Stemmer fra jobkøen 3
Stemmer fra jobkøen 3 Medlemsundersøgelse om ledighed og aktivering 212
Stemmer fra jobkøen 3 Medlemsundersøgelse om ledighed og aktivering 212 Om undersøgelsen: Webbaseret spørgeskemaundersøgelse udsendt i ugerne 41 og 42 via mail til 12.942 ledige medlemmer af HK s a-kasse. 3.848 svarende til 29,7 procent besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen er udført af Nyhedsmagasinet HK og HK s afdeling for Politik og Analyse. Udgivet af: HK/Danmark i november 212. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen og socialpolitisk konsulent Carsten Riis. Forsideillustration: Flemming Dupont. Layout: Lars Møller Nielsen/Studio8. Tryk: PJ Schmidt A/S. ISBN: 978-87-9991-95-1 Lagernr.: 441556 Rapporten kan downloades på www.hk.dk
Indhold 5 På tide med et nyt aktiveringssystem 8 Hovedkonklusioner 1 Udfaldstruet og hvad så? Hvis jeg mister mine dagpenge 14 Sløje udsigter til at komme i job igen Jobtørke Panik før lukketid Alderen spærrer for job 2 Hvilken aktivering virker (ikke)? Uddannelsesaktivering giver optimisme Jobsøgningskurser er stadig spild af tid Virksomhedspraktik giver ikke job Perspektiv i privat ansættelse med løntilskud Hver fjerde i job med løntilskud føler sig udnyttet som billig arbejdskraft Uddannelse giver bonus 28 For meget unødvendigt bureaukrati i dagpengesystemet Hvad sker der med bøvlet, Mette Frederiksen? Tonen over for ledige stadig hård Arbejdsgivere bruger fortsat ikke de lediges cv på nettet Udbytte af kontakten med a-kasse, jobcenter og anden aktør HK s a-kasse scorer højest Anden aktør på retur
Forord På tide med et nyt aktiveringssystem En af de mest presserende politiske opgaver lige nu handler om at undgå, at ledige mister deres dagpenge. I 21 halverede den tidligere regering dagpengeperioden fra fire til to år, og nu viser konsekvenserne sig for alvor. Den nuværende regering har midlertidigt forlænget perioden med et halvt år og dermed givet de ledige et tiltrængt pusterum. Men systemet er fortsat ikke blevet tilpasset den kortere dagpengeperiode. I erkendelse af problemerne har regeringen i august iværksat en akutpakke. Her får ledige tilbudt intensiv rådgivning og vejledning, og der er bl.a. sat penge af til mere jobrotation på arbejdspladserne. Men det er ikke nok. I oktober kom så endnu en akutpakke: Regeringen har indgået en aftale med arbejdsgiverne i DA, KL og Danske regioner om at skaffe 12.5 såkaldte akutjob helt almindelige job, der er målrettet de arbejdsløse, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet inden sommer 213. Vi håber, arbejdsgiverne lever op til deres ansvar. For i skrivende stund risikerer op mod 9 HK-medlemmer at miste dagpengene ved årsskiftet og andre tusinder i løbet af det første halvår af 213, hvis ikke de finder et arbejde. Vi håber og tror at akutpakkerne vil virke. Men de er midlertidige. De løser ikke de mere grundlæggende udfordringer med beskæftigelsesindsatsen. 5
Forord Det fremgår tydeligt af Stemmer fra jobkøen 3, at de fleste af HK s arbejdsløse medlemmer ikke oplever, at de kommer tættere på et job ved at deltage i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i det offentlige. Ikke i den form ordningerne har i dag. De ledige mener selv, at kun uddannelsesaktivering og løntilskudsjob i private virksomheder hjælper dem tættere på et job. Det er på tide, vi lytter til de ledige. Det er på tide, vi får sammensat et aktiveringssystem, der giver mennesker et arbejde og en uddannelse. Systemet må gerne være fleksibelt, så indsatsen hænger sammen med de aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udfordringer og de aktuelle konjunkturer. Ved høj ledighed er der brug for at skrue op for uddannelsesindsatsen, ved lav ledighed skal der være fokus på jobskifte og mobilitet. Og så skal vi lytte til de arbejdsløse selv. De er de første til at vide, om indsatsen virker. Vi håber, et nyt aktiveringssystem bliver en realitet i løbet af 213, så der ikke er behov for flere akutpakker. Kim Simonsen Formand for HK/Danmark, november 212 6
