Forside. Inspirationshæfte, 3. 5. klasse

Forside Inspirationshæfte, 3. 5. klasse

Inspirationshæfte, 3. 5. klasse

Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark 2008. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober 2008. Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4

Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen:...4 1. Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktiviteter...8 Faldskærmslege...8 Vinkeskjul...9 Haj i bur...9 Smørklat...10 Stikbold med styrkestraf...10 Forhindringsrundbold...10 Sten, saks, papir...12 Hinkerude...13 Sjove stafetter...13 Sækkeløb...13 Tunnelbold...14 Det flyvende tæppe...14 Skulptur...14 Links til aktiviteter...15 Litteraturliste...15 2. Danskundervisning med kroppen i spil... 16 Både til dansk- og idrætsundervisningen...16 Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang...16 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile...17 Bevægelse og sundhed en sidegevinst...17 3. 5. klasse motorisk og læringsmæssig guldalder?...17 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter... 17 Løbelæse...17 Kæmpe tastatur...18 Ord-dart...21 Drømmespor...21 Afrunding og evaluering...22 Litteratur...23 Internetsider...23 3. Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk!... 24 Indledning...24 Jeopardy...25 Opmåling og tegning...25 Matematik dart...26 Kroppens mål...27 Diameter og omkreds...28 Stratego...29 Matematik og idræt...30 Matematikgolf...30 Min krop og dens præstationer...31 Boldspil og statistik...32 Evaluering...33 Anvendt materiale...33 4. Håndbold kan sagtens spilles i skolen... 34 Den gode oplevelse...34 Indhold...34 Fælles mål som håndboldspillet indeholder...36 Spillet...37 Bevægelse på banen...37 Angrebsspil...37 Forsvarsspil...37 Læreren som dommer/vejleder...37 Totalhåndbold...37 Regler...38 Før vi spiller spillet...38 Zone-smørklat...38 Kom i tilløb...38 En mod en...39 Håndbold på græs, i sand og i skolegården...40 Strandhåndbold...40 Afrunding...40 5. Bordtennis en legende tilgang... 41 Indledning...41 Fælles mål...42 Baggrundsteori...42 Batfatning...42 Udgangsstilling...42 Opvarmningslege...43 Stikbold med bordtennisbold...43 Jægerbold...43 Boldkrig...44 Undervisningsdifferentiering...44 Teknik indlæring gennem leg...44 Rundt om bordet...45 Kongebord...45 Undervisningsdifferentiering...46 Evaluering...46 Relevant litteratur og links...47 6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen... 48 Indledning...48 Pædagogiske overvejelser...48 De grundlæggende færdigheder...49 5

Eksempler på aktiviteter...51 Leg med luft...51 Krokodille vejrtrækning...53 Gæt og grimasser...53 Omvendte dykkerlege...53 Leg med små plader...53 Udspring under vand...53 Brug fantasiuniverser...54 Afsluttende bemærkninger...54 Relevant litteratur...54 7. Uden mad og drikke dur helten ikke... 55 Indledning...55 Variation i kosten er godt...55 Tomme kalorier...56 Idrætsaktive børn...56 Også andre faktorer har indflydelse på kostvaner...56 Fælles Mål...58 Idræt, uddrag af trinmål efter 5. klasse...58 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3./6. klassetrin...58 Visioner og alternativer...58 Handling og forandring...58 Opgaverne...59 OPGAVE 1...59 OPGAVE 2...61 OPGAVE 3...62 OPGAVE 4...62 OPGAVE 5...62 OPGAVE 6...63 OPGAVE 7...63 OPGAVE 8...64 OPGAVE 9...64 OPGAVE 10...64 OPGAVE 11...65 OPGAVE 12...65 Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer...66 6

1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng idrætshøjskole, Idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra 3.-4. klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., 2004 4 Undervisningsministeriet, 2003:12 7

