Rapportering om udviklingen i - April 2010 28. april 2010
3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2010 vedrørende udviklingen i takster, indtægter og passagerer i den kollektive trafik. Afrapporteringen leveres efter aftale til departementet, hvert halve år. Formålet med disse rapporter er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling på de nævnte områder. I denne rapport gives en status for den seneste udvikling for passagertakster inden for offentlig servicetrafik med bus og tog. Derudover leveres en kort status for udviklingen i den såkaldte individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre, men som er betalt af kommunerne. Ordningen giver bevægelseshæmmede, der ikke kan benytte den gængse kollektive trafik, mulighed for transport til individuelle formål. Endelig leveres en kort status for udviklingen af takster for de færgeruter, der varetages af staten som samfundsbegrundede overfarter.
5 Rapportering om udviklingen i Indhold Indhold Takstudviklingen 2010 7 Kort baggrund 7 Trafikselskabernes takststigninger 7 DSB, DSBFirst og Arrivas takster 10 Taksterne 2011 10 Handicapkørsel 12 Kort baggrund 12 Udviklingen i økonomien 12 Udvikling i rejser og transportarbejde 13 Samfundsbegrundede færgeruter 14 Baggrund Udviklingen i taksterne 14 14
7 Rapportering om udviklingen i Takstudviklingen 2010 Takstudviklingen 2010 Kort baggrund Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover prisudviklingen, som fastsættes i henhold til bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2010 om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne m.v. 1. Trafikstyrelsen udmeldte i foråret 2009 et takststigningsloft på 4,8% for 2010. På baggrund af indberetninger fra trafikselskaberne har Trafikstyrelsen konstateret, at alle trafikselskaber overholder takststigningsloftet. Fra 2010 kan trafikselskaberne opspare uforbrugt takststigning i op til to år. Hermed har trafikselskaberne fået en øget fleksibilitet til at fordele takststigninger mere strategisk. Trafikselskabernes takststigninger Trafikselskaberne har indberettet følgende (tabel 1) gennemsnitlige takststigninger for 2010 til Trafikstyrelsen: Tabel 1. Trafikselskabernes taksstigninger for 2010 i procent-point, samt antal påstigere, passagerindtægter og tilskud for 2008 Trafikselskab Takststigning 2009-2010 Opsparet Påstigere (mio.) Passagerindtægter (mio. kr.) Tilskud (mio. kr) Movia hovedstaden Movia vest Movia syd 2,8 3,5 3,1 2,0 1,3 1,7 209,5 1.406,6 1.538,3 Nordjyllands Trafikselskab 3,9 0,9 27,6 262,5 319,1 Midttrafik 3,1 1,7 79,8 624,4 688,4 Sydtrafik 4,0 0,8 24,0 242,9 290,4 FynBus 3,0 1,8 18,8 222,1 282,9 BAT (Bornholm) 3,1 1,7 2,0 26,7 16,5 Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Takster i hovedstadsområdet Taksterne i hovedstadsområdet steg i 2010 med i gennemsnit 2,8%. Den forventede økonomiske effekt af takststigningen for de enkelte selskaber er 2,4% for DSB S-tog, 3,0% for DSB Re-tog, ligeledes 3,0% for Movia og 2,7% for Metroselskabet. Taksstigningen i 2010 blev udformet så den belønner de faste kunder, idet at prisen på periodekort er uændret i forhold til 2009. Denne type rejser er der særligt mange af i DSB S-tog. Prisen på kontantbilletter er til gengæld steget markant med 9,5%. Denne billettype benyttes især i bus og metro. 1 Tidligere har bekendtgørelse nr. 1138 af 2. oktober 2007 reguleret området
8 Rapportering om udviklingen i Takstudviklingen 2010 Tabel 2. Takstigninger i 2010 i hovedstadsområder fordelt på hovedprodukter Hovedprodukter Takststigning Rejsefordeling Periodekort 0 pct. 40,2 pct. Klippekort 3,8 pct. 36,3 pct. Kontantbilletter 9,5 pct. 8,1 pct. Andet 3,5 pct. 15,5 pct. Gennemsnitlig stigning 2,8 pct. Takster i de øvrige trafikselskaber Movia Vest I Movia Vest er den gennemsnitlige takststigning på 3,5%. Dette tal dækker over en gennemsnitlig takststigning for periodekort på 3,9% og for kontantbilletter på 15,4%. For trafikselskabets øvrige produkter holdes prisen uændret. Movia Syd For Movia Syd ses en samlet takststigning på 3,1%. Kontantbilletter stiger gennemsnitligt med 7,1%, mens prisen på