Personligt synes jeg, at det værste er mistænkeliggørelsen over, at man ikke ofrer sig nok. Og den aktivering, man bliver sendt ud i, er til aktørens fordel, ikke din. De samme penge kunne være brugt på min egen plan. Det er her, systemet slår forfærdelig fejl. Ledigt HK-medlem
Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner Undersøgelser af, hvordan de ledige ser på beskæftigelsessystemet, har været en mangelvare, indtil HK i februar 21 for første gang gennemførte en stor undersøgelse blandt forbundets ledige om ledighedssystemet set fra neden. Folketinget har siden vedtaget en række ændringer i systemet omkring de ledige. Især et par af ændringerne har været omdiskuterede. Det gælder især den nye korte dagpengeperiode på to år i stedet for fire år. Og de nye skrappe krav til genoptjening af dagpengeretten, som blev fordoblet fra 26 ugers beskæftigelse til 52 uger inden for tre år. I oktober 212 undersøgte HK for tredje gang, hvordan forbundets ledige ser på at være arbejdsløse og i aktivering. 3.848 ud af 12.942 ledige og aktiverede medlemmer af HK besvarede spørgeskemaet. 8
Hovedresultaterne af denne tredje undersøgelse er: Næsten 4 procent af de ledige, som har seks måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeret, frygter at skulle sælge hus eller lejlighed, hvis de mister deres dagpenge. Andre 4 procent regner med at skulle af med bilen. To ud af tre tror ikke, at de kan få kontanthjælp i stedet for dagpengene. 2 ud af 3 ledige med mere end 6 måneders dagpengeret frygter, at de ikke når at komme i job, inden de mister retten til dagpenge. Hovedkonklusioner Der er ikke nok relevante job at søge. 4 procent angiver således, at der ikke hver uge er relevante job at søge. Særlig mørk ser situationen ud i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Her vurderer hver anden, at der ikke hver uge er relevante job at søge. Aktiveringsindsatsen fører generelt ikke HK s ledige tættere på job det gælder især den udbredte brug af virksomhedspraktik og job med løntilskud i den offentlige sektor. I modsætning hertil står uddannelsesaktivering og job med løntilskud i den private sektor, som mange ledige mener fører dem tættere på job. Der er fortsat for meget unødvendigt bureaukrati i dagpengesystemet. Dobbeltmøder og informationer om det samme fra flere forskellige instanser er fortsat alt for almindeligt. HK s a-kasse kan på tredje år konstatere en stigende positiv vurdering fra kunderne trods høj ledighed og dystre jobudsigter. Over 6 procent af HK s ledige vurderer kontakten til a-kassen som værende positiv eller meget positiv. 9
Udfaldstruet Udfaldstruet og hvad så? Næsten 9 ledige HK ere risikerer at miste dagpengene til nytår, hvis de ikke forinden har fundet sig et job. Yderligere tusinder risikerer at lide samme skæbne i månederne efter. Disse såkaldt udfaldstruede mennesker ser mørkt på en fremtid uden for dagpengesystemet. Mange mener således, at de må sælge huset eller lejligheden, hvis de mister dagpengene. 1
Fig. 1. Tror du, at du vil kunne få kontanthjælp, hvis du mister dine dagpenge? (Besvarelser fra ledige som har seks måneder eller mindre tilbage af retten til dagpenge.) Næsten to ud af tre tror ikke, at de kan modtage kontanthjælp, hvis de ikke når at få arbejde inden dagpengeretten slipper op (Fig. 1). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ja Nej Ved ikke Udfaldstruet Mens en del ældre ledige bliver reddet af seniorjob, fordi de har betalt til efterlønsordningen, regner kun få (12,3 procent) med, at de når at finde job, inden deres ret til dagpenge stopper. En stor gruppe på 21,2 procent regner med at skulle leve af deres formue, ægtefælles indkomst eller andet, hvis de ikke finder arbejde (Fig. 2). Fig. 2. Hvad tror du, at du beskæftiger dig med, når du ikke længere kan få dagpenge? (Besvarelser fra ledige som har seks måneder eller mindre tilbage af retten til dagpenge.) 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Ved ikke Jeg er ledig og må leve af fx formue eller ægtefælles indkomst Seniorjob Jeg er ledig og får kontanthjælp Andet Jeg har fået job inden for mit fag Jeg har fået job uden for mit fag Jeg er under uddannelse 11
