Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Relaterede dokumenter
Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Udnyt dine data og boost soholdet

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Jævn og konstant produktion

Effektivitsrapport for avlsdyr

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Erdedanskesøerblevetforstore?

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Hvornår og hvorfor skal jeg

Viden, værdi og samspil

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Smågriseproducenterne

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Fremtidens produktionssystemer

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Input fra workshops Styr på soholdet

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Besætningsoplysninger

DLG's fodersortiment til søer

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Soen længe leve - det betaler sig

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Tema. Brug værktøjerne

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SENESTE NYT OM SOFODRING

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Optimering af farestalden

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Antal blandinger til fremtidens sohold

Smågriseproducenterne

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

Transkript:

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1

Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

Fremtiden på so-niveau Flere levendefødte giver flere fravænnede grise pr. so! Fravænnede grise pr. årsso 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 12 13 14 15 16 17 18 Levendefødte grise pr. kuld Landsgennemsnit for produktivitet 2014 bearbejdet af Thomas S. Bruun, SEGES Videncenter for Svineproduktion 23. oktober 2015 3...

Fremtiden på faresti-niveau Håndtering af flere levendefødte grise pr. faring Mistede grise pr. faresti pr. år (stk.) 30 25 20 15 10 102 besætninger - Mistede grise pr. faresti i forhold til levende fødte pr. år 5 100 120 140 160 180 200 Levendefødte grise pr. faresti pr. år (stk.) Muligheder: 15 % flere farestier Mælkeanlæg Færre ugentlige faringer?

Sundhed er med- og modspiller i produktivitet og planlægning Næsehuleinfektioner kan uanset status blive et problem for afkom Råmælksudfordring Unge grise Lav tarmmodning Mange ammegrise Mange flyttede grise

Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

E-kontrols gennemsnitstal 1050 søer

De ugentlige produktionsudsving Udsving på 28 stk. faringer mellem top og bund 70 68 69 66 64 64 Løbningsmål Faringsmål 62 60 58 56 54 52 50 48 46 44 42 40 59 53 52 50 50 49 47 46 44 43 62 60 59 57 57 57 56 56 55 53 52 52 51 49 49 49 48 48 48 47 46 45 45 43 42 41 60 59 57 57 56 50 50 48 48 47 45 42 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Løbninger Faringer 8

Levendefødte og fravænnede grise - Skal holdene være jævne må alderen på grisene holde for! 1150 1050 Det store faringsholdhold skubber 250 grise ud før tid 950 850 750 650 550 634 670 797 581 669 718 672 612 862 719 593 604 686 753 613 630 729 794 640 808 834 710 629 653 720 765 450 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Lev.fødte/uge Frav. Grise/uge

De unge små grise kan blive syge Andel af grise und 25 20 15 10 Snotsyge + Tarminfektion 5 0 0 10 20 30 40 50 Uge

Hvad går oftest galt, når holdstørrelsen svinger? Antal løbninger Reproduktion

Der er mange afhængige led frem til ugens ønskede resultat Ammesøer antal + strategi Overstående søer Antal faringer Drægtigheds% Antal grise ud af farestalden Levendefødte pr. kuld Pattegrisedødelighed Reproduktionsproblemer Sodødelighed So- og polteløbninger Manglende poltebrunst Manglende polte (antal + alder)

Antal faringer pr. faresti pr. år - Hvordan skal vi dimensionere Udnyttelsesgrad af diegivningstid (%) 105 100 95 90 85 80 75 70 65 60 En ny faring hver 5. uge i hver faresti hele året Faringer pr. faresti pr. år Effektiv diegivningstid (%) Gennemsnitlig effektiv diegivningstid (%) Husk En forudsætning at alle søerne flyttes ind 4 dage før faring

Hvordan ser en klassisk dimensionering ud - men med 35 grise/so 35 grise/so 16,5 levende fødte 14,8 frav./kuld 2,37 kuld/år 4 søer for hver faresti 140 fravænnede grise/sti 870 kg gris/sti/år Ca. 9,5 faring/sti/år 157 levende fødte/sti/år 16-17 mistede grise/sti/år 4 ugers diegivning 6,2 kg /gris v. fravænning Klimastaldssucces?!

Farestalds hygiejne - smittebegræsning mellem hold Overslæb ikke diarrésygdomme Coccidiose/ROTA-virus kan eskalere i kontinuerlig drift Specielt uden vask mellem hold Blodforgiftnings E-coli Ved aerosol rundspredning Er fravænningsvægten i orden? Er den daglige kuldydelse høj nok?