Aktiviteter Faldskærmslege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Faldskærm. Antal: 8-? Beskrivelse: Eksempler på forskellige faldskærmslege: Gang/løb: Eleverne er fordelt ligeligt rundt om faldskærmen, og holder fast i den med den ene hånd. De går eller løber nu rundt i en cirkel med faldskærmen udspændt imellem dem. Eksempelvis forlæns/baglæns, venstre/højre, mod midten/væk fra midten. Bølger: Alle elever holder fast med begge hænder på faldskærmen. Ved hurtige løft op og ned med armene fås små bølger i faldskærmen, ved langsommere løft op og ned med armene fås store bølger. Kast med bold: Der kastes bolde ind i midten af faldskærmen. Lav små/store bølger og få boldene til at hoppe. Jo hurtigere og jo mere kraftfuldt bølgerne laves, jo højere vil boldene hoppe op i luften. Forsøg om I kan gribe boldene igen. Variation: Halvdelen af eleverne slipper faldskærmen, mens de andre i stedet for at gribe boldene lader dem falde uden for faldskærmen. De elever, der ikke har fat på faldskærmen skal være boldoprydere og kaste boldene ind i faldskærmen igen. Der kan således laves en konkurrence om, hvilket hold der først får boldene hhv. ud af faldskærmen og ind i faldskærmen. 8

Haj-livredder: To elever går under faldskærmsdugen og er hajer, og to elever går udenfor faldskærmen og er livreddere. De andre elever sidder på gulvet med fladskærmen spændt ud imellem dem. Hajerne skal nu spise eleverne ved, at forsøge at hive dem ind under faldskærmsdugen, mens livredderne skal redde de elever, som er ved at blive spist. Hvem er den sidste overlevende elev? Bytte plads på kommando (kræver at man har en faldskærm med farver): Eleverne holder fast på en farve hver, der udvælges én elev som er kommandofører. Der laves en stor bølgebevægelse, og når faldskærmen hænger højt udspændt, gives en kommando. Eksempler på kommandoer: Grøn bytter plads, elever der holder på en grøn farve, bytter plads ved at løbe forbi hinanden under faldskærmen. Gul gir en omgang, elever, der holder på en gul farve, løber en omgang rundt om faldskærmen og tilbage til egen plads igen. Rød tramper, elever, der holder på en rød farve, løber ind i midten under faldskærmen og laver 5 kraftfulde tramp, og løber tilbage til egen plads igen. Find selv på flere. Vinkeskjul Rammer og redskaber: Skolegård/omkring bygninger/bænke/buske som man kan gennem sig bag. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Fangeren går rundt i et aftalt område, hvor eleverne har gemt sig. Når en elev bliver set, kalder fangeren ham frem ved navn, og eleven skal derefter gå bagefter fangeren i en række med de andre tilfangetagede elever. Når en elev, der har gemt sig, vinker til de tilfangetagede elever, er de befriet og må gemme sig pludselig, når fangeren ikke ser det. Hvis fangeren ser en elev, der vinker fra sit skjul, er denne også fanget. Hvis fangeren ser, at en elev løber væk, når denne er befriet, er eleven fanget igen. Haj i bur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler/sten/overtrækstrøjer. Antal: 10-? Beskrivelse: En person udvælges som haj og placeres i et hajbur i midten af rummet - markér denne vha. kegler/sten/overtrækstrøjer! Resten af flokken placeres i fire forskellige fiskehjørner rundt om hajburet fiskene har helle i deres fiskehjørner. Fiskene gives navne sådan, at hvert hjørne for samme fiskenavn, som eksempel kan gives følgende: Torsk, laks, sild, makrel. Fangelegen kan nu sættes i gang af en spilstyrer, der på skift kalder fisk og haj ud fra deres respektive områder. Siges torsk løber torskene ud af buret, siges haj løber haj ud osv. Når en gruppe fisk kaldes ud, skal disse løbe rundt om hajburet og tilbage til eget hjørne. Når fiskene er kaldt ud, kan hajen kaldes ud. Hajen skal fange så mange fisk som muligt, de fisk, der bliver fanget af hajen, forvandles til hajer og tages med ind i hajburet! Antallet af hajer øges altså samtidig med at antallet af fisk mindskes. Hajerne kan kaldes tilbage til buret igen, før fiskene er nået tilbage til deres hjørne - så kan flere fisk slippe forbi hajburet uden at blive taget. Ved denne handling siges haj i bur. Der kan ligeledes kaldes flere fisk ud af gangen (fx torsk og sild), hajen bliver måske forvirret over, at der strømmer fisk ud fra to forskellige hjørner. Hvem er den hurtigste fisk i vandet? Når alle fisk er fanget udvælges ny spilstyrer og ny haj. Justering: Hvis der ikke er elever nok til fire fiskehjørner, kan man nøjes med to eller tre vær her opmærksom på, at hajburet skal være placeret midt i mellem fiskenes hellested. 9

