Et lykkeligt fornuftsægteskab? Opfølgning på debatdag i Realdania Byudviklingsforum d. 18. april 2007 Lokalpolitikken sejler sin egen sø I Guldborgsund Kommune udvikler man planstrategien til søs Kommunikér jeres kommuner! Formidlingen af planstrategien skal tænkes ind i alle kommunens aktiviteter Samarbejd for livet! Connie Hedegaard: Selv de største kommuner er ikke øer i et åbent hav
02 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Grobund for samarbejde Samarbejde, partnerskaber og alliancer er kodeord for alle kommunens forvaltningsområder, ikke mindst den fysiske planlægning. Det gælder ikke bare samspillet på rådhuset, men også i forhold til en masse andre aktører. Det handler om at plante frø, som kan gro til nyttige partnerskaber. Man skal søge og finde mulighederne for strategiske alliancer med det lokale erhvervsliv, med kulturlivet, med interesseorganisationer, med nabokommuner og selvfølgelig internt i kommunalbestyrelserne. Og man skal kunne lave en holdbar, gennemtænkt planstrategi, som er designet til en tid, der kræver retning og visioner. Det kræver en hel cocktail af forskellige ingredienser: vilje i kommunerne, ny lovgivning fra Miljøministeriet og så inspiration fra folk, der faktisk har prøvet strategisk organisationsudvikling. Viljen til udvikling har de fleste af os allerede, lovgivningen er på vej og på det seneste debatmøde i Byudviklingsforum fik vi inspiration til vores respektive planstrategier: Vi hørte blandt andet om markvandringer, en politisk galease og et erhvervstopmøde fra de fem kommuner, der er udvalgt som bannerførere og pionerer i den første etape af Plan09s planstrategi-projekt. Dette magasin samler op på indtrykkene fra debatmødet i København den 18. april 2007. En dag med mange gode indlæg og god grund til kommunal eftertanke. Genoplev debatten eller dyk ned i den for første gang. God læselyst! Mads Lebech Formand for Byudviklingsforum Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 03
Regeringen forventer, at kommunerne bidrager til at værne om nationale interesser i by og landskab. Miljøminister Connie Hedegaard medbragte løfter om nye planredskaber og en sækfuld formaninger til deltagerne på Byudviklingsforums debatdag. Samarbejde er en livsnødvendighed. Selv de største kommuner er ikke øer i et åbnet hav. Der er behov for at tage bestik af udviklingen på den anden side af kommunegrænsen. Planlægningen er kommet tættere på borgerne, og ikke alle beslutninger vil være lige populære, selvom de er nødvendige, advarer miljøministeren. Byerne vokser, men det er ikke nogen naturlov, at de bare skal strække deres arme længere ud i landskabet langs store veje. Alt for mange nye erhvervsarealer i byernes udkant og langs motorvejene vidner om, at hensynet til landskabet ikke er dét, der har vejet tungest. Indefra og ud Der skal fut i forretningsmulighederne! Miljøministeriet fik i maj et bypolitisk lovforslag gennem førstebehandlingen, og dermed sætter Connie Hedegaard sin lid til, at kommunerne inden sommerferien får de nødvendige redskaber til at udvikle gamle industriarealer. Også detailhandlen betænkes med et lovforslag. Den maksimale butiksstørrelse skal hæves, og butikkerne skal som hovedregel placeres i bymidten: Byernes handel skal udvikle sig indefra, og udlæg til nye, eksterne centre skal forbeholdes de særligt pladskrævende varegrupper, siger ministeren, der regner med at få samlet et bredt politisk flertal for sit lovforslag inden sommerferien. Omdrejningspunktet er, at bestemmelserne skal være mere klare og tydelige. 04 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
