Nummer 08 / december 2011 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening tema skilteproduktion Måtte varsle medarbejderne ned i løn FCS-virksomheder har større indtjening Massiv modstand mod ny reklameafgift Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland
Et udpluk af vores kurser til foråret... Billedbehandling Avanceret ombrydning Interaktivitet E-publicering Webdesign, apps og SEO Farvestyring til digital produktion Digitaltryk Variabelt print Printoperatør Storformat Kontakt Tina Haarbo Kristensen på 5144 6478 eller thk@hansenberg.dk for yderligere informationer om kurserne. Tilmeld dig på www.hansenberg.dk C.F. Tietgens Vej 11 6000 Kolding Telefon 7932 0100 designia@hansenberg.dk www.hansenberg.dk
KOLOFON LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL Nummer 08 / december 2011 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening»Kan man basere et forslag med så vidtgående konsekvenser alene ud fra en ministers personlige tro?«lars BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING tema skilteproduktion Måtte varsle MedArBejderNe Ned i løn FCs-virksomheder har større indtjening Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Massiv modstand mod ny reklameafgift Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Redaktionssekretær Søren Knudsen Korrektur Assistent Marie Raun Knudsen Sekretær Gunhild Skou Annoncer DG Media A/S T. 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Maxisilk Omslag: 250 gram Maxisilk Forsidefoto Scanpix Skriftbrug FF Olsen Giftig afgift Enten er der tale om et ideologisk korstog, eller også handler regeringen mod bedre vidende. Efter pres fra Enhedslisten har regeringen besluttet at indføre en afgift på husstandsomdelte reklametryksager fra 2013. Regeringen skal bruge pengene til en check på 280 kr. til de dårligst stillede, og afgiften vil ifølge regeringen gavne miljøet. I Folketingets spørgerunde den 23. november siger skatteministeren, at papirreklamer medfører en miljøbelastning, som vi er nødt til at forholde os til. Han siger også, at han personligt tror, at forslaget vil tilskynde os til at anvende andre reklameformer fx internettet og e-mails. Og at det netop er hensigten med forslaget. Og så er det bare, at GA spørger: Hvordan ved ministeren, at elektroniske medier er mindre miljøbelastende end tryksager? Hvor er dokumentationen, og kan man basere et forslag med så vidtgående konsekvenser alene ud fra en ministers personlige tro? Hvis regeringen virkelig vil hjælpe miljøet, burde afgiften rettes mod miljøforhold, der batter, eller der kunne fx sættes en øvre grænse for, hvor meget CO 2 den enkelte tryksag må udlede. Som det er nu, rammer afgiften alle typer tryksager også de miljørigtige. Men måske handler det slet ikke om miljø, men udelukkende om at skaffe penge til de dårligst stillede. Men heller ikke det argument holder. For det er faktisk veldokumenteret, at de personer, som har mest gavn af tilbudsaviserne, er dem med et stramt budget og lav uddannelse. Denne gruppe læser tilbudsaviserne fra ende til anden og går gerne ind i op til fire forskellige butikker for at udnytte de gode tilbud. Det kan derfor undre, at Enhedslisten ønsker at gøre livet sværere og dyrere for netop denne gruppe mennesker, der næppe føler sig tilgodeset ved at få 23 kr. ekstra om måneden. Det står også klart, at reklameafgiften bliver svær at administrere. Allerede nu har flere kreative muligheder for at slippe for den været nævnt. Den ene er at fylde redaktionelt stof ind i tilbudsaviserne, og den anden er at flytte tilbudsannoncer over til dagblade og ugeaviser. Her kan vi foreslå regeringen og Enhedslisten at genopfriske, hvad den daværende SR-regering konkluderede i sin egen rapport, sidste gang en reklameafgift var på tale, nemlig at der er store problemer forbundet med administration af afgiften. 21. årgang issn 0017-2995 Kontrolleret oplag: 3.752 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Der er dermed ingen af regeringens argumenter, der kan tåle et nærmere eftersyn. Kun to kedelige kendsgerninger står tilbage: Afgiften er et skalkeskjul for at skaffe staten indtægter samt et symbolpolitisk offer for at få Enhedslisten til at stemme for Finansloven. Læs mere om afgiften og hvad GA gør på side 10. De Grafiske Fag / 08 / 2011 3
Fleksibilitet Pallesvøb A4 tværformat A3 bog Kalkebannere Tapet med tryk Roll up Posterprint Vinduesfolier Konturskæring Skilte Popup-vægge Fanestans Kachering Adressering Variabel data Kære kollega Dystan kan noget, de fleste andre ikke kan. Vi er nemlig ikke begrænset af A3-formatet i digitaltryk. Det giver en række muligheder for at producere opgaver digitalt, som alternativt vil være meget omkostningstunge i offset. Det betyder, at vi blandt andet kan lave kalkebannere, papirbannere, tapet og pallesvøb. Det betyder også, at vi eksempelvis kan lave et hæfte i A4 tværformat eller i bøger i format A3. Der er mange muligheder og få begrænsninger. Ud over digitaltryk i både rulle og ark har vi en række maskiner til efterbehandling, som specielt udmærker sig ved mindre oplag. Dystan er allerede i dag fleksibel og pålidelig underleverandør til mange trykkerier. Kvaliteten er altid i top og produktionstiden i bund. De opgaver vi laver for andre trykkerier er oftest digitaltryk, posterprint, fanestans, adressering, kachering og limbinding. Vi vil også gerne hjælpe dig med dine tryksager, der ikke lige passer i dit trykkeris produktionsapparat. De bedste hilsner Dystan Grafisk Service www.dystan.dk 44 53 60 88
