Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Relaterede dokumenter
5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

Testdagsmodel for ydelse

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Sådan avler jeg min favoritko

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

NTM HANDLER OM PENGE!

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Krydsning et stærkt alternativ

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Produktion af en 1400 gram tung kylling dage dage

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Nordisk Avlsværdivurdering

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Testdagsmodeller for ydelse

NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Status på data og avl

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

You Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests

Avl til gavn for DIN bundlinje

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Nyt fra RDM. Områdemøde 2013

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Persistens. 1. Generelt

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

Afgræsning og sundhed

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Teknikken i testdagsmodellen(1)

Tid og sted oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Øvelser vedrørende nøgletal

Transkript:

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi

Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion har været stigende Specielle krav til: Opstaldning Fodring Sygdomsbehandling Spørgsmål: Er genotyper fremavlet i det konventionelle system også de bedst egnede til den økologiske produktion?

Vekselvirkning Svaret på dette spørgsmål kan man få ved at undersøge om der findes en genotype miljø (G E) vekselvirkning. Hvad er en vekselvirkning?

Vekselvirkning - Statistisk Faktor A Faktor B 1 2 3 4 1 10 12 15 16 13,25 2 14 16 19 20 17,25 Kolonne gns. 12 14 17 18 Række gns. Ingen vekselvirkning: Faktor A og B er additiv Ændring = (gns. effekt af ændring i A) + (gns. effekt af ændring i B)

Vekselvirkning - Statistisk Faktor A Faktor B 1 2 3 4 1 10 9 12 13 15 16 13,25 2 14 15 16 15 19 20 17,25 Kolonne gns. 12 14 17 18 Række gns. Ingen vekselvirkning: Faktor A og B er additiv Ændring = (gns gns.. effekt af ændring i A) + (gns gns.. effekt af ændring i B) Vekselvirkning: Faktor A og B er ikke additiv Ændring (gns. effekt af ændring i A) + (gns. effekt af ændring i B)

Vekselvirkning Genetisk betydning Ingen vekselvirkning Statistisk vekselvirkning M1 M2 M1 M2 M1 M2 M1 M2 M1 M2 r g = 1 r g = 1 r g = 1 r g < 1 r g = -1 Det er kun (G E) vekselvirkning hvor rangeringen ikke er ens i forskellige miljøer der har avlsmæssig betydning.

Eksempler på G E Fjerkræ Race forskelle i tilpasning til produktionssystemer (bur vs. gulv) Svin Forskelle i immunitetsegenskaber mellem kommercielle linier ved hhv. udendørs og indendørs systemer. Kvæg INTERBULL USA Sydamerika

Avlsmæssig betydning af G E Genetisk overlegenhed Direkte selektion: I Indirekte selektion: x = i x r σ IA x g x Forholdet mellem disse 2 udtryk bestemmer de avlsmæssige konsekvenser af en G E vekselvirkning I x( y) = i y r IA y r g xy σ g x

Avlsmæssig betydning af G E r g xy er en given størrelse Relative økonomisk værdi af genetisk fremgang Produktet i r IA er meget afhængig af populationsstørrelsen. 100 80 60 40 20 0 0 100 200 300 400 500 600 Populationsstørrelse i 1000 Mod e. Christensen, 1998

Materiale Dataudtræk fra Kvægdatabasen (1990-2003) Økologiske besætninger Registreret som økologisk i 2002. Hovedrace RDM, SDM eller Jersey Samme staldtype i 2000 og 2002 Konventionelle match besætninger Race Region (lokalitet) Staldsystem Besætningsstørrelse i 2002.

Besætningskarakteristika Race RDM SDM JER Økologisk Konventionel Antal Løsdrift Bindestald Løsdrift Bindestald Bes. 11 5 11 5 Årskøer 86,3 58,9 86,3 58,8 Bes. 271 25 271 25 Årskøer 102,0 58,9 102,4 58,9 Bes. 31 13 31 13 Årskøer 94,5 57,6 95,4 57,3 Årskøer i 2002

Egenskaber Ydelse 305 dages mælk-, fedt- og proteinydelse i 1., 2. og 3. laktation Yversundhed Mastitis -10 50 dage i 1. laktation -10 305 dage i 1. laktation -10 100 dage i 2. laktation -10 100 dage i 3. laktation Gns. celletal fra 10 til 180 dage i 1. laktation (ln transformeret) Frugtbarhed Dage fra kælvning til 1. inseminering i 1., 2. og 3. laktation Dage fra 1. til sidste inseminering i 1., 2. og 3. laktation