På høje tid Ifølge Connie Hedegaard skal kommunerne tænke mere i koncentration end i spredning, for byerne må ikke blive udflydende, karakterløse bylandskaber. Der er udfordringer nok, og nu skal kommunerne stå deres svendeprøve. Når Danmark i 2009 skal være vært for klimatopmødet, skal vi vise, hvad vi kan med planlægning: Det er på høje tid at komme i gang, hvis man endnu ikke har noget at vise frem i 2009. Det er i disse måneder, initiativerne skal tages, opfordrer miljøministeren. Redskaberne i det nye bypolitiske lovforslag bidrager til en fremsynet planstrategi: I har fået et stort råderum for, hvordan kommunen vil virkeliggøre de nationale mål, og en bred vifte af måder at gribe arbejdet an på. Så jeg ser meget frem til resultaterne. Det bypolitiske lovforslag Det bliver muligt for kommunerne at: Indgå aftaler med grundejere om bidrag til finansiering af fysisk infrastruktur Planlægge blandede bolig- og erhvervsområder Skabe nye aktiviteter og anlæg på vandet og ved havneområder Opføre nye støjisolerede boliger i støjbelastede bydannelsesområder Stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner for nye byområder Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 05
Et lykkeligt fornuftsægteskab De fem Plan09-projektkommuner kører derudaf, og ruten for det videre forløb er allerede planlagt. Først og fremmest handler det om alliancer og partnerskaber. Interesserne og forretningskulturen må være fælles. Samtlige projektkommuner i Plan09 arbejder derfor på at forene bredt, så organisationer og erhvervsliv, borgere og medarbejdere og ikke mindst nabokommunerne styrer i samme retning. Borgmestrene fra henholdsvis Ishøj og Faaborg-Midtfyn Kommune delte ud af erfaringer med egne projekter. Lige børn leger bedst Projektet Erhvervstopmøde og strategi for Vestegnen i Ishøj Kommune samler otte Vestegnskommuner, som i fællesskab skal finde en strategi for erhvervsudviklingen. Borgmester Ole Bjørstorp står i spidsen for samarbejdet. Den 16. april blev projektet skudt i gang på et topmøde, hvor godt 150 erhvervsfolk og andre af Vestegnens interessenter var samlet. En række oplæg blev sluttet af med afstemninger om forskellige temaer, som på forhånd var identificeret af kommunernes politikere. Responsen fra afstemningerne tages med i Vestegnens samlede prioriteringer for hele egnen, og de enkelte kommuner har derefter mulighed for at anvende resultaterne på baggrund af deres lokale forudsætninger. Ishøjs borgmester mener, at lige børn leger bedst: Det, der binder os sammen på Vestegnen, er jo, at kommunerne ligner hinanden temmelig meget. Arbejdsstyrken, befolkningssammensætningen og erhvervsstrukturerne er meget ensartede. Sådan tror jeg også, at den slags fællesskaber bør være. Ole Bjørstorp fremhævede desuden, at mål og mening skal fremgå tydeligt af samarbejdet. De enkelte kommuner skal kunne relatere det til egne udfordringer. Og selvom samarbejdet skal forpligte, så skal der være en balance mellem pligt og fri vilje: rigtig balance mellem det forpligtende og det fleksible arbejde. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man også indset, at det er slut med kommunal soloflyvning. Borgmester Bo Andersen gav debatdagens deltagere indsigt i, hvordan man på hans hjemstavn nu satser på strategisk udvikling af samarbejdet mellem borgerne og erhvervslivet. Helikopterblik Faaborg-Midtfyn Kommune er en cocktail af fem gamle kommuner med hver deres traditioner. I forbindelse med kommunalreformen er der blevet etableret spritnye fagsekretariater og stabe. Det hele hjælpes på vej af samarbejdsprojektet Overblik og helhedssyn i en ambitiøs helhedsstrategi, der har til formål at udvikle en planstrategisk helhedsplan. Midlet er nye samarbejdsstrukturer både internt på rådhuset, men også med eksterne interessenter: Alle relevante afdelinger og kompetencer i kommunen skal fremover inddrages for at sikre helhed, overblik, tværfaglighed og en optimal ressourceudnyttelse, siger Bo Andersen. Kommunen har holdt en række visionsmøder med fokus på alt fra lokalsamfund, kultur og fritid, levende by- og boligmiljøer til friluftsliv og natur. Også børne- og ungeområdet har været under behandling. Baggrunden for samtlige tiltag er den overbevisning, at kun samarbejde fører til økonomisk succes og højere synlighed: Vi skal signalere helt tydeligt, hvor vi vil hen, og hvad vi vil investere i vores kommune. Det kræver flerårige budgetlægninger og udviklingsinitiativer, afslutter borgmesteren fra Faaborg-Midtfyn. Vi behøver jo ikke være enige om alting og det er vi da heller ikke 100 procent. Man er nødt til at arbejde efter en mindste fællesnævner og så gå videre derfra. Det er vigtigt at finde en 06 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