Hvis jeg mister mine dagpenge Udfaldstruet Ophør af dagpenge får markant indflydelse på hele livsførelsen. Det er klart, at familiens udfoldelsesmuligheder bliver ramt, hvis en væsentlig del af familiens underhold falder væk det svarer 76 procent. Alvorligere er det, at næsten 4 procent frygter, at de må sælge huset eller lejligheden, hvis de ikke finder job, inden dagpengeretten mistes. En anden stor gruppe 4,8 procent siger, at bilen ryger, hvilket alt andet lige går ud over deres mobilitet og dermed muligheder for at finde job igen. Hver tredje (3,3 procent) mener, at de manglende dagpenge vil gå ud over deres muligheder for at støtte børnenes uddannelse (Fig. 3) Fig. 3. Hvis jeg mister mine dagpenge... (Besvarelser fra ledige som har seks måneder eller mindre tilbage af retten til dagpenge.) 1 % 9 8 7 6 5 4 Ved ikke Meget uenig 3 2 1 Uenig Hverken enig eller uenig Enig vil jeg blive nødt til at sælge mit hus/ min lejlighed vil jeg blive nødt til at sælge bilen kan jeg ikke længere støtte mit barns/ mine børns uddannelse vil jeg blive nødt til at sælge sommerhuset vil det hæmme min families udfoldelsesmuligheder Meget enig 12
Lige nu mærker man nye toner, men ellers har det kørt så trist under nulpunktet med bevidstløs jobsøgning, ingen uddannelse osv. Det er grotesk, at det først er nu, hvor jeg falder ud, at der er muligheder. Man burde faktisk kunne søge erstatning for dårlig behandling. Ledigt HK-medlem
Jobtørke Sløje udsigter til at komme i job igen Krisen er fortsat et faktum for HK s ledige medlemmer. For bare fire år siden i maj 28 var ledigheden blandt HK erne på kun 1,8 procent. I august 212 er ledigheden oppe på 6 procent. For to år siden lå andelen af langtidsledige på 14 procent. I dag er andelen 32 procent. På den baggrund viser denne undersøgelse måske ikke så overraskende, at et flertal blandt HK s ledige ser overvejende dystert på deres muligheder for at komme i job. Kun en lille del af de ledige job bliver slået op i de medier, hvor de ledige kan læse dem og derefter søge (Figur A). Regeringens tal viser, at der er 35. såkaldte jobåbninger hvert halve år. Der er altså fortsat stor cirkulation med mange nyansættelser og jobskifte, men de ledige bliver desværre ikke en del af denne cirkulation. De får end ikke adgang til at søge og komme i betragtning, fordi ansættelserne sker på anden måde. 14
Figur A. Udviklingen i antallet af HK-job på jobnet. Kilde: jobnet.dk IT og teleteknik Salg, indkøb og markedsføring 5 4 3 2 Jobtørke Kontor, administration, regnskab og finans 1 28 29 21 211 212 Jobtørke 9 procent af HK s ledige oplever, at antallet af ledige job inden for deres fagområde stiger 82 procent er af den modsatte opfattelse. Dermed er HK s ledige mere pessimistiske i år end sidste år, hvor 14 procent oplevede, at antallet af ledige job var stigende (Fig.4) Fig. 4. Oplever du, at antallet af ledige job inden for dit fagområde er stigende? 1 % 9 8 7 Ved ikke 6 5 Nej Ja 4 3 2 1 211 212 15
Jobtørke Fig. 5. Hvor mange nye ledige job, som er relevante for dig, kan du søge om ugen? (Besvarelser fordelt på regioner.) På landsplan Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstadsområdet ser ud til at være mindst ramt af jobtørken. Således vurderer kun 34,2 procent af de ledige her, at der ikke hver uge er relevante job at søge. Halvdelen af de ledige i Region Nordjylland og Region Syddanmark mener ikke, at der hver uge er relevante job at søge (Fig. 5). 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Der er ikke hver uge nye ledige job, som er relevante for mig 1-2 relevante ledige job om ugen 3-5 relevante ledige job om ugen Flere end 5 relevante ledige job om ugen Panik før lukketid 8 procent af HK s ledige søger hver måned fra 6 til flere end 2 job. Trods de få ledige job, så stiger antallet af jobansøgninger i takt med, at de ledige nærmer sig enden på den periode på to år, hvor de kan modtage dagpenge. Især de udfaldstruede, som har 6 måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeret, sætter turbo på jobsøgningen. 35 procent af dem har den seneste måned sendt flere end 11 jobansøgninger af sted (Fig. 6). Fig. 6. Hvor mange job har du søgt inden for den seneste måned? (Besvarelser fordelt efter, hvor meget de ledige har tilbage af retten til dagpenge.) 1 % 9 8 7 6 5 4 flere end 2 job 3 11-2 job 2 1 6-1 job til 5 job Kan modtage dagpenge i 18-24 måneder Kan modtage dagpenge i 12-18 måneder Kan modtage dagpenge i 6-12 måneder Kan modtage dagpenge i mindre end 6 måneder 16