Smørklat Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 3-? Beskrivelse: Tre elever stiller op på en række. De to yderste skal kaste bolden til hinanden, mens den midterste ( smørklatten ) skal forsøge at fange bolden. Når smørklatten får fat i bolden, bytter denne plads med, den elev der skød bolden. Bolden må ikke kastes højere end, hvad der svarer til en høj arm for den, der står i midten. Variation: Er der mange elever, kan der være 2-3 smørklatter og 4-8 kastere. Stikbold med styrkestraf Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 4-? Beskrivelse: Der spilles almindelig stikbold dvs. alle mod alle, hvor det gælder om at skyde hinanden ned med en bold (brug skumbold). Der er to måder man kan dø på. 1) Hvis man bliver ramt direkte af bolden (dvs. uden at den har ramt jorden først). 2) Hvis den bold man skyder bliver grebet af en modspiller. Når man dør skal man lave 5 x styrkestraf. Eksempelvis 5 x mavebøjning, 5 x englehop, 5 x armbøjninger osv. Forhindringsrundbold Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler. Et bat. Naturredskaber eller gymnastikredskaber jf. nedenstående beskrivelse. Antal: 12-? Beskrivelse: Keglerne sættes op i et kvadratisk areal ca. 10 x 10 m (noget mindre kvadrat end i almindelig rundbold). På samme vis som i almindelig rundbold deles eleverne i to hold et indehold, som danner en lang kø, og klar til på skift at slå med battet, og et udehold, som hurtigst muligt skal få bolden tilbage til start. Når en person har slået til bolden, gøres klar til at gennemløb af banen. I stedet for almindelig løb mellem baserne, er der nu indlagt forhindringer. Mulige forhindringer er: Hoppe på et ben fra hulahopring til hulahopring. Tudsehop over bænk eller træstamme. Balancegang på bænk eller træstamme. Kravle over/ under bænkeborde eller liggende fodboldmål. Hvis man ikke har forhindringer, kan der også indlægges forskellige bevægelsesformer mellem baserne: Krabbegang. Baglæns løb. Sidehop. Vejrmøller. Ruller. 10

11 11

Start ved første kegle. Der spilles efter samme regler som i almindelig rundbold. Hvis en elev ikke når frem til næste kegle, inden opgiveren har modtaget bolden retur, er bolden død. Bolden er ligeledes død, hvis den gribes af udeholdet før den rør jorden. Når der er tre døde bolde skifter inde- og udehold plads. Sten, saks, papir Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: Eleverne er delt på to hold, som kæmper to og to overforhinanden. Med den ene hånd knyttet frem mod den andens hånd, siger man sten, saks, papir. Følgende håndtegn kan laves: Flad = papir Knyttet = sten To spredte fingrer = saks Papir omfavner sten og vinder. Sten knuser glas og vinder. Saks klipper i papir og vinder. Den der vinder, må fange den anden. Når en elev fanges, kommer denne over på modsatte hold. Det gælder om at få så mange som muligt fra modsatte hold over på eget. Man aftaler et område/en mur, hvor hvert hold har helle. Variation: Er man kun få elever kan man evt. tælle point i stedet. Dvs. bliver man fanget, inden man når ned til eget helle-område, får modstanderholdet 1 point, og den fangede elev bliver på eget hold. Hvilken elev/ hvilket hold får først 5 point? 12

