, Mai- Britt Buur, Jane Nielsen, Anne Demant, Doris Faurskov, Anette Larsen, Tina Rosenkjær, Helle Kok. 1. LUP, den generelle del af LUP en og Valgfagskataloget /Ditte Grostøl og Lone Rasmussen. Den generelle del af LUP en er tilrettet de nye bekendtgørelser. Skabelonen og overskrifter er de samme. Bilag 1 og Bilag 2. Evt. lovgrundlag: Erhvervsuddannelsesloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170605 BEK om Social- og sundhedsuddannelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169844 BEK om Pædagogisk assistentuddannelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169123 Sags beskrivelse Valgfagskataloget er udarbejdet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra praktikken. Drøftelse af den fremlagte, generelle del af LUP en og Valgfagskataloget og stillingtagen til dette. Den generelle del: HL: I somatikken lever man ikke helt op til det skrevne i afsnittet om praktik, idet det ikke er alle samtaler, der drejer sig om målene; nogle samtaler er refleksionssamtaler, uden at det er målene, der er i fokus. ML: Måske kan den passus omformuleres til noget om, at der er forskellige læringsredskaber på de forskellige praktiksteder, og at samtalerne er et af dem. HK: Der står i afsnittet om den ugentlige samtale, at der arbejdes frem imod at eleven udvikler sine erhvervsfaglige kompetencer, hvorfor det, at nogle samtaler er refleksionssamtaler ikke er i uoverensstemmelse med teksten. KPK: Enig, men det kan godt tilføjes, at der vil være forskellige læringsredskaber i praktikken. AL: Hvis teksten er gældende, hvordan skal man som lærer så håndtere, at nogle elever oplever, at de ikke får fordybelsestid?
ADH: Der laves forskellige aftaler, fordi eleverne kan bruge f.eks. de fire fordybelsestimer på forskellig måde, nogle steder er der kontorer eller rum, hvor eleven kan fordybe sig på praktikstedet, andre steder må eleverne gå hjem og fordybe sig. HK: Teksten i LUP en er det, der er aftalt, og vi må have tillid til, at praktikken lever op til det efter de forhold, der er de enkelte steder. Valgfagskatalog: Eleven har altid to valgfag at vælge imellem, disse kan være forskellige fra skoleafdeling til skoleafdeling. Valgfaget - Min krop og mit sind i fokus: ADH: Den taksonomi, der er beskrevet med at eleven skal kunne anvende.. virker høj, når der kun er en uges undervisning. LR: Det kan der være noget om, der vil blive kigget på, om taksonomien skal revideres. ADH: Ønsker, at valgfaget bliver mere fagfagligt, synes ikke, at dette valgfag lever helt op til BEK. Der bør beskrives noget mere fagfagligt i indholdet af valgfaget. HK: Ser valgfaget som et fag, hvor man styrker elevens professionalisme, idet det er vigtigt, at en SSH kan bedrive sit arbejde professionelt med sig selv som arbejdsredskab. Dette skal måske beskrives mere tydeligt. ADH: Enig heri. LR: Beskrivelsen af elevens faglige udvikling i valgfaget vil blive gjort mere tydelig. HL: Der står i den sidst godkendte læringsaktivitet, at elever med godskrivning for dansk og engelsk skal begynde i praktik tidligere end de øvrige elever. Dette er ikke godt for eleven, da der i praktikken ikke kan lave introduktionsforløb to gange. Der er risiko for, at den godskrevne elev får en dårlig start på praktikperioden. HK: Det bunder i, at skolen er forpligtet til at planlægge at elever kan godskrives. HL: Men eleverne kan ikke komme tidligere på praktikstedet, da det vil kræve mange ressourcer. Det er ikke noget problem, at en elev med godskrivning er på praktikstedet en uge længere end de øvrige elever. HK: Det er hørt og rettes til. Beslutning: Valgfaget Min krop og mit sind rettes til jf. bemærkningerne ovenfor. Elever med godskrivning i dansk begynder deres praktikperiode på samme tid som de øvrige elever og afslutter praktikperioden senere.