På Vestegnens topmøde blev blandt andet de udslidte erhvervsområder diskuteret. Erhvervslivets villighed til fælles finansiering og samarbejde med kommunen blev afprøvet med spørgsmålet: Hvilken af følgende visioner foretrækker du? Privat omdannelse... Kommunal omdannelse... Privat/kommunal omdannelse... Fælles kommunalt udviklingsselskab... 2,4 % 17,7 % 10,5 % 69,4 % Kulturelt-kulinariske samarbejder i Faaborg-Midtfyn Kommunen har blandt andet et langsigtet strategisk samarbejde med andre fynske kommuner om branding af Sydfyn, et kulturelt partnerskab med Fin Fyn og et samarbejde med lokale fødevareproducenter og restauranter om projektet Smagen af Sydfyn fra jord til bord. Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 07
Modvind giver medvind 08 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Uden mening, mål og udfordringer får du hverken dine medarbejdere til at bidrage til udvikling eller fælles fodslag. Når organisationen skal engageres, skal der bløde værdier på bordet. Den administrerende direktør Alfred Josefsen fra Irma arbejder ud fra en ledelsesideologi, som har vist sig at kunne vende katastrofe til succes. 1999 var for Irma et år med røde tal, fyringer og overlevelsesvanskeligheder. Samme år blev Alfred Josefsen ansat, og han vendte med sin særlige ledelsesstil og ledelsesfilosofi krisen til succes. Ét af hans principper er at mindske bureaukratiet: I skal passe på, at I ikke bliver så bureaukratiserede, at administration, organisation og standardiseringer æder glæden, energien og begejstringen. Desuden påpeger den administrerende direktør vigtigheden af, at hele organisationen er med på idéen: Man skal skabe mening, mål og godmodig konkurrence mellem folk, som ellers ville rivalisere. Man skal sørge for, at man er sammen om at bygge en fælles historie, og at arbejdet tager udgangspunkt i en fælles idé. Man skal skabe win-win-situationer alle skal kunne vinde i det her samarbejde. Man skal skabe mening, mål og godmodig konkurrence mellem folk, som ellers ville rivalisere. Team spirit Alfred Josefsen mener, at mange kommuner og offentlige institutioner har for mange mål. Det gør det nemlig svært at prioritere: Vær knivskarp på, hvad målet er. Hvornår ved vi, om vi har scoret? Der skal gå sport i det, men holdsport vel at mærke. Konkurrencerne skal være sunde, godmodige og rettet mod udvikling: Rivaliserende konkurrencer, hvor man tager energi fra hinanden, hvor man kæmper om privilegier, synes jeg, er noget Fanden har opfundet i vrede. Og kampånden bliver styrket af krisesituationer. Alfred Josefsen taler af erfaring: Når man er dødstruet, har man da de største chancer. Hvis ikke I har en krise, så se at få skabt en. Det giver en masse muligheder for at gøre det, man gerne vil. Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 09
Erhvervsfolk kan ikke forstå, at vi har alle de politiske forbehold engang imellem, for man kan da bare gøre tingene. Men sådan tror jeg ikke, processen er. Man er nødt til at tage visse hensyn. Man er nødt til at gå i gang med en handlingsorienteret landdistriktspolitik rundt om i kommunerne, hvor man i høj grad prøver at involvere de lokale samfund. Det virker som om, der sidder nogle politikere, som ingen visioner har og heller ikke er i stand til at kommunikere et politisk lederskab! Der er flere måder at kommunikere på. Det behøver jo ikke koste 200 millioner kroner at kommunikere. Hvordan får vi et værktøj i kommunerne, så vi kan holde folk fast på det, man har aftalt? Hvis vi vil være med som kommune, så er kommunekassen ikke nok. Så skal der også andre på banen, som er parate til at investere. Det virker jo som om, det åbne land skal lukkes af for alt andet end en søndagstur. Jeg tror altså, at man skal være meget opmærksom på, at der kan foregå rigtig, rigtig mange ting i det åbne land. Det drejer sig om at invitere folk med til festen, så de ikke kan kritisere strategien bagefter. Ellers kunne administrationen lige så godt klare det, i stedet for et byråd. Til trods for at I har kommunikationsafdelinger og pligtskyldigt laver kommunikationsstrategierne, så er det mange gange et politisk kludetæppe, der ikke har nogen profil eller kant. Byrådet skal formulere en præcis position. Det kan vi altså ikke købe os ud af med kommunikationsmedarbejdere. 