Hinkerude Rammer og redskaber: Asfalteret område. Kridt. Sten. Antal: 1-? Beskrivelse: Tegn et hinkemønster på asfalten med kridt. Det kan være et kvadrat, en mand, en kvinde eller et mønster der slynger sig som en slange, så den bliver svær. Hver rude får et nummer. Nogle steder kan der være to ruder ved siden af hinanden, så man skal lande med et ben i hver rude. Den sidste rude skal være dobbelt, så man kan vende rundt. Det gælder nu om at komme igennem alle niveauerne. 1) Hink igennem hinkeruden uden sten. 2) Stå bag en linje en meter væk fra hinkeruden og kast stenen, så den lander i rude 1. 3) Stå bag en linje en meter væk fra og kast stenen, så den lander i rude 2. 4) Osv. Turen skifter hvis: Stenen lander i en forkert rude. Stenen ryger forbi ruden. Stenen lægger sig på stregen. Eleven hopper på den rude, hvori stenen ligger. Eleven træder på stregen. Hvem får først sparket stenen gennem hinkeruden? Sjove stafetter Sækkeløb Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område Skraldeposer/sække. Antal: 6-? 13

Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold, hvert hold får en stor skraldepose/sæk. Eleverne skal på skift kravle i posen og hoppe ca. 10 meter, runde en kegle og hoppe tilbage igen. Ud af sækken og næste person er klar. Det hold som først kommer igennem vinder. Variation: Baglæns hop, sidelænshop, harehop to elever i samme sæk. Tunnelbold Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 5 bolde. Antal: 6-? Beskrivelse: Eleverne deles i hold med min. 6-7 elever pr. hold. Hvert hold laver en slange (kø) med ca. 1 m mellemrum mellem hver elev, eleverne stiller sig alle med spredte ben. Første elev i hver slange triller bolden mellem holdkammeraternes ben. Sidste elev i slangen modtager bolden og løber/dribler slalom mellem alle holdkammeraterne og op foran den første elev, triller bolden mellem de andre ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagere, har vundet. Variation: I stedet for at trille bolden mellem benene, kan den afleveres til næste mand på følgende måder: Med to-håndsbasket-fatning. Drejning af kroppen. Over hovedet på hver anden elev, og mellem benene på hver anden elev. Det flyvende tæppe Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 4 stykker pap. Antal: 4 -? Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold af 2-4 personer på hvert. De skal nu i samlet flok transporteres på 2 x papstykker fra punkt A til B, uden at røre jorden. De starter samlet på den ene stykke pap, det andet stykke pap placeres ca. 1 meter længere fremme, holdet skal i samarbejde hjælpe hinanden over på det andet papstykke uden at røre jorden. Når alle er fremme skal det pap eleverne kom fra flyttes frem osv. Sådan fortsættes det hold som først kommer frem til punkt B (målstregen) vinder. Kommer eleverne til at røre jorden under transporten gives straf, ved at begge papstykker flyttes 1 meter tilbage. Skulptur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/klasselokale. Evt. et stykke stof til at binde for øjnene. Antal: 2-? Beskrivelse: To og to danner en skulptur. To andre (med bind for øjnene eller med lukkede øjne) skal føle efter hvordan skulpturen er og dernæst lave det samme selv. Aktiviteten kan også udføres kun med to elever, hvor den ene danner skulptur og den anden føler og efterligner. 14

Links til aktiviteter Legedatabasen: www.fdf.dk/kerneudvalg.nsf/(forside)/$first?open. Legepatruljen: www.legepatruljen.dk/lege/index.shtml. DFIF: www.dfif.dk/im/spillege/sl_searchresult.asp. Sundidraet: www.sundidraet.dk. Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., 2004: Temahæfte-serie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 15