Den nye skrappe dagpengeperiode på to år ser ud til at skabe problemer, også når akutpakkerne til juli næste år er udløbet. I hvert fald mener to ud af tre (67,3 procent) af de af HK s ledige, som har mere end seks måneders dagpengeret tilbage, at det bliver vanskeligt eller meget vanskeligt at komme i job igen inden for dagpengeperioden (Fig. 7). Jobtørke Fig. 7. Hvordan vurderer du dine muligheder for at komme i job inden for den nye toårige dagpengeperiode? (Besvarelser er fra ledige, som har mere end 6 måneders dagpengeret tilbage.) 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Det bliver meget vanskeligt Det bliver vanskeligt Det bliver hverken let eller vanskeligt Det bliver let Det bliver meget let Ved ikke Alderen spærrer for job I lighed med tidligere undersøgelser viser også denne, at jo ældre de ledige er, jo mindre attraktive er de, når det gælder at komme i betragtning til et nyt job (Fig. 8). Fig. 8. Hvor mange jobsamtaler om ordinære job har du været indkaldt til hos arbejdsgivere inden for det seneste år? (Fordelt på alder.) 1 % 9 8 7 6 5 4 Flere end 1 samtaler 3 6 til 1 samtaler 2 1 1 til 5 samtaler Ingen samtaler 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6 år eller derover Alle 17
Jobtørke Frem til det 49. år er der kun marginale forskelle på antallet af jobsamtaler, som de ledige har været til. I disse aldersgrupper har mere end halvdelen været til en eller flere samtaler inden for det sidste år. Billedet for aldersgrupperne over 5 år er omvendt. Her er det mere reglen end undtagelsen, at en jobansøgning fører til samtale om jobbet. 55,7 procent af de 5 til 59-årige ledige har således ikke været til en eneste jobsamtale det seneste år. For de over 6-årige ledige er tallet oppe på 66 procent. På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at de ældste ledige samtidig er de grupper, som mest tvivler på, at de når at komme i job igen, inden retten til dagpenge udløber. Alle vurderer, at det bliver vanskeligt, men de over 5-årige vurderer i markant større omfang, at opgaven er meget vanskelig (Fig. 9). Fig. 9. Hvordan vurderer du dine muligheder for at komme i job inden for den nye to-årige dagpengeperiode? (Besvarelser med udgangspunkt i alder fra ledige, som har mere end 6 måneders dagpengeret tilbage) 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 6 år eller derover 5-59 år 4-49 år Det bliver meget vanskeligt Det bliver vanskeligt Det bliver hverken let eller vanskeligt Det bliver let Det bliver meget let Ved ikke 3-39 år 2-29 år 18
Jeg er både sur og gal over, at man kan få forlænget aktiveringen gang på gang uden at få fastansættelse. Hvis firmaet ikke kan fastansætte en efter en aktivering, skal de ikke have lov til at få nye medarbejdere i aktivering igen og igen. Ledigt HK-medlem
Aktivering Hvilken aktivering virker (ikke)? Godt 4.8 af HK s ledige begyndte, var midt i eller afsluttede et aktiveringsforløb i august 212. Aktivering af ledige er en industri, som desværre kun i begrænset omfang letter de lediges muligheder for ordinært job. Det viser denne såvel som de to tidligere undersøgelser blandt HK s ledige. Alligevel kommer stadig flere ledige i virksomhedspraktik eller ansættes i job med løntilskud især i den offentlige sektor (Figur B). Regeringsskiftet i 211 har indtil videre ikke ændret på den skæve brug af aktiveringsinstrumenterne. Også jobsøgningskurser er fortsat meget brugt i beskæftigelsesindsatsen selvom mange deltagere i kurserne betegner dem som spild af tid. Brugen vil falde, fordi reglerne er ændret, så ledige højst må sendes på et jobsøgningskursus. 2
