Baggrundsstatistik og oplysninger i forbindelse med revidering af Vejen Kommunes boligpolitik Maj 2016 1
Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Boligpræferencer og boligefterspørgsel mere generelt... 3 3. Befolkningsstatistik... 5 4. Boligstatistik... 17 1. Resumé Vejen Kommune har de senere år haft et stabilt befolkningstal. Udsving fra nettotilflytning til nettofraflytning, tæt på nulvækst til et lille plus i befolkningsudviklingen. Det stabile befolkningstal er blandt andet på grund af stigning i indvandring. I Vejen Kommune er der omtrent lige mange vestlige som ikke-vestlige indvandrere. Samlet set er der dog færre indvandrere i Vejen Kommune end i Danmark som helhed. Den største befolkningsvækst i Vejen Kommune er i Vejen by, samt desuden i Askov, Brørup og Jels. Befolkningsudviklingen i Vejen Kommune følger landstendenserne med en forventet stigning totalt set. Som på landsplan dækker forventning om befolkningsstigning dog over markante forskydninger i form af nedgang i antal af børn & unge samt folk i den erhvervsaktive alder men en stigning af ældre. Dog er stigningen i ældre borgere og faldet i antallet af børn og unge relativt større i Vejen Kommune. Vejen Kommunes befolkning er marginalt set noget ældre end den samlede danske befolkning, og denne tendens fortsætter. Stigning i antal af ældre borgere kan medføre øget behov for lejeboliger, men stigning i restlevetiden trækker i den modsatte retning. Dette skyldes, at den stigende levealder udskyder tidspunktet for, hvornår mange ældre får brug for at flytte i lejebolig, - bl.a. i forbindelse med døsdfald. I forhold til boligudbud er det væsentligt at være opmærksom på, at ældre ikke er en homogen gruppe med samme boligønsker. Generelt er der en stigning i singler i Danmark. Det gælder også i Vejen Kommune, om end ikke i så høj grad som på landsplan. Men selvom ægtepar er den absolut mest dominerende familietype i Vejen Kommune er tendensen dog som på landsplan faldende og en stigende tendens i antallet af singler. På landsplan ses en begyndende interesse for andre boformer som for eksempel bofællesskaber. Hvorvidt dette er eller bliver gældende for Vejen Kommune vides ikke. Hvor bofællesskaberne i 70 erne ofte havde et ideologisk udgangspunkt er bofællesskaberne i dag snarere en form for praktisk redningskrans til det moderne menneske og et forsøg på at genskabe de meningsfulde, sociale relationer, som ikke længere automatisk dækkes ind af en kernefamilie Uddannelsesbyer spiller naturligt en rolle for flyttemønstre fra og til Vejen Kommune, men ellers er det kommunerne tættest på os, vi leger mest med. Danskernes flyttemønstre er generelt stabile og det er sjældent, at man vælger at flytte fra en landsdel til en anden. Eneste undtagelse er de unge, hvor man vælger at flytte til en af de 2
større byer i forbindelse med uddannelse eller job. Tre ud af fire flytninger sker inden for en radius af 10 km. Tilflyttere til Vejen Kommune har oftest en indkomst under 400.000 kr. Over halvdelen af tilflytterne flytter i lejebolig frem for ejebolig. Men ejebolig er stadig den mest udbredte boligform i Vejen Kommune. Af ejerboliger er parcelhuset fortsat den foretrukne boligform for langt hovedparten af befolkningen og især blandt børnefamilier er denne boligform klart foretrukket. Blandt yngre, enlige og ældre er rækkehuse og lejligheder, gerne med central beliggenhed i de større byer, populære. Stigningen i antallet af ældre og husstande med kun en person samt urbanisering forventes at dreje boligefterspørgslen væk fra parcelhuse og over mod mindre boliger, som lejligheder samt især kæde, række og dobbelthuse. Dette er relevant i forhold til udvikling af alternative bomuligheder end det traditionelle parcelhus, både som ejerboliger men også som almennyttige udlejningsboliger. Dette betyder, at der er efterspørgsel efter lejeboliger. 2. Boligpræferencer og boligefterspørgsel mere generelt Statens Byggeforskningsinstitut har i marts 2016 udarbejdet en rapport for Trekantområdet, Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet. I dette afsnit gengives nogle af konklusionerne fra rapporten. Trekantområdet afspejler i store træk udviklingen i landet som helhed med en forventet, mindre nedgang i børn og unge, færre voksne i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Samlet set en meget moderat tilvækst frem mod 2040. Den beskedne befolkningsvækst afspejler imidlertid vigtige forskydninger med betydning for boligmarkedet; der bliver flere aleneboende, hvilket vil sige en større efterspørgsel efter boliger. Ligeledes betyder stigningen i de ældre borgere, især de gamle ældre, at der vil være behov for et større antal boliger også til dette segment. I begge tilfælde vil efterspørgslen delvist påvirke boligmarkedets boligtyper og beliggenhed: Flere mindre boliger, gerne beliggende centralt i større byer fremfor de store familieegnede parcelhuse i forstæderne. Flyttefrekvensen er højst blandt unge i alderen 18 29 år, hvorefter flyttefrekvensen reduceres drastisk: Ældre flytter kun i meget beskedent omfang. En del af flytningerne for de etablerede voksne sker i forbindelse med skilsmisser og nye pardannelser. Parcelhuset er fortsat den foretrukne boligform for langt hovedparten (mere end ¾) af den danske befolkning og især blandt børnefamilier er denne boligform klart foretrukket. Blandt yngre, enlige og ældre er rækkehuse og lejligheder, gerne med central beliggenhed i større byer, populære. Stigningen i antallet af ældre og husstande med kun en person samt urbanisering forventes at dreje boligefterspørgslen væk fra parcelhuse og over mod mindre boliger, som lejligheder og rækkehuse. Således er forventningen at trods en befolkningstilvækst, vil der kun være en svag stigning i efterspørgslen på parcelhuse, da befolkningstilvæksten hovedsagelig er i aldersgruppen over 60 år, som typisk fraflytter parcelhuset. Med andre ord forventes den generelle aldring at resultere i en øget efterspørgsel på lejeboliger, hvor de ældre hovedsageligt vil efterspørge offentlige og almene udlejningsboliger. Ændrede samlivsformer, herunder flere enlige/singler og urbanisering forventes at betyde en øget efterspørgsel efter (private) udlejningsboliger og andelsboliger. 3