INDHOLD ARTIKLER / 10 Massiv modstand mod ny reklameafgift Fra 2013 vil der blive lagt en afgift på husstandsomdelte reklamer. Det har Enhedslisten og regeringen besluttet. 14 Følg opskriften og tænk ud af boksen indoor Marketing har succes med det klassiske og det digitale, det traditionelle og utraditionelle. 18 Bruun åbner signshop jimmy Bruun vil lave en oplevelsesbutik, hvor kunder kan blive inspireret og røre ved tingene. 22 En blandet landhandel Krogh Andersen tilbyder alle mulige former for visuelle løsninger, når kunderne skal have budskabet ud. 14 tema: skilteproduktion Skiltevirksomheder lader sig ikke begrænse af kendte medier. Hvis det mest egnede medie ikke findes i forvejen, udvikler de det bare selv. 30 Farvestyring er blevet en integreret del af hverdagen teknologien er blevet fundamentet for stabil kvalitet i en travl hverdag. 32 FSC-certificering fremmer salget Næsten 60 pct. af virksomheder med FSC-certificering har fået nye kunder og dermed øget indtægt. GA tilbyder nu gruppecertificering. 36 Måtte varsle medarbejdere ned i løn lito-tryk har været nødsaget til at tage drastiske metoder i brug for at komme gennem krisen og havde ikke andre muligheder end også at se på lønningerne. 42 Verdens største boligkatalog Med kreativitet og systematik skaber IKEA sit katalog på 376 sider på 15 måneder, på 30 sprog og i 59 udgaver. 10 14 42 22 FAste RUBRIKKER / 06 Kort fortalt 28 Tekniknyt 46 Nyt fra udlandet 52 Nyt om navne 36 32 De Grafiske Fag / 08 / 2011 5
KORT FORTALT Tryksamarbejde: PrinfoHobro med i ATM Arktryk Endnu en jysk grafisk virksomhed, PrinfoHobro, har overladt sin arktrykproduktion til ATM Arktryk Midtjylland A/S i Ikast. Hermed er i alt 9 trykkerier gået med i samarbejdet. PrinfoHobro fastholder sit domicil i hjembyen, hvorfra man tager sig af prepress, skilteproduktion og digitaltryk. Personale: Lavt sygefravær Vi har aldrig været så raske. Det private sygefravær fortsætter med at rasle ned og er nu det laveste i 16 år, nemlig 7,4 dage. I 2006 var tallet ti dage. Også de kommunale medarbejdere er mindre syge, men de har stadig flere sygedage end de privatansatte, nemlig 8,7, viser fraværstal fra DA. Teknik: Priser til Konica Minolta Konica MinoltAS bizhub 652 og bizhub 552 har begge modtaget priser fra det uafhængige testlaboratorium Buyers Laboratory Inc. (BLI). De to multifunktionsprintere modtog udmærkelserne for henholdsvis printhastighed og skanningshastighed i både sort/hvid og farve. Tilbudsaviser holder priserne nede De husstandsomdelte tilbudsaviser er med til skabe flere prisbevidste forbrugere og holde priserne på dagligvarer nede. Det skyldes bl.a., at butikkerne konkurrerer om de prisbevidste kunder. Det viser en ny rapport fra Copenhagen Economics. Adm. direktør Claus Kastberg Nielsen fra Copenhagen Economics forklarer, at de husstandsomdelte reklamer er den mest effektive form for informativ reklame og bedst til at give forbrugerne faktuelle oplysninger, der gør det nemt at vælge mellem de forskellige varer. Det er med til at flytte forbrugerne, siger han. Undersøgelsen viste i øvrigt også, at pensionister, studerende og børnefamilierne hører til de mest prisbevidste forbrugere, der vælger butik efter priserne. Læs også om den nye reklameafgift i lederen og artiklen på side 10. Stibo køber 32-siders trykmaskine Som led i Stibo Graphics investeringsplan på 300 mio. kr. har virksomheden indkøbt en 32-siders Lithoman III, som bliver sat i drift i januar 2012. Den nye trykmaskine er indkøbt til produktion af især reklametryksager. I november 2011 tog Stibo desuden en ny limbinder i drift, som fordobler virksomhedens limbinderkapacitet og kan producere 18.000 bøger i timen. Vær opdateret med GA s nyhedsbreve Få automatisk besked, hver gang GA s lønstatistik bliver opdateret og hver gang, der er kommet nye data til GA s konjunkturbarometer. På www.ga.dk under nyhedsbreve er der oprettet en side, hvor man let kan melde sig til. Her er der også mulighed for at tegne sig til GA s nyhedsbrev samt nyheder om GA s rabataftaler. Flest penge i trykte annoncer Hele 89 pct. af specialmediernes annonceindtægter kommer fra trykte annoncer, vurderer medlemmerne af Danske Specialmedier. Foreningen har i samarbejde med adtrafficking.info og IFO, Institut for Opinionsanalyse, gennemført en undersøgelse blandt medlemmer om brugen af medieplatforme, forventninger til udviklingen inden for en femårs horisont og ikke mindst vurdering af indtægtsgivende aktiviteter nu og i fremtiden. Analysen har dog en overrepræsentation af organisations- og foreningsudgivne medier, som i modsætning til de forlagsudgivne og rent kommercielle medier har formået at sprede annonceindtægterne på flere platforme, ikke mindst fra web. FESPA Digital i Barcelona FESPA Digital 2012 vil finde sted i Barcelona fra 21. til 24. februar 2012. Læs mere om messen på www.fespa.com. 6 De Grafiske Fag / 08 / 2011
Release capital www.dkpaper.com Specialized in clearing surplus and obsolete stocks from mills and merchants. www.spotpaper.dk Focused on wastepaper management and printer s surplus stocks. With more than 30 years of business service we create value and plan ahead. anno 2005 anno 2008 anno 2011 Hellig Andersvej 14, DK-4200 Slagelse, Denmark, Europe P. +45 3940 1834 F. +45 3940 1835 P. +45 2096 7768 F. +45 5852 7768
