Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012
De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske udfordringer, som skal løses for at sikre finansiering af velfærdssamfundet og økonomisk holdbarhed. Bloktilskuddets betydning for den samlede økonomi er faldet siden 1979, og det fald vil fortsætte. Ældrebefolkningen bliver mere end fordoblet fra nu og frem til 2035. Samtidig sker der et lille fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder.
Økonomisk holdbarhed og bæredygtig udvikling som fundament for samfundsudviklingen Langsigtet plan, med målbare mål med fokus på: Holdbar økonomi og offentlige budgetter Brug af udgiftslofter - indregning af demografi Gældspolitik og udenrigshandel Retningslinjer for gældsudvikling Mere differentieret erhvervsliv Mål for vækst og produktivitet Effektivisering på alle niveauer Økonomi Samfund Mindske strukturel ulighed Bekæmpelse af fattigdomsproblemer Erhverv Miljø
Hvorfor bekymre sig om gæld? Lån skal betales tilbage! Lån skal betales tilbage før der er penge til driftsudgifter/udgifter til velfærdsydelser Kan blive tvunget til at reducere velfærdsydelser og forringe service for at betale renter og afdrag. Det er ikke længere politikere beslutter der budgetrammerne i Grækenland og Italien. Hele EU skærer i disse år i budgetterne. Store gældsposter kan reducere muligheden for at optage nye lån. Det kan bremse mulighederne for udvikling af infrastruktur og erhvervsudviklingen. Rentestigninger er en reel risiko
Hvorfor bekymre sig om gæld? 1. Stigende pres på de offentlige udgifter. 2. Asymmetri i beslutninger og risiko: De fleste lån (selvstyre, kommuner og aktieselskaber) er baseret på landkassens kreditværdighed/bloktilskud fra Danmark 3. Behov for investeringer i kollegier og i uddannelsesbygninger. 4. Behov for at udvidelse og renovering af boligmassen potentielt meget store udgifter, hvis skimmelsvamp-problemet ikke kan inddæmmes. 5. Ønsker om og behov for udvikling af infrastruktur.
Mulige principper for gældspolitik 1. I et normalår skal der være et overskud på DA-budgettet, og renter og afdrag skal ikke begrænse mulighederne for at levere offentlige ydelser i en lavkonjunktur. 2. Det offentlige foretager kun låneoptagelser, der bidrager til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. 3. Det offentlige foretager kun lånoptagelser til boliger, erhvervs- og infrastrukturprojekter såfremt øgede brugerbetalinger mindst kan finansiere renter og afdrag på gælden. 4. Den samlede offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængende, så det er nemt at aflæse hvor stor den offentlige gæld er på et givent tidspunkt.
Det er ikke muligt at gennemføre det hele Projekt Kapitalbehov Atlantlufthavn, Nuuk 1.085 Lufthavn, Qaqortoq 641 Længere landingsbane, Ilulissat 70 Simple baner i Nanortalik og Paamiut 37 Lufthavn, Tasiilaq 140 Lufthavn, Ittoqqortoormiit 83 Lufthavn, Uummannaq-øen 160 Vej- og bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq 24 Vej- og bådforbindelse mellem Qaarsut og Uummannaq 3 Containerhavn, Nuuk 426 Udvidelse af havn, Sisimiut 245 Affaldshåndteringsplan 400 Uddannelsesinstitutioner 1.200 Kollegier og skolehjem 500 Udbygning af Sundhedsvæsenet ift. demografisk udvikling 635 Mediehus 50 Boliger frem til 2015 1.000 Evt. udbygning af infrastruktur if. aluminiumsprojekt, Maniitsoq * Evt. indskud i Nunaoil * Evt. udbygning af infrastruktur if. råstofudvinding * Kapitalbehov, i alt 6.499
Prioriteringskriterier for nye projekter Kriterium 1 Økonomisk afkast Kriterium 2 Bæredygtighed Kriterium 3 Nationalt og regionalt Liste af initiativer Samlet politisk beslutningsgrundlag om igangsættelse
Mulige kriterier for investeringspolitik Kriterium 1 - Økonomisk afkast Investeringerne skal give et afkast, der er større end markedsrenten. Kriterium 2 - Bæredygtighed Offentlige investeringer skal bruges som et redskab til at sikre bæredygtighed og holdbarhed i den offentlige økonomi frem til 2025. Kriterium 3 - Nationalt og regionalt Rentable offentlige investeringer, som bidrager til en holdbar økonomisk udvikling, skal også tage regionale hensyn.
Behov for nye aftaler med kommunerne Indarbejdelse af demografi Udgiftslofter gælder også kommuner Effektmålinger på indsatsområder Klar ansvars- og opgavefordeling Sikring af vedligehold Kobling til strategiarbejde Mere ensartet indtægtsniveau 19-03-2012 10
Øget lighed mellem borgerne Økonomisk lighed mellem borgere afhænger af indkomster, skatter, daginstitutionstakster, energitariffer mv. Økonomisk lighed mellem kommunerne afhænger af udligningsordning, Skattegrundlag Udgiftsstruktur Erhvervsstruktur Demografi Udgiftsordning skal sikre kommunerne lige udgangspunkt. 19-03-2012 11
Muligheder for at ændre udligningsordningen Ændre beregningsgrundlaget Fælles Landsskat Langsigtede forbedringer af lighed kræver at alle forhold indtænkes. Øget råderum gennem omfordeling skal komme borgerne til gode 19-03-2012 12
Flerårige udgiftslofter et værktøj til bedre styring af offentlige udgifter Tidspunkt for forlængelse 2012 2013 2014 2015 2016 Periode for udgiftsloft 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fastlagt udgiftsloft Fastlæggelse af nyt udgiftsloft Nye udgifter som finansierer nye initiativer skal findes indenfor rammen Omfatter både kommunerne og selvstyret Sanktioner ved overtrædelse (automatiske sanktioner) Nogle udgiftstyper bør udelades, f.eks. anlægsudgifter og udgifter der er meget konjunkturfølsomme Skal skabe effektivitet ikke flytte byrder mellem kasser
Det er kun fremtiden, vi kan lave om på. Lad os gøre det sammen!