PERSONALE ARBEJDSULYKKER 20 MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENSEN FOR ARBEJDERE I 20 var antallet af arbejdsulykker for arbejdere 21,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 2009, hvor frekvensen var 23,1. For funktionærer og arbejdere samlet var ulykkesfrekvensen 14,7 i 20. Fraværet som følge af arbejdsulykker for arbejdere var 2,3 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 20 inden for DAområdet. Dette er et fald i forhold til 2009, hvor fraværet var på 3,2 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer. For funktionærer og arbejdere samlet var fraværet i 20 på 1,6 timer pr. 1.000 præsterede timer. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 var 12,9 dage pr. ulykke for arbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag længere i forhold til 2009, hvor den gennemsnitlige varighed var 12,5 dage pr. ulykke. For funktionærer og arbejdere samlet var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 på 12,8. STATISTIKKEN OMFATTER NU OGSÅ FUNKTIONÆRER Statistikken Arbejdsulykker 20 er udvidet i forhold til tidligere års statistikker og omfatter nu også funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for arbejdere og for arbejdere og funktionærer samlet. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra tidligere år samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og den omfatter lønmodtagere svarende til ca. 97.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 15 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca. 97.000 fuldtidsbeskæftigede er ca. 54.000 arbejdere, hvilket svarer til ca. 15 pct. af arbejderne på DA-området. 50 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer 40 4 30 3 20 2 1 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 2 NØGLETAL Antal 2009 20 Deltagende virksomheder 361 393 Deltagende arbejdssteder 603 559 Præsterede timer 163.114.6 heraf arbejdere 98.550.211 90.338.690 Helårsbeskæftigede 97.086 heraf arbejdere 58.657 53.770 Ulykker 2.397 heraf arbejdere 2.257 1.932 Tabte arbejdsdage 36.494 heraf arbejdere 27.948 28.309 Ulykker de sidste 5 år 13.066 heraf arbejdere 14.935 12.601 BRANCHER Ulykkesfrekvensen er steget inden for hovedbrancherne byggeog anlægsvirksomhed og handel samt transport- og servicevirksomhed, mens den er faldet inden for fremstillingsvirksomhed fra 2009 til 20, jf. figur nedenfor til venstre. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen faldet fra 20,5 i 2009 til 17,1 i 20. For bygge- og anlægsvirksomhed steg ulykkesfrekvensen fra 28,0 i 2009 til 33,2 i 20. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed viser tallene en stigning i ulykkesfrekvensen fra 27,2 i 2009 til 28,4 i 20. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabellen på side 3, som er opgjort både for arbejdere og for alle, dvs. arbejdere og funktionærer samlet. Variationenen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den afgang og tilgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Fraværet inden for DA-området som følge af arbejdsulykker var i 20 på 2,3 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer, hvilket er et fald i forhold til 2009, hvor fraværet var 3,2 timer pr. 1.000 præsterede timer. Fraværet faldt inden for fremstillingsvirksomhed fra 2,5 i 2009 til 1,7 i 20. For bygge- og anlægsvirksomheder faldt fraværet fra 5,2 i 2009 til 3,6 i 20. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed steg fraværet fra 3,6 i 2009 til 3,8 i 20, jf. figuren nedenfor til højre. I tabellen på side 4 kan man se, at udviklingen i fraværsfrekvensen inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år. Forskydninger mellem brancher Kredsen af virksomheder, der deltager i statistikken ændres fra år til år, og i kraft af, at Arbejdsulykker er en frivillig statistik, sker der derfor forskydninger i branchernes repræsentation i statistikken mellem år. De præsterede timer på de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de sidste par år, fordelt efter branche, fremgår af tabellen på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året 20. Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 20 afviger en del fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik for året 20. Samtidig fremgår det af tabellen, at den relative andel af præ- 60 50 40 30 20 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed 6 5 4 3 2 1 ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed 0 97 98 99 00 01 02 Anm.: Linjer: Symbol: 03 04 05 06 07 08 09 0 97 98 99 00 01 02 Anm.: Linjer: Symbol: 03 04 05 06 07 08 09
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 3 sterede arbejdstimer for arbejdere ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. som har deltaget i statistikken i både 2009 og 20. Tendensen i ulykkesfrekvensen for de identiske virksomheder i de tre hovedbrancher er stort set i overensstemmelse med figuren på side 2, dog med lidt højere ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsvirksomhed og for handel, transport- og servicevirksomhed. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvenserne hhv. 20,3 for fremstilllingsvirksomhed, 34,6 for bygge- og anlægsvirksomhed og 30,2 for handel, transport- og servicevirksomhed. BRANCHER Ulykkesfrekvens Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Råstofudvinding 3 6,5 3,6 11,6 185 6,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 2.499 33,1 26,7 24,5 4.059 16,1 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 254 12,4 19,6 9,4 565 5,3 Træindustri 1.961 27,5 20,5 20,6 2.562 16,3 Papirindustri 921 18,5 15,0 11,6 1.263,8 Grafisk industri 78 32,0 7,5 46,0 162 22,1 Kemisk industri 3.615 21,3 17,2 20,9 7.615 12,0 Sten-, ler- og glasindustri 2.349 31,4 36,2 20,3 3.674 13,8 Metalfremstilling 826 52,8 73,4 38,2 1.038 31,5 Jern- og metalvareindustri 3.281 38,7 23,5 34,7 4.844 23,8 Maskinindustri 11.457 20,5 19,0 13,3 20.050 8,3 Elektronikindustri 5.338 11,5 9,2 7,6 9.354 5,2 Transportmiddelindustri 581 48,6 35,3 24,6 839 17,0 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed 4.356 18,7 11,6 11,2 9.0 6,2 El-, gas-, varme- og vandforsyning 1.674 4,8 2,4 27,7 3.400 14,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 9.866 30,9 28,0 33,2 14.0 24,3 Handel og reparationsvirksomhed 2.627 12,2 33,7 14,5 3.997 9,8 Hotel- og restaurationsvirksomhed 165 15,4 53,6 14,4 243 14,7 Transportvirksomhed mv. 1.150 40,0 39,9 59,5 1.599 43,2 Anden servicevirksomhed 670 28,0 26,5 34,6 8.437 26,0 I alt 53.770 26,4 23,1 21,4 97.086 14,7
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 4 BRANCHER Ulykkesfravær Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Råstofudvinding 3 1,3 1,7 0,1 185 0,0 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 2.499 3,6 2,9 1,7 4.059 1,1 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 254 1,4 1,7 0,9 565 0,4 Træindustri 1.961 3,6 2,4 2,6 2.562 2,0 Papirindustri 921 1,9 1,5 0,6 1.263 1,0 Grafisk industri 78 6,7 2,0 2,6 162 1,3 Kemisk industri 3.615 2,4 1,8 2,8 7.615 1,5 Sten-, ler- og glasindustri 2.349 3,1 3,6 1,9 3.674 1,4 Metalfremstilling 826 6,7 7,4 3,1 1.038 2,5 Jern- og metalvareindustri 3.281 4,9 5,6 4,0 4.844 2,7 Maskinindustri 11.457 2,1 2,0 1,3 20.050 0,8 Elektronikindustri 5.338 1,1 0,7 0,8 9.354 0,5 Transportmiddelindustri 581 4,3 3,3 0,9 839 0,6 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed 4.356 2,5 1,4 1,0 9.0 0,5 El-, gas-, varme- og vandforsyning 1.674 0,6 0,1 4,6 3.400 2,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 9.866 4,1 5,2 3,6 14.0 2,7 Handel og reparationsvirksomhed 2.627 4,2 12,0 3,2 3.997 2,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed 165 1,8 0,9 1,7 243 1,3 Transportvirksomhed mv. 1.150 4,3 5,1 4,8 1.599 3,5 Anden servicevirksomhed 670 3,3 2,8 3,3 8.437 3,2 I alt 53.770 3,1 3,2 2,3 97.086 1,6 ARBEJDSFUNKTIONER To tredjedele af arbejdsulykkerne skete i 20 inden for håndværkspræget arbejde samt inden for proces- og maskinoperatørarbejde, og ulykkerne er nær ved lige fordelt mellem de to hovedarbejdsfunktioner. Der var lidt færre ulykker inden for hovedarbejdsfunktionen andet manuelt arbejde - tæt på 20 pct. De sidste godt 15 pct. af arbejdsulykkerne skete inden for de øvrige seks mere funktionærtunge hovedarbejdsfunktioner, jf. tabellen på side 5. De tidligere års udgaver af statistikken omfattede alene de tre førstnævnte hovedarbejdsfunktioner, idet statistikken tidligere alene omfattede arbejdere, og den procentvise fordeling af ulykkerne mellem hovedarbejdsfunktioner (med fede typer i tabellen) kan derfor ikke sammenlignes med fordelingerne for tidligere år. Vær opmærksom på, at procenter opgjort for de detaljerede arbejdsfunktioner (uden fede typer i tabellen) beskriver ulykkernes relative fordeling inden for hver hovedarbejdsfunktion. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet. Inden for hovedarbejdsfunktionerne håndværkspræget arbejde samt proces- og maskinoperatørarbejde er det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde steget svagt i forhold til 2009. Inden for håndværkspræget arbejde steg antallet af tabte arbejdsdage pr. ulykke til 11,1 i 20, hvor det lå på,6 i
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 5 ARBEJDSFUNKTIONER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 De sidste 5 år '09 Ledelse Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og service Arbejde inden for landbrug m.v. Håndværkspræget arbejde Bygningsarbejde (Basis) Bygningsarbejde (Finish) Svejsearbejde m.m. Grovsmede-, værktøjsmagerarb. o.l. Mekaniker- og montørarbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Jern-, metalværks- og støberianlægsarbejde Kemisk procesanlægsarbejde Betj. af maskiner, metal- og mineraler Betj. af maskiner, gummi- og plastik Betjening af maskiner, træindustrien Betj. af mask., næringsmiddelind. m.m. Monterings- og samlebåndsarbejde Betj. af andre mask., kvalitetskontrol Last- og bustransportarbejde Andre mobile maskiner og køretøjer Andet manuelt arbejde Medhjælp i bygge- og anlægssektoren Manuelt arbejde, fremstillingsvirksomhed Manuelt transport- og lagerarbejde I alt Anm.: De detaljerede arbejdsfunktioner summer ikke nødvendigvis til 0 pct. 0,4-0,9-2,8-0,9 -,7-0,3-32,8 42,2 33,5 11,4,6 11,1 5,1 18,7 20,4 11,3 12,5,7 7,5 23,1 26,5 13,0 8,0 11,4 7,2 21,4 17,5,2 11,1 11,4 4,2 12,5 13,6 9,5 8,0,5 5,3 16,0 13,6 11,2,2,0 36,7 36,2 31,3 12,6 12,2 13,0 2,5 6,0-11,8 6,1 - - 5,9 5,6 -,5 11,7 7,2 16,7 17,4,7 11,9 13,2 3,3 9,8,2 11,9,1 11,1 2,6 5,9 7,2 11,5 9,2 8,4 2,8 6,5 5,5 13,5 17,3,1 5,7 13,1 15,9 13,9 13,3 14,4 2,8 6,6 6,4 12,0 6,8,1 3,3 15,3 13,3 14,5 13,7 15,4 2,1 6,6 6,4 17,0 21,6 18,5 19,7 21,7 19,2 14,1 16,6 13,8 9,5 43,3 52,0 14,7 15,6 14,9 5,2 27,9 19,5 13,9 22,2 13,2 2,5 15,9,6 15,1 15,3 12,0 0,0 0,0 0,0 12,4 12,5 12,8 2009, og inden for proces- og maskinoperatørarbejde er antallet af tabte dage steget fra 12,2 i 2009 til 13,0 i 20. Inden for hovedarbejdsfunktionen andet manuelt arbejde faldt det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra 16,6 i 2009 til 13,8 i 20.