Ydelsesdata Race Lakt. nr. Øko. Konv. RDM 1. 2.484 8.115 2. 1.443 5.306 3. 715 2.889 SDM 1. 63.689 149.240 2. 38.607 93.469 3. 21.584 52.279 Jersey 1. 8.709 18.071 2. 5.577 11.384 3. 3.403 6.819

Model - Ydelsesdata Y= besætning-år-sæson + kælvningsår-måned + kælvningsalder + foregående kælvningsinterval + samtidigt kælvningsinterval + heterozygoti + raceandele + dyr + residual

Resultater Ydelse - RDM Egenskab Lakt. Heritabilitet nr. Øko Konv Genetisk korrelation Mælk 1. 0,48±0,06 0,37±0,03 0,99±0,04 2. 0,32±0,07 0,23±0,03 0,99±0,12 3. 0,31±0,11 0,30±0,04 0,99±0,15 Protein 1. 0,41± 0,05 0,33±0,03 0,99±0,04 2. 0,33±0,07 0,26±0,03 0,99±0,10 3. 0,27±0,12 0,35±0,04 0,92±0,19 Fedt 1. 0,51±0,05 0,39±0,03 0,95±0,06 2. 0,41±0,07 0,26±0,03 0,98±0,10 3. 0,22±0,10 0,35±0,04 0,99±0,21

Resultater Ydelse - SDM Egenskab Lakt. Heritabilitet nr. Øko Konv Genetisk korrelation Mælk 1. 0,33±0,01 0,36±0,01 0,98±0,01 2. 0,21±0,01 0,26±0,01 0,96±0,02 3. 0,19±0,01 0,18±0,01 0,93±0,04 Protein 1. 0,27±0,01 0,32±0,01 0,99±0,01 2. 0,18±0,01 0,23±0,01 0,95±0,02 3. 0,14±0,01 0,14±0,01 0,91±0,05 Fedt 1. 0,27±0,01 0,30±0,01 0,99±0,01 2. 0,21±0,01 0,26±0,01 0,96±0,02 3. 0,12±0,01 0,17±0,01 0,96±0,04

Resultater Ydelse - Jersey Egenskab Lakt. Heritabilitet nr. Øko Konv Genetisk korrelation Mælk 1. 0,46±0,03 0,44±0,02 0,92±0,03 2. 0,34±0,03 0,30±0,02 0,94±0,04 3. 0,33±0,04 0,29±0,03 0,95±0,05 Protein 1. 0,37±0,03 0,39±0,02 0,89±0,04 2. 0,29±0,03 0,26±0,02 0,93±0,04 3. 0,27±0,04 0,25±0,03 0,95±0,06 Fedt 1. 0,31±0,03 0,38±0,03 0,91±0,04 2. 0,27±0,03 0,26±0,02 0,97±0,04 3. 0,24±0,04 0,24±0,03 0,97±0,05

Konklusion - Ydelse Kun små forskelle i egenskabernes heritabilitet mellem de to systemer, og kun få er signifikant forskellige. De genetiske korrelationer er gennemgående meget høje. Kun hos Jersey i 1. laktation er korrelationerne signifikant forskellig fra 1,0.

Yversundhedsdata RDM SDM Jersey Egenskab Lakt. nr. 1) Øko. Konv. Øko. Konv. Øko. Konv. Mastitis 1. (-10 50) 1.744 5.785 18.964 37.736 6.386 11.942 1. (-10 305) 1.505 5.208 15.417 32.305 5.552 10.630 2. (-10 100) 969 3.709 11.737 23.373 4.046 7.334 3. (-10 100) 462 1.962 6.403 12.562 2.457 4.347 Celletal 1. (10 180) 2.140 6.770 19.489 45.488 7.421 14.284 1) Dage i forhold til kælvning

Model - Yversundhedsegenskaber Y= besætning x år + kælvningsår-måned + kælvningsalder + heterozygoti + raceandele + dyr + residual

Resultater Yversundhed - RDM Egenskab Lakt. nr. 1) Heritabilitet Mastitis 1. (-10 50) 0,12±0,06 0,11±0,03 1,00±0,23 1. (-10 305) Øko Konv Genetisk korrelation 0,08±0,06 0,06±0,02 1,00±0,48 2. (-10 100) 3. (-10 100) 0,14 2) 0,11 2) 1,00 2) 0,02 ±0,20 0,07±0,05 1,00±4,97 Celletal 1. (10 180) 0,11±0,03 0,16±0,03 1,00±0,13 1) Dage i forhold til kælvning 2) Asymptotisk informationsmatrix ikke positiv definit