De mobile, yngre angiver ofte pladsproblemer i forbindelse med familiedannelse som flytteårsag. De ældre vil helst blive i nuværende kvarter, det vil sige et område de kender. Ældre enlige flytter typisk fra landdistrikter/ mindre byer mod de større byer af hensyn til indkøb og transport. Det er især rækkehuse med bymæssig beliggenhed, der er attraktive for denne gruppe. Indvandrergruppen med EU-baggrund er markant voksende fra 2004; de bor i markant større omfang i lejeboliger og ofte i etagehuse end den danske befolkning: Ejerandelen blandt EUindvandrere er ca. det halve af den danske befolkning. Den største indvandrergruppe fra EU er polakker, der omfatter to hovedgrupper; dels de med langvarigt ophold, evt. med dansk partner, dels personer med kortvarigt ophold, gerne arbejds- eller studierelateret. Den første gruppe er ofte boligejere, mens den sidste typisk bor til leje. Der er et voksende antal aleneboende (singler); især blandt personer under 30 og de unge enlige foretrækker generelt at bo i bymidterne i større byer, men forsørgere typisk prioriterer udendørs opholdsarealer og boligens kvalitet frem for central beliggenhed. De fleste var generelt tilfredse med deres bolig, der typisk var beliggende i kommunens hovedby. De af de aleneboende, der overvejer at flytte, ønskede at flytte til en større by og/ eller en bedre bolig, evt. ejerbolig. Med hensyn til beliggenhed vægtede de fleste nærhed til arbejde, familie og venner samt central beliggenhed. Til gengæld nævner ganske få natur eller grønne områder. De aleneboende er trods væksten i de ressourcestærke fortsat domineret af ressource-svage. Der er derfor fortsat et behov for mindre og billige lejeboliger til denne gruppe ligesom det relativt store antal fraskilte også indebærer et behov for akutboliger ; boliger med en forholdsvis lav husleje. Trekantområdet adskiller sig ikke nævneværdigt fra landsgennemsnittet på de fleste områder, men med hensyn til indvandrere fra EU-landene rummer Trekantområdet en forholdsvis høj andel. EU-borgerne i Trekantområder er først og fremmest karakteriseret af at være fra de nye lande, hvilket i praksis vil sige Østeuropa: Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien samt enkelte lande uden for EU Ukraine, Bosnien-Herzegovina. Indvandringen fra disse lande er et nyere fænomen, hvilket dels viser sig ved relativt korte opholdstider i Danmark, dels ved at indvandrerne overvejende er unge eller yngre (under 40 år). Indvandrere fra de nye EUlande gør sig især gældende i Billund, Vejle og Vejen, hvor bosniere og polakker udgør henholdsvis 8 og 11 % af befolkningen. Der er store og karakteristiske forskelle kommunerne imellem: Haderslev kommune har et betydeligt tysk islæt mens Fredericia til gengæld har mange britiske og ukrainske indvandrere, i Vejen er der en stor andel med rumænsk baggrund osv. Gruppen af indvandrere fra de nye EU-lande er en voksende gruppe, der overordnet kan deles i to: De lidt ældre, der har en længere opholdstid i Danmark og så de yngre, der kun har været i Danmark i et kortere tidsrum. Førstnævnte er ofte etableret, som regel i parforhold og med ejerbolig, mens sidstnævnte typisk bor sammen med landsmænd i en lejebolig. Danskernes flyttemønstre er generelt stabile og det er sjældent at man vælger at flytte fra en landsdel til en anden. Eneste undtagelse er de unge, hvor man vælger at flytte til en af de større byer i forbindelse med uddannelse eller job. Tre ud af fire flytninger sker inden for en radius af 10 km. Hovedårsagen er danskernes tilknytning til steder, der især begrundes i længden af den tid man har boet i et område og naboskabet. Med andre ord jo tættere relationer man har til de mennesker, som bor i området, og jo længere tid, man har boet der, jo mere vil man være knyttet til stedet. 4
3. Befolkningsstatistik Aldersfordelingen i Trekantområdet ultimo 2015 Befolkningen i Trekantområdet udgjorde med udgangen af 2015 i alt 416.000 indbyggere, hvor ca. 271.000 var 30 år eller mere. Befolkningens aldersfordeling er ret ensartet mellem de syv kommuner i Trekantområdet. Trekantområdets befolkning er som helhed noget ældre end den samlede danske befolkning, men forskellen er marginal. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 12. Befolkningsudvikling i Vejen Kommune 2005-2016 Indbyggertal Befolkningssammensætning 0-5 6-16 17-64 65 årige årige årige årige+ Primo januar 2005 41.350 3.271 6.484 25.804 5.791 Primo januar 2006 41.551 3.209 6.592 25.876 5.874 Primo januar 2007 41.882 3.174 6.648 26.090 5.970 Primo januar 2008 42.447 3.181 6.739 26.423 6.104 Primo januar 2009 42.807 3.197 6.745 26.611 6.254 Primo januar 2010 42.768 3.150 6.679 26.598 6.341 Primo januar 2011 42.683 3.124 6.614 25.422 7.523 Primo januar 2012 42.785 3.069 6.563 25.330 7.823 Primo januar 2013 42.700 3.036 6.423 25.243 7.998 Primo januar 2014 42.667 2.913 6.316 25.275 8.163 Primo januar 2015 42.601 2.776 6.298 25.195 8.332 Primo januar 2016 42.869 2.737 6.272 25.387 8.473 Kilde: Primotal er hentet fra statistikbanken.dk i starten af februar (FOLK1) Note: Fra 2011 er pensionsalderen ændret til 65, hvilket giver en ændring i antallet 5