10 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Før forandring kommer folkelig forankring Strategier skal ikke blive til bag lukkede rådhusdøre, for det er borgerne, der skal leve med resultaterne. Det har man taget konsekvensen af i Guldborgsund og Århus, hvor kommunernes indbyggere inddrages i udviklingen af planstrategierne. Kom ombord med kommunalbesætningen fra Guldborgsund Kommune eller sig din elektroniske mening om det åbne land omkring Århus. Borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer har gode muligheder for at komme til orde og blive hørt i forbindelse med udviklingen af en planstrategi i Guldborgsund og Århus Kommune. I Århus hedder projektet Nærdemokrati og nye planprincipper i storbyens landområder. Målet er at skabe dialog mellem kommunen og lokale interessenter i processen om byen og landskabets udvikling. Dialogen finder sted på inviterede møder med udvalgte interessenter og blandt 2.000 borgere i et elektronisk panel. Processen skal bidrage til kommunens planstrategi og er blevet mødt med entusiasme: Der har været meget positiv respons på projektet fra alle de involverede parter. Udfordringen eller dilemmaet er selvfølgelig, at vi skal undgå at binde borgerne på hænder og fødder og specielt politikerne i første omgang, fortæller rådmand Peter Thyssen fra Århus Kommune. Projektet skal udmønte sig i et oplæg, der præsenteres for byrådet: De indledende undersøgelser har givet projektet en folkelig forankring, og de personer, som har interessemodsætninger, har siddet sammen og har hørt hinanden kommentere de forskellige idéer. Samtidig har vi kunnet få en pejling på, hvor knasterne ligger. I sidste ende betyder det et langt, langt bedre grundlag for det, vi siden sender videre til byrådet, siger rådmanden. Galathea-ekspedition fra Guldborgsund Guldborgsund Kommune har grebet processen anderledes an, men visionen om en procesorienteret dialog mellem kommunen og lokale interessenter er den samme. Det store sejl blev spændt for, da En lokalpolitisk Galatheaekspedition blev søsat. Under en tredages rundsejlads i maj til kommunens byer blev byråd og direktion samlet til en diskussion om fremtidens planstrategi. Udvalgte borgere kom før sejlturen med deres bud på kommunens fremtid, og undervejs var der møder med interessenter, som gæstede båden. Målet var, at byrådet fik en fælles og vidtfavnende forståelse for de ønsker, der vedrører kommunen. Fat i ildsjælene Et åbent borgermøde skal senere følge op på sejlturen: Kommunens ambition er at inddrage borgerne på en måde, så vores planproces bliver demokratisk, men ikke bureaukratisk. Det gør vi ved at vælge ud. Vi tager fat i de borgere, der har holdninger. Ildsjælene, simpelthen! Måske lyder det arrogant, men vi vil altså hellere have tre gode forslag end en masse løse idéer. Efter sejladsen når vi har lavet et oplæg med rod i ildsjælenes idéer og politikernes diskussioner så skal alle, der vil sige noget, nok blive hørt, forsikrer borgmester Kaj Petersen. Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 11
I har et splitsekund! Borgernes opmærksomhed er kort, så budskabet skal være klart og allestedsnærværende. Drop reklamekampagnen og ansæt folk, der kan tænke formidlingen af planstrategien ind i alle kommunens aktiviteter, lyder rådet fra PR-ekspert Sune Bang. Mange virksomheder bruger mellem 10 og 20 procent af deres omsætning på kommunikation. Og det ses ikke som en omkostning, men som en investering. Det kan kommunerne lære noget af, mener Sune Bang, partner i reklamebureauet Propaganda McCann: Det undrer mig, at der er så lidt fokus på kommunikation hos jer. Specielt i en politisk virkelighed, hvor der sættes spørgsmålstegn ved enhver ændring eller udvikling og ved enhver planlægning, skal der være styr på kommunikationen i alle faser. Og Sune Bang mener, at det manglende fokus på kommunikation i sidste ende kan føre til færre kunder i butikken: I det afgørende splitsekund, vi kan håbe på at have vores kunders opmærksomhed, vil de overfladisk, flygtigt og for- 12 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
