Strækflyvning Katalog med forslag til opgaver VSK 2004

Strækflyvning Katalog med forslag til opgaver VSK 2004

Indhold Introduktion: side 3 Informationer om vejret: side 4 1: Bagside, NW- vind. side 5 2: Bagside, NW- svagvind. side 6 3: N-situation, N-vind. side 6 4: Bagside med svag vind. side 6 5: Højtryk, E- vind. side 6 Pointsystem i Termik Liga (koncentrat): side 7 Diplomregler (koncentrat): side 8 Eksempel på udskrift af logger: side 9 Formular til deklarering / indberetning side 10 Kort med Billund tragt indtegnet: side 11 Opgaveoversigt side 12 Opgaver side 13-44 Udarbejdet april 2004, af: Søren Bork-Pedersen Carsten Hyldborg Jensen Johannes Lyng Svend Aage Jensen Kai Damgaard Kristensen Erling Rasmussen 2

Introduktion Formålet med dette strækflyvekatalog er at hjælpe til at flest muligt får større glæde ved at svæveflyve! At flyve ud over landskabet og gennemføre en opgave man har ønsket at flyve, er for de fleste en meget stor oplevelse. At tærskle hjem efter en gennemført opgave er utrolig tilfredsstillende. Strækkataloget er et forsøg på at hjælpe lidt på vej, så det bliver nemmere at komme ud på en opgave der passer til det vejr der forekommer den aktuelle dag. Dette uanset om det er en lille eller en stor opgave! Når man vælger opgave er der typisk to måder at gribe sagen an på. 1. Man udvælger nogle opgaver som man kan tænke sig at flyve og så venter man på at vejret passer til en af opgaverne. 2. Man tager bestik af vejret, og så skræddersyer man opgaven efter forholdene. Det kan imidlertid også være en kombination af de to metoder. Dvs. der er på forhånd udarbejdet en række opgaver, passende til forskellige vejrsituationer. Efter at have taget bestik af vejret, vælger man den opgave der synes bedst egnet til vejret og erfaringsniveauet. Til større konkurrencer, som f.eks. DM, har man en vejrkyndig på pladsen, der indhenter oplysninger om det aktuelle vejr for området. Ud fra disse oplysninger vurderer konkurrenceledelsen, hvilken opgave der er realistisk at sende piloterne ud på. Man tager f. eks. stilling til: 1. Hvilke områder i landet er der brugbar termik, hvor kraftig bliver den og hvad er vinden? 2. Hvor længe kan der flyves og dermed hvor lang kan opgaven være? Er vejret til en lang opgave (god termik i lang tid), men området er stærkt begrænset, er det en opgave med mange vendepunkter der er aktuelt! Er vejret godt, men der er udsigt til overudvikling og dermed ikke så lang tid at flyve i, skal der startes forholdsvis tidligt, og opgaven skal kunne gennemføres inden det bliver helt overskyet. Er vejret blæsende, med udsigt til skygader, kan en frem og tilbage flyvning være at foretrække! Det er med udgang i denne fremgangsmåde at dette katalog er opbygget og tænkes anvendt! Men indhenter oplysninger om vejret og herudfra vurderer man hvilken type opgaver der skal vælges: 1, 2, 3, 4 eller 5. Når det er gjort, vælger man sværhedsgraden: A, B, C, D eller E: Vi har udvalgt en række opgaver passende til forskellige vejrsituationer og i forskellige sværhedsgrader. Man kan i stedet for at vælge en af dem, skræddersy en selv, eller man kan ændre på en af de foreslåede opgaver ved f.eks. at udelade eller udskifte et vendepunkt eller tilføje et nyt. Vi vil anbefale at opgaven fastlægges inden starten (deklareres), hvad enten det er en opgave med en eller med mange vendepunkter. Det er godt at sætte sig et mål og så bestræbe sig for at gennemføre det. 3