Indbyggertallene fordelt på byer i Vejen Kommune pr. 1. januar for de enkelte år. Danmarks Statistik registrerer kun byer med mindst 200 indbyggere. Derfor er byer under 200 indbyggere ikke medtaget på opgørelsen By 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Askov 1.798 1.836 1.865 1.871 1.837 1.833 1.832 Brørup 4.452 4.442 4.457 4.511 4.455 4.511 4.594 Bække 1.035 1.077 1.059 1.067 1.102 1.091 1.086 Foldingbro 202 Føvling 205 201 202 202 Gesten 914 926 890 898 919 909 927 Glejbjerg 713 733 713 701 707 707 716 Holsted 3.172 3.145 3.147 3.118 3.109 3.120 3.137 Hovborg 393 392 397 386 394 376 369 Jels 1.837 1.803 1.988 1.982 1.969 1.996 1.990 Lindknud 464 446 442 451 450 449 438 Lintrup 227 224 222 217 222 222 231 Rødding 2.689 2.622 2.652 2.667 2.666 2.648 2.719 Skodborg 1.320 1.337 1.332 1.295 1.313 1.300 1.321 Store Andst 707 719 714 727 733 733 779 Sønder Hygum 491 483 486 458 459 456 446 Vejen 9.080 9.185 9.225 9.393 9.518 9.518 9.605 Øster Lindet 436 439 427 439 450 440 440 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 24. 6
Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 27. I 2004 var tilflytningen på 2.012 plus 245 indvandring, en samlet tilflytning på 2.257 I 2014 var tilflytningen på 1.783 plus 567 indvandring, en samlet tilflytning på 2.350. I 2004 var fraflytningen på 2.047 og 220 udvandring, en samlet fraflytning på 2.267 I 2014 var fraflytningen på 2.141 og 210 udvandring, en samlet fraflytning på 2.351. Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 27. Vejen Kommune får flest tilflyttere fra Kolding og Esbjerg og Haderslev kommuner. De fleste, der flytter fra Vejen Kommune, flytter til Kolding og Esbjerg kommuner. Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 29. 7
Indkomstfordeling Tilflyttere over 14 år fordelt på indkomst 2013 2014 2015-99.999 kr 375 322 465 100.000 200.000 kr. 407 390 419 200.000 300.000 kr. 370 369 405 300.000 400.000 kr. 213 253 243 400.000 500.000 kr. 78 145 100 500.000 600.000 kr. 24 24 27 600.000 kr. pg derover 20 29 21 Ingen indkomst 13 12 13 Uoplyst 16 13 26 Hovedtotal 1.516 1.557 1.719 Interne flytninger over 14 år fordelt på indkomst 2013 2014 2015-99.999 kr 399 464 508 100.000 200.000 kr. 665 575 569 200.000 300.000 kr. 631 599 563 300.000 400.000 kr. 391 386 398 400.000 500.000 kr. 131 144 148 500.000 600.000 kr. 33 37 41 600.000 kr. pg derover 36 44 45 Ingen indkomst 16 16 30 Uoplyst 27 37 120 Hovedtotal 2.329 2.302 2.422 Fraflyttere over 14 år fordelt på indkomst 2013 2014 2015-99.999 kr 501 529 605 100.000 200.000 kr. 511 518 511 200.000 300.000 kr. 415 405 373 300.000 400.000 kr. 204 253 205 400.000 500.000 kr. 72 92 78 500.000 600.000 kr. 24 28 23 600.000 kr. pg derover 13 28 30 Ingen indkomst 17 14 31 Uoplyst 13 15 33 Hovedtotal 1.770 1.882 1.889 Kilde: Danmarks Statistik (særtræk: Flytteanalyse) Både tilflyttere og fraflyttere har primært en indkomst under 400.000 kr. Befolkningsprognose Den forventede befolkningsudvikling i de næste årtier peger på en vækst på op mod 10% på landsplan. Trekantområdet forventes at få en samlet vækst lidt under landsgennemsnittet. Der er dog variation mellem kommunerne, idet Vejle kommune forventes at få en vækst over landsgennemsnittet, og alle andre kommuner en mindre tilvækst med Haderslev, Vejen og Middelfart med den mindste tilvækst i de kommende år. Men ingen af kommunerne i Trekantområdet forventes at have en nedgang i befolkningstallet. Yderligere formodes kommunerne i Trekantområdet med den laveste befolkningstilvækst, at opleve den kraftigste stigning i andelen af ældre borgere især andelen af de ældste borgere vil stige betydeligt. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 22.) 8
Vejen Kommunes befolkningsprognose fordelt på funktionelle aldersgrupper Antal personer Ændring 2016-2029 Relativ aldersfordeling 2016 2022 2029 Antal Pct. 2016 2029 0 år 403 433 446 43 10,7 % 1 % 1 % 0-5 år 2.737 2.697 2.764 27 1,0 % 6 % 6 % 6-15 år 5.672 5.181 4.801-871 -15,4 % 13 % 11 % 16-24 år 4.312 4.003 3.885-427 -9,9 % 10 % 9 % 25-39 år 6.964 7.078 7.419 455 6,5 % 16 % 17 % 40-64 år 14.713 15.242 15.318 605 4,1 % 34 % 35 % 65-79 år 6.343 6.823 7.235 892 14,1 % 15 % 16 % 80-99 år 2.128 2.418 2.842 714 33,5 % 5 % 6 % Total 42.869 43.442 44.263 1.394 3,3 % 100 % 100 % Kilde: Vejen Kommunes Økonomiafdeling og data fra ProPlan. Hvor mange bor her i 2040? Ifølge Bolius 1 vil indbyggertallet stige i 69 kommuner og falde i 29 kommuner fra 2015 til 2040. Der forventes en befolkningsstigning på landsplan fra 5,66 millioner i 2015 til 6,18 millioner i 2040 en befolkningsfremgang på 9,2 %. Generelt skyldes den forventede stigning i befolkningen især, at der forventes at være flere ældre i forhold til nu. I Region Syddanmark forventes en stigning fra 1.205.728 i 2015 til 1.254.966 i 2040 svarende til en stigning på 4,1%. (Bolius kilde: Danmark Statistik FRLD115 Befolkningsfremskrivning 2015 efter region/landsdel, køn og alder.) I Vejen Kommune forventes en stigning fra 42.601 i 2015 til 43.961 i 2040 svarende til en stigning på 3,2%. (Bolius kilde: Danmark Statistik FRKM115 Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder.) Befolkningen bliver ældre og ældre Gennemsnitslevetiden i Danmark var 41,1 år 1. januar2015 mod 36,7 år i 1980. Stigningen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 68 pct. i samme tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940 erne nu er kommet op i årene. Desuden bliver de store årgange fra midten af 1960 erne også ældre. Resultatet er en formodning om, at antallet af de rigtigt gamle er på vej til at stige op mod 200%, det vil sige en fordobling i løbet af de næste 25 år. Fremskrivninger viser, at en fjerdedel af befolkningen på landsplan vil være +65 år i 2042. Men den geografiske fordeling af de ældre vil være skæv med færrest i Købehanv og Århus, og et højst antal i landets yderkommuner. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 25 + 30.) Befolkningsandel i alderen 65+ år 1 Bolius er Boliejernes Videncenter. 9
(Kilde: Dream 2. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolkningsefterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 95.) Gruppen af ældre er på ingen måde en homogen men forskellig med hensyn til både indkomst, civilstatus og sundhedstilstand. Og gruppen bliver stadig mindre homogen. Det bliver derfor vanskeligt at se de ældre, som en samlet gruppe. Der er klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom, således at forekomsten af sygdom aftager med stigende uddannelsesniveau og den helbredsrelaterede livskvalitet generelt stiger med uddannelsesniveauet. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 26 + 30.) Andelen af ældre i ældreboliger har på landsplan været kraftigt faldende siden 2006. Derimod er andel af ældre, som bor i ejerbolig, stigende, og andelen af ældre, der bor i lejebolig er faldende, hvilket skyldes at andelen som bor i privat lejebolig er faldet markant. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 27.) Boligtyper blandt de 65+ årige i Danmark i 2009 Boligtype Procentvis fordeling Parcelhus 42,9 Etageboligbebyggelse 30,9 Række/kæde/dobbelthus 19,1 Stuehus til 4,4 landbrugsejendom Andet (f.eks. fritidshus, 2,7 døgninstitution, anden beboelse Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 27., hvis kilde er Ældrebefolkningens sundhedstilstand 2009. 2 DREAM = Danish Relational Economic Agents Model, www.dreammodel.dk 10
Parcelhusejerne findes blandt de yngre ældre. I takt med stigende alder falder andelen, som bor i parcelhus og andelen som bor i etagebolig og kæde, række og dobbelthus stiger. Mellem 55 og 60% af de ældre, som flytter, flytter til en mindre bolig, og de fleste flytter til lejebolig. 67% af de enlige, som boede i ejerbolig flyttede til en lejebolig, for par var de tilsvarende tal 39%. Kommer man fra et stuehus (på landet), er interessen i at flytte i etagebolig beskeden. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 29.) Der bliver færre unge Samtidig med flere ældre vil antallet af børn og unge reduceres i de kommende år frem mod 2040. I henhold til SBIs rapport til Trekantområdet (side 15)vil de fleste kommuner i Trekantområdet følge med landstendensen, men Middelfart og Vejen forventes at opleve en nedgang i antallet af børn og unge på mellem fem og ti procent. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 15. I forhold til aldersgruppen 20 29 årige vil navnlig Middelfart, Haderslev, Vejen og Billund kommuner forvente en tilbagegang på op til 15% frem til 2040. Netop denne gruppe er den kommende forældregeneration og dermed kan antallet af børn i Trekantområdet forventes at blive reduceret yderligere i takt med at denne aldersgruppe reduceres. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 15. 11
Aldersklassen 20 29 årige er generelt orienteret mod de større byers centrale dele og de mindre, billigere lejeboliger. Aldersgruppens reduktion modsvares i vidt omfang af den markante tilvækst af de ældre, der bl.a. vil efterspørge boliger i de lidt større byersom følge af adgangen til detailhandel og service. Udenlandske borgere Andelen af danske statsborgere i Trekantområdet adskiller sig ikke markant fra Danmark som helhed; det er de danske statsborgere, der er klart dominerende. Kendetegnende for Trekantområdet som helhed er, at man ligger under landsgennemsnittet med hensyn til det samlede antal indvandrere. Især i Vejle og Billund kommuner er der mange udenlandske statsborgere i alderen under 40 år. Men der er ikke tale om markante forskelle kommunerne imellem. Generelt er der i Trekantområdet en forholdsvis høj andel af vestlige indvandrere i forhold til for eksempel oplandskommunerne til København, idet andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund er minde udtalt end i landet som helhed. Især i Billund, Haderslev og Vejen er omtrent lige mange vestlige som ikke-vestlige indvandrere Samlet er der noget færre indvandrere i Trekantområdet end i Danmark som helhed. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 16 og 35. Antallet af indvandrere i Trekantområdets kommuner. Kommune Indvandrere vestlig herkomst Indvandre ikkevestlig -herkomst Samtlige indv. og efterkommere Billund 4,1 4,3 8,4 Fredericia 2,3 7 9,3 Haderslev 3,9 4,2 8,1 Kolding 3,5 6,6 10,1 Middelfart 2,2 3,3 5,5 Vejen 3,8 3,5 7,3 Vejle 3,3 6,5 9,7 Hele landet 3,9 7,2 11,1 Kilde: Danmarks statistik Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 16 og 35. Antallet af udenlandske statsborgere i Trekantområdet er voksende, og det er karakteristisk, at det især er yngre. En stor del, især i Billund og Vejen, har kun boet ganske kort tid i landet. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 18-19.) Andel udenlandske statsborgere i de ti største nationaliteter fordelt på kommuner i Trekantområdet, 2016. 12
Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 19. De største indvandrergrupper i Vejen er polakker og rumænere. Udenlandske statsborgeres andel (procent) af befolkningen i Vejen Kommune Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 21. Et stadig stigende antal indvandrere, ikke mindst fra det tidligere Østeuropa, vælger at slå sig permanent ned i Danmark. De vælger at bosætte sig der, hvor der er arbejde at finde, hvilket blandt andet er i landbruget og i byggeriet. Flertallet af indvandrere bor i lejebolig sammen med deres familier. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 37.) Familietyper - flere singler Parallelt med befolkningsudviklingen sker der også en gradvis forandring af befolkningens familiemønstre. Familietypen gifte er stadig den absolut dominerende, og en del af nedgangen i andelen af ægteskaber kompenseres af samboende og samlevende familier. Den samlede effekt på efterspørgslen efter boliger peger på noget færre familieegnede boliger og lidt flere singleboliger. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 23-24. Aldrig har der været så mange mennesker uden en partner i Danmark. 1. januar var der 1,6 mio. enlige i Danmark, hvilket svarer til 37% af alle voksne. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 31.) 13
Der er en forventet stigning i det samlede antal familier på landsplan. Fra 2013 til 2040 stiger det samlede antal familier fra ca. 2,88 mio. til ca. 3,28 mio. på landsplan. Stigningen på 14 pct. er primært foranlediget af en stigning i antallet af enlige, der øges med ca. 365.000 på landsplan gennem fremskrivningen. Der er dog primært tale om en ændring i antallet af enlige uden børn, hvilket er et udtryk for aldring af befolkningen. Enlige familier forventes således fremadrettet at udgøre en stigende andel af det samtlige antal familier. (Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolkningsefterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 97.) Tendensen til, at en stigende andel af familierne udgøres af enlige gælder med undtagelse af tre tilfælde (København, Frederiksberg og Århus) også på kommuneniveau. (Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolkningsefterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 98.) Antallet af singler, eller aleneboende, udgjorde i 2015 i alt 47.629 personer i Trekantområdet i aldersgruppen 30 år og opefter. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 32.) Andel singler fordelt på kommune og aldersklasse 30-39 40-49 50-59 60-69 Danmark 20,5 23,6 24,3 25,7 Billund 19,5 21,4 20,0 21,0 Fredericia 25,1 25,9 25,2 25,0 Haderslev 21,5 23,5 23,4 23,2 Kolding 20,1 22,2 22,6 23,4 Middelfart 18,5 20,2 21,0 21,2 Vejen 16,7 20,1 20,6 18,8 Vejle 20,1 22,5 22,4 23,3 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 33. Deres kilde: Statistikbanken. Der er kun mindre forskelle mellem Trekantområdets kommuner, men navnlig Middelfart og Vejen kommuner har flere ægteskaber og færre enlige end eksempelvist Kolding og Vejle. I perioden fra 2010 til 2016 er antallet af enlige steget med knap 2,9 % i hele landet og med knap 5,4 % i Vejen Kommune. Enlige efter husstandstype i Vejen Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Enlige mænd Hele landet 490.229 493.599 495.458 500.096 502.798 506.497 507.551 Vejen 3.202 3.213 3.241 3.298 3.360 3.418 3.395 Enlige kvinder Hele landet 657.055 660.508 660.879 665.514 668.261 671.712 672.803 I alt Vejen 3.731 3.774 3.796 3.816 3.859 3.897 3.912 1.147.28 1.154.10 1.156.33 1.165.61 1.171.05 1.178.20 1.180.35 Hele landet 4 7 7 0 9 9 4 Vejen 6.933 6.987 7.037 7.114 7.219 7.315 7.307 Kilde: statistikbanken.dk (FAM55N - Husstande 1. januar efter husstandstype, område og tid En del af de enlige har børn mest typisk et til to børn. 14
Enlige i Vejen Kommune med og uden børn efter familietype 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Uden børn 7.468 7.440 7.644 7.705 7.943 8.151 8.389 Med 1 eller flere børn 1.074 1.110 1.126 1.133 1.163 1.163 1.165 i alt 8.542 8.550 8.770 8.838 9.106 9.314 9.554 Kilde: statistikbanken.dk (FAM100N Voksne efter område, familietype, antal børn i familien og tid Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 48 Det er ikke alle enlige, som bor alene. Hver fjerde voksen bor sammen med andre voksne f.eks. på kollegium, plejehjem eller delt lejlighed. Antallet af husstande med kun én person er forskellig afhængig af, hvor i landet man befinder sig. Det er hovedsageligt i de største byer samt i landets yderkommuner, at man finder det procentvis største antal husstande med kun én person. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 31.) Enlige med børn har et markant anderledes bosætningsmønster i forhold til de øvrige grupper i befolkningen i og med, at ca. 80% bor til leje, heraf knap 45% i den almene sektor. Andelen af enlige forsørgere, som bor i andelsbolig var i 2004 stigende og udgjorde i 2004 ca. 5%. Antallet af husstande med kun én voksen har været stigende de sidste 20 år, og vil fortsat vokse. De enliges boligpræferencer afhænger i høj grad af, hvilken livsfase de befinder sig i, men generelt foretrækkes lejeboligen. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Boligpræferencer og boligefterspørgsel i Trekantområdet til Trekantområdet, marts 2016, side 31.) En rapport Fremtidens bofællesskaber i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016, viser en stigende interesse for bofællesskaber på grund af, at familiemønstre og livsformer er under omdannelse i disse år. I 1950 bestod 60 pct. af de danske husstande af børnefamilier, defineret som to voksne og mindst ét barn. I dag udgør denne familietype kun 18 pct. af de danske husstande. I dag udgøres over halvdelen (55 pct) af børnefamilierne i Danmark af den klassiske kernefamilie bestående af par med fælles børn, men variationerne over kernefamilien er mange, og familier og husstande består i dag i dag lige så ofte af par uden børn, par med sammenbragte børn, singler med børn, singler uden børn, regnbuefamilier m.fl. Især stiller særligt skilsmissefamilier og sammenbragte familier med delebørn krav til boligens fleksibilitet. I rapporten refereres, at en undersøgelse fra 2010, foretaget af det sociale netværk Sunglelus.dk for Politikken, viser, at hele 27 pct. af singleforældrene overvejer at 15