simplende beslutte sig for, om det bliver et ja eller nej. Om de vil købe leverpostejen, eller om de eventuelt vil bo i byen eller kommunen. Det er ofte ikke baseret på lange rationelle eller faktuelle analyser, men i højere grad på følelser og hvad man har hørt og set. Hvis man tror på, at opfattelsen er virkeligheden, bliver det centrale i jeres planlægning kommunikationen og produkterne bliver bevisførelsen. Spredehagl giver ingen resultater I Sune Bangs verden begynder det hele med kommunikationen. Man finder først og fremmest frem til, hvad man vil stå for, og så fastlægger man den position, man vil have. Og den skal være præcis. For skyder man på alle, rammer man ingen. Det er ikke vanskeligere end så mange andre håndværk. Der findes processer og værktøjer for det, ligesom der findes hamre og save. Værktøjer, som forholder sig til afsenderens eller produktets virkelighed. Når man så er kommet frem til den rette position, kan man derefter udvikle produkter og træffe beslutninger, som passer til denne position. En god position er ikke noget man opfinder, det er noget, man finder ind til. Det afgørende er nemlig, at formuleringen ikke bliver urealistisk og for reklameagtig. Den skal baseres på virkeligheden, historikken, de produkter, man reelt fremover har på hylden. Specielt når det drejer sig om opbygning af positioner for byer eller kommuner. For her er store flotte kampagner og dyrt betalt annoncering ikke det mest effektive middel, siger Sune Bang og afslutter: Udfordringen for jer bliver ikke i så høj grad at afsætte ressourcer til at lave traditionel kommunikation gennem kampagner, men at have ansatte med kompetencer til at vurdere kommunikationseffekten af planlægningsmæssige beslutninger. Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 13
14 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Modsætninger MØDES på studietur Jammerbugt Kommune har rigtig meget åbent land. Derfor vil kommunen basere sin planstrategi på naturværdierne i et utraditionelt samarbejde med tidligere arvefjender. Metoden er studieture i det grønne, som skaber fælles viden og gensidig respekt. En sprængfarlig cocktail af modstridende interesser mødes i Jammerbugt Kommune i projektet Et utraditionelt samarbejde om natur og turisme. Kommunalbestyrelse, administration, repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, landbrugsforeninger og fagspecifikke konsulenter tager sammen på en tredages studietur rundt i kommunen med input fra forskellige natureksperter. Herefter følger et seminar og formulering af en fælles strategi for udnyttelse og beskyttelse af kommunens åbne land. Vi er nødt til at sætte det stærkeste hold for at opnå de bedste resultater. Så er det ikke altid afgørende, hvilken forening eller organisation man kommer fra. Interessenterne er i princippet de samme som altid. Det utraditionelle er, at vi nu sætter os sammen ved bordet. Man kan sige, at det i princippet er et forsøg på at bevæge sig fra enkeltsagerne til et helhedssyn på vores kommune, forklarer borgmester Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune. Fælles fyrtårne Borgmesteren understreger, at vejen mod kommunens succes skal funderes på en fælles identitet: Vi har brug for nogle fælles fyrtårne. Her er Jammerbugt Kommunes enestående natur og kulturmiljø et oplagt fokusområde. Og det er meget bevidst, at kommunen har valgt vandrestier frem for mødelokaler: En af sidegevinsterne ved at tage ud i kommunen er, at vi kommer rundt sammen, får set hinanden, får snakket sammen og får det sociale med i spillet. Det betyder jo ofte meget i forhold til at få nogle fornuftige løsninger, lyder det fra Mogens Gade. Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 15