Prøv, når du får lidt øvelse, at træne dig i at flyve opgaverne hurtigt! Kan du flyve hurtigt, kan du bedre flyve lange flyvninger! Efter en flyvning bør du altid tømme loggeren og printe opgaven ud. Så har du mulighed for at studere din flyvning og vurdere hvor god den er. Hvad skulle evt. have været gjort anderledes. - Se eksemplet i dette hæfte! Det er hensigten at dette hæfte skal gennemarbejdes til vinter, så erfaringer fra denne sommer (2004) kan komme en ny udgave til nytte. Derfor vil vi gerne bede om forslag til ændringer, samt høre hvad der er godt og hvad der er mindre godt ved hæftet. På forhånd tak, og god fornøjelse! Råd om vejret Generelt Det kan ikke lade sig gøre at udarbejde standard opgaver, som er designet til standard vejr. Dertil er der alt for mange usikkerhedsfaktorer. På dette sted giver vi nogle generelle tommelfinger regler om vejr. Men man er selv henvist til på hver eneste flyvedag at vurdere det aktuelle stræk vejr ud fra de sædvanlige informations kilder. Vi har planer om at lave en klubhåndbog med videregående meteorologi til egen vurdering af strækvejr. Ruten Vælg at lægge opgaven, hvor du forventer bedst og længst solindstråling, som giver den højeste temperatur i jordoverfladen. Det er høje tørre områder Planlæg ikke større opgaver efter en regnfuld periode. Da bruges en stor del af indstrålingen til fordampning Vælg modvindsbenet, så det skal flyves på den tid af dagen, hvor termikken er kraftigst. Om muligt i ca. samme retning som eventuelle skygader Medvindsben kan passende flyves på den første del af dagen, mens termikken bygger op Vælg ikke vendepunkter i våde områder. Det gælder også forlængelse af fjordene ind i tunneldalene ved pålandsvind. Vendepunkterne er de områder, hvor du opholder dig længere tid end noget andet sted på ruten I en tør periode er det bedst at starte dagen over de vestlige sandjorde og slutte over de østlige lerjorde, som varmer langsommere op men holder bedre på varmen Planlæg kystnær flyvning tidligt på dagen, hvis der er risiko for søbrise senere på dagen Tommelfinger regler om vejret Planlægningen: Følg med i vejrudviklingen i dagen før din flyvning. Det giver både information og øvelse i at læse vejret Læg især mærke til: - Vindretning - Art og mængde af skyer - Maksimal temperatur dag og nat 4

Man kan begynde at spekulere på sin opgave ved at skønne skybase højden til 400 fod for hver grads forskel mellem nat- og maksimal dagtemperatur Desuden kan man skønne termik styrken i m/sekund ved at dividere skybase højden i 1.000 fod med 3 Indhent informationer om flyvevejret på flyvedagen og sammenlign dine skøn med dette, og hvad de mere erfarne stræk piloter mener om vejret Erfarne piloter vil som regel kunne flyve med en gennemsnits rejsehastighed på over 70 km/time på en god dag, medens begyndere ikke skal regne med meget over 50 km/time. Regn med rejsehastigheder svarende til en MacCready indstilling på 1,5 i moderat- god termik og 0,5 ved svag-moderat termik Beregn dit tidsforbrug sådan, at du har ½ time til at få en fornemmelse af vejret inden udtærskling, og sådan at du er hjemme senest en time før termikken forventes at stoppe På ruten: Følg vejrudvikling inden du tærskler ud. Få fornemmelse af, hvor boblerne ligger i forhold til skyerne, eller om tørtermikken er passende fordelt i terrænet Ved skytermik skal du bruge skybasen (ikke toppen) som indikator for termik. Hvis basen er ujævn og trævlet, er det tegn på opløsning. Hvis basen er mørk og flad, er skyen god. Hvis der er buler opad i basen, vil dette være stedet for den bedste termik Vær ikke tilbageholdende med at flyve ud af kurs på 30-45 grader for at benytte gode skyer. Brug gerne gamle skyer på din rute til næste sky for at holde dig i minimal synk og undgå så vidt muligt de blå huller ved skytermik Tænk langt. Hav altid en plan for de næste 2-3 skyer, så du har et alternativ, hvis du bliver snydt af en ellers pæn sky. Mens du kurver under en god sky, find da din rute på jorden til den næste sky, fordi din orientering bliver forringet, når du kommer op under basen Faresignalerne for forringet termik er optræk af cirrus, tiltagende vind eller opskydning af høje smalle Cu (towering Cu), som ofte medfører overudvikling. Hvis det overudvikler, kan man overleve, hvis man kan finde et område med solindstråling, hvor man kan holde den gående, indtil overudviklingen evt. går i opløsning pga. dens afskærmning af indstrålingen Hvis du når ned under 600-700 m skal du begynde at vurdere termik muligheden ved læsning af terrænet Tørtermik er som regel lavere end skytermik, fordi opstigningen ofte stoppes af lav inversion. Du skal i tørtermik være opmærksom på terrænet: - Søg byer, specielt læsiden - Søg grusgrave - Søg solvendte skråninger, læområder og højtliggende tørre lyse områder - Hvis det er kort tid efter regn, vil de midt- og vestjyske sandjorde være væsentligt bedre egnet end østlige lerjorde - Undgå lave og fugtige områder Vejrkategorier Der gives følgende nogle generelle udsagn om 5 valgte vejrsituationer, som er skønnet karakteristiske for en flyvesæson. De går igen i de efterfølgende forslag til opgaver, hvor der er taget hensyn til vejrkategorierne. Det ligger i sagens natur, at man ikke kan lave kategorier, hvor man præcist kan opstille regler for, hvilke typer opgave, der er bedst egnede. 1. og 2. Almindelig bagsidevejr Nordvestlig vindretning. Kort efter passage af koldfronten er bagsiden ofte våd med byger og lave skybaser. Til gengæld er der mange skyer og ikke langt mellem boblerne. Skybasen sænker sig fra Midtjylland 5