Resultater Yversundhed - SDM Egenskab Lakt. nr. 1) Heritabilitet Mastitis 1. (-10 50) 0,03±0,01 0,03±0,01 0,99±0,04 1. (-10 305) 2. (-10 100) 3. (-10 100) Øko Konv 0,05±0,01 0,04±0,01 0,90±0,07 0,03±0,01 0,02±0,01 0,99±0,11 0,02±0,01 0,03±0,01 0,99±0,30 Celletal 1. (10 180) 0,17±0,01 0,18±0,01 0,98±0,02 1) Dage i forhold til kælvning Genetisk korrelation

Resultater Yversundhed - Jersey Egenskab Lakt. nr. 1) Heritabilitet Mastitis 1. (-10 50) 0,02±0,02 0,01±0,01 1,00±0,46 1. (-10 305) 2. (-10 100) 3. (-10 100) Øko Konv 0,02±0,02 0,02±0,01 1,00±0,41 0,03±0,02 0,01±0,01 1,00±0,72 0,02±0,03 <0,01±0,02 1,00±2,46 Celletal 1. (10 180) 0,13±0,02 0,16±0,02 1,00±0,04 1) Dage i forhold til kælvning Genetisk korrelation

Konklusion - Yversundhed Kun små forskelle i egenskabernes heritabiliteter mellem de to systemer, og ingen er signifikant forskellige. De genetiske korrelationer er gennemgående meget høje og ingen er signifikant forskellig fra 1,0.

Frugtbarhedsdata Lakt. RDM SDM Jersey nr. Øko. Konv. Øko. Konv. Øko. Konv. 1. 2.112 6.797 46.372 111.474 6.641 13.781 2. 1.216 4.804 28.249 78.212 4.310 9.869 3. 585 2.653 15.343 44.593 2.613 6.188

Model - Frugtbarhedsegenskaber Y= besætning x år + kælvningsmåned + heterozygoti + raceandele + dyr + residual

Resultater Frugtbarhed - RDM Egenskab Dage fra kælvning til 1. inseminering Dage fra 1. til sidste inseminering Lakt. nr. Øko Heritabilitet Konv Genetisk korrelation 1. 0,08±0,04 0,06±0,02 0,92±0,25 2. 0,03±0,05 0,03±0,02 1,00±1,25 3. 0,16±0,12 0,04±0,03 1,00±0,63 1. 0,06±0,04 0,01±0,01 0,37±0,53 2. 0,03±0,05 0,04±0,02 0,53±0,75 3. 0,07±0,09 0,04±0,03 0,55±0,72

Resultater Frugtbarhed - SDM Heritabilitet Egenskab Lakt. nr. Øko Konv Genetisk korrelation Dage fra kælvning til 1. inseminering Dage fra 1. til sidste inseminering 1. 0,06±0,01 0,07±0,01 0,97±0,03 2. 0,05±0,01 0,05±0,01 0,98±0,05 3. 0,06±0,01 0,04±0,01 0,84±0,12 1. 0,03±0,01 0,02±0,01 0,96±0,07 2. 0,02±0,01 0,02±0,01 0,99±0,13 3. 0,03±0,01 0,02±0,01 0,62±0,25

Resultater Frugtbarhed - Jersey Heritabilitet Egenskab Lakt. nr. Øko Konv Genetisk korrelation Dage fra kælvning til 1. inseminering Dage fra 1. til sidste inseminering 1. 0,03±0,01 0,04±0,01 1,00±0,18 2. 0,05±0,02 0,03±0,01 1,00±0,23 3. 0,03±0,03 0,02±0,01 0,84±0,52 1. 0,02±0,01 0,01±0,01 0,43±0,40 2. <0,01±0,02 <0,01±0,01 1,00±3,21 3. <0,01±0,02 0,01±0,01 0,08±1,34

Konklusion - Frugtbarhed Generelt små forskelle i egenskabernes heritabiliteter mellem de to systemer. For afstand fra kælvning til 1. inseminering er der fundet korrelationer > 0,84, og ingen er signifikant forskellig fra 1,0. For afstand fra 1. til sidste inseminering afviger korrelationen en del fra 1,0, men afvigelserne er ikke signifikante.

Generel konklusion (1) Der er ikke fundet betydelige G E vekselvirkninger. Det skal tages i betragtning, at det nuværende avlsarbejde er baseret på data fra begge produktionssystemer. Opdeling i linier vil medføre en betydelig reduktion i den mulige avlsmæssige fremgang på grund af reduceret populationsstørrelse.

Generel konklusion (2) Økonomiske forudsætninger. Der er ikke lavet nogen undersøgelse/vurdering af om S-indeksets økonomiske vægtfaktorer er de rigtige for økologisk mælkeproduktion. Afviger egenskabernes økonomiske værdi betydeligt mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion kan en strategisk tyreanvendelse være en mulighed.