KORT FORTALT Teknik: Durst skriver på glas Hackere: QR-koder udsat for virus Maskinkøb: Speedmaster til Nye Jydske Under VITRUM-messen i Milano i oktober demonstrede Durst sin flatbedprinter Rho 800 og sin nyudviklede blæk Sol Gel, der kan printe på glas. Durst var en af de første virksomheder til at udvikle inkjet-teknologier og har i alt 75-års erfaring inden for billedfremstilling. Knap er revolutionen inden for QR-koder begyndt, før kriminelle også har fået øje på mulighederne. Sikkerhedsfirmaet Kapersky Lap har opdaget, at hackere kan installere en såkaldt trojansk hest i koden, så mobiltelefonen inficeres og begynder at sende SMS er afsted til skyhøje priser. Nyt fra DA FORLAG Nye Jydske i Auning har fået installeret en ny femfarve Heidelberg Speedmaster XL 75 trykmaskine. Ud over automatisering August fra 2011pålægning til udlægning byder det indkøbte anlæg bl.a. på inline farvestyring med Prinect Inpress Control og styresystemet Prinect Press Center. KORT OM Funktionærloven Forfatter: Linda Rudolph Greisen 58 sider varenr. 55305 16. udgave Pris: kr. 120,- (medlemspris kr. 90,-) ekskl. moms Netop opdateret! Bogen, der giver det effektive overblik over funktionærloven og bør ndes i en hver personaleafdeling. Priserne på returpapir Kort om funktionærloven KORT OM Funktionærloven giver en kort, overskuelig fremstilling af centrale ansættelsesretslige forhold for funktionærer med hovedvægten på de spørgsmål, som personaleafdelingen dagligt bliver stillet over for. Den seneste opdatering af bogen indeholder bl.a. en beskrivelse af de nye regler om fritstilling og ferie, af den nyeste praksis i forbindelse med ansættelsesbeviser samt de ændrede forhold med den nye lov værnepligtsorlov. Bogen giver en kort, overskuelig fremstilling af centrale ansættelsesretslige Udover en gennemgang af funktionærlovens bestemmelser, behandler bogen også kort anden central ansættelsesretlig lovgivning, herunder ansættelsesbevisloven, sygedagpengeloven og ferieloven. forhold for funktionærer med hovedvægten på de spørgsmål, som personaleafde- KORT OM Funktionærloven gennemgår i et let tilgængeligt sprog reglerne og er en praktisk anvendelig oversigt for arbejdsgivere, der har brug for et overblik over funktionærloven. lingen dagligt bliver stillet overfor. KORT OM Funktionærloven er på 58 sider og koster kr. 120,- (kr. 90,- for medlemmer) ekskl. moms og forsendelse. Bogen kan bestilles på www.daforlag.dk eller via e-mail daforlag@da.dk. Den seneste opdatering af bogen indeholder bl.a. en beskrivelse af de Med venlig hilsen nye regler om fritstilling og ferie, den nyeste praksis i forbindelse med ansættelsesbeviser samt de ændrede forhold Vester Voldgade 113 med den nye lov om værnepligtsorlov. 1790 København V Bogen udgives af DA Forlag og koster Tlf. 33 38 92 24 CVR 16834017 90 kr. for medlemsvirksomheder under daforlag@da.dk DA-fællesskabet. www.daforlag.dk FAlder Efter en lang periode med relativt stabile priser på returpapir er priserne på vej ned. Der er tre hovedgrunde til de faldende priser: > lav produktion hos aftagerne på grund af manglende efterspørgsel. Fabrikkerne ligger inde med store færdigvarelagre. > Ophobning af råvarelagre der er overskud af grafiske fraktioner på markedet. > efterspørgslen fra Kina på returpapir, især pap, har været faldende de seneste måneder. Det forventes, at priserne falder året ud. Se de aktuelle priser på returpapir og plast i GA s aftale med Stena Recycling og EUWID's indeks over udviklingen i Tyskland på www.ga.dk. Reception fredag den 27. januar I anledning af Jens Suhms 50 års fødselsdag inviterer GA medlemmer og samarbejdspartnere til reception fredag den 27. januar fra kl. 12.30 til 15.00 på Helgavej 26. Jens Suhm har siden 2007 været afdelingschef for GA s økonomi- og administrationsafdeling. 8 De Grafiske Fag / 08 / 2011
forbrugsvarer reservedele trykmaskiner gummiduge Print Wash afvaskningsmidler printflow trykfarver sprøjtepulver farvemåleudstyr sikkerhedsafskærmning udsugning cylinderreparation maskinservice maskinrenovering maskinflytning pumpeservice kompressorservice produktionsoptimering maskinrådgivning Wohlenberg Perfect binders Zecher Aniloxvalser klude printere digital efterbehandling Vi dokumenterer kvaliteten en gang i sekundet Med et Print Density Control system er du sikker på et konstant flow og at du derved kan holde en ensartet kvalitet fra trykstart, til det sidste ark kører igennem. Systemet scanner automatisk løbende de færdige trykark, så afvigelser i density rettes øjeblikkeligt. Du kan med vores nyudviklede TR Mover software gemme scanningerne en gang i sekundet og på den måde dokumentere kvaliteten i hele oplaget. Ring til tech supporter Sune på 4032 2270 han har været»chef-engineer«på mange kvalitetssikrings projekter, og han går først hjem, når det funger SERVICE Service af maskiner på trykkerier SUPPLY forbrugsvarer af høj kvalitet ENGINEERING optimering af hele produktions processen Løsninger der både fungerer på gulvet og i kassebogen Printeng A/S - Bavne Allé 3 - DK-8370 Hadsten - 8694 3100 - info@printeng.dk - www.printeng.dk
assiv modstand mod ny reklameafgift Fra 2013 vil der blive lagt en afgift på husstandsomdelte reklamer. Det har Enhedslisten og regeringen besluttet som en del af finansloven. Forslaget møder massiv modstand ikke kun fra GA og de øvrige erhvervsorganisationer, men også fra oppositionen og fagbevægelsen. 10 De Grafiske Fag / 08 / 2011
reklameafgift tekst: ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) OG SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: SCANPIX 400 mio. kr. Det er, hvad regeringen regner med at kunne tjene på den nye reklameafgift. Afgiften vil blive lagt på alle husstandsomdelte reklamer og kommer til at gælde fra 1. januar 2013. Forslaget møder imidlertid så megen kritik, at det muligvis ender ligesom i 1999, da regeringen forsøgte at indføre en lignende reklameafgift: nemlig med at blive aflivet og begravet. Det er i hvert fald, hvad GA og en lang række andre organisationer, politikere og erhvervsliv kæmper for vil ske. Regeringen begrunder forslaget med to forhold: Økonomien afgiften skal bruges til at finansiere en check på 280 kr. om året til de dårligst stillede og hensynet til miljøet. Men som det er nu, vil afgiften komme til at få den modsatte effekt. Vi har i Danmark en moderne, effektiv, højteknologisk og miljørigtig grafisk branche, og medarbejderne er veluddannede. Det er regeringen og Enhedslisten imidlertid ved at smadre med den konsekvens, at arbejdspladser og miljørigtig produktion flytter ud af landet eller forsvinder, siger adm. direktør i GA, Lars Bram. Tab af arbejdspladser Dagen efter offentliggørelsen af den nye finanslov gik GA til pressen med en konsekvensberegning omkring tab af arbejdspladser. Den viste, at op mod 900 danske arbejdspladser risikerer at gå tabt som følge af reklameafgiften. Det skyldes, at de øgede udgifter til reklametryksagerne forventes at udløse et fald på 30-60 pct. af omsætningen for adresseløse reklametryksager. Og det vil betyde et fald i beskæftigelsen i dansk grafisk industri på op mod 660 medarbejdere og sandsynligvis flere virksomhedslukninger til følge. Desuden vil afgiften ramme de involverede leverandører, reklamebureauer og distributører, hvilket skønsmæssigt vil medføre tab af yderligere 250 arbejdspladser. Afgiften vil få alvorlige konsekvenser for hele den grafiske branche, som i forvejen har været ramt af faldende beskæftigelse i de senere år. Den øgede afgiftsbyrde vil koste danske arbejdspladser, og en stor del af dem vil aldrig vende tilbage, siger Lars Bram. Og den negative effekt vil være selvforstærkende: Afskedigelser og eventuelle virksomhedslukninger vil svække de danske grafiske virksomheders internationale konkurrenceevne. For virksomheder, der taber på hjemmebanen, kan ikke vinde på udebanen. Ingen miljøgevinst Samtidig risikerer afgiften at skade miljøet frem for at gavne det. Afgiften vil betyde, at en større del af tryksagsproduktionen flytter til lande med lavere lønomkostninger end i Danmark. Det vil ofte være lande, som ikke er underlagt de samme miljøkrav som Danmark, så det vil få en negativ effekt i det samlede globale miljøregnskab. Over 80 pct. af de tryksager, der fremstilles i Danmark, er produceret på et svanemærket trykkeri, hvor der stilles strenge krav til råvarer, produktion og bortskaffelse. Men som der lægges op til nu, vil reklameafgiften ramme alle husstandsomdelte tryksager også de miljørigtige. På den måde vil reklameafgiften straffe de danske trykkerier, som hører til blandt verdens mest miljørigtige, siger GA s miljøchef Carsten Bøg. Sagen kort Reklameafgiften omtales for første gang i år som en del af Enhedslistens krav til finansloven i Politiken den 31. oktober 2011. I artiklen er der også et interview med GA s adm. direktør, der kritiserer forslaget både i forhold til tab af arbejdspladser og miljøet. Knap to uger efter præsenterer regeringen sin nye finanslov, hvori reklameafgiften indgår. Samtidig meddeles det, at afgiften først skal indføres fra 2013 og omfatter husstandsomdelte reklamer. Og i skatteministeriets beskrivelse står der, at den forventede indtægt for 2013 er på 400 mio. kr. og de efterfølgende år på 140 mio. kr. De Grafiske Fag / 08 / 2011 11
Ifølge GA er der ikke tale om en grøn afgift, men en produktafgift uden mulighed for at skille de miljørigtige tryksager fra tryksager i almindelighed. Hvis regeringen og Enhedslisten virkelig ønsker at hjælpe klima og miljø, bør afgiften rettes mod miljøforhold, der virkelig batter. Det kan fx være, at der fra politisk hold sættes en grænse for CO 2-udledningen ved produktionen af den enkelte tryksag, siger Carsten Bøg. Det ville betyde, at man belønner produktionen af klimarigtige tryksager og styrker danske grafiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet. Samtidig er reklamer og andre tryksager ikke affald men en vigtig ressource, der genbruges op til syv gange, og danskerne er blandt verdens bedste til at aflevere de brugte tryksager til genbrug. Det gælder især de steder, hvor kommunerne har prioriteret indsamlingssystemer, der gør det nemt for borgerne at sortere rigtigt. Dyrere for forbrugerne Et andet argument mod reklameafgiften er det forbrugerpolitiske. I sidste ende vil omkostningerne blive væltet over på forbrugerne, som dermed kommer til at betale regningen i form at dyrere varer. Derudover vil en begrænsning af reklametryksagen føre til mindre konkurrence mellem butikkerne og mindre gennemsigtighed omkring priserne. Reklametryksagerne er med til at gøre det let for forbrugerne at finde de gode tilbud og lave priser, og hvis man svækker reklametryksagen, svækker man altså samtidig priskonkurrencen. Og så er det konkurrenceforvridende at gå efter ét bestemt reklamemedie, som forbrugerne i øvrigt er glade for og bruger aktivt til at opnå besparelser på