periodekort falder med 11,7% i 2010. Prisen på de øvrige produkter holdes uændret i 2010. Nordjyllands Trafikselskab For Nordjyllands Trafikselskab foretages ingen takststigninger for periodekort i 2010, mens klippekort stiger med 1,72% og kontantbilletter 12,5%. Stigningen i taksten i kontantbilletter skal ses i forhold til, at taksten i 2009 blev holdt uændret. Midttrafik I Midttrafik eksisterer der i 2010 to prissystemer: Dels Midttrafik Øst, Syd og Midt og dels Midttrafik Vest. I Midttrafik Øst, Syd og Midt er takststigningen på 2,75%. Her er takststigningen især placeret på kontantbilletter og klippekort til de korte ture. I Midttrafik Vest er takststigningen på 6,95%. Denne stigning placeres især hos kontantbilletter og klippekort til én zone samt kontantbilletter til pensionister. Sydtrafik I Sydtrafik stiger taksterne gennemsnitligt med 4%. Sydtrafiks takststigning dækker over takststigninger på 12% for kontantbilletter og 5% for klippekort og periodekort til de korte ture på en zone. Herudover stiger priserne med ca 6% for ture på tre zoner i takstområderne Vest og Syd. Dette begrundes med en tilpasning til rejsekortet, hvor der skal være en ens takst for én zone. Ved at påbegynde en harmonisering af grundtaksten, forebygges store takststigninger på disse rejser, når Rejsekortet indføres. Fynbus FynBus takststigning på i gennemsnit 3% er jævnt fordelt på billettyper og rejselængder. Dog er taksten for kontantbilletter på 2, 3 og 4 zoner ikke steget. Herudover er der generelt større stigninger på SMS-billetter, som sælges med rabat i forhold til enkeltbilletter. BAT BAT s takststigning på i gennemsnit 3,1% er forholdsvist jævnt fordelt på de eksisterende billettyper. Dog stiger taksterne for RaBATkort på ½ zone ikke. Trafikselskaberne generelt Generelt stiger taksterne for kontantbilletter mere end de øvrige produkter. Periodekort stiger til gengæld mindre end de øvrige produkter.
9 Rapportering om udviklingen i Takstudviklingen 2010 Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberne Det vægtede landsgennemsnit for takststigningerne i 2007-2010 har, som det ses af tabel 2, svinget mellem 2,9% og 3,1%. Samtidig ses, at takststigning fra 2000 til 2010 samlet er steget med godt 55%. Tabel 3. Trafikselskabernes gennemsnitlige procentvis takstudvikling, 2007-2010 og udvikling over perioden 2000-2010 Trafikselskab 2007 2008 2009 2010 Udvikling 2000-2010 Movia hovedstaden Movia vest Movia syd 2,6 2,6 2,6 3,0 3,0 3,0 2,7 3,1 3,1 2,8 3,5 3,1 58,0 58,5 59,1 Nordjyllands Trafikselskab 3,0 2,9 3,1 3,9 56,0 Midttrafik 3,2 3,0 3,1 3,1 48,2 Sydtrafik 3,2 2,9 2,9 4,0 52,8 Fynbus 3,0 3,0 3,1 3,0 53,6 BAT 5,0 0,0 3,1 3,1 40,1 Vægtet landsgennemsnit 2,9 3,0 2,9 3,1 55,4 Noter: Data for 2007 fra Midttrafik og FynBus muliggør ikke en præcis opgørelse og skal derfor tages med et vist forbehold. De vægtede landsgennemsnit for takstudviklingen er beregnet på baggrund af trafikselskabernes indberettede regnskabs- og budgettal for passagerindtægter. Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen I figur 1 nedenfor ses de gennemsnitlige takststigninger (vægtet landsgennemsnit) i forhold til stigningerne i forbrugerprisen for perioden 2000 til 2010. Den for 2010 benyttede stigning i forbrugerprisen er den af Finansministeriet skønnede værdi jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det ses, at takststigningerne var betydelige i 2004 og årene før. Udviklingen omkring 2004 skal ses i lyset af bortfaldet af den statslige kompensationsordning for nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive trafik i det år. Det ses endvidere, at taksterne er holdt nogenlunde i ro i de senere år, hvor takststigningsloftet har været gældende. Figur 1. Trafikselskabernes gennemsnitlige takststigning angivet som et vægtet landsgennemsnit og stigning i forbrugerpriserne, 2000-2010 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Takststigninger Stigning i forbrugerprisindeks 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