flytte i bofællesskab. (Kilde: Rapporten Fremtidens bofællesskaber i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016, side 5 og 10) Antallet af personer, der bor i en husstand med mere end én familie er steget med 20 pct. fra 2007 til 2014. Selv i kommuner med faldende befolkningstal er der sket en stigning i antallet af husstande med mere end én familie. (Kilde: Rapporten Fremtidens bofællesskaber i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016, side 12) Men hvor bofællesskaberne i 70 erne ofte havde et ideologisk udgangspunkt er bofællesskaberne i dag snarere en form for praktisk redningskrans til det moderne menneske og et forsøg på at genskabe de meningsfulde, sociale relationer, som ikke længere automatisk dækkes ind af en kernefamilie. (Kilde: Rapporten Fremtidens bofællesskaber i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016, side 15) Der er konkrete tal for Vejen Kommune. Samtidig med den stigende interesse i bofællesskaber ser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet et stort potentiale i en lang række funktionstømte bygninger, som ved omdannelse til bofællesskaber kan bidrage til at skabe mere liv og vækst i de mindre byer og på landet, nyt liv til byer og bymidter i provinsbyer og fortætning og billige boliger i de større byer. (Kilde: Rapporten Fremtidens bofællesskaber i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016, side 5) Det kan overvejes, om muligheden for bofællesskaber eller bofællesskabslignende boformer kan være et potentiale for tiltrækning af tilflyttere også til Vejen Kommune. Ændring i antallet af familier Den forventede stigning i befolkningen er konsistent med en stigning i det samlede antal familier på landsplan. Fra 2013 til 2040 stiger det samlede antal familier fra ca. 2,88 mio. til ca. 3,28 mio. Stigningen på 14,0 pct. er primært foranlediget af en stigning i antallet af enlige, der øges med ca. 365.000 gennem fremskrivningen. Der er primært tale om en ændring i antallet af enlige uden børn, hvilket er et udtryk for aldring af befolkningen. Den relativt svage stigning i antallet af par betyder, at enlige familier fremadrettet forventes at udgøre en stigende andel af det samtlige antal familier. I 2040 forventes enlige således at udgøre 58 pct. af det samlede antal familier mod 54 pct. i 2013. Ændring i antallet af familier opdelt på kommuner, 2013 2040 16
Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 97-98. 4. Boligstatistik I perioden 2000-2013 steg antallet af boliger på landsplan fra 2,43 mio. til 2,62 mio., svarende til en stigning pa 7,9 pct.. Den samlede historiske ændring i antallet af boliger svarer til en gennemsnitlig årlig forøgelse af boligbeholdningen med 14.731 boliger. Konsistent med den forventede udvikling i familiemønsteret forventes den historiske udvikling i boligbeholdningen videreført i fremskrivningen. Fra 2013 til 2040 forventes således en stigning i den samlede boligbestand pa ca. 390.000 boliger, svarende til en forøgelse af beholdningen pa 14,8 pct. I fravær af nedslidning af den eksisterende boligbeholdning fordrer dette en gennemsnitlig årlig forøgelse af boligbestanden pa ca. 14.400 boliger på landsplan for at imødekomme den forventede efterspørgsel. Konsistent med stigningen i andelen af enlige familier og faldet i andelen af familier med børn, reduceres antallet af medlemmer i den gennemsnitlige familie fra 1,95 i år 2013 til 1,87 i år 2040 og det gennemsnitlige antal personer pr. husstand nedskrives fra 2,13 i år 2013 til 2,03 i år 2040. (Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolkningsefterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 110-111.) Beboede boliger i Vejen Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Beboet af ejer 12.179 12.233 12.192 12.102 12.051 11.972 Beboet af lejer 5.713 6.035 6.137 6.260 6.468 6.602 Kilde: statistikbanken.dk (BOL101 Boliger efter beboertyper, område, udlejningsforhold, anvendelse og tid) Boliger efter beboertype og udlejningsforhold 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Beboet af ejer Parcel/Stuehuse 11.586 11.633 11.607 11.529 11.481 11.419 Række-, kæde- og dobbelthuse 438 442 433 419 420 413 Etageboliger 120 125 124 127 123 114 Kollegier 0 0 0 0 0 0 Døgninstitutioner 0 0 0 0 0 0 Fritidshuse 0 0 1 1 2 1 Andet 35 22 27 26 25 25 Beboet af lejer Parcel/Stuehuse 1.310 1453 1509 1589 1658 1726 Række-, kæde- og dobbelthuse 2798 2946 2977 2981 3010 3017 Etageboliger 1472 1554 1567 1612 1710 1762 Kollegier 12 14 13 14 19 20 Døgninstitutioner 68 10 12 14 18 18 Fritidshuse 2 4 2 3 2 3 Andet 51 54 57 47 51 56 Kilde: statistikbanken.dk (BOL101 Boliger efter beboertyper, område, udlejningsforhold, anvendelse og tid) Af de beboede boliger, kan det konstateres, at der for ejerne ikke har været en mærkbar udvikling de sidste fem år. Boliger beboet af lejere er steget i kategorierne Parcel/stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse og etageboliger. 3 3 Der er fejl i tal for udlejningsforhold i Svendborg Kommune i 2010 og i ejerforhold i Vallensbæk og Hørsholm kommuner i 2011 og 2012. Der er generelt problemer med kvaliteten af ejerforholdsoplysninger i 2012 og 2013. Dette påvirker også totalerne for de pågældende variable. De fleste fejl i ejerforhold er rettet i 2014. Frederiksberg har dog registreret alt for mange almene boliger. 17
Beboede boliger i Vejen Kommune efter ejerforhold 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Privatpersoner inkl. I/S 14.191 14.307 14.353 14.360 14.306 14.332 Almene boligselskaber 2.647 2.627 2.603 2.583 2.685 2.687 A/S, ApS og andre selskaber 347 354 402 450 490 532 Private andelsboligforeninger 738 719 689 695 756 745 Offentlig myndighed 266 259 257 272 280 273 Andet eller uoplyst 148 130 145 132 95 104 Kilde: Statistikbanken.dk ((BOL101 Boliger efter beboertyper, område, udlejningsforhold, anvendelse og tid) Tilflyttere til Vejen Kommune fordelt på eje og leje 2013 2014 2015 Lejer 910 835 929 Ejer 726 739 857 Ikke benyttet bolig 21 36 14 Uoplyst 19 32 28 Diskretion 65 130 136 1.741 1.772 1.964 Interne flytninger i Vejen Kommune fordelt på eje og leje 2013 2014 2015 Lejer 1.963 1.933 1.926 Ejer 858 761 902 Ikke benyttet bolig 6 Uoplyst 107 136 123 Diskretion 81 100 70 3.009 2.936 3.021 Fraflyttere fra Vejen Kommune fordelt på eje og leje 2013 2014 2015 Lejer 1.365 1.430 1.403 Ejer 427 474 456 Ikke benyttet bolig 39 47 39 Uoplyst 118 122 132 Diskretion 62 49 36 2.011 2.122 2.066 Kilde: Danmarks Statistik (særtræk: Flytteanalyse) Bemærk, at der alene er tale om tilflyttere fra andre steder i Danmark. Tallene er således ekskl. indvandring. Diskretion eller diskretionering betyder at Danmarks Statistik sikrer, at ingen oplysninger om enkeltpersoner- eller virksomheder offentliggøres. Diskretionering hindrer muligheden for genkendelse af enkeltindivider og at man derved kan opnå ny viden om de pågældende. Af flytninger er der flere der flytter i lejebolig, også tilflyttere til Vejen Kommune. 18