(Arnborg/Herning) ud mod Vestkysten. Hvis der har været forudgående megen regn i Østjylland, vil den våde lerjord give ingen eller ringe termik. Hvis bagsiden optræder længere væk fra lavtrykket, er der færre eller ingen byger. Skymængden er mindre, skyhøjden større og solindstrålingen bedre. Der vil stadig være skygader og termikken fortsætter langt hen på dagen. Hold dig i stor højde sidst på dagen, hvor udviklingen fra jordoverfladen formindskes. I foråret forekommer der ofte i svag vind fra både vest- og østkysten søbrise langt ind i landet, helt til højderyggen., hvorfor man da skal holde sig midt i landet. 3. Nordsituation Typisk forekommende i foråret. Nordlig vindretning. Kold polarluft eller endog meget kold artikluft. Vinden kan være meget stærk (15-25 kt) Ved svag vind er situationen egnet til flyvning på den jyske højderyg. Kom ikke for tæt på kysterne, fordi der om foråret hyppigt opstår søbrise. Ved stærk vind er situationen egnet til lange flyvninger ned i Tyskland. Men da situationen ofte opstår på bagsiden af en koldfront, hænder det, at man indhenter fronten, når den er kommet ned over Tyskland. 4. Vejr med svag vind Ofte er der overvejdende tørtermik. Søbrise forekommer ofte 5. Østlig vind Forekommer ofte når der ligger et højtryk over Skandinavien. Hvis vinden kommer fra nordøst, er der som regel god termik med få skyer og høj skybase. Jo mere vinden kommer fra øst eller sydøst, desto større risiko er der for, at der kun er tørtermik nogle få timer om dagen. Ofte vil luften være diset på grund af støv/sandpartikler fra de russiske stepper. Disse urenheder reflekterer sollyset med forringet indstråling til jordoverfladen til følge. En tidligere undersøgelse af svæveflyvevejret på dage, hvor der blev fløjet 200 og 300 km opgaver på lukket bane viste følgende statistik: 6