10 Rapportering om udviklingen i Takstudviklingen 2010 Kilde: For årene 2000-2002: Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale kollektive trafik 1997-2003, rapport udgivet af Trafikministeriet, 2004. For årene 2003-2004: Passagerudvikling 2003-2007, rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For årene 2005-2010: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning I nedenstående figur 2 ses udviklingen i de reelle takster, dvs. taksterne deflateret med årlig stigning i forbrugerprisindekset for perioden 2000-2010. Siden 2000 er taksterne steget med næsten 30% mere end udviklingen i forbrugerprisindekset. Siden 2005 har takstudviklingen dog været moderat. Figur 2. Trafikselskabernes takstudvikling deflateret med forbrugerprisindekset (2000=100) 130,0 120,0 110,0 Takster deflateret med fpi 100,0 90,0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: For årene 2000-2002: Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale kollektive trafik 1997-2003, rapport udgivet af Trafikministeriet, 2004. For årene 2003-2004: Passager udvikling 2003-2007, rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For årene 2005-2010: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. DSB, DSBFirst og Arrivas takster DSB, DSB-first og Arriva s takster er gældende for rejser ud og ind af hovedstadsområdet og for de øvrige takstområder i landets trafikselskaber. Siden 2009 har disse takster i gennemsnit ikke måtte overstige takststigningsloftet, som jf. ovenfor også er gældende for trafikselskaberne. DSB, DSBFirst og Arrivas takster er i 2010 således i gennemsnit steget med 3,0%. Disse selskaber har dermed opsparet en takststigningsmulighed på 1,8% til brug i 2011 eller 2012. Taksterne på pendlerkort er for andet år i træk ikke steget og 10-tursklippekort er kun steget ganske lidt. De væsentligste stigninger ses således på enkeltbilletterne. DSB oplyser, at deres enekltbilletter i gennemsnit stiger med godt 4 % Den særlige øresundstakst for rejser over Øresund er fra 2009 til 2010 i gennemsnit steget med ca. 2,6 %. Taksterne 2011 Loftet for takststigningen i 2011 er opgjort til 0%. Dog kan opsparede takststigninger fra 2010 benyttes i 2011, se tabel 11. Således kan der forventes takststigninger i 2011 på mellem 1% og 2% I opgørelse af takstloftet for 2011 indgår bl.a. en niveaukorrektion for eventuelle fejlskøn vedrørende takstloftet for 2008-2010. Denne niveaukorrektion er foreløbigt opgjort til -2,59%. Heraf benyttes -2,25%-point i 2011, hvormed takstloftet for 2011
11 Rapportering om udviklingen i Takstudviklingen 2010 sættes til 0 som anført ovenfor. De resterende -0,34%-point benyttes i 2012. At takstloftet for 2011 ligger lavere end de tidligere år skal bl.a. ses på baggrund af denne niveaukorrektion, der i høj grad er påvirket af et stort fald i brændstofpriserne i 2009.
12 Rapportering om udviklingen i Handicapkørsel Handicapkørsel Kort baggrund Den individuelle handicapkørsel udføres af Trafikselskaberne, som skal etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede over 18 år, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lign 2. Ordningen giver bevægelseshæmmede, der ikke kan benytte den gængse kollektive trafik, mulighed for transport til individuelle formål. Ordningen finansieres af kommunerne. Udviklingen i nøgletal for handicapkørslen siden år 2000 er kort beskrevet i det nedenstående. Der er anvendt landsdækkende statistikker, udarbejdet af Amtsrådsforeningen frem til og med 2005. Fra 2006 er tilsvarende data indsamlet af Trafikstyrelsen. Det bemærkes, at ved oprettelsen af de seks nuværende trafikselskaber, har flere trafikselskaber måtte samkøre datasystemer. Dette har betydet, at disse data kan være behæftet med fejl. Dette gælder særligt data for 2006. Trafikselskaberne er pt. i gang med at harmonisere de tidligere trafikselskabers ordninger, således at der blot gælder én ordning indenfor hvert trafikselskab. Derfor kan handicapordningen indenfor ét selskab dække over store forskelle i serviceniveau og betaling de geografiske områder imellem. Udviklingen i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel er i 2008 306,4 mio. kr. (se tabel 3), mens bruger-/passagerbetalingen er indberettet til 52,8 mio. kr. og