Figur B. Udviklingen i antal ansættelser inden for HK's a-kasse med løntilskud og i virksomhedspraktik. Kilde: Jobindsats.dk/Arbejdsmarkedsstyrelsen Virksomhedspraktik 12 1 8 6 4 Aktivering Ansættelser med løntilskud 2 27 28 29 21 211 Uddannelsesaktivering giver optimisme Kun uddannelsesaktivering og ansættelse i den private sektor med løntilskud giver anledning til optimisme blandt de ledige. De andre aktiveringsformer virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i det offentlige virker tilsyneladende ikke fremmende på de lediges jobmuligheder. Alligevel er de fortsat langt de mest benyttede. Undersøgelsen viser, at de aktiveringsformer, som er mest anvendt hhv. virksomhedspraktik og job med løntilskud i det offentlige samtidig er de aktiveringsformer, som de ledige selv synes i mindst grad fører dem tættere på ordinær beskæftigelse. Omvendt forholder det sig med de sjældnest anvendte aktiveringsformer, som er kurser/uddannelse og job i den private sektor med løntilskud. De to former vurderer de ledige selv som værende bedst til at bringe dem tættere på ordinært job (Fig. 1). Fig. 1. Mener du, at aktiveringen har ført dig tættere på ordinært job? 1 % 9 8 7 Ved ikke 6 5 Nej 4 Ja 3 2 1 Uddannelse Løntilskud privat Løntilskud offentlig Virksomhedspraktik offentlig Virksomhedspraktik privat 21
Jobsøgningskurser er stadig spild af tid Jobsøgingskurser Fig. 11. Hvordan var din oplevelse af at være på jobsøgningskursus? 14,8 procent af HK s deltagere på jobsøgningskurser betegner oplevelsen som meningsfyldt. 42,3 procent betegner oplevelsen som okay, men uden særligt udbytte mens en stor gruppe på 39,4 procent mener, at kurset var spild af tid (Fig. 11). 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Meningsfyldt Okay, men uden særligt udbytte Spild af tid Ved ikke Jo flere jobsøgningskurser, man har deltaget i, jo større bliver andelen af deltagere, som betegner kurserne som spild af tid (Fig. 12). Fig. 12. Hvordan var din oplevelse af at være på jobsøgningskursus? (Besvarelser med udgangspunkt i antallet af jobsøgningskurser, som HK s ledige har deltaget i.) 1 % 9 8 7 6 5 Spild af tid 4 3 Okay, men uden udbytte Meningsfyldt 2 1 1 kursus 2 kurser 3 kurser 4 kurser Flere end 4 kurser 22
Virksomhedspraktik giver ikke job Fig. 13. Udbytte af virksomhedspraktikken. (Besvarelser fra tre års undersøgelser blandt HK s ledige.) Ved ikke Nej Ja Brugen af virksomhedspraktik steg fra 211 til 212, selvom det er den aktiveringsform, som de ledige selv i mindst grad mener, fører dem tættere på ordinært arbejde. Mens virksomhedspraktik i nogen grad medvirker til at afklare, hvor de ledige gerne vil søge job, vurderer de selv, at praktikken i 212 i mindre grad end i 21 og 211 førte dem tættere på ordinært job (Fig. 13). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 21 211 212 Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du gerne vil søge beskæftigelse? 21 211 212 Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du bør styrke dine kvalifikationer? 21 211 212 Mener du, at virksomhedspraktikken har ført dig tættere på ordinært job? Virksomhedspraktik Trods den ringe effekt bliver virksomhedspraktikken brugt igen og igen. 2 procent af de, som var i virksomhedspraktik i oktober 212, var i det for tredje, fjerde eller femte gang. 27,8 procent var i virksomhedspraktik for anden gang (Fig. 14). Fig. 14. Hvor mange gange har du været i virksomhedspraktik? 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 gang 2 gange 3 eller flere gange Ved ikke 23
Perspektiv i privat ansættelse med løntilskud Løntilskudsjob Antallet af ledige, som kommer i job med løntilskud i den private sektor, er steget siden 29. Aktiveringsformen er samtidig den, som de ledige selv vurderer, har det bedste jobperspektiv (Fig. 1, side 21). Det viser sig også, at langt flere aktiverede i privat ansættelse med løntilskud end kollegerne i offentlige ansættelser med løntilskud får lovning på fast arbejde, når løntilskudsjobbet er forbi (Fig. 15). Fig. 15. Er du blevet lovet fast ansættelse, når løntilskudsjobbet er forbi? 1 % 9 8 7 Ved ikke Nej 6 5 4 Ja, delvist Ja 3 2 1 Job med løntilskud i offentlig virksomhed Job med løntilskud i privat virksomhed Hver fjerde i job med løntilskud føler sig udnyttet som billig arbejdskraft Næsten hver fjerde (23,3 procent), som er ansat i job med løntilskud, angiver, at han knokler eller føler sig udnyttet som billig arbejdskraft i løntilskudsjobbet (Fig. 16). Fig. 16. Hvordan oplevede du dine arbejdsopgaver på arbejdspladsen? (Job med løntilskud.) 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jeg knokler/knoklede og bliver/blev udnyttet som billig arbejdskraft Jeg får/fik tilpas med arbejdsopgaver Jeg får/fik ikke lov til at lave ret meget Jeg laver/lavede ingenting Ved ikke/ ønsker ikke at svare 24
Fig. 17. Har du opnået nye kvalifikationer under ansættelsen med løntilskud? 212 211 21 Det manglende jobperspektiv eller følelsen af at blive udnyttet betyder ikke, at løntilskudsjobbet er helt spild af tid. 7 procent angiver således, at de lærer nyt og dermed har udbytte af aktiveringen en vurdering som ligger helt på linje med vurderingerne i 21 og 211 (Fig. 17). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ja, jeg lærte noget nyt Nej, jeg lærte ikke noget nyt, jeg kunne det hele i forvejen Ved ikke / ønsker ikke at svare Løntilskudsjob Løntilskudsjobbene viser sig i hovedsagen at være inden for HK s fag. Undtaget er børnepasning og forefaldende arbejde, som mange beskæftiger sig med under deres aktivering i job med løntilskud (Fig. 18). Fig. 18. Hvilken slags arbejde udførte du? (Job med løntilskud.) 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Kontor og IT Børnepasning Butik, salg og lager Forefaldende arbejde (fx rengøring, havearbejde, pedel, køkken m.v.) Andet (fx klinik, laborant, museum, undervisning og lægesekretær) Plejeopgaver Biblioteksmedhjælper Grafisk arbejde 25
Uddannelse giver bonus Uddannelse Fig. 19. Hvordan er/var dit faglige udbytte af uddannelsen? 212 211 21 Aktivering i form af uddannelse scorer højt i de lediges vurdering. Omkring 7 procent angiver således, at de fik meget ud af at deltage i uddannelsen (Fig. 19). Uddannelsesaktivering scorer også højt tre år i træk, når det gælder vurderingen af dens effekt på jobchancer (Fig. 2). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jeg fik meget ud af den Jeg fik kun lidt ud af den Jeg fik slet ikke noget ud af den Ved ikke 1 % Fig. 2. Mener du, at uddannelsen har ført dig tættere på ordinært job? 9 8 7 6 212 5 4 211 21 3 2 1 Ja Nej Ved ikke / ønsker ikke at svare 26
Føler, der er dygtige folk, der vil hjælpe, men støder panden mod en mur, når det begynder at koste noget. Den afsatte økonomi bruges til unødige ting, som ofte er gentagelse på gentagelse af kontrol frem for en målrettet og mere personlig hjælp til dem, der gerne vil hjælpes. Ledigt HK-medlem
Bureaukrati For meget unødvendigt bureaukrati i dagpengesystemet HK s ledige oplever som i 211 at blive informeret om det samme eller næsten det samme fra a-kasse, jobcenter og aktører og at blive indkaldt til møder om det samme eller næsten det samme hos de tre instanser. De ledige skal fortsat holde cv et på Jobnet ved lige, selv om kun de færreste oplever, at arbejdsgivere responderer på cv et. Relativt mange ledige oplever fortsat at blive truet på dagpengene eller få frataget dagpengene i en periode, fordi de ikke lever op til de mange krav. Ingen af de tre instanser i dagpengesystemet a-kasse, jobcentre eller andre aktører klarer sig rigtig godt, når man beder om de lediges vurdering. En stor del af grunden til den lave score hænger sammen med de opgaver, der er lagt ud i a-kasser, jobcentre og andre aktører. Tiden, der går med kontrol og indskærpning af sanktioner, fylder meget og risikerer at overskygge vejledningsindsatsen. 28
Hvad sker der med bøvlet, Mette Frederiksen? Unødigt bureaukrati omkring den ledige synes fortsat at være en realitet. Således oplyser 65 procent, at de ofte eller meget ofte skal aflevere de samme oplysninger eller næsten de samme oplysninger til flere steder (a-kasse, jobcenter og/eller anden aktør). Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 211. 22,1 procent oplever det af og til, mens bare 8,8 procent oplever det sjældent eller aldrig (Fig. 21). Bureaukrati Fig. 21. Hvor ofte oplever du at skulle aflevere de samme oplysninger eller næsten de samme oplysninger flere steder (til a-kassen, jobcenteret og/eller anden aktør)? (Besvarelser fra to års undersøgelser blandt HK s ledige.) 5 % 45 4 35 3 25 2 15 1 212 211 5 Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke / ønsker ikke at svare Når det gælder møder, oplever 56 procent ofte eller meget ofte at blive indkaldt flere steder til møder, der handler om det samme eller næsten det samme et fald sammenlignet med i 211 (Fig. 22). Fig. 22. Hvor ofte oplever du at blive indkaldt til møde om det samme eller næsten det samme flere steder? (hos a-kassen, jobcentret og/eller anden aktør)? (Besvarelser fra to års undersøgelser blandt HK s ledige.) 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 212 211 1 Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke / ønsker ikke at svare 29
Tonen over for ledige stadig hård Bureaukrati Fig. 23. Har du følt dig udsat for trusler om at få stoppet dagpengene i en periode? (Fx fordi du har glemt at bekræfte, at du er jobsøgende inde på jobnet, eller har glemt eller er kommet for sent til møder, eller har afvist jobtilbud/ aktivering, eller søgt for få job eller andet.) (Besvarelser fra to års undersøgelser blandt HK s ledige.) Hver fjerde af HK s ledige og medlemmer i aktivering har i 212 en eller flere gange følt sig udsat for trusler om at få frataget dagpengene i en periode (Fig. 23). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej, aldrig Ved ikke 212 211 21 Det er især i jobcentret, at de ledige oplever at blive truet på dagpengene. Det gælder 66,4 procent. HK s a-kasse er afsender for 41,8 procents vedkommende. 7,9 procent angiver andre aktører som den instans, der har truet med at fratage deres dagpenge. Samtidig er antallet af ledige og aktiverede, som faktisk har prøvet at få frataget dagpengene i en periode, steget siden 21, hvor 4,5 procent havde oplevet det. I 212 svarer 8,5 procent, at de har prøvet at få frataget dagpengene i en periode. Arbejdsgivere bruger fortsat ikke de lediges cv på nettet 18 procent af HK s ledige har prøvet af få henvendelser fra arbejdsgivere som følge af det cv på nettet, som den ledige skal opdatere en gang om ugen. 81 procent har aldrig prøvet at få henvendelser om job som følge af cv et. Lidt sløjere tal end i 211, hvor 2 procent havde fået jobhenvendelser, og 79 procent ikke havde (Fig. 24). 3
Fig. 24. Har du oplevet at få henvendelser om job fra arbejdsgivere som følge af dit cv på jobnet? (Besvarelser fra tre års undersøgelser blandt HK s ledige.) 212 1 % 9 8 7 6 5 4 3 Bureaukrati 211 2 21 1 Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej, aldrig Ved ikke / ønsker ikke at svare Udbytte af kontakten med a-kasse, jobcenter og anden aktør Hverken a-kasse, jobcenter eller anden aktør formår at få HK s ledige til at se lysere på udsigterne til at finde arbejde igen et forhold, der ikke har ændret sig synderligt over tre år. Dog ser det ud til, at anden aktør klarer sig dårligere sammenlignet med 21 og 211 (fig. 25). Fig. 25. Efter kontakten med a-kassen, jobcentret og anden aktør ser du så lysere på dine muligheder for at søge job? 1 % 9 8 7 6 5 Ved ikke Nej 4 3 2 Ja 1 21 211 212 21 211 212 21 211 212 A-kassen Jobcentret Anden aktør 31
HK s a-kasse scorer højest Bureaukrati I lighed med tidligere år scorer HK s a-kasse højest sammenlignet med anden aktør og jobcentret, når det gælder de lediges samlede udbytte af kontakten. 54 procent vurderer det samlede udbytte af kontakten til a-kassen som værende over middel. 17 procent mener til gengæld, at udbyttet af kontakten til a-kassen er under middel. Den tilsvarende vurdering af jobcentret og anden aktør er hhv. 31 og 33 procent (Fig. 26). Fig. 26. Samlet udbytte af kontakten til a-kasse, jobcenter og anden aktør? 1 % 9 8 7 Anden aktør 6 5 Jobcentret A-kassen 4 3 2 1 Under middel Hverken god eller dårlig Over middel Ved ikke HK s a-kasse kan på tredje år konstatere en stigende positiv vurdering fra kunderne trods høj ledighed og dystre jobudsigter. Over 6 procent af HK s ledige vurderer således kontakten til a-kassen som værende positiv eller meget positiv (Fig. 27). Fig. 27. Hvordan oplever du kontakten med HK's a-kasse? (Besvarelser fra tre års undersøgelser blandt HK s ledige.) 1 % 9 8 7 6 5 212 211 4 3 2 21 1 Positiv / meget positiv Hverken positiv eller negativ Negativ / meget negativ Ved ikke / ønsker ikke at svare 32
Fig. 28. Hvordan oplever du kontakten med jobcentret? (Besvarelser fra tre års undersøgelser blandt HK s ledige.) 212 211 21 Jobcentret kan til gengæld konstatere en uændret vurdering over de tre år. 44 procent er fortsat indifferente, og 34 procent positive i deres vurdering af kontakten til jobcentret (Fig. 28). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Positiv / meget positiv Hverken positiv eller negativ Negativ / meget negativ Ved ikke / ønsker ikke at svare Bureaukrati Anden aktør på retur Kontakten til anden aktør vurderes i 212 signifikant mindre positiv og mere negativ end i 21 og 211 (Fig. 29). Fig. 29. Hvordan oplever du kontakten med anden aktør? (Besvarelser fra tre års undersøgelser blandt HK s ledige.) 1 % 9 8 7 6 5 212 211 4 3 2 21 1 Positiv / meget positiv Hverken positiv eller negativ Negativ / meget negativ Ved ikke / ønsker ikke at svare 33
Bureaukrati Fig. 3. Hvordan oplever du kontakten med anden aktør? (De 5 største aktører.) Ved ikke Negativ / meget negativ Hverken eller Positiv / meget positiv Som tidligere er der stor forskel på vurderingen af de fem største private aktører. AS3 er som i 211 den aktør, der vurderes mest positivt og mindst negativt. Institut for Karriereudvikling er også fortsat den store aktør med den dårligste feed back fra de ledige (Fig. 3). 1 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 AS3 Employment IKU Institut for Karriereudvikling Job Vision JOBDK Ramsdal 34
I det system, vi har i dag, er der for lidt imødekommenhed og for meget mistænkeliggørelse af folk. Hvis det var lettere at optjene ny dagpengeret, ville der ikke være så mange, der takkede nej til f.eks. vikarjob. Hvis man ikke modregnede optjent løn krone for krone, ville der være et større incitament til at tage småjob også. Der burde i det hele taget i en krisetid være flere mennesker, der selv har prøvet at være i systemet, til at hjælpe dem, der nu sidder i "kviksandet". Ledigt HK-medlem
Den første Stemmer fra jobkøen fra 21 tager udgangspunkt i en tilsvarende undersøgelse fra 21 og består af 1.5 udsagn om, hvordan det er at være ledig eller i aktivering. Bogen, som er på 19 sider, kan downloades på www.hk.dk. Stemmer fra jobkøen 2 er fra foråret 211 og giver med tabeller og citater fra ledige HK-medlemmer et indblik i dagpengesystemet set fra de lediges vinkel. Bogen, som er på 52 sider, fremlægger desuden HK s bud på, hvordan vi får et bedre og mindre bureaukratisk dagpengesystem.
Stemmer fra jobkøen 3 Medlemsundersøgelse om ledighed og aktivering 212 Menneskene, der administrerer min ledighed, forsøger at gøre det så godt, de kan inden for reglerne. Det er ikke deres skyld, at systemet har flere kontrolpunkter end en krigszone eller et VIP-besøg på Amalienborg. Den konstante kontrol og skubben til min indsats er en pestilens, for jobbene er der ikke, og de, der er, er vi for mange om at søge. Det samme gælder sådan set aktivering, ligegyldig tidsspilde og spild af skattekroner, som kunne bruges bedre andetsteds. Det er da rart at mødes med diverse aktører med måneders mellemrum, få en masse ros for min indsats, og kaffen er heller ikke dårlig, men det giver ikke noget job. Problemet er, at systemets opsætning ikke sætter mig i førersædet for egen udvikling, men i stedet på passagersædet. Der følger jeg med rundt igennem korridorerne, mens jeg får at vide, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg ikke kan gøre som et andet skolebarn. Regelsættet er i mine øjne lavet til at beholde mig på offentlige ydelser og ikke til at finde mig et job. Så det eneste positive ved udløbet af mine dagpenge er, at jeg efterfølgende ikke skal spilde min tid på regelrytteri, og at statens utallige krav ikke længere er noget, jeg behøver at interessere mig for. Ledigt HK-medlem Weidekampsgade 8 Postboks 47 9 København C Telefon: 7 11 45 45 E-mail: hk@hk.dk www.hk.dk