Gennemførte 200-300 km opgaver Procent af alle opgaver 50 40 30 20 10 0 50-130 130-230 230-320 320-50 Vindretning Hold godt øje med situationer med tryk omkring 1020 hpa TERMIK-Liga Ud over selve fornøjelsen ved at svæveflyve ud over landskabet, er der nogle konkurrence momenter der kan forstærke fornøjelsen. - Der er diplomer, pokaler, rekorder og så er der den landsdækkende TERMIK-Liga konkurrence. Første sæson var i 1999 og 2004 er således den 6. sæson. På Termik Ligaens hjemmeside findes der et væld af information om Ligaen og hvad der foregår: www.termik-ligaen.dk/ Der er udvalgt godt 600 nationale vendepunkter der alle har et nr. og er defineret med koordinater. I dette opgavekatalog er der anvendt 43 af disse vendepunkter! Der er vedtaget nogle regler for Ligaen, som man kan studere ved at gå ind på dets hjemmeside! Her er svar på en række ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål Hvor mange vendepunkter må man max. have? Er der regler for afstand mellem vendepunkter? Er der en minimumslængde for strækopgaver? Hvilke piloter kan få points for højdevinding og varighed? Er der minimums højdevinding / varighed? Skal Liga opgaver udgå fra? Kan man deklarere en opgave kun i GPS en? Hvordan deklarerer man når loggeren ej er IGC? Kan man deklarere en opgave når man flyver? Er GPS/logger i VSK flyene IGC godkendte? Får man point tillæg for at deklarere en opgave? Får man point tillæg for en FAI trekant? Får man point tillæg for en ikke FAI trekant? Hvad er en FAI trekant? Svar 8 vendepunkter + start og hjemkomst! Nej, ikke hvis der benyttes de nationale vendepkt. Ja, 70 km. Alle piloter som ved sæsonstart har mindre end 150 timers flyvning i logbogen! Ja, 500m. / 1 time. Nej, de skal blot udgå fra Danmark! Ja, hvis det er en IGC godkendt logger! Man udfylder og får underskr. en opgaveseddel! Nej, flyet skal normalt altid stå på jorden! I Janus og LS flyene, ja! - I Astir, nej! Ja, 10% Ja, 10% + evt. yderligere 10% for deklareret opg. Nej! Mindste ben er min. 28% af hele opgaven. 7

Får man point tillæg for en deklareret opgave man afbryder og flyver hjem - eller udelander? Ja, 10%. Hvis der afbrydes og flyves hjem, indberettes den del af opgaven, der er fløjet Får man point tillæg for en deklareret opgave Nej, opgaven betragtes som ikke-deklareret 1 man udvider under flyvningen? Hvordan ser formlen til pointudregning ud? Se på Ligaens hjemmeside! Kan man få points ved flyvning på 2-sædet? Ja. Det skal anføres før start, hvem der får points. Hvem kan attestere som sportsvidne? Kun S-piloter Kan samme pilot attestere både før & efter Ja opg? Hvor mange opgaver tæller med? Pilotens 3 bedste opgaver, max. 2 fra før 1. juli Hvilke handicap har VSK s fly? Janus: 108 ASK-21: 92 Bergfalke III: 78 LS- 7: 106 LS-4: 106 Astir CS: 96 ASK-23: 92 Diplomregler Sølvdiplom a) Distance: En flyvning på mindst 50 km. Ved ud og hjem skal vendepunktet ligge min. 50 km. ude! Ved trekant, skal et af benene min. være 50 km. b) Varighed: En flyvning på mindst 5 timers varighed. c) Højdevinding: En højdevinding på mindst 1000 m. Sølvdistancen skal flyves uden hjælp givet over radio eller hjælp og vejledning af andet fly. Distancen skal flyves som en ubrudt lige distance på min. 50 km. Gulddiplom a) Distance: En flyvning på mindst 300 km. En fri distance. En ud og hjem- flyvning med max. tre vendepunkter, med en indbyrdes afstand på min. 10 km. b) Varighed: En flyvning på mindst 5 timers varighed. c) Højdevinding: En højdevinding på mindst 3000 m. Diamanter ( 3 stk.) a) Distance: En flyvning på mindst 500 km. En fri distance. En ud og hjem- flyvning med max. tre vendepunkter, med en indbyrdes afstand på min. 10 km. b) Måldiamant: En målflyvning på mindst 300 km, som ud og hjem- eller trekantflyvning. c) Højdediamant: En højdevinding på mindst 5000 m. Dokumentation for flyvningerne. a) GPS logninger. Der kan anvendes IGC- godkendte loggere niveau 1 og 2 til flyvningerne til sølv, guld og diamant. Bemærk at visse loggere, der godkendes til nationale konkurrencer, ikke kan anvendes, da FAI ikke godkender disse til diplomflyvninger. Se unionshåndbogen gruppe 751, om den aktuelle logger er godkendt. (Ligger på nettet!) 8