deres indkøb. Problem for mindre butikker Samtidig risikerer det også at gå ud over de mindre butikker, lyder det fra De Samvirkende Købmænd. Alle butikker og erhvervsdrivende har brug for at fortælle deres kunder om tilbud, priser, produkter og løsninger. Og hvis det bliver dyrere at anvende reklametryksagen til markedsføring, vil den formentlig flytte over i andre medier, fx lokalaviser, dagblade, gratisaviser, tv, internettet og radio. Ikke alle erhvervsdrivende har budgetter til at føre reklamekampagner i tv, og det vil især gå ud over de mindre butikker uden for de store byer. 70 pct. af de mindre butik- GA mener: > At reklameafgiften ikke alene skader den grafiske branche i Danmark men også miljøet. > At afgiften vil betyde tab på op mod 900 danske arbejdspladser. > At afgiften vil skade og forringe den grafiske branches konkurrenceevne internationalt. > At afgiften ikke gavner miljøet, fordi den er udformet som en produktafgift og ikke en grøn afgift. > At afgiften i stedet burde rettes mod miljøforhold, der batter, fx ved at sætte en grænse for CO 2 -udledningen for den enkelte tryksag. > At regeringen bør tage forslaget af bordet, hvis den virkelig ønsker at hjælpe dansk økonomi og miljøet. 12 De Grafiske Fag / 08 / 2011
ker siger således, at markedsføring via tilbudsaviser er afgørende for deres overlevelse. Umulig at administrere Endelig er der problemet med at administrere ordningen. I 1999 foreslog den daværende SR-regering også en afgift på husstandsomdelte reklametryksager. I den forbindelse blev der udarbejdet en rapport fra skatteministeriet, der netop pegede på problemerne med at administrere afgiften. Et af problemerne var, at det var for vanskeligt at afgrænse produktet: Hvad er en reklametryksag, og hvad med dagblade og ugeblade, der indeholder reklamer? Hvordan skal det kontrolleres? Og hvad hvis en reklametryksag indeholder redaktionelt stof, eller i stedet bliver trykt som en del af en lokalavis? Ordningen ville dengang som nu være umulig at administrere og burde alene af den grund tages af bordet. I øvrigt fastslår samme rapport også, at afgiften ikke vil hjælpe miljøet. Så hvis regeringen ikke har læst skatteministeriets rapport, er der al mulig grund til at få det gjort nu, siger Lars Bram. Næste skridt Trods de mange argumenter, som regeringen og Enhedslisten er blevet bombarderet med i de senere uger, er der i skrivende stund ingen tegn på, at forslaget tages af bordet. Men GA har fortsat tæt kontakt med beslutningstagerne på Christiansborg, og det forlyder, at flere politikere både blandt socialdemokraterne og de radikale er alt andet end glade for afgiften. Allerede dagen efter, at GA var ude med sine meldinger om tab af arbejdspladser, forsikrede skatteminister Thor Möger Pedersen branchen om, at forslaget ikke måtte koste arbejdspladser. Og det vil GA holde regeringen op på i de kommende drøftelser. Samtidig vil GA fortsat kæmpe mod afgiften, og hvis det ikke lykkes at få den fjernet, så i hvert fald få den ændret, så det skader den grafiske branche mindst muligt. Det samme gælder kampen mod den ja tak til reklamer-ordning, som blev omtalt i regeringsgrundlaget. For hvorfor ændre en ordning, når 80 pct. af danskerne er glade for de reklamer, de får ind gennem brevsprækken? Fra politisk hold forlyder det, at denne ordning ikke vil blive ændret, hvis der kommer en reklameafgift. For den grafiske branche vil det imidlertid være som at skulle vælge mellem pest og kolera. En byge af spørgsmål Flere folketingspolitikere fra oppositionen er gået ind i sagen. Bl.a. har Dansk Folkeparti indkaldt til en forespørgselsdebat om reklameafgiften, flere folketingspolitikere har sendt indlæg til pressen, og der er rejst en byge af spørgsmål til Skatteministeren. Under debatten i Folketinget 23. november tegnede der sig en skitse af regeringens og Enhedslistens argumenter. Her udtalte skatteminister Thor Möger Pedersen, at: Regeringen ikke er ude på at begrænse mængden af reklamer, men mængden af miljø- og resursebelastende papirreklamer, især dem der aldrig bliver læst. Papirreklamer medfører en miljøbelastning, og at en afgift vil give en større tilskyndelse til at anvende andre reklameformer, fx internettet og e-mails. Hensigten er at få samme forbrugeroplysning med et mindre papirforbrug. Dennis Flydtkjær (DF) var ikke så sikker på effekten. For det første nævnte han, at størstedelen af reklamerne genbruges, og for det andet vil der være flere måder at undgå afgiften på. Enten ved at flytte reklamerne over i dagbladene, eller også ved at gøre tilbudsaviserne mere redaktionelle med artikler, leder og den slags. Også fagbevægelsen protesterer Også HK/Privat har protesteret mod reklameafgiften. I en pressemeddelelse skriver formand Simon Tøgern, at han frygter, at helt op mod 1.000 arbejdspladser direkte går tabt. Men dertil kommer en frygt for, at vi vil se en dominoeffekt i den skrøbelige grafiske branche, som yderligere vil medføre virksomhedslukninger og tab af endnu flere arbejdspladser. Det kan blive den grafiske branches endeligt. Han vil i 11. time appellere til regeringspartierne og Enhedslisten om at tage reklameafgiften af bordet: Det er en væsentlig del af regeringsgrundlaget at skabe vækst og arbejdspladser, så derfor undrer det mig, at der kommer noget, som trækker i den stik modsatte retning. Vi er kun 2.000 trykkere tilbage i Danmark, og mange af virksomhederne ligger i de mere tyndt befolkede områder, i Udkantsdanmark. Derfor vil et tab på op mod 1.000 arbejdspladser være en katastrofe, som risikerer at skabe en ond nedadgående spiral, der til syvende og sidst vil betyde en udslettelse af den grafiske branche, siger han. Og ligesom GA kommer han også ind på de miljømæssige argumenter: Der går mange forkerte myter om regnskove, der må lade livet for at fremstille papir. Men faktisk er den grafiske branche særdeles miljøbevidst, og papiret kommer fra veldrevet europæisk skovbrug, hvor der plantes nye træer, hver gang der bliver fældet, lyder det. Han undrede sig også over, hvorfor regeringen og Enhedslisten ønsker at ramme de økonomisk dårligt stillede, som er kernebrugerne af tilbudsaviser. Han pegede på, at reklameafgiften skal finansiere en ekstra grøn check på 23 kr. om måneden til de dårligst stillede, men at det er forbrugerne, som i sidste ende kommer til at betale afgiften, fordi butikkerne sender regningen videre til kunderne. Dennis Flydtkjær nævnte, at analyseinstituttet Copenhagen Economics ud fra en lignende afgift i Østrig har beregnet, at afgiften på den måde vil koste hver hussstand mellem 2.500 og 3.000 kr. ekstra om året. Hertil svarede skatteministeren, at det nok var lidt for tidligt at beregne konsekvenserne, fordi forslaget om reklameafgiften endnu ikke er udarbejdet. Desuden sagde han, at regeringen har et helt år til sammen med branchen og andre interessenter at diskutere dette. De Grafiske Fag / 08 / 2011 13
TEMA: Frodig fantasi S. 14-26 De tænker i budskaber, og de lader sig ikke begrænse af kendte medier. Hvis det mest egnede medie ikke findes i forvejen, udvikler de det bare selv. Vi taler om skiltevirksomhederne, som er temaet i dette nummer. Her kan man læse om flere selvudviklede løsninger og koncepter, og i det hele taget få et indblik i den frodige fantasi, der udmønter sig i udsmykning og budskaber både inden- og udendørs. Vi har besøgt tre virksomheder: Indoor Marketing i Odense, Bruuns Skrift & Skilte i København og Krogh Andersen i Hjørring. Læs mere på de følgende sider. Følg opskriften og tænk af boksen 14 De Grafiske Fag / 08 / 2011
TEMA: Skilteproduktion tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: hyldager fotografi > 4 æg > 100 g sukker > ½ stang god vanille > 500 g Mascarpone > Ca. 4 dl stærk kaffe > 1 dl Amaretto > Lady fingers > Kakaopulver ud Jacob Vestergaard elsker at lave mad næsten lige så meget, som han elsker sine skilte. Virksomheden i Odense, Indoor Marketing, har aldrig haft røde tal og oplever nu succes både med det klassiske og det digitale, det traditionelle og det utraditionelle. Jacob Vestergaard, ejer af skiltevirksomheden Indoor Marketing i Odense, følger opskriften, når han laver Tiramisu. Det gør han også med så meget andet, for som han siger, kan det blive noget mærkeligt noget, hvis man forsøger at finde på noget nyt hver eneste gang. Det handler i bund og grund om at sammensætte de gode ting, man i forvejen kender. Dermed ikke sagt, at man ikke kan kombinere retterne anderledes og servere det hele på en ny og spændende måde. For Jacob Vestergaard kunne lige så godt tale om skilte, når han taler om Tiramisu og madlavning generelt, for filosofien bag er den samme. Benzin og pølser Ifølge ejeren er der store fordele at hente ved at kombinere klassisk skiltning med det digitale, og især det sidste har virksomheden med i alt 35 ansatte fået øjnene op for. Så meget at huset nu udelukkende leverer digitale løsninger. Den klassiske del såsom offsettryksager er dog ikke glemt, men er i dag udliciteret til faste samarbejdspartnere i Danmark. Serigrafi og storformatoffset hentes udefra, hvoraf en del fx laves i Sverige, Belgien, Polen og Danmark. Jeg er ikke dygtig nok til at lede, men til gengæld er jeg god til at tænke anderledes til at tænke ud af boksen. Og det er meget nødvendigt i dag, hvis du spørger mig. Fra 15 kr. til en million Og et eller andet må han og teamet bag Indoor Marketing jo gøre rigtigt, for virksomheden fra 1997 har aldrig haft røde tal, men i stedet ordrer, der svinger fra 15 kr. til en million. Og når man spørger til, hvilke produkter der sælger bedst, får man svaret: Det er utrolig svært at sige, men kunderne er da meget glade for POS Direct, som er en print on demand -service, hvor de mere end 1.000 registrerede brugere selv kan gå ind og ændre i deres budskaber i materialet. Det ensartede design og signalværdi kan der derimod ikke ændres ved. Udendørs, digitale skærme Jacob Vestergaard har dog mere innovation i ærmet, ligesom han har mere Kort om Indoor Marketing Langt størstedelen af produktionen sker dog inhouse hjemme på Cikorievej i Odense SØ, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet til fulde for at kunne producere skilteløsningerne og servicere de mange kunder, som bl.a. tæller Q8, Shell, Statoil, Uno X, Tulip, Steff Houlberg, Gøl, Intersport og Home. Innovation og det at tænke anderledes 43-årige Jacob Vestergaard er godt nok ejeren, men ikke den fødte leder. Det siger han selv. Derfor har han ansat en administrerende direktør og en økonomichef, så der er nogle til dels at tage sig af den daglige ledelse, dels til at tøjle ham, når han selv bliver for ivrig. Produktionen hos Indoor Marketing omfatter bl.a. vinduesfolie, plakater, posters, plancher, facadeskilte, pyloner og lagerhotel. Men virksomheden er også leveringsdygtig i outdoorløsninger, som fx billboards, reklameflag, busreklamer og bilfolier. For slet ikke at nævne stofbannere, tryksager samt skilte til byggeri og udstillinger. De Grafiske Fag / 08 / 2011 15
Økonomichef Michael Heuer (tv.) og adm. direktør Kim Larsson (th.) holder ejeren af Indoor Marketing, Jacob Vestergaard, i ørerne, når han bliver for ivrig og tænker for meget ud af boksen. Tiramisu i fryseren. I år står skiltefirmaet over for store investeringer i nyt UV-storformatudstyr til print på både plader og ruller. Og det, regner Jacob Vestergaard med, vil tredoble printkapaciteten. Derudover vil han gerne satse meget mere på udendørs, digitale skærmløsninger. Opskriften er enkel: Kundens budskaber skal distribueres fra server til skærm inden for et splitsekund. Filerne hentes ned på skærmen via et indbygget 3G/4G modem, så alt indhold, som fremvises på skærmene, kan tilrettelægges på klokkeslæt, således at der fx eksponeres kaffe og brød om morgenen og fastfood og cola til frokost. Skærmene som enten kan placeres inden- eller udendørs fås med indbygget varme og køling og er modstandsdygtige over for det danske vejr. Skærmene fås færdigindbygget i pyloner eller indbygges i eksisterende pyloner. Det hele installeres af vores egne montører overalt i Danmark. Dette digitale univers på skærm forventer Jacob Vestergaard at realisere inden for de næste par måneder med et nyt selskab, han vil danne med en anden fynsk virksomhed. Priserne på skærme, software og hardware er faldet markant de seneste år, og det bevirker, at flere, og især mindre virksomheder og forretninger, kan være med på det område. Vi vil gerne spille med og bidrage med anderledes tænkning i forhold til dem, der allerede er på markedet. Så når det nye selskab kommer op at køre, vil vi i Indoor Marketing blive kunder i vores eget firma, forklarer Jacob Vestergaard og tilføjer, at han allerede har solgt løsninger og fået ordrer til det nye selskab: installation af ca. 50 skærme. Hvor skærmene vil kunne ses, vil han dog gerne vente lidt med at fortælle, ligesom han gerne vil vente til det nye år med at løfte sløret for det nye selskab. Indtil da må vi bare nøjes med at tænke på Indoor Marketing, hver gang vi tanker benzin på kareten og ser en lille reklame på pumpen. Eller når vi står i grillbaren og peger op på banneret med en halv ørn med gitter, to døde med dej eller en Henning i presenning.»jeg er ikke dygtig til at lede, men er god til at tænke anderledes«jacob Vestergaard, ejer, Indoor Marketing A/S 16 De Grafiske Fag / 08 / 2011
Er den grafiske forvirring total?...så kontakt Jørgen Dahl vi realiserer idéer! Alt inden for produktion Af grafiske løsninger Æsker emballage salgsdisplays skilte limning laminering stans mv. Industrivej 20 5750 Ringe Tlf: 66 13 42 41 Fax: 66 13 42 90 info@dahl-gruppen.dk www.dahl-gruppen.dk
TEMA: Skilteproduktion tekst: Berit Andersen foto: Bruuns Skrift & Skilte Den økonomiske krise, som også har påvirket skiltebranchen, har slået et slag uden om Emdrupvej. Ifølge direktør Jimmy Bruun (tv.) er det kun på markedet for udstillinger, at man har mærket en lille nedgang. Og det er i hvert fald ikke noget, der påvirker hans butiksplaner. Bruun åbner signshop Jimmy Bruun fra Bruuns Skrift & Skilte vil lave en oplevelsesbutik, hvor private kunder kan komme ind fra gaden og blive inspireret og røre ved tingene. 18 De Grafiske Fag / 08 / 2011
Emdrupvej på Østerbro i København er ikke ligefrem noget hovedstrøg. Men siden Bruuns Skrift & Skilte flyttede ind i det gamle vaskeri ved siden af Irma for et år siden, har der alligevel stået masser af mennesker og trykket næserne flade mod ruderne ind til den lille virksomhed tiltrukket af de flotte, farvestrålende skilte, dekorationer, plakater, osv. i rummet bagved. Og jo flere folk der kommer, des mere utålmodig bliver direktør Jimmy Bruun. Lige nu kan han næsten ikke vente til den dag inden så længe, hvor han kan åbne døren ud mod gaden og byde kunderne velkommen indenfor i den butik, han længe har drømt om. Første af sin art Når det sker, bliver butikken den første af sin art herhjemme. Helt efter amerikansk forbillede, hvor signshops længe har haft stor succes med at servicere både private og professionelle. Drømmen om en butik til private kunder skyldes, at Jimmy Bruun ser et stort uudnyttet marked blandt almindelige forbrugere for at kunne købe fx klæbedekorationer til både vægge, gulve og lofter, folie til køkkendøre, bogstaver, messingskilte, logoer og meget andet. Og vel at mærke i en ordentlig kvalitet. I dag kan man kun købe fx messingskilte i en hælebar. Og her er det ikke just kvaliteten, der er i højsædet. Og de andre steder, hvor man tidligere har kunnet købe dem, har ejerne været mere interesseret i at tjene penge end i at servicere. Ingen af delene duer. Men hvis man kombinerer de to ting og tilbyder kvalitet og service på en gang, så tror jeg i den grad på ideen om salg til private og fx små enmandsvirksomheder, siger han. Tanken er at lave en oplevelsesbutik, hvor kunderne kan komme ind og blive inspireret og røre ved tingene. Der skal være små events og lignende til at trække folk ind. Og på hylderne vil de kunne finde færdigvarer fra Bruuns faste leverandører, som fx 3M, ligesom der vil være værktøj i form af bl.a. tommestok, guldskraber, valse og beslag samt et udvalg af alle de produkter, som virksomheden har inklusive kollektioner med stickers af eget design osv. De rigtige signaler Kodeordet for butikken bliver kvalitet. Ganske som for resten af Jimmy Bruuns virksomhed, hvor en praktikant, den dag vi besøger virksomheden, er i gang med Åbningen af signshoppen på Emdrupvej sker først efter nytår. For bag ruderne har de syv fastansatte susende travlt med at følge med ordrerne fra de store faste kunder. at male på en tyk glasplade, der tydeligvis bliver til et meget smukt skilt. Når mine kunder selv laver kvalitetsprodukter, så fortæller jeg dem, at det er vigtigt, at denne kvalitet afspejler sig hele vejen gennem deres virksomhed. Som nu fx cykelhandleren, der har bestilt dette skilt af glas. Han laver nogle fantastiske cykler med stor håndværksmæssig kunnen bag. Derfor skal han ikke have et plastikskilt med billig skrift hængende foran sin butik, men i stedet et flot glasskilt med malet skrift og guldbelægning, siger direktøren og glæder sig over, at der er en stigende forståelse for denne sammenhæng mellem produkter, signaler og image. Går hele vejen En af de ting, der ærgrer Jimmy Bruun, er den enorme overkapacitet, han ser i branchen. Vi har op mod 800 skilteproducerende virksomheder i Danmark. Og det giver en voldsom overkapacitet, fordi de fleste er små, og alle har en printer stående. Danskerne er totalt udstyrsmennesker. Derfor har vi valgt at differentiere os lidt på den måde, at vi kun vil have udstyr til at kunne håndtere det, vi er gode til. Og så køber vi os til resten, siger han og tilføjer: Vi laver det samme som de andre. Men forskellen på dem og os er, at vi går hele vejen. For vi får også vores produkter til at virke for kunden. Om de så skal på plade eller væg. Og om de skal sættes op derude et sted. Vi gør det hele. Selv mener Jimmy Bruun, at det er denne bredde i servicen, der er en af årsagerne til, at finanskrisen ser ud til at have slået et slag uden om hans virksomhed. En anden årsag ser han i det store netværk, som han gennem mange år har fået bygget op, og som i dag udgør hans kunder. Jeg har aldrig ringet til nogen uopfordret eller sendt PR for mig selv ud. Det er ikke måden at gøre det på. For det at købe et skilt er en følelse, som han siger. Rydder op Bruuns Skrift & Skilte sælger i dag mest klæbedekorationer, foliedekorationer og udskårne dekorationer. Disse produkter har altid været en cashcow (et produkt med lille markedsvækst men med stor markedsandel, red.), som direktøren siger. I den senere tid er der imidlertid kommet nye storsælgere til, såsom halvfabrikata i form af spasprodukter, lysbogstaver, LED og lignende. De overtager stadig mere af salget især i kombination med folieprodukterne, fortæller han. Sådan bliver det nok ved en tid endnu. Også selv om Jimmy Bruun erkender, at "Danmark er blevet et outdoor-land, hvor vi plastrer vægge og facader til med enorme bannere, plakater, osv.. Men den bølge hopper han ikke på. Og heldigvis, siger han, er der også en tendens, der går i retning af det mere enkle og lækre. Folk er begyndt at rydde op i det skiltehav og den signalforvirring, der har præget os længe. I dag skal det være De Grafiske Fag / 08 / 2011 19
enkelt. En flot facade, smukke skilte osv. Rent, lækkert, simpelt og fint, siger Jimmy Bruun. Og han ser flere interessante trends, der passer hans egen virksomhed som fod i hose. En af dem er tendensen til mere opmærksomhed omkring brands. Og en anden går i retning af, at rum nu skal være hyggelige. Både på jobbet og i privaten. Der bruges mange kræfter på indretning i dag. Med wallstickers, kontordekorationer og til både vægge, gulve og lofter. Alt tages i brug overalt. Og det er jo herligt. For her kommer min butik jo i den grad til sin ret, siger han. Ikke på nettet En anden bølge, der indtil videre er skyllet uden om Bruuns på Emdrupvej, er dot. com-bølgen. Jeg vil ikke sælge på nettet. For her er folk kun ude efter en ting: det billigste. Og sådan spiller klaveret ikke, når det handler om skilte og lignende. Nettet kan man bruge, når man ved præcis, hvad man går efter og altså kender produktet. Men det gør du ikke, når det drejer sig om skilte. Der bliver man nødt til at tage hen og se på dem, mærke på dem og tale med nogle eksperter om, hvordan det skal se ud, siger Jimmy Bruun og udelukker ikke, at han en gang i fremtiden må revidere sin opfattelse. Men inden han hopper på netvognen, er der helt andre planer, der skal realiseres. For hvis konceptet med butikken og tilhørende skilteprodukter i mindre skala viser sig at være godt, vil han nemlig inden længe også kigge sig om efter ledige butikslokaler fx i Århus og Vejle. Men allerførst handler det om konsolidering af virksomheden på Emdrupvej, om at få butikken op at stå og så om at få holdt den indflytterfest, som de ikke har haft tid til siden flytningen for et år siden.»folk er begyndt at rydde op i det skiltehav og den signalforvirring, der har præget os længe«jimmy BRUUN, DIREKTØR OG EJER, BRUUNS SKRIFT & SKILTE APS Fakta Bruuns Skrift & Skilte blev startet i 1995 af Jimmy Bruun. Han havde dengang været i branchen i ti år og ville gerne have foden under eget bord. Virksomheden er et anpartsselskab, ejet af Jimmy Bruun og med syv faste medarbejdere plus en del løst tilknyttede. Jimmy Bruun er uddannet skiltemaler fra 1989. Han har i mange år været aktiv i brancheorganisationernes arbejde med faget. Især omkring uddannelserne. I ti år har han også været skuemester. Blandt virksomhedens kunder er Fritz Hansen, Banedanmark, Dansk Design Center, Meyers Deli og Montmartre. 20 De Grafiske Fag / 08 / 2011