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 6 HVORDAN SKADEN SKETE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Stødt imod gods o.lign Klemt af eller fanget i maskindele o.lign Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Trådt på skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj eller lav temperatur Kontakt med el-spænding Kontakt med kemikaler Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet I alt 16,8 13,6 15,5 14,9,7,5,1,7 11,3,1,1 8,5 13,3 13,2 13,3 13,7 12,6 12,5 16,8 18,3 12,9 11,9 13,9 14,3 13,5 13,7 15,7 15,3 17,9 20,3 15,6 15,5 6,3 6,2 5,9 5,1 8,7 7,8 6,9 6,8 19,3 20,9 16,1 18,7 13,4 11,9 12,1 14,0 1,7 1,6 1,0 1,1 9,3 7,2 9,2 8,9 0,8 0,4 1,1 1,0 8,8,5 12,4 11,6 1,1 1,1 0,6 0,8 4,6 3,2 8,8 6,6 0,3 0,4 0,6 19,0,7 22,1 16,2 19,5 17,1 15,7,9 11,1,8 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8 SKADET DEL AF LEGEMET Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade I alt 6,1 5,3 6,4 6,3 8,6 7,7 9,8 9,0 5,5 5,1 5,9 5,1 3,9 2,9 3,7 3,6 1,0 1,2 0,8 1,5 13,4 15,2 8,3 9,2 15,3 17,3 16,6 19,9 14,6 13,9 15,1 15,6 2,1 1,9 1,5 1,6 11,3 8,7,4 13,8 0,4 0,3 0,1 0,1 16,7 20,9 15,0 12,7 9,8 9,5,3,2 17,1 18,2 16,2 16,4 2,4 2,4 2,4 2,3 15,0 15,0 18,9 16,6 7,8 8,3 7,2 6,6,5 8,0 11,5 11,1 20,0 17,9 17,7 15,7,6,6 9,4,0 1,0 0,9 1,1 1,4 12,9 8,4 7,6 12,0 9,7,9,2 9,9 16,1 19,6 13,1 13,6 12,6 13,0 12,9 12,2 11,1,0 9,4,7 1,1 0,7 1,0 0,8 15,5 11,1 14,2 14,2 3,0 3,1 4,0 4,0 20,0 15,3 20,7 22,9 2,1 2,4 1,9 2,3 16,0 13,9 19,9 17,3 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 7 SKADET DEL AF LEGEMET SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Andet 5,9 Hoved 13,0 Arm/hånd 37,7 Andet 6,4 Hoved 12,8 Arm/hånd 34,8 Andet 21,4 Forstuvning o.lign 38,7 Andet 21,4 Forstuvning o.lign 41,7 Krop 18,2 Krop 21,6 Sårskade 21,0 Sårskade 18,2 Ben 25,2 Ben 24,3 Knoglebrud,3 Bløddelsskade 8,6 Bløddelsskade 9,1 Knoglebrud 9,7 SKADENS ART Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Bløddelsskade Hjernerystelse, indre kvæstelser Sårskade Mistet legemesdel Åbent knoglebrud Lukket knoglebrud Forskydning af led Forstuvning o.lign. Truende kvælning, drukning Forgiftning Varme og kuldeskade Ætsning Strålepåvirkning Kvæstelse ikke konstateret Andet I alt 11,0 8,9 8,6 9,1 7,2 5,1 8,9,0 2,0 1,8 1,9 2,2 14,4 7,1 23,6 18,8 23,1 21,1 21,0 18,2 8,0 7,0 7,0 7,0 0,3 0,5 0,2 0,2 33,2 29,1 28,3 32,6 0,9 0,8 1,0 0,8 40,6 40,6 33,8 34,9 8,4 7,8 9,3 8,8 27,9 28,7 27,1 28,3 2,6 3,0 2,2 2,8 23,2 20,8 33,7 31,9 39,0 39,8 38,7 41,7 12,4 12,6 9,8,9 0,0 1,0 0,7 0,6 1,2 1,2 5,0 3,5 4,0 4,1 2,7 2,4 2,2 2,1,4 9,1 16,4 14,8 0,5 0,2 0,5 0,5 7,5 4,6 9,3 7,8 0,0 0,1 0,0 2,6 2,0 30,0 0,8 1,0 0,6 0,7 9,1,2 14,5 17,4 8,1 11,9 12,6 11,7 12,4 13,8 12,0 12,5 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 8 FRAVÆRETS LÆNGDE Antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. 