b) Fotokontrol med barograf. Fotokontrol med barograf kan stadig anvendes ved alle diplomflyvninger. Vendepunktspassage. Ved diplomflyvning anses at vendepunkt for korrekt passeret hvis et foto eller logningspunkt ligger indenfor FAI sektoren for vendepunktet. FAI sektoren er en sektor på 90 grader med centrum i vendepunktet, placeret med 45 grader på hver side af forlængelsen af vilkelhalveringslinien mellem indflyvningen- og udflyvningen. Bemærk at det ikke er muligt at anvende vendepunkt- cirklen på 0,5 km radius, der anvendes ved konkurrenceflyvning kun passage igennem FAI sektoren godkendes ved diplomflyvninger. 9

9

10

11

Øvelsesopgave A Øvelsesopgave B 1-A, siksak, gulddiplom 1-B, siksak 1-C, siksak, sølvdiplom 2-A, siksak 2-B, siksak 2-C, siksak 3-A, siksak,diamantdipl. 3-B, yo-yo 3-C, siksak 3-D, siksak, gulddiplom 3-E, siksak 3-F, siksak 4-A, FAI-trekant, gulddipl. 4-B, FAI-trekant 4-C, FAI-trekant 4-D, FAI-trekant 4-E, FAI-trekant 4-F, FAI-trekant 4-G, FAI-trekant 4-H, FAI-trekant 5-A, siksak 5-B,siksak 5-C, siksak 5-D, siksak Brædstrup-Ejstrupholm-Thyregod- Bryrup -trekanten Holstebro-Boller-Vildbjerg Aulum-Hatting-Kølkær Rind-Hatting Arnborg-Tørring-Fasterholt-Laven- Kølkær-Østbirk-Brande-Hatting Arnborg-Tørring-Fasterholt-Østbirk- Kølkær Arnborg-Tørring-Fasterholt Støvring-Rødding-Hobro Støvring-Tørring-Hobro-Nr. Snede- shøj Hobro-Brørup-shøj shøj-vorbasse-bjerringbro shøj-nr. Snede-Hinge Sø Hinge Sø-Nr. Snede-Silkeborg Hadsten-Ulfborg-Holdsted Laven-Ørnhøj-Vorbasse Tvis-Hadsten Kibæk-Engesvang Sikeborg-Rind Engesvang-Hovedgård Arnborg-Laven Boller-Silkeborg Brejning-Rom-Varde-Bækmarksbro- Ølgod-Arnborg Brejning-Bækmarksbro-Varde-Ørnhøj Holstebro-Ølgod-Brejning Rind-Brande-Kibæk 81 km 83 km 302,5 km 209,5 km 111,9 km 315 km 207 km 119,3 km 518,5 km 529,8 km 413,5 km 319,4 km 204 km 124,5 km 319,3 km 211,8 km 207,7 km 104 km 103,7 km 107 km 103 km 101 km 431,5 km 315,5 km 225,2 km 116,3 km 12

Øvelsesopgaver

Øvelses-opgave A VP 81 km Nr. Stjerne Afstand Brædstrup flp. 0428 13 km Ejstrupholm flp 0428 25 km Thyregod st. 0552 9 km Bryrup kirke 0092 29 km 14 km

Øvelses-opgave B VP 83,2 km Nr. trekant Afstand Arnborg Rundkørsel Pårup Vejkryds 0001 0011 31 km 26 km 26 km

1. Siksak NW/SE Bagside med NW- vind

Opgave 1-A VP Holstebro Vandkraftværk Boller Slot Vildbjerg st. 302,5 km siksak Nr. 0004 0117 0071 Godkendt til gulddiplom Afstand 70,9 km 97,0 km 81, 0 km 53,6 km