Øvelser mod middelmådighed Kommunerne har det hårdt i dag. Innovationspresset er massivt, og konkurrencen om medarbejdere er hård. Og så er der en grum tendens til middelmådighed. Men med eksperimenter, netværksdannelse og øvelser i innovation, er der stadig håb om udvikling i kommunerne, lyder opmuntringen fra Anders Drejer, professor ved Aarhus School of Business. De dårlige nyheder Pres Den offentlige sektor i hele den vestlige verden er under et stadigt større innovationspres. Så massivt, at man ikke drømmer om det. Middelmådighed De gode eksempler sejler i en sø af middelmådighed. Jeg frygter, at der er masser af kommuner, hvor der ikke er nogle borgere tilbage, eller hvor den sidste borger lukker og slukker om 40 år. Hvis man i stedet fortæller, at her er det festligt at bo, så vil man kunne holde på dem. Konkurrence Der bliver konkurrence på arbejdsmarkedet. De kommuner, som først får en strategi, så de kan få de bedste ledere og de bedste medarbejdere, de vil også kunne få de bedste skatteydere. Bliv bedre til innovation Klar ledelse Det er strategien og ledelsen, der er udgangspunktet. Lad nu bare kommunalbestyrelsen skændes som sindssyge. Men når de er færdige, så er det denne vej, vi går! Plads til idéer Der er masser af medarbejdere, som har masser af gode idéer og innovative tanker, hvis bare de får lov. Eksperimentér! Lav eksperimenter, for Guds skyld. Det er sådan, man finder ud af, om det virker eller ej. Samarbejd! Prøv at samarbejde på tværs. Det kunne være med andre kommuner, det kunne være med andre videnscentre, alle mulige. Innovativ energi bliver meget, meget større, når man får adgang til andre. Øvelser Husk at øve jer. Man bliver kun god til at være innovativ, hvis man øver sig rigtig, rigtig meget. 16 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 17
Plan09 en køreplan for fremtiden De planstrategiske udviklingsaktiviteter bliver først rigtig rødglødende til efteråret, men allerede nu er mange kommuner godt i gang. I de kommuner, hvor startskuddet endnu ikke har lydt, lyder rådet fra Skov- og Naturstyrelsens Niels Østergård: Lav en køreplan fra start og skru en strategi sammen, som indeholder både by- og landpolitik. Et kig på danmarkskortet og de planstrategiske tendenser er så småt begyndt at vise sig i landskabet. Flere og flere kommuner er allerede begyndt at lægge en køreplan for strategiudviklingen, før de går i gang. Og det er en god idé, mener vicedirektør Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen: En køreplan er jo planlæggerens ord for en kommunikationsstrategi. Den fortæller både politikeren og borgeren, hvornår der sker hvad. Så kan man bedre tilrettelægge sine muligheder for at være medspiller i denne nærdemokratiproces, og det er meget vigtigt. Men det er ikke nok at tænke i køreplaner. Vejen til planstrategien skal også indeholde en by- og landpolitik: Det kan godt være, man har en handlingsplan og et program for landdistriktsaktiviteterne i kommunen, og man skal også have en naturpolitik og en landbrugsstrategi. Men man kunne godt overveje, om køreplanen i planstrategien ikke i virkeligheden var at sige: Man har to opgaver i kommunernes planlægning: Man skal få sat nogle mål op for både bypolitikken og for landpolitikken, råder Niels Østergård. Næste udbudsrunde i Plan09 Ansøgningsfrist for anden udbudsrunde af Plan09-projektet er den 5. september Læs mere på www.plan09.dk 18 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Vidste du, at 76 mere end almindeligt interesserede deltog på debatmødet den 18. april 2007 Byudviklingsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 600 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter De øvrige debatfora er Landbrugsforum, Almen Boligforum, Erhvervsforum, Privat Boligforum og Ejerboligforum Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K T: 70 11 66 66 F: 32 88 52 97 medlemsdebat@ realdania.dk www.realdania.dk
Futures of cities begins this year IMPACTS: INDICATORS: IMPLEMENTATIONS Denmark, Copenhagen, September 23-26, 2007 www.ifhp2007copenhagen.dk Who is IFHP? The International Federation for Housing and Planning (IFHP) is a global network of professionals engaged in the broad field of housing and planning. Established in 1913, IFHP has been sharing ideas and providing solutions for more than 90 years. IFHP is responsible for a wide range of activities, including an annual world congress.