Beboere over 14 år efter indkomstniveau bosat i eje- eller lejebolig Indkomst Udlejningsforhold 2014 2015 2016-99.999 kr. 1. Lejer 1189 1249 1438 2. Ejer 2885 2834 2866 9. Uoplyst 68 66 48-99.999 kr. Total 4142 4149 4352 100.000-200.000 kr 1. Lejer 3286 3082 3048 2. Ejer 5412 5182 4876 9. Uoplyst 49 56 39 100.000-200.000 kr Total 8747 8320 7963 200.000-300.000 kr. 1. Lejer 3067 3214 3211 2. Ejer 5353 5095 5022 9. Uoplyst 57 64 61 200.000-300.000 kr. Total 8477 8373 8294 300.000-400.000 kr. 1. Lejer 1358 1465 1448 2. Ejer 5819 5756 5793 9. Uoplyst 50 44 33 300.000-400.000 kr. Total 7227 7265 7274 400.000-500.000 kr. 1. Lejer 403 493 487 2. Ejer 2757 2997 3011 9. Uoplyst 9 21 20 400.000-500.000 kr. Total 3169 3511 3518 500.000-600.000 kr. 1. Lejer 100 118 113 2. Ejer 1093 1156 1164 9. Uoplyst 5 8 4 500.000-600.000 kr. Total 1198 1282 1281 600.000 kr. og derover 1. Lejer 75 84 85 2. Ejer 1266 1350 1333 9. Uoplyst 3 6 6 600.000 kr. og derover Total 1344 1440 1424 Ingen indkomst 1. Lejer 105 122 148 2. Ejer 233 276 436 9. Uoplyst 10 4 4 Ingen indkomst Total 348 402 588 Uoplyst 1. Lejer 261 2. Ejer 64 9. Uoplyst 41 Uoplyst Total 366 Hovedtotal 3465 2 3474 2 3506 0 Kilde: Danmarks Statistik, Særtræk med kommunal flytteanalyse, tabel 2.1 Af tabellen kan ses, at forholdsmæssig flere bor i ejebolig jo højere indkomst, de har. 19
Udviklingen i huspriser 2004-2014 Kilde: Region Syddanmarks publikation Kontur 2015, Vejen Kommune, side 20. Kilde: http://www.dst.dk/da/statistik/emner/ejendomme/ejendomssalg Antal handler i perioden 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Parcel- og rækkehuse Region Syddanmark 9.508 9.962 8.159 6.651 7.126 6.044 6.084 5.920 6.683 8.128 Vejen Kommune 522 562 371 249 258 231 215 228 241 289 Ejerlejligheder Region Syddanmark 1.223 1.224 922 911 974 763 830 859 878 1.124 Vejen Kommune 16 20 12 15 17 4 11 5 10 6 Kilde: http://statistik.realkreditforeningen.dk/bmsstatistics.aspx 20
Salg af kommunale parcelhus-grunde 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (maj) I alt 55 29 55 8 10 13 11 27 20 Vejen 19 13 30 2 0 6 9 13 7 Brørup 8 2 11 1 1 0 0 5 1 Rødding 4 5 0 0 3 3 1 0 0 Holsted 8 2 1 0 0 0 1 3 0 Jels 0 2 6 1 1 0 0 3 5 Gesten 3 1 0 0 0 0 0 0 0 Andst 3 0 1 0 1 0 0 0 3 Bække 0 2 2 0 1 1 0 0 1 Skodborg 2 0 3 2 2 3 0 3 0 Glejbjerg 2 0 1 1 0 0 0 0 0 Ø. Lindet 3 0 0 0 0 0 0 0 0 Føvling 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Lindknud 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Sdr. Hygum 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Læborg 3 2 0 1 1 0 1 - - Foldingbro 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hovborg 3 1 0 0 0 0 0 0 0 Kilde: Vejen Kommune Ændring i boligbeholdningen opdelt på kommuner, 2013-2040 Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 112. I boligtyper skelnes ofte mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger samt offentlige og private udlejningsboliger. DREAM har i rapporten Fremskrivning af familiekarakteristika og befolkningsefterspørgslen i danske kommuner fra 2015 (side 112-122.) arbejdet med model for udviklingen i boligtypebehovet i fremtiden. Der er overvejet forskellige faktorer som for eksempel aldring og ændring i familiestruktur. Aldringen af befolkningen vurderes isoleret set at dæmpe 21
udviklingen i antallet af ejerboliger, da sandsynligheden for at fraflytte ejerbolig øges med stigende alder og sandsynlighed for tilflytning mindskes. Ændringen i familiestrukturen i retning mod en større andel enlige vil også medvirke til at dæmpe udviklingen i efterspørgslen efter ejerboliger. Den del af befolkningen, der skal tilskrives en stigning i restlevetiden vi dog trækker i den modsatte retning. Med stigende levealder udskydes tidspunktet, hvor par grundet dødsfald overgår til enlige og dermed udskydes tidspunktet, hvor en højere fraflytningssandsynlighed indtræder. Flere enlige peger mod en stigning i efterspørgslen efter antallet af almene boliger og boliger med privat udlejning. Hvorvidt ændringer i familiestrukturen får betydning for søgning mod andelsboliger vil afhænge af aldersfordelingen, idet familier med en gennemsnitsalder under 50 år med større sandsynlighed vil søge denne boligtype. I illustrationerne nedenfor er DREAMs vurdering af udviklingen af behovet for forskellige boligtyper mod år 2040. (Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 118-122.) Andel af ejerboliger opdelt på kommuner Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 118. 22
Antal almene boliger i pct. af alle boliger i kommunen 1. januar 2015 Kilde: Landsbyggefonden, Temastatistik 2015: 3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Deres kilde: Danmarks Statistik og Landsbyggefondens Stamdata Deres noter: Den samlede boligmasse er opgjort pr. 1. januar 2014. Antallet af almene boliger er opgjort pr. 1. januar 2015. Intervallerne er dannet på baggrund af en Jenks algoritme, hvorfor de varierer i størrelse. Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen I henhold til Landsbyggefondens temastatistik 2015, 3 udgør den almene boligsektor 20,5% af boligmassen på landsplan, men 14,3% i Vejen Kommune. Til sammenligning udgør den almene boligsektor fx 8,9% i Nordfyns Kommune, 12,9% i Middelfart Kommune,14,1% i Varde Kommune, 18,8% i Billund Kommune, 23