LUU tiltræder det fremlagte. 2. Præsentation af erfaringerne med prøvetidsskema i somatikken/heidi Lemb og Tove Nordmark Grønvold. Praktikvejlederne har på sygehusene det gjort brug af et skema i forbindelse med vurdering af SSA-eleverne i deres prøvetid. Evt. lovgrundlag Præsentation af erfaringerne med brug af skemaet, evt. til inspiration. HL: Der har været en reaktion fra kommunerne om, at der opleves færre problemer med eleverne i prøvetiden. Det skyldes, at der faktisk er færre problemer, når vejlederne bruger dette skema. TNG: Praktikvejlederne er meget glade for skemaet, det har kvalificeret samtalerne efter 4 og 8 uger. ADH: Hvad siger eleverne til dette skema? MLH: Slagelse Kommune anvender et lignende skema for SSH eleverne også med gode erfaringer, så Slagelse Kommunes SSA elever er præsenteret for det, når de kommer i somatikpraktik. HL: Eleverne forberedes ved starten af praktikperioden, så der er ikke oplevet utilfredshed fra elevernes side. MLH: Har lige haft en elev, som hun ikke har hørt skulle have problemer med ved prøvetidssamtalen, men som dumpede, har undret sig lidt? HL: Det kan godt ske, at det er gået godt nok i begyndelsen af praktikperioden, og at det så senere går skævt. Det, at der ikke er stor bekymring, når prøvetidsskemaet udfyldes garanterer ikke, at eleven består. Kommunerne kontaktes kun, når der er bekymring efter prøvetidssamtalen. Skemaet sendes med referatet ud. Beslutning LUU tager orienteringen til efterretning. 3. Tilfredshedsundersøgelse af kompetencerne hos de nyuddannede SSA ere, SOSU
Sjælland, kommuner og regionen uddanner sammen/helle Kok SOSU Sjælland har haft gennemført en undersøgelse af, hvordan arbejdsgiverne vurderer de nyuddannede SSA ers kompetencer, når de ansætter dem. Evt. lovgrundlag Sags beskrivelse Konsulentfirmaet MacMann Berg har gennemført fokus interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagerne af de nyuddannede SSA ere. På trods af, at der generelt er tilfredshed med SSA erne, er der forskellige punkter, hvor det kan gøres bedre. Orientering og drøftelse af, hvordan LUU kan støtte op om, at resultaterne kan bruges målrettet. Der er en Pixi udgave af undersøgelsen under udarbejdelse, som kan sendes ud til LUU. GMP: Noget af det, hun kan vende tilbage til praksis med er fokus på kerneopgaven. Fra efteruddannelsesforløbet er det erfaret, at det vil være en fordel at udbrede aftaler om transfer. TNG: Mener, at meget af dette med at blive kompetent og professionel og arbejde med refleksion er tænkt ind i de nye LUP er. HK: Enig, og da SSA-uddannelsen er sidste trin i en uddannelse med GF og Trin 1, skal ændringerne tænkes ind allerede i GF forløbene. KH: Enig i, at det er vigtigt at styrke refleksionskompetencerne. HK: Enig, men måske kan man kalde det nysgerrighed? Af og til giver refleksion et mere negativt udkomme. Spørgsmål om, hvornår LUU får undersøgelsen at se? HK: Det undersøges, hvornår PIXI er klar. Beslutning SOSU Sjælland sender Pixi udgaven af undersøgelsen til LUU, når den foreligger. LUU tager orienteringen til efterretning. Drøftelsen kan genoptages, når LUU har fået Pixi udgaven af undersøgelsesresultaterne.
4. Ansøgning om praktikstedsgodkendelse fra Naesborg A/S. Firmaet Naesborg A/S har ansøgt om godkendelse som praktiksted Bilag 3 og 1. Hjemmeside: www.naesborg.dk Evt. lovgrundlag Sags beskrivelse Naesborg A/S er besøgt sidste efterår, og har nu sendt en ansøgning om praktikstedsgodkendelse. Naesborg er leverandør i Næstved Kommune, og beskæftiger ca. 62 medarbejdere. Konsekvenser PP: Kender ikke til de store problemer i firmaet, men mener, det er vigtigt at følge op på, hvordan det går eleverne. LR: Det er noget af det, som er med i forslaget om ny procedure for praktikstedsgodkendelse. Beslutning Naesborg A/S godkendes som praktiksted. Korte, gensidige orienteringer HK: Der er en begrænset mængde ansøgere til SSH oktober holdene. Skolen plejer at optage ca. 250 elever pr. kvartal. Der udbydes SSH forløb både efter gammel og ny uddannelsesordning i oktober. Det betyder, at der udbydes fire SSH-hold, to efter gammel uddannelsesordning i Slagelse og Holbæk, og to efter ny uddannelsesordning i Næstved og Køge. Holdet i Slagelse er der optaget/ansat nok på, men der er ikke nok på de øvrige hold. Skolen får flere ansøgninger, men kommunerne har ikke ansat alle disse elever. Skolen kan desværre ikke oprette hold, hvis kommunerne ikke ansætter eleverne. TNG: For det kommende SSA-hold i januar 2016 ser det også sort ud, der er heller ikke kommet nok ansøgninger. KH: Køge har ansat 10 SSA- elever til januar, har dog flere ansøgere. CS(FOA): Har fået en henvendelse fra en SSH elev, som oplever, ikke at få nok udfordringer i skolen, da der er mange to-sprogede i klassen. Ser det som et problem, at undervisningen ikke differentieres på trods af, at eleven har henvendt sig til underviseren på holdet.
MLH: Har fået henvendelse fra de SSA-elever, som skal have et EUV 2 forløb, de er bekymrede for, om de kan følge med, når de skal undvære 4 ugers undervisning. Spørger om de kan læse op selv? HK Det vil vi på skolen følge op på. SJ: Underviserne ser det også som en nødvendighed, at EUV2 eleverne bliver oplyst om, at det forventes, at de, når de starter, har den viden, de ordinære elever får i de første fire uger, som EUV2 elever godskrives for. MB: Det er vigtigt, at UU-vejlederne kender et evt. EUX-forløb som udbydes fra august 2016, og meget gerne til oktober. Deres vejledning af unge til disse forløb begynder her i efteråret. PRL: Får en ansøger besked, hvis deres ansøger mangler dokumentation eller kompetence (f.eks. brandbekæmpelse)? HK: Ja, ansøger bliver normalt gjort opmærksom på, hvis der mangler dokumentation, men de, som optager eleverne, har været få her efter sommerferien, så det kan være smuttet. KH: Er det et krav, at ansøgere til SSH skal have Brand og førstehjælp? TR: Ja, og faget ligger på både GF 1 og GF2.