2. Danskundervisning med kroppen i spil Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang I 3. 5. klasse er der mange mål med danskundervisningen. Det er nu, det skal lykkes for børnene at lære læsning, skrivning og præcis mundtlig kommunikation. I denne aldersgruppe er der ikke nogen grænser for, hvor dygtig man kan blive til at formulere sig mundtligt og skriftligt. På den anden side er det også her evt. læse- og skriveproblemer hos nogle elever bliver helt tydelige. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne, og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. 16

Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, ja, eller en tur i skoven. Bevægelse og sundhed en sidegevinst Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen. 3. 5. klasse motorisk og læringsmæssig guldalder? 10-11 år gamle er børnene i den motoriske guldalder. Nogle kan ret motorisk opnå et højdepunkt i at beherske kroppen og dens bevægelser. For den motorisk svage gruppe er det måske helt modsat. De har oplevet flere nederlag mht. til idræt og bevægelse, der har gjort dem endnu mere stillesiddende og kropsligt inaktive. Fælles for alle børn i denne alder er interessen for at dygtiggøre sig både fysisk og mentalt. Børnene har ønsker og ambitioner om at kunne være med både med kroppen og med hovedet. Børnene kan ved en koncentreret indsats lave store læringsmæssige spring. Det kender vi fx fra intensive læsekurser. Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder og fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx 10-15 minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene efter 5. klasse. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Løbelæse. Kæmpe tastatur. Ord-dart. Drømmesport. Løbelæse Beskrivelse af aktiviteten: Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses. Materialer: Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie eller en øvelse, som kan udføres af eleven. Der kan være en beskrivelse til valg af bevægelsesudfordring: 17

Level 4 spurt til hver opgave. Level 3 langsom løb til hver opgave. Level 2 hurtig gang til hver opgave. Level 1 slowmotiongang til hver opgave. Der kan være et kort over placeringen af de enkelte opgaver. Variationer og differentiering: Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: Du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik. Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det. Kan organiseres med tilhørende kort med poster, som sender eleverne rundt i skolemiljøet klasselokalet, boldbanen, skolegården, gymnastiksalen mv. Der kan stilles krav om bevægelsesformen (gadedrengeløb, hop på et ben, hop baglæns, harehop, balletspring, tre-spring,) hen til afviklingen af hver opgave og evt. krav om intensitet gang i slowmotion, spurter, langsom løb, hurtig gang. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser. Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. Læse sikkert og med god forståelse. Idræt efter 5. klassetrin: Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelse som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald. Turde deltage i legens udfordringer. Kende til grundtræningselementer. Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Kæmpe tastatur Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på tastaturet. Legene kan igangsættes ved fx at uddele små sedler med bogstaver, ord og sætninger. Eleverne kan være sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere med hinanden. Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. Hop så mange ord som muligt i et givent tidsrum. Hop alfabetet hop vokaler hop konsonanter hop vokaler og konsonanter i alfabetisk rækkefølge. Konsonanter skal der trædes på, vokaler skal blot berøres med hånden. Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Materialer: Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 3 meter) hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittus eller lignende i samme rækkefølge som på et computertastatur. Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet. Variationer og differentiering: Der kan leges Ord-kluddermor, hvor alle i gruppen skal have kontakt med hinanden og kun berøre de bogstaver der indgår i ordet. En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre alle bogstaverne i et givent ord. Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på tastatu ret. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis Sørens hest har en rød hale, hvorefter ele ven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen 18

19

observerer om eleven på tæppet hopper rigtigt. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udleverer de sætninger, der skal hoppes. Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavtæppet. Kast med ærteposer ram bestemte bogstaver og stav et ord/en sætning så hurtigt som muligt. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Læse sikkert og med god forståelse. Følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Skrive på computer med passende hastighed. Vide, hvad en sætning er og kende til forskellige ordklasser. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring og afsæt-landing. Udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. 20