20,3% i Haderslev Kommune, 21,3 % i Kolding Kommune, 26,3% i Esbjerg Kommune og 27,1% i Fredericia Kommune. Andel af andelsboliger opdelt på kommuner Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 120. Andel af offentlige udlejningsboliger opdelt på kommuner Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 121. 24
Andel af private udlejningsboliger opdelt på kommuner Kilde: Dream. Fremskrivning af familiekarakteristika og befolknings-efterspørgslen i danske kommune. Af Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand, September 2015, side 122. Boligforeninger i Vejen Kommune Navn Antal afdelinger Lejemålsenheder Stamdata Gns. Afdelingsstørrelse Uden uddannelse (/uoplyst uddannels e) Socio-økonomiske data Andel Andel indvandred udenfor e/efterkom arbejdsmar mere fra kedet ikkevestlige lande Indkomst ifht. gennemsnit lig landsindko mst A.B. Vejen Byggeselskab 20 804 40 0,55 0,12 0,41 0,72 Brørup Boligforening 23 390 16 0,46 0,10 0,47 0,74 Domea Kongeaaen 2 229 114 0,71 0,00 0,61 0,78 Holsted Boligforening 10 329 32 0,68 0,05 0,46 0,68 Rødding Andelsboligforening 3 374 124 0,57 0,01 0,48 0,69 Rødding Egnens 1 23 23 - - 0,64 - Boligselskab Varde Boligadministrations 1 41 0,48 0,00 0,41 0,83 afdeling Glejbjerg/Føvling a) Varde Boligadministrations 1 17 - - - - afdeling Vejen (0108) a) Varde Boligadministrations 1 1 0,00 0,00 0,00 0,00 afdeling Vejen (0102) a) Vejen Boligforening 20 799 39 0,54 0,19 0,43 0,71 a) Der er tale om afdelinger beliggende i Vejen Kommune under Varde Boligadministration. Kilde: Landsbyggefondens Tvillingeværktøj https://www.lbf.dk/selvbetjeninger/tvillingevaerktoej/ (http://.twintool.lbf.dk). Data trukket 16-3-2016. Note: Regnskabstal er fra 2014. De socioøkonomiske data stammer fra Danmarks Statistik, og er seneste tilgængelige data. Data er opgjort 1. januar 2014. Data om andel indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande og andel personer uden uddannelse/uoplyst uddannelse er fra 1. januar 2014. Data om andel udenfor arbejdsmarkedet er for året 2013, og indkomsten ift. landsindkomst er for indkomståret 2012. 25
Data oplyst af boligforeningerne medio 2015 Kilde: Data fra boligforeningerne, grafisk sat op af Vejen Kommune. Oversigt over kommunale udlejningsejendomme Administreret af Vejen Byggeselskab Vorupvænget i Vejen 30 Birkely, Baslund, Askov, Bække 49 Gesten 6 Brørup Boligforening Birkevænget 1-10 9 Fredensvej 10 9 Faurskovvej 8 A-H 8 Lille Veum, Fredensvej 3 m.fl. 17 Domea, Enghaven Rødding Engvej og Ribevej 28 Vinkelvej 10 Vejen Boligforening Kærdalen 105 I alt 271 Kilde: Vejen Kommune 26
Boligerne i den almennyttige sektor 2016 alle boliger og familieboliger fordelt på boligstørrelse pr. 1.1.2016 Antal -50 m² 51-60 m² 61-80 m² 81-100 m² 101- m² I alt Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Billund 230 102 291 248 906 840 678 656 265 265 2.371 2.111 Kolding 1.292 367 755 648 3.092 2.317 3.464 3.364 783 746 9.386 7.442 Middelfart 187 84 220 166 867 773 895 873 154 135 2.323 2.031 Nordfyns 75 47 194 104 601 435 312 312 47 47 1.229 945 Vejen 212 46 305 209 1.135 966 937 920 232 232 2.821 2.373 Kilde: Landsbyggefonden, Temastatistik 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 Boligerne i den almennyttige sektor 2016 alle boliger og familieboliger fordelt på boligstørrelse pr. 1.1.2016 Procent -50 m² 51-60 m² 61-80 m² 81-100 m² 101- m² I alt Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Alle Fam. Billund 9,7 4,8 12,3 11,7 38,2 39,8 28,6 31,1 11,2 12,6 100 100 Kolding 13,8 5,0 8,0 8,7 33,0 31,1 36,9 45,2 8,3 10,0 100 100 Middelfart 8,1 4,1 9,5 8,2 37,3 38,1 38,5 43,0 6,6 6,6 100 100 Nordfyns 6,1 5,0 15,8 11,0 48,9 46,0 25,4 33,0 3,8 5,0 100 100 Vejen 7,5 1,9 10,8 8,8 40,3 40,7 33,2 28,8 8,2 9,8 100 100 I alt 10,6 5,6 10,6 9,9 36,2 36,2 32,6 36,9 10,0 11,4 100 100 Kilde: Landsbyggefonden, Temastatistik 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 Landsbyggefonden har i deres Temastatistik 2015:4 analyseret udlejningssituationen i den almene boligsektor fra år 2005 2015. Oplysningerne er ikke på kommuneniveau. Men der er nogle generelle konklusioner. De almene boligorganisationer har de seneste par år generelt oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog et stykke vej til den situation sektoren havde sidst i 2008, hvor det var lettest at udleje. Generelt er det kun få boligorganisationer, der finder det meget svært at udleje i perioden 2005-2015. Geografisk opleves det sværest at udleje i Region Sjælland og lettest i Region Hovedstaden. Det opleves generelt sværere at udleje i etagebyggeri end i tæt/lavt byggeri, om end der er en stigende andel af de adspurgte boligorganisationer, der finder det svært at udleje boliger i tæt/lav. Det opleves sværere at udleje store boliger end små boliger. Ligeledes har det de seneste fem år været sværest at udleje byggeri ibrugtaget før 1990. Anvisninger i den almene boligsektor i 2015 Afdelingsintern Organisationsintern Bytning Ekstern venteliste Kommunal anvisning Fleksibel udlejning Offentlig annoncering Kombineret udlejning Boliggaran -tibevis I alt (proce nt) I alt (antal) Billund - - - 80,7 15,9-3,4 - - 100 471 Fredericia - 0,1-92,5 7,1 0,1 0,1 - - 100 911 Haderslev 0,4 0,7-74,4 19,0 0,2 5,3 - - 100 1071 Kolding - 0,4-83,0 14,1-2,4 - - 100 1861 Middelfart - 3,1-65,4 23,4-7,9 0,3-100 381 Nordfyns 2,5 1,5-50,8 40,6-2,0 2,5-100 197 Vejen - 0,2-74 18,1-7,7 - - 100 443 Vejle 0,3 0,4-83,9 14,2 0,1 1,1 - - 100 2078 Kilde: Landsbyggefonden, Temastatistik 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Kommunale anvisninger kan være i forhold til alle typer af almennyttige boliger også ældreboliger. 27