det offentlige tilskud til 253,5 mio. kr. Passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét er 17%. Dette dækker dog over en spredning i passagerfinansieringsgraden fra 10% til 26% trafikselskaberne imellem. Tabel 4. Bruttoudgifter, bruger-/passagerbetaling og offentligt tilskud, Handicapkørsel 2000-2008(løbende priser) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Bruttoudgifter (mio. kr.) 235,4 252,5 271,2 275,7 270,6 279,0 270,4 280,3 306,4 Bruger-/pass.betaling (mio. kr) 36,5 42,6 46,4 53,2 55,8 56,5 55,7 54,3 52,8 Offentligt tilskud (mio. kr.) 198,9 209,9 224,8 222,5 214,8 223,2 214,7 226,0 253,5 Bruttoudgifter pr. rejse (kr.) 223 233 231 240 241 266 274 303 348 Off. tilskud pr. rejse (kr.) 188 194 191 194 191 213 218 245 288 Off. tilskud pr. visiteret pr. år (kr.) 5.328 5.339 5.211 4.982 4.643 5.065 4.876 4.992 5.422 Passagerfinansieringsgrad 16% 17% 17% 19% 21% 20% 21% 19% 17% Kilde: Trafikselskabernes indberetninger til Amtsrådsforeningen år 2000 til 2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. 2 jf. Lov om Trafikselskaber, 11
13 Rapportering om udviklingen i Udvikling i rejser og transportarbejde Af tabel 4 samt tabel 5 fremgår det, at det samlede persontransportarbejde er faldet svagt i perioden 2000 til 2008. Dette dækker over en stigning fra år 2000 til 2002, efterfulgt af et faldende transportarbejde i perioden 2002 til 2008. Faldet skyldes primært faldet i antal rejser. Tabel 5. Visiterede, rejser, turlængde og samlet person transportarbejde, Handicapkørsel 2000-2008 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal visiterede 37.328 39.313 43.137 44.656 46.257 44.079 44.029 45.274 46.764 Antal rejser (i 1.000) 1.058 1.083 1.175 1.149 1.123 1.048 985 924 880 Gns. Antal ture pr. visiteret 28,3 27,5 27,3 25,7 24,3 23,8 22,4 20,4 18,8 Gns. turlængde (km) 13,8 15,1 14,4 14,5 14,5 15,6 13,6 14,4 13,3 Samlet person transportarbejde (i 1.000 person-km) 12.103 14.262 16.980 16.175 15.820 15.695 13.431 13.332 11.686 Kilde: Trafikselskabernes indberetninger til Amtsrådsforeningen år 2000 til 2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.
14 Rapportering om udviklingen i Samfundsbegrundede færgeruter Samfundsbegrundede færgeruter Baggrund De samfundsbegrundede færgeruter omfatter færgebetjeningen af Bornholm, dvs. Rønne-Ystad og Sjællandsruterne Rønne-Køge (fra 2001) og Rønne-København (frem til 2004) samt Bøjden- Fynshav og Samsø-Kalundborg. Trafikstyrelsen varetager udbud af den samfundsbegrundede færgebetjening, der forbinder landsdelene, og som ikke udelukkende kan drives på kommercielle vilkår. Udviklingen i taksterne Som det fremgår af nedenstående figur 3, har priserne på færgebilletter på statens ruter ikke ændret sig væsentligt fra 2009 til 2010, ud over indeksreguleringer. Dog kan der forekomme ændringer i priserne på visse billettyper, der er større end indeksreguleringen, fordi færgeoperatørerne i særlige tilfælde har mulighed for at fastsætte taksterne højere end indeksreguleringen, hvis de har været fastsat væsentligt under året før. På ruterne Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg er taksterne generelt lavere i 2010 end i 2009. Dette skyldes, at der i 2009 var mulighed for at tillægge billetpriserne et oliepristillæg. Udviklingen i markedspriserne på marine gasolier betyder, at denne mulighed ikke gives i 2010. Figur 3. Færgetakstudvikling for standardbillet til biler under 6 meters længde inkl. op til 5 passagerer (eller det der kommer nærmest), deflateret med forbrugerprisindekset (indeks 2003 = 100) 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Rønne-Ystad, lavsæson Bornholm Sjællandsruter, lavsæson Bøjden-Fynshav, lavsæson Samsø-Kalundborg Rønne-Ystad, højsæson Bornholm Sjællandsruter, højsæson Bøjden-Fynshav, højsæson Forbrugerprisindeks Kilde: Færgeoperatørernes publikumssejlplaner. Der findes ikke sammenlignelige takstoplysninger for denne billettype for Bornholm Sjællandsruter før 2002. Takstoplysninger for Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg er først tilgængelige fra 2003.
Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor