VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Relaterede dokumenter
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Demens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges

Hamiltons Depressionsskala

Velkommen til undervisning.

INFORMATION TIL FAGFOLK

Børn med hjernerystelser

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Børn med hjernerystelser

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

CPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112

Psykisk pleje og omsorg

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

SKEMA TIL VURDERING AF MENTALE FUNKTIONER

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Opfølgningsspørgeskema

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Bilag 1 - Målgruppebeskrivelse i forbindelse med differentierede takster

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

Udviklingssamtale førskolebarnet

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

Tidlig opsporing af demens

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Manual til objektivt psykisk

Selvkompetence-Guide

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

BØRN OG UNGES SIGNALER

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Nationale Rygregister

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Dagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED


Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Nationale Rygregister

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS).

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Funktionsevnevurderingsredskab

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Vejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)

Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer

Kvalitetsstandard for daghjem til borgere med demensnte

Transkript:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af:

Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner... 6 Følelsesmæssige funktioner fortsat...... 7 Basale funktioner... 8 Symptomer der sædvanligvis ses ved demens... 9 Sammentælling/sammenligning af flere observationer... 10-2 - Ver.04/13

Vejledning til vurderingsskema for udviklingshæmmede Anvendelsen af skemaet Vurderingsskemaet er målrettet personer med udviklingshæmning. Skemaet sikrer observation af ændret adfærd og funktionsevne og giver et fælles grundlag for vurderingerne af personens funktionsniveau. Skemaerne er dokumentation for observationerne og et supplement i udredningen. Hvis diagnosen demens er stillet, vil besvarelserne beskrive, hvorledes demensen udvikler sig, og er en fælles vurdering af, hvor der skal kompenseres. Ideen til udarbejdelse af vurderingsskemaet er fra: Gottfries-Bråne-Steen skalaen (GBS) 1982,som var målrettet normalområdet og var ikke konstrueret med henblik på at fungere som diagnostisk instrument. Hvilke områder observeres i skemaet? Motoriske funktioner Intellektuelle funktioner Følelsesmæssige funktioner Basale funktioner Sædvanlige symptomer ved demens Der er under hvert afsnit flere spørgsmål. I alt 34 spørgsmål. Skemaet afsluttes med et samlet skema, hvor resultaterne kan indføres af flere demensskemaer udført over tid på samme person. Resultaterne vil give et overblik over, hvorledes personens funktionsevne har ændret sig. Hvem observeres? Det er vigtigt at observere den udviklingshæmmede med skemaet før demenssymptomerne sætter ind og ændrer personens funktionsniveau. Derfor skal alle, især personer med Downs syndrom, som har særlig stor risiko for at blive demente, observeres fra 40 års alderen og derefter hvert halve eller hele år. Hvis personer har fået diagnosen demens, skal skemaet udfyldes hvert kvartal. Der vil således, altid foreligge en observation, som beskriver, hvorledes personerne fungerede, før en ændret adfærd. Hvis der er tale om demens, er det af stor betydning at se, hvilke ændrede funktionsevner der er. Observationerne vil også være en evaluering af de tiltag, der er iværksat. Hvordan udfyldes skemaet? Når skemaet skal udfyldes, er det vigtigt at tænke i helheder. Det vil sige, at observationerne ses som et gennemsnit af de seneste 2 uger, netop hvad der er mest kendetegnende for pågældende i observationsperioden. Personens tilstand beskrives ud fra en spørgeformular, hvor der er et afkrydsningssystem. Vurderingspoint kan blive noteret som 0, 1, 2, 3, 4, 5, eller 6 ved hvert spørgsmål. Sæt et kryds ud for det udsagn, som stemmer overens med tilstanden. Hvis tilstanden ikke direkte findes i udsagnene, men ligger et eller andet sted imellem dem, sættes der et kryds ved alternativet 1, 3 eller 5. Hvis tilstanden ikke er mulig at vurdere kan det og evt. kommentarer i punktform noteres yderst til højre under 9. Hvem udfylder skemaet? Det er personens nære relationer, der udfylder skemaet det vil typisk være personer fra teamet/ kontaktpersonen. Det er en mulighed, at flere personer udfylder skemaet. Hvis der er forskellige vurderinger af personen, kan det være et godt udgangspunkt for at få drøftet, hvorfor personen opfattes forskelligt og derfor måske også behandles forskelligt. Det kan anbefales, at en nøgleperson med kendskab til skemaets anvendelse er ansvarlig for skemaets udfyldelse, fremlæggelse og opfølgning. Skemaet er udarbejdet efter Gottfried-Bråne-Steen skalaen af Kirsten Agerskov Nielsen, 2. udgave, februar 2012. For at sikre skemaets oprindelse er det ikke tilladt at redigere i teksten! - 3 - Ver.04/13

Motoriske funktioner Ved følgende variable skal den motoriske formåen måles ikke motivationen 01. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning Klarer helt sig Får hjælp til Må altid have Må hjælpes helt selv knapper, lynlås, tilsyn, men livrem, etc. hjælper selv til 02. Motoriske færdigheder ved spisning Spiser selv Behøver tilsyn og begrænset hjælp til spisning Må altid have tilsyn, men hjælper til selv Må mades 03. Balance evne Færdes frit Hjælpes i gang Skal have en støttende hånd Hjælpes helt og har brug for hjælpemidler 04. Fysisk Går ubesværet Behov for hjælpemidler ved gang Behov for personstøtte ved gang Kørestolsbruger eller sengeliggende 05. Spontan Normalt niveau af spontan Lidt behov for stimulering af spontan Stort behov for stimulering af spontan Viser ingen spontan 06. Motoriske færdigheder ved personlig hygiejne Kan klare personlig hygiejne Behov for nogen hjælp ved bad, men klarer øvrige toilette selv Behov for en del hjælp, men deltager aktivt Må hjælpes helt

Intellektuelle funktioner 07. Huske daglige vaner og rutiner Husker normalt Skal mindes om Fastholdes i Glemmer rækkefølger vane/rutine vaner/rutiner 08. Rumorientering Orienteret vedr. geografisk placering af boenheden og i eget hjem Ikke orienteret vedr. geografisk placering af boenheden, men er orienteret i eget hjem Ikke orienteret i forhold til geografisk placering af boenhed eller eget hjem Helt desorienteret 09. Tidsorienteret Orienteret i tid (hvilken ugedag, dato, måned, år) Delvis orienteret i tid Ved hvilken årstid det er Helt desorienteret i tid 10. Personorientering Kender sit navn, alder og fødselsdag Kender sit navn, men er usikker på andre oplysninger om egen person Kan med usikkerhed angive sit navn Helt desorienteret omkring egen person 11. Korttidshukommelse Intakt korttidshukommelse Læderet korttidshukommelse i nogen grad Svært læderet korttidshukommelse Kan ikke huske hvad der er sket fra det ene øjeblik til det næste 12. Langtidshukommelse Intakt langtidshukommelse Læderet langtidshukommelse i nogen grad Svært læderet langtidshukommelse Kan ikke genkalde noget fra langtidshukommelsen - 5 - Ver.04/13

Intellektuelle funktioner - fortsat 13. Træthed Uændrede forhold Sover af og til om dagen Fremstår mere træt, men der kræves kun lettere opfordringer for at holde sig vågen Udtalt træthed, kan vækkes men falder let i søvn igen 14. Evne til at øge tempo Klarer at øge tempoet, hvis det kræves Ved påskyndelse forringes præstationen tydeligt, men opgaven klares Ved påskyndelse kan selv simple opgaver ikke gennemføres Ingen reaktion på påskyndelse 15. Nærvær Nærværende som normalt Periodevis fraværende Fraværende i let grad Fraværende i udtalt grad 16. Kommunikation Ingen ændring. To-vejs-kommunikation Svært ved at forstå og finde ordene ukontrolleret Kan ikke kommunikere 17. Non-verbal kommunikation Har tydeligt kropssprog af og til på kropssprog ukontrolleret Forstår ikke at kommunikere 18. Distraheret Kan fastholde opmæksomheden Opmærksomheden forstyrres af og til Opmærksomheden er i nogen grad forstyrret Opmærksomheden er udtalt forstyrret og meningsfuld kan ikke gennemføres - 6 - Ver.04/13

Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner Der opleves passende på passende på unuanceret på ingen tegn på stimuli stimuli, men stimuli følelsesmæssige de fine nuancer reaktioner ses ikke 20. Følelsesmæssig kontrol Kan normalt kontrollere sine følelsesmæssige reaktioner ukontrolleret på kraftig påvirkning ukontrolleret på let påvirkning ukontrolleret 21. Nedsat motivation Er motiveret for at løse en opgave Skal motiveres for at starte en opgave Der kræves konstant motivation for at starte en opgave Overhovedet ikke motiveret og påbegynder ikke spontant en opgave 22. Evne til at fungere i en gruppe Formår at opretholde status i gruppen Har i let grad ændret status i gruppen Har i høj grad ændret status i gruppen Fuldstændig ændret status i gruppen - 7 - Ver.04/13

Basale funktioner 23. Sanseindtryk normalt på sanseindtryk nuanceret på sanseindtryk unuanceret Udviser apati og ingen reaktion på sanseindtryk 24. Søvnmønster Sover normalt Vågner jævnligt, står op om natten Sover i løbet af dagen Personalet fastholder døgnrytmen 25. Vægtstabilitet Holder sin normalvægt Holder sin normalvægt, men har ændret sine spisevaner Har ændret sine spisevaner og taber sig eller tager på Nedsat mad indtag og taber sig 26. Drikkemønster Drikker den normale mængde Skal motiveres for at drikke Skal i nogen grad hjælpes med at drikke Skal konstant hjælpes med at drikke 27. Synkefunktion Synker normalt Har tendens til at fejlsynke Har udtalt tendens til at fejlsynke Fejlsynker konstant 28. Kontrol af blære og tarm Kan kontrollere blære og tarm Har nogle gange ufrivillig afgang af urin og fæces Har ofte ufrivillig afgang af urin og fæces Inkontinent - 8 - Ver.04/13

Symptomer der sædvanligvis ses ved demens 29. Forvirring Fremstår klar og orienteret Fremstår mindre klar / let rådvild Overvejende forvirret dog med perioder med klarhed Helt forvirret hvilket umuliggør kommunikation 30. Irritabilitet Udviser ingen tegn på irritabilitet Kan udvise tegn på irritabilitet Udviser nemt tegn på irritation Al kontakt udløser irritabilitet 31. Ængstelig Udviser ingen overdreven ængstelighed Af og til bekymret hvilket kan beherskes Overdreven ængstelig Ængstelighed er hæmmende for hensigtsmæssig adfærd 32. Angst Udviser ingen tegn på angst Kan udvise tegn på angst, men tilstanden kan beherskes Udviser tegn på angst, som ikke kan afledes Angstanfaldene er længerevarende og hæmmende 33. Sindsstemning Normal sindsstemning Forekommer af og til nedtrykt Udtalt nedtrykthed, som udtrykkes verbalt og fysisk Ekstremt nedtrykt og ude af stand til at fungere i det daglige 34. Rastløshed Ingen rastløshed Viser tegn på rastløshed Fremstår tydeligt rastløs Fremstår konstant rastløs og kan ikke korrigeres - 9 - Ver.04/13

GBS-skala Motoriske funktioner 01. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning 02. Motoriske færdigheder ved at klare sig ved spisning 03. Balance evne 04. Fysisk 05. Spontan 06. Motoriske vanskeligheder ved personlig hygiejne Intellektuelle funktioner 07. Huske daglige vaner og rutiner 08. Rumorientering 09. Tidsorientering 10. Personorientering 11. Korttidshukommelse 12. Langtidshukommelse 13. Træthed 14. Evne til at øge tempo 15. Nærvær 16. Kommunikation 17. Non-verbal kommunikation 18. Distraheret Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner 20. Følelsesmæssig kontrol 21. Nedsat motivation 22. Evne til at fungere i en gruppe Basale funktioner 23. Sanseindtryk 24. Søvnmønster 25. Vægtstabilitet 26. Drikkemønster 27. Synkefunktion 28. Kontrol af blære og tarm Symptomer, der sædvanligvis ses ved demens 29. Forvirring 30. Irritabilitet 31. Ængstelighed 32. Angst 33. Sindsstemning 34. Rastløshed Total Sammenligning på flere observationer Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato - 10 - Ver.04/13