1 dag 16,6 16,6 16,3 16,3 1,4 1,4 1,3 1,3 2 dage 15,4 32,0 14,6 30,9 2,5 3,9 2,3 3,6 3 dage 11,6 43,6,8 41,7 2,8 6,7 2,5 6,1 4 dage 8,6 52,2 8,0 49,7 2,8 9,5 2,5 8,6 5 dage 6,9 59,1 7,1 56,8 2,8 12,3 2,7 11,3 6 dage 4,3 63,4 4,4 61,2 2,1 14,4 2,1 13,4 7 dage 2,8 66,2 3,3 64,5 1,6 16,0 1,8 15,2 8 dage 3,2 69,4 3,1 67,6 2,1 18,1 1,9 17,1 9 dage 2,0 71,4 2,2 69,8 1,5 19,6 1,6 18,7 dage 3,4 74,8 3,3 73,1 2,8 22,4 2,6 21,3 11 15 dage 7,1 81,9 7,4 80,5 7,6 30,0 7,6 28,9 16 20 dage 3,3 85,2 3,6 84,1 4,9 34,9 5,0 33,9 21 25 dage 3,0 88,2 3,0 87,1 5,7 40,6 5,3 39,2 26 65 dage 8,5 96,7 9,3 96,4 27,7 68,3 28,8 68,0 66 dage eller flere 3,1 99,8 3,4 99,8 31,5 99,8 32,0 0,0 I alt 0,0 0,0 ALDER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år 20 20 De sidste 5 år 20 20 0 19 2,1 3,4 2,9 6,3 7,1 7,0 20 24 8,5 7,2 7,1,7 7,8 8,2 25 29 9,7 8,2 8,1,0 7,6 8,7 30 34,8,3,8,9 14,1 13,9 35 39 13,5 13,7 13,8 13,1 12,8 14,8 40 44 14,9 14,3 13,6 12,1,9 11,6 45 49 14,0 17,1 16,6 12,5 11,1 11,7 50 54 11,1,9,9 14,2 14,1 14,2 55 59 9,9,1,8 16,4 17,8 17,1 60 64 5,0 4,4 4,7 16,4 15,0 14,2 65 eller mere 0,6 0,4 0,7 19,6 28,3 36,5 I alt 0,0 0,0 0,0 12,6 12,2 12,8
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 9 PROCENTVIS FORDELING AF PRÆSTEREDE TIMER BRANCHER StrukturStatistik Ulykkestatistik StrukturStatistik Ulykkestatistik 20 2009 20 20 2009 20 Råstofudvinding 0,8 2,5 0,2 0,7 0,2 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 7,2 4,4 4,6 5,1 4,2 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 0,5 0,3 0,5 0,5 0,6 Træindustri 1,8 3,4 3,6 1,2 2,6 Papirindustri 1,2 2,8 1,7 0,8 1,3 Grafisk industri 0,9 0,1 0,1 2,4 0,2 Kemisk industri 3,5 7,5 6,7 4,3 7,8 Sten-, ler- og glasindustri 2,1 3,6 4,4 1,6 3,8 Fremstilling af metal 0,9 0,6 1,5 0,6 1,1 Jern- og metalvareindustri 3,8 6,8 6,1 2,8 5,0 Maskinindustri 7,2 18,2 21,3 6,3 20,7 Elektronikindustri 2,7 5,9 9,9 3,1 9,6 Transportmiddelindustri 1,8 4,3 1,1 1,2 0,9 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed 3,2 2,5 8,1 2,8 9,4 El-, gas-, varme- og vandforsyning 0,9 1,7 3,1 1,5 3,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 19,6 19,7 18,3 12,6 14,5 Handel og reparationsvirksomhed 9,3 1,2 4,9 20,6 4,1 Hotel- og restaurantvirksomhed 3,3 0,1 0,3 2,4 0,3 Transportvirksomhed mv. 17,0 3,1 2,1 14,1 1,6 Anden servicevirksomhed 12,4 11,2 1,2 15,4 8,7 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 METODE OG BEGREBER Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 20. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 20 samt tabte timer i 20 på grund af ulykker indtruffet i 2009. Tabte arbejdsdage i 20 som følge af ulykker indtruffet i 2009 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner er en god indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst 0.000 præsterede timer. I tabellen Arbejdsfunktion er kun vist tal for detaljerede arbejdsfunktioner, hvor der har været mindst 50 ulykkestilfælde.
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE DA STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Poul Erik Ellegaard og Lars Knudsen. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, e-mail: DAForlag@da.dk eller tlf. 33 38 92 24.