Opgave 1-B VP 209,5 km siksak Nr. Afstand Aulum st. 0208 57,6 km Hatting afkørsel 57 Kølkær st. 0094 0048 75,2 km 29,2 km 53,6 km

Opgave 1-C VP 111,9 km siksak Nr. Afstand Rind Kirke 0052 37,4 km Hatting afkørsel 57 0094 55,8 km 18,9 km

2. Siksak i det Midtjyske Bagside med svag NW- vind

Opgave 2-A VP Arnborg Rundkørsel Tørring Fasterholt Laven st. Kølkær st. Østbirk vejkryds Brande st. Hatting afkørsel 57 315 km siksak Nr. 0001 0082 0047 0036 0048 0170 0049 0094 Afstand 31,1 km 35,2 km 29,0 km 39,9 km 39,9 km 42,8 km 38,8 km 39,7 km 18,9 km

Opgave 2-B 207 km Siksak VP Arnborg Rundkørsel Tørring Fasterholt Østbirk vejkryds Kølkær st. Nr. 0001 0082 0047 0170 0048 Afstand 31,1 km 35,2 km 29,0 km 40,1 km 42,8 km 29,1 km

Opgave 2-C 119,3 km Siksak VP Arnborg Rundkørsel Tørring Fasterholt Nr. 0001 0082 0047 Afstand 31,1 km 35,2 km 29,0 km 29,1 km

3. N- vind

Opgave 3-C 413,5 km siksak VP Hobro st. Brørup st. shøj Kirke Nr. 0031 0038 0007 Afstand 84,5 km 137,7 km 122,5 km 68,8 km

Opgave 3-D VP shøj Kirke Vorbasse Bjerringbro Kirke 319,4 km Nr. 0007 0039 0024 siksak Godkendt til gulddiplom Afstand 68,8 km 105,6 km 90,9 km 54,1 km

Opgave 3-E 204 km siksak VP shøj Kirke Nørre Snede Hinge Sø Nr. 0007 0012 0010 Afstand 68,8 km 63,9 km 32,7 km 38,6 km

Opgave 3-F 124,5 km siksak VP Hinge Sø Nørre Snede Silkeborg st. Nr. 0010 0012 0010 Afstand 38,6 km 32,6 km 24,1 km 29,2 km

4. FAItrekanter

Opgave 4-B VP Laven st. Ørnhøj Kirke Vorbasse 211,8 km Nr. 0036 0032 0039 FAItrekant Afstand 29,4 km 72,4 km 71,4 km 38,6 km

Opgave 4-C VP Tvis Kirke Hadsten st. 207,7 km Nr. 0551 0008 FAItrekant Afstand 65,6 km 82,6 km 59,5 km

Opgave 4-D 104 km Nr. Start-vendepunktankomst FAItrekant Afstand Kibæk st. 0050 40 km Engesvang st. 0226 35 km 30 km

Opgave 4-E VP 103,7 km Nr. FAItrekant Afstand Silkeborg st. 0079 29,2 km Rind Kirke 0052 37,4 km 37,1 km

Opgave 4-F VP 107 km Nr. FAItrekant Afstand Engesvang st. 0226 30 km Hovedgård st. 0037 45 km 32 km

Opgave 4-G VP 103,7 km Nr. FAItrekant Afstand Arnborg Hangar 0097 31 km Laven st. 0036 47 km 29,4 km

Opgave 4-H VP 101 km Nr. FAItrekant Afstand Boller Slot 0117 29 km Silkeborg st. 0079 43 km 29 km

5. Højtryk E-vind

Opgave 5-C 225,2 km Siksak VP Holstebro Ølgod st. Brejning vejkryds Nr. 0004 0022 0003 Afstand 71,0 km 60,2 km 31,5 km 62,5 km

Opgave 5-D 116,3 km Siksak VP Rind Kirke Brande st. Kibæk st. Nr. 0052 0049 0050 Afstand 37,2 km 19,1 km 19,8 km 40,2 km