Vi skal give bud på hvad grisene bør veje ved fravænning 14 grise fravænnes pr. kuld 28 dage samlet dietid (E-kontrol) Daglig kuldtilvækst (kg pr. dag) Fravænnede pr. fravænning (stk.) 10,5 (21 dage) 11 (22 dage) 11,5 (23 dage) 12 (24 dage) 2 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 2,2 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 2,4 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 2,6 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 2,8 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 3 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 3,2 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 12,5 (25 dage)

Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

Effekt af udsving på holdstørrelser 1000 årssøer / 45 faringer pr. uge / 16 levendefødte / 10% dødelighed i farestalden 3 søer afgået før faring: - 43 grise til fravænning 0,4 levendefødte færre pr. kuld: -16 grise til fravænning 3 procentpoint højere dødelighed: - 22 grise til fravænning Jeres største trussel er udsving i fareholdene Det der tabes kan ikke hentes uden at der opstår en ny flaskehals Lavere fravænningsalder/vægt Lavere salgsvægt Overbelægning i klimastald

Den rigtige gris til fravænning Sundhedsmæssig stabil gris ved fravænning En gris, der når vækstmål i klimastald uden unødig behandlingsmængde Foderomkostning pr. kg tilvækst?

Hverdagens klimastalde Vejehold på modelgrise 1100 frav. Stk/uge 570 520 470 420 Vejehold på type af gris samme ejendom 6. uge: 29,5 kg 6. uge: 27,5 kg 6. uge: 25,0 kg Daglig tilvækst i gram 370 320 270 220 Små raske grise - overhaler forkølede normale grise 170 120 70 20 6,4 kg 5,2 kg 1 2 3 4 5 6 Uger efter fravænning Små grise Syge grise Raske grise 20

Fokus Giver udsving i faringsholdene anledning til grise med sygdomsudvikling i farestalden Kan vi risikere at lave et permanent smittetryk Er sundheden for dårlig til at lave det planlagte antal grise pr. faresti En medicinsk delsanering med farestaldstømning overvejes Grisene efter fravænning skal være dem vi har resultat ud af at fodre på

Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkelighedens produktion 5. Konklusion

Et udsnit fra virkeligheden Opnår produktionerne deres målsætninger?

Opnår besætningen det antal faringer, de planlægger? 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 102 sohold med 4 måneders faringer 57 opnår det ønskede antal faringer eller flere 45 har ikke opnået det ønskede antal faringer 14 ejendomme nåede deres præcise antal! 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Farings-Index Index 100

Løber besætningerne det antal søer + polte de planlægger? 120 115 110 105 100 95 90 85 102 sohold med 4 mdr. løbning 65 sohold har opnået deres ønskede antal løbninger 37 sohold har løbet for lidt 80 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Realiseret Løbeindex 100

Hvad stemmer planlægningen med? Besætningsforskel mellem forventede faringsprocent og besætningens realiserede faringsprocent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 59 besætninger overvurderer deres faringsprocent i løbeplanlægningen 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100

Faringsprocent 2014 (4 måneders data - 102 besætninger) Faringsprocent i 4. kvartal 2014 94 92 90 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 75 % af besætningerne > 85 % Faringsprocent middel = 88 % Top 10 faringsprocent > 93 %

Styring af løbeantallet - for søernes vedkommende Overstående søer som tema? Løb alle egnede slagtesøer indtil ugens resultat kendes Problemer med tidligt frafald? Løb over målet og slagt ved scanning En drægtighedsstald med udfordringer En holdstørrelse på scanningsholdet efter det kendte frafald

Polterekruttering er besætningens stabile grundlag Rekrutteringens 3 grundprincipper 1. Beholdninger skal vurderes fra 26 ugers alderen hver uge 2. Brunst skal igangsættes hver uge på polte 30 uger gamle 3. Løbning skal helst ske på > 90 % polte, der tidligere har været opmærket (for Altresyn synkronisering er det del af et succesfuldt program) Foto: amerikans Gilt developer Overblik over den kommende produktion

Polterekruttering fortsat Poltebeholdninger bør være i en systematiseret rundflytningsmodel 1. Hvor de føres videre hver uge til opmærkning 2. Hver uge videre til løbeafdeling 3. Hver uge sammenrykning af de polte vi ikke får løbet 4. Dernæst samles de gamle polte op i en slutrække

4. Hormon synkronisering af sopolte - Det forventelige antal polte kendes 27 uger 30 uger 34 uger Polte tilbydes ornekontakt i hold = starte 1. brunst Mærk op og vær sikker på alle dyr Har vist tydelig brunst Hormonsynkronisering 18 dage omhu! Planlæg den rigtige ugedag, hvor i gerne ser polten løbet Polte overføres til løbeafdeling Flushing i 10 dage De er i brunst men skal have almindelig polte omsorg Bensundhed skal være på plads Ingen luftvejsinfektioner eller ormebyrder!

Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering og udsving 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser 4. Virkeligheden produktion 5. Konklusion

5. Konklusion Et mere jævnt antal faringer pr. uge = PLAN Jo højere produktivitet kan farestaldene præstere Både sundhedsmæssigt og antals- og vægtmæssigt Alle sohold skal præcisere sine udfordringer Sæt strategier og indfri dem for at undgå flaskehalse eller tomme farestier Alle bør fokusere på ugentlige udsving Sammenhold E-kontrollens gennemsnit Mål Realiseret over tid Sæt ind når udsving tager styringen Vincent Hancock, Guldmedalje London 2012, Skeetskydning 148 ud af 150